|
|
|
|
|
|
|
|
Erik
5.
Klipping
og
Agnes/Agnete
von
Brandenburg |
|
|
|
|
Erik (1274 -
13. november
1319) |
|
|
|
|
Ingeborg af
Sverige (ca.
1277 - 1319) |
|
|
|
|
Alle
dødfødte
eller døde i
barnealderen |
|
|
|
|
som 33-årig
13.
november
1319 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Da Eriks far
Erik 5. Klipping blev myrdet i Finderup Lade, blev den blot 12 år gamle Erik Menved konge, og en formynderregering bestående af hans mor enkedronning Agnes og hendes allierede styrede landet i Eriks navn. Marsk Stig og andre stormænd blev ved datidens folketing Danehoffet i Nyborg dømt fredløse for mordet på Erik Klipping, de flygtede til Norge, hvorfra de bekrigede Danmark og opførte borge på øerne Hjelm og Samsø. Eriks bror Christoffer sluttede sig til de fredløse.
I 1293 blev Erik Menved myndig og overtog magten, og hans regeringstid var præget af uro og krige mod bl.a. Norge. Erik havde en ambition om at genoptage sin oldefars Valdemar 2. Sejrs erobringspolitik i Nordtyskland, men han pantsatte hele landsdele til holstenske grever.
Erik var i strid med ærkebiskop Jens Grand, der var af den danske uradelsslægt Hvide og havde familiære bånd til flere af de fredløse og måtte derfor have viden om Kongemordet, som han ikke informerede Erik om, men i stedet modadarbejdede ham, og blev derfor i 1294 arresteret og fængslet i Kongeborgen Søborg hvorfra han flygtede i 1295 først til
Hammershus og siden rejste han til Rom, hvor han indledte proces mod Erik Menved, der fik det slutresultat at Grand blev forflyttet fra
Lund til Riga, et embede han imidlertid ikke tiltrådte, men udnævntes i 1310 til ærkebiskop af Bremen.
Erik efterlod sig et rige i kaos og store dele af landet var pantsat.
Tilnavnet "Menved" kan stamme fra Erik Menveds mundheld "Ved alle hellige mænd" (Hillemænd) eller fra "mændevid" (mænd ved). |
|
|
 |
|
Kong Erik Menved og Dronning
Ingeborgs grav,
Sct. Bendts Kirke,
Ringsted. De var det sidste
danske kongepar, der blev
stedt til hvile i Ringsted. |
|
 |
|
Tegning af
monumentet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Illustration til "Erik
Menveds kamp med de fredløse
og Norge", 1853, efter
forlæg af Lorenz Frølich,
Statens Museum for Kunst. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Erik 5.
Klipping og
Agnes/Agnete
von
Brandenburg |
|
|
|
|
Christoffer
(29.
september
1276 - 2.
august 1332) |
|
|
|
|
Euphemia af
Pommern (ca.
1285 - 26.
juli 1330) |
|
|
|
|
Margrete,
Erik Otto,
Agnes,
Helvig,
Valdemar 4.
Atterdag |
|
|
|
|
på
Lolland
2. august
1332 |
|
|
|
|
|
|
|
Kongen
udstedte,
presset af
stormændene,
en
valghåndfæstning
der satte
strenge
betingelser
for udøvelse
af
kongemagten
og
opkrævning
af skatter.
Riget var et
kaos.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kong Christoffer 2. og
Dronning
Euphemias
gravmonument i koret i Sorø
Klosterkirke |
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hertug Erik
2. af
Sønderjylland
og Adelheid |
|
|
|
|
Richardis af
Sachsen-Lauenburg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
