contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Aarhus

Drop Down Menu


Aarhus Domkirke/Skt. Clemens Kirke (ca. 1200-1500) blev påbegyndt opført af biskop Peder Vognsen (biskop fra 1192 til sin død i 1204). Han ville ombygge et "trækapel ved havet" i sten, dette trækapel var formentlig byens gamle domkirke, hvis krypt findes under Vor Frue Kirke.
Aarhus Domkirke, der er Danmarks længste (92 m lang), er indviet til de søfarendes helgen Skt. Clemens, hans attribut er et anker. Den første romanske kirke stod færdig omkring 1300. I 1330 brændte kirken, genopførelsen stod på fra slutningen af 1300-tallet til begyndelsen af 1500-tallet, hvor den gotiske kirke stod færdig.


Aarhus Cathedral/St Clement Cathedral
(c. 1200-1500) was founded by the bishop Peder Vognsen, it was dedicated to Saint Clement, patron saint of sailors. The Roman church was finished c. 1300. In 1330 the church burned, and was rebuilt from the late 14th century to the early 16th century in Gothic style. 

1 Parti fra Aarhus, 1848. I 1642 slog lynet ned i vesttårnet og det kortere ottekantede spir blev opsat i 1650.
View of Aarhus, 1848. In 1642 the lightning struck the west tower, and in 1650 the shorter octogonal spire was erected.
2 Parti fra Aarhus, 1821/View of Aarhus, 1821.
3 Domkirken, 1855/The Cathedral, 1855.
4 Domkirken set fra Sct. Clemensbro, 1898. Ved ombygning i perioden 1877-82 fik tårnet et højere spir.
The Cathedral, 1898. The church was reconstructed between 1877-82, and a higher spire was added.
 
Kobberstik af Frederik Ludvig Bradt (1747-1829)
 
1-5 Kirkens 93 m høje vesttårn tilføjedes ved en ombygning i 1400-tallet. Spiret fik sin nuværende form i 1931.
The west tower, 93 metres tall, was added in the 1400s. The present spire was built in 1931.
6 Biskop Jens Iversen Langes våbenskjold, de tre roser ses til venstre på tårnets vestfacade. Iversen Lange var biskop i Aarhus fra 1449 til sin død i 1482.
Bishop Jens Iversen Lange's coat of arms, three roses.
Et anker, symbolet for kirkens skytshelgen Skt. Clemens ses til højre på tårnets vestfacade.
The anchor, symbol of the patron saint of the church, St Clement.
7 Domkirkens grundplan.
 
1-4 Helen Schous naturalistiske/klassiscistiske rytterstatue i bronze på Bispetorv af Kong Christian 10., der regerede fra 1912-1947. Soklen af kalksten er af Kay Fisker. Teksten på soklen af professor Vilhelm Andersen: "Christian X. I Slægters Minde rider Kong Christian tro mod sit Kald i Sorg og Glæde som Danmarks Konge". Statuen blev afsløret på kongens fødselsdag den 26. september 1955 overværet af Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Kongen er vist som det jævne menneske, og samtidig hævet op som symbol for folket - demokrati/monarki. Skulpturen er monumental, det klassiske David-motiv er oversat til det natonale i tidens ånd - historisk karakterfremstilling. Den klassiske ideale form og naturstudier er forenet. Hesten ses i en rolig travgangart (halv parade). Ved Genforeningen blev Christian 10. midtpunkt, da han 10. juli 1920 red over grænsen på en hvid hest. Christian 10. var besættelsestidens samlingspunkt.
Se også Helen Schous "Jyske hingst".
Equestrian Statue of King Christian X (1912-1947) executed by the Danish sculptor Helen Schou in naturalistic/classicistic style, the plinth is made by Kay Fisker.
6 Elisabeth Toubros skulptur "Vanddragen" eller "Torvenes Brøndsløjfe", Store Torv.
Elisabeth Toubro's sculpture "The Water Dragon", placed in front of the main entrance of Aarhus Cathedral.
 
1-4 Landemodesalen. Landemode (af mote, som betyder møde eller stævne). I Danske Lov fra 1683 blev det lovfæstet, at der skulle holdes regelmæssige møder mellem provsterne i et stift. På landemodet drøftes kirkelige anliggender.
Meeting Room.
5 Portal våbenhus/Portal porch.
Bernt Notkes pentatyptichon doneret af biskop Jens Iversen Lange

Drop Down Menu


Kør musen hen over billedet for at se tekst

 

Kirkens altertavle, 1479, er en pentatyptichon, d.v.s. tavle med fire fløje og et midterparti. Den blev doneret til kirken af biskop Jens Iversen Lange. Tavlen er udtænkt af billedhuggeren Bernt Notke (ca. 1440-1509) fra Lübeck. Den er udført af mange, foruden ham selv, af snedkere, tømrere, billedskærere og malere. Betegnelsen distanceblænder er anvendt om altertavlen, fordi der er tale om håndværksmæssige billige løsninger. Danmarks første kunsthistoriker Niels Lauritz Høyen (1798-1870) skrev om altertavlen, at den var "et af de betydeligste Minder, vi har tilbage fra det femtende Aarhundredes Kunst." 
Altertavlen blev restaureret fra 1975-81. Se også Gotik.

Adventstillingen. Fastestillingen.

Forklaringer til billedteksten:
Se apostle
.
Patrialkors, se korstyper. Posebog/posebind = en bog, der ligner en pose, den er indbundet så skindet ved bogens underkant hænger ud i en pose, som trækkes sammen med en snor og fæstnes ved bæltet. Bartholomæus med kniv og afflået hud, der bærer hans portræt. På Michelangelos "Dommedag" i det Sixtinske kapel i Vatikanet, ses Bartholomæus med sit eget skind. Michelangelos portræt ses på skindet. Anna Selvtredje-motivet (lat. Sancta Anna mettertia) er en fremstilling af Den hellige Anna med sin datter Jomfru Maria og Jesusbarnet. Ofte ses Den hellige Anna siddende med Jomfru Maria på skødet, der igen har Jesusbarnet på skødet. Se Masaccios billede. Den hellige Anna er sat i tredje position, bagerst, for først kommer Jesus, så Jomfru Maria og som den tredje Anna. På Notkes altertavle holder Den hellige Anna Jesusbarnet og Jomfru Maria rækker Jesus et æble. Motivet er opstået i 1300-tallet. Johannes Døberen med lammet og iført kamelhårskappe. Lammet er symbolet på Guds Lam (Agnus Dei = Kristus), der blev slagtet for menneskets synder. Johannes Døberen virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus og banede vejen for ham. Matthæus 3, 11: "Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild". Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede"Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25). Pave Gregors Messe i predellaen. Pave Gregor den Store (ca. 540-604) knæler foran et alter på hvilket Kristus viser sig som Smertensmanden (= Imago Pietatis = Kristus der viser sine vunder) og hans blod drypper ned i alterkalken. Legenden fortæller at under en messe i Santa Croce i Rom bad Gregor om, for at overbevise en tvivler, at Kristus ville stige ned på alteret med sine sår, og hans blod måtte dryppe ned i kalken. Motivet "Gregors Messe" symboliserer troen på forvandlingen af brød og vin til Jesu legeme og blod. Tilsvarende scene ses i alterfresken fra omkr. 1500. "Bernardus hoc fecit" (Bernt gjorde dette) er en utydelig tekst under de tre midterfigurer, der blev afdækket ved restaureringen 1975-81.



The altarpiece, 1479 executed by the German wood carver Bernt Notke (c. 1440-1509). The altarpiece, a pentaptych (altarpiece consisting of a centerpiece and double folding wings), was a donation given to the church by bishop Jens Iversen Lange inaugurated in 1479 and restored from 1975-81.
Feast. Lent. Advent.

 
1-3 Fløjalteret/The triptych.
4 Altertavlens bagside. Øverst til ve. ses Skt. Clemens og til højre Den hellige Kristoffer, Kristusbæreren Kristoforus og Jesusbarnet. Legenden fortæller at kæmpen Reprobus (betyder den udstødte) levede i Kanaans land, han ville tjene den største konge, som han fandt. Kongen jog Djævelen bort ved at korse sig, hvorfor Reprobus konkluderede, at Djævelen var større end kongen og ønskede at tjene ham i stedet. Han drog ud og fandt sin nye herre i ørkenen. Djævelen viste sig at være bange for korset, fordi det var på et kors Kristus døde. Således måtte Kristus være mægtigere en Djævelen, og Reprobus ville nu tjene ham og gav sig igen på vandring. Han mødte en eneboer, der fortalte ham om en farlig flod, der havde taget mange mennesker og sagde til Reprobus, at han kunne tjene Kristus ved på sine skuldre at bære rejsende over floden. En nat var der en dreng, der bad om at blive båret over. Reprobus tog drengen på skuldrende og med sin stav i hånden gik han ud i floden. Drengen blev tungere og tungere og Reprobus følte han bar alverdens byrder på sine skuldre, og han bar den der selv havde båret alverdens synder på sine skuldre, Kristus, og hans navn blev nu Kristusbæreren/Kristoforus. Skt. Kristoffer er de rejsendes helgen. Helgenkæmpen Kristoforus var en af middelalderens 14 nødhjælpere, som kunne anråbes af mennesker i nød og fare.
Under de to helgener ses Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af engle.


The reverse side of the triptych. To the left is St. Clement, and to the right
St. Christopher the Christ Bearer. The legend tells that a man named Reprobus (the reject), later by an angel given the name Christopher, carried a child, who was unknown to him, across a river before the child revealed himself as Christ. St Christopher is the patron saint of travelers.
5 Biskop Jens Iversen Langes messehagel, udstillingen "Aarhus Fortæller", Den Moderne By.
The chasuble worn by Bishop Jens Iversen Lange
, the exhibition "The Aarhus Story", The Modern Town.
6 Biskop Jens Iversen Langes gravmæle. I hjørnerne ses evangelistsymbolerne. Iversen Lange var biskop i Aarhus fra 1449 til sin død i 1482. Han var af adelig slægt, der førte tre roser i sit våbenskjold.
Sepulchral monument of Bishop Jens Iversen Lange, at the corners can be seen the symbols of the evangelists. Iversen Lange was bishop of Aarhus from 1449 until his death in 1482. He belonged to a noble family whose coat of arms consists of three roses.
 
1 Syvarmet lysestage 1515, støbt i Lübeck af Didrick Kron/Seven-branched candlestick, 1515, casted in Lübeck by Didrick Kron. 
2 Den Syvarmede Lysestage i Aarhuus Domkirke, 5½ Alen høi, 3 Alen bred, af Messing. Indskriften paa Foden er: "Hoc candelabrum reverendus in Christo pater et dominus Dms. Nicolaus Clausøn fecit fieri anno Domini 1515. Orate Deum pro eo Amen. Didrich Korn hatt diese Leuchter gemacht".
3-4 Gylden smedejernsport udført af den bøhmisk-danske kunstsmed Caspar Fincke (ca. 1584-1655).
5 Glasmosaikmosaikvindue, 1925-26, udført af den norske kunstner Emanuel Vigeland, opsat i østvæggen bag alteret. Nederst i mosaikken ses "Begrædelsen", til venstre for Kristus ses Jomfru Maria og til højre apostlen Johannes. Centralt ses "Korsfæstelsen" og øverst ses Majestas Domini-motivet "Kristus som verdenshersker" (ses også i kalkmaleriet ovenover).
Stained glass window, 1925-26, executed by the Norgegian artist Emanuel Vigeland, placed behind the altar. At the bottom of the window is the lamentation scene showing Christ surrounded by St. John the Evangelist and Virgin Mary. Centrally placed is "The Crucifixion" and at the very top of the window is "Christ in Majesty" (Majestas Domini).
6 Kristus som verdenshersker/verdensdommer. Kristus sidder på regnbuen. Hans fodskammel er jordkuglen, der er inddelt i fire verdensdele (Europa, Afrika, Asien og måske Amerika).
Christ as World Ruler.
 
1-5 Kirkeskibet "Enigheden" 1720/The church's replica of the sailing ship "Unity", 1720. 
6-7 Jomfru Maria/Virgin Mary.
 
Prædikestolen/The Pulpit

Prædikestolen
udført i egetræ er tilskrevet den hollandske billedskærer Mikkel van Groningen, 1588. Van Groningen er også tilskrevet Degnestolen i Hornslet Kirke samt Rosenholmskabet på Rosenholm Slot udført for Holger Rosenkranz/
"Holger den lærde". Van Groningen kendes kun fra indskriften på altertavlen i Kristrup Kirke, hvoraf det fremgår at tavlen er påbegyndt den 22. maj og færdiggjort den 18. aug. 1598 af "Michel van Grønningen, nu boende i Hornslet ved Rosenholm".
The oak wood pulpit
is attributed to the Dutch carver Mikkel van Groningen, 1588.
 
1 Syndefaldet/The Fall.
2 Bebudelsen/The Annunciation.
3 Jesu fødsel/The birth of Jesus.
4 Den sidste nadver. Forræderen Judas sidder med ryggen til og i hånden holder han sin pung/The last supper.
5 Korsfæstelsen, til venstre jomfru Maria til højre apostlen Johannes/The Crucifixion, to the left Virgin Mary, to the right the apostle John.
6 Kristus som verdensdommer/Judgment Day.
7 Prædikestolens lydhimmel/The pulpits sounding-board.
 
1 Døbefonten, 1481, udført af Peter Hansen, Flensborg. Figurerne der bærer fonten er de 4 evangelister. Doneret af biskop Jens Iversen Lange.
The Baptismal Font, 1481, executed by Peter Hansen, Flensborg, Germany. The 4 evangelists-figures carry the font. Donated by bishop Jens Iversen Lange.
2-3 Hovedorglet, barok, 1730, af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Carstens. Siden indvielsen er orglet udbygget, ombygget og restaureret. Danmarks største orgel. 
The Main Organ, 1730, renovated several times.
4 Kororglet fra 1970 bygget af Bruno Christensen & Sønner/Choir Organ from 1970 built by Bruno Christensen & Sønner.
5-6 Ur med 24 taltegn, i urets hjørner ses de 4 evangelistsymboler. Nederst ses giverens våbenskjold, formentlig den sidste katolske biskop Ove Bille.
24-hour clock with Evangelist symbols in the corners.
 
1 Spedalskhedsvindue med kirkens ældste kalkmaleri fra ca. 1300. De spedalske kunne følge med i Gudstjenesten uden at smitte kirkegængerne. I 1489 var der pest i Århus, og som beskytter mod pesten påkaldte man sig Skt. Antonius. Vinduet blev formentlig anvendt til udstilling af kirkens relikvier på torvedage. I "148 danske bykirker", Gyldendal, 1974, afviser Axel Bolvig i sin artikel om domkirken, at der har været tale om et spedalskhedsvindue, da det ville have været utænkeligt at spedalske måtte komme ind til centrum af Aarhus, og han mener at vinduet har været rammen om et alter.
Kirkens fresker
er malet i perioden 1470-1520, undtagelsen er udsmykningen omkring spedalskhedsvinduet (romansk stil).
The leper window built close to the ground so the lepers could see what was going on during services without infecting those on the inside.
2 St. Jørgen og Dragen 1497. Dragen boede i et hav foran en by i Libyen, den krævede menneskeofre hver dag, og prinsessen fra byen skulle føres til dragen og ofres. Ridder Jørgen besejrede imidlertid dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med en lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor St. Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som Djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes Skt. Jørgenlegenden nordpå. St. George er Englands skytshelgen. Til venstre for den besejrede drage ses en lille drageunge som symbol på at Djævelen/det onde lever videre.
St. George and the Dragon, 1497. St. George martyr, patron of England.
3-4 Domkirkens største kalkmaleri viser resterne af et kalkmaleri af Den Hellige Kristoffer kaldet Kristusbæreren fordi han bar Jesusbarnet over en flod, en drabant (soldat) og kirkens skytshelgen Skt. Clemens med anker og stav.
The largest fresco of the Cathedral shows
the remains (hand and cane) of a fresco of St. Christopher the Christ Bearer, a drabent (soldier) and St. Clement with his anchor.
5-6 Ærkeenglen Michael/Michael Sjælevejer, vejer sjælene på dommedag, den afdøde ses til venstre, en djævel ses til højre med afdødes pengepung (han var en gnier), flere djævle trækker ned. Nogle gange står Michael med fingeren på vægten til den dødes fordel. 
The Archangel Michael weighs the souls on Judgment Day.
7 Santa Barbara, ca. 1500. Hun holder sit fangetårn og en palmegren. Palmegrenen ses som attribut hos martyrer symboliserende åndens sejr over kødet (jf. også Palmesøndag).
Barbara var datter af en rig hedning kaldet
Dioscorus, der havde lukket sin datter inde i et tårn for at beskytte hende for verden udenfor. I hemmelighed var hun blevet kristen og afslog et ægteskab arrangeret af faderen. Faderen skulle på rejse og forud herfor beordrede han, at et badehus skulle bygges til hende. I faderens fravær fik Barbara tre vinduer, i stedet for de planlagte to, sat i bygningen som symbol på Den Hellige Treenighed. Da faderen vendte tilbage fra sin rejse vedkendte hun sig at være kristen. Faderen trak sit sværd for at dræbe hende, men hendes bønner skabte en åbning i tårnvæggen, og hun blev på mirakuløs vis ført til en bjergkløft, hvor to fårehyrder vogtede deres flokke. Dioscorus, der forfulgte sin datter, blev standset af den første hyrde, men den anden hyrde bedrog hende og blev forvandlet til sten og hans flok til græshopper. Stillet for provinsens embedsmand Martinianus, blev Barbara tortureret men stod ved sin tro. Om natten blev det mørke fængsel badet i lys og nye mirakler forekom. Hver morgen var Barbaras sår helede. Fakler som anvendtes til at brænde hende slukkedes så snart de kom nær til hende. Til sidst blev hun dømt til døden ved halshugning. Hendes far udførte selv dødsstraffen. Som straf herfor blev han ramt af et lyn på sin vej hjem, og hans legeme opslugtes af flammer. Barbara blev begravet af den kristne Valentinus, og ved hendes grav forekom mirakler.
Saint Barbara, c. 1500.
 
.
1 Kalkmaleri, omkr. 1500, har formentlig været et alterbillede over et Alle Sjæles Alter. Fresken er tredelt. Nederst, afgrænset af en kraftig sort horisontal linje, ses Skærsilden, hvor den synd, som endnu ikke er tilgivet bliver straffet, og hvor sjælen renses inden mødet med Guds herlighed. I fresken ses personer lide skærsildens pinsler. Engle forsøger at trække sjæle op fra Skærsilden. I midterste felt, jordelivet, er figurerne markant større end i nederste og øverste felt, og fremstår således som freskens hovedscene. Til højre knæler Pave Gregor den Store (ca. 540-604) foran et alter på hvilket Kristus viser sig som Smertensmanden (= Imago Pietatis = Kristus der viser sine vunder) og hans blod drypper ned i alterkalken. Legenden fortæller at under en messe i Santa Croce i Rom bad Gregor om, for at overbevise en tvivler, at Kristus ville stige ned på alteret med sine sår, og hans blod måtte dryppe ned i kalken. Motivet "Gregors Messe" symboliserer troen på forvandlingen af brød og vin til Jesu legeme og blod. Kristusfiguren rager op i øverste felt, der er selve Paradiset, her ses Den Hellige Treenige Gud (Faderen, Sønnen og Helligånden) tronende og omgivet af musicerende engle.
2 Gregors Messe og Smertensmanden (se også overfor). På alterbordet viser Kristus med tornekrone sig for pave Gregor, en bekræftelse på nadveren, hans kappe holdes til side af to engle og åbenbarer hans vunder (sår). Den lille person på alteret opsamler Jesu blod i en kalk. Øverst på kalkmaleriet ses 3 våbenskjolde tilhørende Niels Clausen, Ejler Madsen Bølle og Mogens Rosenkrantz.
The Miraculous Mass of St Gregory the Great.
3-6 Nådestol. Gud med krone på hovedet sidder med den korsfæstede Kristus, over Kristi hoved svæver Helligåndsduen - den hellige Treenighed.
"Mercy Seat" God the Father on his throne. In his hands he holds the cross with the body of his sacrificed son. Above the head of Christ is a dove, a symbol of the Holy Spirit. The mural represents the Holy Trinity.
 
1-3 Fabelvæsenet Tranehalsen (nogle gange betegnet svanehalsen), figuren var almindelig i senmiddelalderen, symboliserer last/forfængelighed - satirisk fremstilling af forfængelighed, figuren har træben, skaden over hans hoved håner ham. Se fabelvæsener.
The fabulous monster, "Crane-neck" symbolized vanity.
4 Havfrue er halvt menneske halv fisk med en eller to haler. I Norge var i 1500-tallet en uskreven fiskelov, der drejede sig om, at fik man en havfrue i nettet, skulle hun straks smides ud igen ellers brød stormen løs. Havfruens aner er nereider og sirener. Sirenerne kunne synge så smukt, at de søfarende kunne støde på grund, endvidere kunne de spå. Havmænd forekommer i selskab med havfruerne. At få en havmand i nettet betød held.
Mermaid.
5 Viekors/vievandskors, hjulkors, solkors. Ved en kirkeindvielse stænkede biskoppen vievand eller hellig olie (chrisma) på 12 steder på kirkerummets murværk, og her var malet eller blev malet et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer til de 12 apostle.
Consecration cross, a wheel cross or sun cross. At the inauguration ceremony of the church, the bishop anointed twelve spots on the interior walls with holy water or chrism. The twelve crosses refer to the twelve apostles.
 
1-3 Kristus som verdenshersker/verdensdommer. Kristus sidder på regnbuen, han har højre hånd hævet til velsignelse. Under hans fødder ses jordkuglen, der inddelt i de 3 verdensdele (Europa, Afrika, Asien), man dengang kendte til, og det horisontale bånd symboliserer Middelhavet og det vertikale Nilen. Over Kristi hånd ses den franske lilje, symbol på den Hellige Treenighed/Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Omkring ham ses sværdet, kronen og og trompetere, der kalder de omvendte syndere til den endelige dom. På Kristi højre side ses Jomfru Maria (bag hende biskop Ove Billes våbenskjold), på Kristi venstre side Johannes Døberen (bag ham biskop Niels Clausen våbenskjold). 
Johannes' Åbenbaring:  "Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone." ... "Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså." 
Under dommedagsbilledet ses til venstre "Karl den Store" iklædt kappe, bærende kongekrone og med rigsæble og sværd. Til højre ses "Skt. Agnes", hun har et sværd gennem brystet og hendes attribut, et lam, hopper op ad hende. 
Christ as World Ruler.
4-5 Kristus som verdenshersker/verdensdommer. Kristus sidder på regnbuen. Hans fodskammel er jordkuglen, der er inddelt i fire verdensdele (Europa, Afrika, Asien og måske Amerika).
Christ as World Ruler.
6 Akvareller af kalkmalerier. "Kalkmalerie i Aarhuus Domkirke, i Choromgangen paa den Søndre Chormuur. 1862." og "Kalkmalerie i Aarhuus Domkirke paa gammel Puds, paa den nordre Ydermuur i det nordre Sideskib, opdaget af Zeuthen 1862." Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628), var præst og rektor fra 1602-03 ved latinskolen (Aarhus Katedralskole).
Watercolours of frescoes, 1862.
7 Akvarel af kalkmaleri. 1867/Watercolour of fresco, 1862.

Rosenkransmadonna

Drop Down Menu


Rosenkransmadonna/Jomfru Maria som Himmeldronning i stråleglans på måneseglet med krone, glorie og scepter bærende Jesusbarnet, ca. 1500.
 
"Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved." (Johannes' Åbenbaring 12.1.)
Jomfru Maria er her symbol på kirken.


Jesu fem vunder, hjerte, hænder og fødder, er markeret med gult (kør musen over billedet). I hjørnerne er de fire evangelistsymboler: Lukas (vinget okse), Johannes (ørn), Matthæus (engel), Markus (vinget løve).
 


The Rosary Madonna
. Mary, Mother of God and Queen of Heaven, with crown, halo and scepter holding The Infant Jesus,
c. 1500.

"A great sign appeared in heaven: a woman clothed with the sun, with the moon under her feet and a crown of twelve stars on her head." Revelation" 12, 1.


The Five Wounds of Christ
, in hands, heart and feet, are yellow-marked (will appear on hover). In the corners of the fresco are the symbols of the four Evangelists: Luke (winged ox), John (eagle), Matthew (winged man), Mark (winged lion).

 
1
Bispekåbe til Domkirken, 1999, designet af H.M. Dronning Margrethe 2. PAS DE DEUX ROYAL ET KUNSTNERISK MØDE
 
Epitafier (mindetavler)/Epitaphs (memorial tablets)
Vor Frue Kirke/Our Lady's Church

Vor Frue Kirke
(tidl. Skt. Nikolai Kirke, der var stiftets domkirke til omkring år 1200) er et femfags langhus opført af munkesten. Formentlig i slutningen af 1600-tallet fik tårnet det løgformede lanternespir.
Our Lady's Church (former St. Nicolai Church was the diocese's cathedral until the present Aarhus Cathedral was inaugurated c. 1200) is a five-bay longhouse built in large medieval bricks. The onion-shaped lantern spire is supposed to be added in the late 1600s.
 
 
Tre kirker indgår i samme klosterkompleks

Three churches are part of the same monastery complex

1 Vor Frue kirke
Our Lady's Church
2 Kryptkirken
The Crypt Church
3 Klosterkirken
The Abbey Church
  Vor Frue kloster
Our Lady's Cloister

 

Vor Frue Kirke er beliggende i sydfløjen i det firfløjede klosteranlæg, Vor Frue Kloster, der er opført af dominikanermunke (Domini Canes = Herrens Hunde), en tiggermunkeorden der også kaldtes sortebrødre fordi deres klædedragt var sort.
Klostret er antagelig stiftet i 1227, men det omtales første gang i 1246. Skt. Nicolai Kirke var den kirke, som dominikanermunkene fik overladt, den var en frådstensbygning, dens krypt blev udgravet i 1955-57, og det betød, at kirken kunne dateres - frådstenskrypten er opført omkring 1060 efter at den norske konge Harald Hårderåde under et angreb på byen havde brændt den gamle trækirke af. Kryptkirken er fem fag lang og tre fag bred, mod øst afsluttes hvert af de tre fag af en apsis, hvoraf den midterste er den dybeste. Disse apsider dækkes af tønde- og kvartkuglehvælv mens resten af kryptens 15 hvælv er grathvælv, der er genopbygget ved instandsættelse. 
Skt. Nicolai kirke var stiftets domkirke til omkring år 1200, hvor den nuværende Århus Domkirke blev taget i brug. Efter reformationen blev krypten sløjfet, dens hvælv blev brudt ned og hele rummet fyldt med jord. Krypten blev genindviet i 1957 efter at været blevet restaureret. 
Den nuværende Vor Frue Kirke er et femfags langhus opført af munkesten. Omkring år 1400 blev hovedskibet fornyet. Sideskibet mod syd er fra senmiddelalderen ligesom tårnet øst for sakristiet. Formentlig i slutningen af 1600-tallet fik tårnet det løgformede spir med lanterne. 
Kirkens ældste del er koret, der opførtes i samme bredde som frådstenskirkens/kryptens skib, hermed havde man fået en enskibet langhuskirke. Bortset fra korets østfag mod nord, der fik en rigt profileret dør, som skulle føre til det planlagte sakristi, fik de øvrige fag tillige med østgavlen slanke, spidsbuede og profilerede vinduer i grupper på to eller tre, vinduerne adskiltes af halvsøjler med kapitæler og baser af kridt. Profilgesimsen på langmurerne og østgavlens fem slanke, spidsbuede blændinger anses for at være oprindelige, men de to stjernehvælv med udvendige støttepiller antagelig tidligst i 1400-tallet er indsat i stedet for et fladt loft. Sakristiet, der kun er lidt yngre end koret er i to etager, den underste dækket af fire krydshvælv, som hviler på en søjle i midten, den øverste af en ottedelt hvælving. I sin ældste skikkelse var sakristiet fritliggende mod øst og vest, men da klostergange opførtes på kirkens nordside, blev en vinduesgruppe på tre i sakristiets vestmur tilmuret. Mod nord var bygningen blevet dækket af klostrets østfløj og mod øst dækkedes den senere af tårnet, til dette tøndehvælvede underrum blev der i sakristiets østmur brudt en stor senere ommuret arkade. I 1961 at fik sakristiet sin nuværende form.   
Tidligst omkring 1400 har fornyelse af skibet fundet sted, det vides ikke om krydshvælvene indsattes samtidig eller om årstallet 1490 på gjordbuen mellem kor og skib hentyder til, hvornår overhvælvinget fandt sted. Skibets tre fag, der har udvendige støttepiller, fik i syd hvert et spidsbuet, profileret vindue, antagelig har nordmuren været uden vinduer, da korsgangen, hvoraf fem fag er bevaret, skulle opføres her. Ved istandsættelse i 1950-erne fandt man mod vest i nordmuren skjult af puds en tilmuret bred rundbuet portal, en processionsdør, med bue af frådsten, døren hørte til den gamle kirke, yderligere fandtes i nordmurens østende en lav, spids åbning, der viste sig at føre til krypten. Sideskibet i syd må være fra 1400-tallets slutning, det er opført i to omgange, den østlige tredjedel først, i det  ydre fremtræder sideskibet som tre kapeller med hver sin blændingsgavl, østpartiets vinduer er enkelt profileret. I 1860-70-erne blev ved en  restaurering den vestlige del skilt fra som våbenhus, samtidig ombyggedes flere hvælvkapper tillige med gjordbuen i skibet. 
Blandt kirkens mange afdækkede kalkmalerier er de ældste i koret fra 1300-1350, der er skjold- og våbenfriser, yngre er indskriften på gjordbuen mellem kor og skib, her står på latin "I det Herrens år 1490 gjorde den ærværdige prior, broder Thomas Johannes, dette arbejde", det vides ikke om årstallet gælder udsmykningen eller hvælvene. Sideskibet er smykket med kalkmalerier fra 1500-tallet, både våbenskjolde og helgenfigurer ses i hvælv og på sydvæggen. 
Kirkens epitafier og mindetavler er hovedsageligt fra 1600-1700-tallet. Ved hovedistandsættelsen i 1860-erne fjernedes mange gravsten, da begravelserne under gulvet ryddedes. Nogle af mindetavlerne er placeret i korgangen. 
Primær kilde: Inger Budtz-Jørgensen, "148 danske bykirker", Gyldendal 1974.

Our Lady's Church is located in the south wing of the four-winged monastery, the church was built by Dominican monks aka Black Friars, they were clothed in black.
The monastery supposed to had been founded in 1227, it was mentioned for the first time in written documents from 1246. St Nicolai Church was the church, which was handed over to the Dominicans, the church's crypt was excavated in
1955-57, that made it possible to establish, that the church date back to c. 1060. St. Nicolai Church was the diocese's cathedral until the present Aarhus Cathedral
was inaugurated c. 1200. After the Reformation the crypt was demolished, it was reinaugurated in 1957 after being restored. 
The present Church of Our Lady is a five-bay longhouse, c. 1400 the nave was renewed, the southern aisle dated back to the Late Middle Ages just as the church tower to the east of the sacristy.
The onion-shaped lantern spire is supposed to be added in the late 1600s. The eldest part of the church is the choir, it was built of same width as the crypt's nave, and was a single naved longhouse church.
The Late-Gothic altar, c. 1525-30, was influenced by Claus Berg's altarpiece in Saint Canute's Cathedral, Odense and executed at Berg's workshop. The central panel with the Crucifixion of Jesus Christ, a chaotic dramatic scene, can be described as "Danish Mannerism". Several figures in the Crucifixion scene are long-limbed distorted human figures. The figure of Jesus Christ is hanging on the Latin cross, the two robbers on a T-shaped cross. Jesus Christ is long and thin wearing the crown of thorns and dressed in a loincloth. The scene shows a crowd of black and white people who fight, people in mourning, people in prayer. To the left is a skull (= Memento Mori, remember the dead), to the right is a lamb (= Agnus Dei, the Lamb of God). Angels holding chalices are ready to pick the blood of Christ.
The left and the right wings of the altar show the 12 apostles. The predella pictures below the panels are showing images of saints. 


 
1 Vor Frue kirke beliggende i sydfløjen af det firfløjede klosteranlæg, er opført af dominikanermunke i 1200-tallet.
Our Lady's Church, in the south wing of the four-winged monastery, was built by Dominican monks. 
2 Vandkunst af Jens Flemming Sørensen foran Vor Frue Kirke/Water Sculpture in front of Our Lady's Church executed by Jens Flemming Sørensen.
3 Klostergården med den bevarede del af korgangen/The Cloister Garth.
4-5 Klosterkirken er beliggende i klosteranlæggets vestfløj/The Abbey Church is located in the west wing of the four-winged monastery.
6 Klosterkirken set fra klostergården/The Abbey Church seen from the cloister garth.
7 Grundplan over klosterkomplekset/Floor plan of the monastery complex.
 
1 Klosterkirken, De hellige tre konger og interiør. Matthæus 2,10-11: De vise mænd. "Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
The Abbey Church, The Three Magi and interior.
2 Klosterkirken, Den tronende Gud med jordkuglen og scepter, til venstre for ham ses Jomfru Maria, til højre Kristus med kalken. Englene, fire synlige i alt, tre til venstre i billedet og en til højre kan bære/være omgivet af Jesu marterredskaber, f.eks. ses en søjle og en lanse.
I venstre billedhalvdel ses en engel bærende en stige, der kunne symbolisere St. John Climacus/Johannes Klimakos, kendt som den, der skrev bogen "Stigen til Paradis" (sjælens guddommelige opstigen) inspireret af Jacobs drøm om Himmelstigen (Jakobs drøm i Betel 1. Mosebog 28,10-14), hvor munke klatrer op ad stigen til Kristus). I kunsten kan denne himmelske opstigen ses illustreret ved at engle hjælper de klatrende op og djævle trækker dem ned. Kalkmalerierne er fra omkring 1500-tallet.
The Abbey Church, God on His Throne surrounded by Christ, Virgin Mary and angels, c. 1500.
3 Klosterkirken, kalkmaleri visende mennesker med markredskaber. The Abbey Church, Mural showing workers.
4 Klosterkirken, alteret. I det lille vindue over alteret er et glasmaleri, der er udført af multikunstneren Per Kirkeby i 2001.
The Abbey Church, stained glass painting created by the Danish multiartist Per Kirkeby.
5 Klosterkirken, døbefonten tegnet af Per Kristensen. The Abbey Church, baptismal font executed by Per Kristensen.
6 Klosterkirken, kirkens orgel, 2003, udført af orgelbygger Anders Havgaard Rasmussen.
The Abbey Church, the Organ, 2003, executed by the organ builder Anders Havgaard Rasmussen.
7 Klosterkirken, prædikestolen tegnet af Per Kristensen. The Abbey Church, the pulpit executed by Per Kristensen.
 
1 Kryptkirken under Vor Frue Kirke, en middelalderlig frådstenskrypt, opdaget i 1950-erne, restaureret og genåbnet i 1957. Over alteret ses en kopi af Åby-krucifixet, fra Åby kirke ved Århus, tilhører Nationalmuseet.
The medieval Crypt Church situated under the main building of the Church of Our Lady. The Crypt Church was discovered during the 1950s, restored and reopened in 1957.
2 Vor Frue kirke, Korbuekrucifiks. INRI står for Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum (Jesus fra Nazaret, Jødernes konge). Yderst på korsarmene ses de 4 evangelistsymboler: Øverst over Kristi hoved Matthæus-englen herefter med uret Lukas-oksen, Johannes-ørnen og Markus-løven.
Latinsk tekst på gjordbuen over den korsfæstede Kristus "I det Herrens år 1490 gjorde den ærværdige prior, broder Thomas Johannis, dette arbejde", hvilket arbejde er uvist.

Our Lady's Church
, Crucifix. INRI means Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum (Jesus of Nazareth, King of the Jews).
3 Korbuekrucifiksets bagside, "Johannes Åbenbaring 22:12-14 og 20-21": "Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen." Øvest på krucifikset ses Gud siddende i en sky, han løfter sin højre hånd til velsignelse.
Crucifix rear side. The Revelation to John 22:12-14 and 20-21: "Behold, I am coming soon, bringing my recompense with me, to repay everyone for what he has done. I am the Alpha and the Omega, the first and the last, the beginning and the end." Blessed are those who wash their robes, so that they may have the right to the tree of life and that they may enter the city by the gates. "He who testifies to these things says, "Surely I am coming soon." Amen. Come, Lord Jesus! The grace of the Lord Jesus be with all. Amen."
4 Vor Frue kirke, døbefont, ca. 1625, smedejernsarbejde, den har en glat malmskål/Our Lady's Church, baptismal font, c. 1625.
5 Vor Frue kirke, orglet, 1962, Frederiksborg Orgelbyggeri, Hillerød. Orglet er senere renoveret og ombygget.
Our Lady's Church, the organ
built 1962 by Frederiksborg Orgelbyggeri, Hillerød and later restored and rebuilt.
6 Vor Frue kirke, prædikestolens lydhimmel med duen, 1598. Duen symboliserer Helligåndens inspiration til den prædikende præst. Prædikestolen er i blank eg, arkadefelterne, der er smykket med relieffer (bl.a. Korsfæstelsen og Opstandelsen) adskilles af dobbeltsøjler. 
Our Lady's Church, the sounding board above the pulpit, 1598. The dove symbolizes the Holy Spirit's inspiration to the preacher.
7 Vor Frue kirke, det sengotiske fløjalter, ca. 1525-30, er inspireret af Claus Bergs altertavle i Skt. Knuds Kirke i Odense, og udført på Bergs værksted. Midtskabet med korsfælstelsesscenen, en noget kaotisk dramatisk scene, kan betegnes "dansk manierisme". Figurerne er langlemmede og forvredne i kroppe og ansigter, visse steder grænsende til karikaturer. Kristus hænger på det latinske kors, de to røvere på et T-kors. Kristus er lang og mager med tornekrone og lændeklæde. En menneskemængde er i slagsmål, i sorg, i bøn. Der ses sorte og hvide mennesker. I nederste venstre billedhalvdel ses et kranium (= Memento Mori, husk døden), i nederste højre billedhalvdel ses et lam (= Agnus Dei, Guds Lam). Omkring Kristus svæver tre engle, de samler hans blod op i kalke. 
I venstre og højre sideskabe ses de 12 apostle.
På predellaens fløje ses malede helgenbilleder.

 
Our Lady's Church, The Late-Gothic altar, c. 1525-30, was influenced by Claus Berg's altarpiece in Saint Canute's Cathedral, Odense and executed at Berg's workshop. The central panel with the Crucifixion of Jesus Christ, a chaotic dramatic scene, can be described as "Danish Mannerism". Several figures in the Crucifixion scene are long-limbed distorted human figures. The figure of Jesus Christ is hanging on the Latin cross, the two robbers on a T-shaped cross. Jesus Christ is long and thin wearing the crown of thorns and dressed in a loincloth. The scene shows a crowd of black and white people who fight, people in mourning, people in prayer. To the left is a skull (= Memento Mori, remember the dead), to the right is a lamb (= Agnus Dei, the Lamb of God). Angels holding chalices are ready to pick the blood of Christ.
The left and the right wings of the altar show the 12 apostles.
The predella pictures below the panels are showing images of saints. 

 

Drop Down Menu

 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu