contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
SLÆGT
Valdemarernes slægt
SØN AF
Christoffer 1. og Margrete Sambiria (Margrete Sprænghest)
HUSTRU
Agnes/Agnete von Brandenburg (1257 - 29. september 1304)
BØRN
Erik 6. Menved, Christoffer 2., Margrete, Richiza, Valdemar
DØDE
Myrdet i Finderup Lade 22. november 1286
GRAVSAT
Viborg Domkirke
EFTERFØLGER
Erik 6. Menved
 
Erik var mindreårig da hans far døde, og blev kronet som 10-årig, hans mor var formynder for ham. I 1282 undertegnede han, som den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, der fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene, han skulle bl.a. årligt indkalde rigets bedste mænd til danehof og sammen med dem regere landet. 
Det var formentlig Erik Klipping,
der i 1268 opførte det første Koldinghus som grænseværn mod hertugdømmet Slesvig.
I 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup Lade ved Viborg. Kilder til "Mordet i Finderup Lade" er primært folkeviser
 
Her sidder i, min naadige frue,
vel kled i skarlagens-skind!
weien er kong Erich,
i Finnerup ligger hans lig
 
Erik Klippings mord er en uløst gåde. Der var flere indflydelsesrige personer, der kunne have et motiv til at myrde ham, men den der i eftertiden har stået som hovedmanden bag mordet er marsk Stig Andersen med til-/slægtsnavnet Hvide, formentlig fordi han var lyshåret, og måske efterkommer efter Skjalm Hvide, men ikke i direkte mandslinje, men antagelig fordi adelsslægterne blev indgiftet i hinanden. "Den hvide klan", Michael Kræmmer, Spektrum, 1999. "Thi de var af stor slægt", Marianne Johansen og Helle Halding, Ebeltoft 2001.
Ifølge folkeviserne ønskede
marsk (hærfører) Stig Andersen hævn over Erik Klipping, der havde haft en affære med hans kone Ingeborg, mens han i Sverige kæmpede for Kongen.
 
Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik,
han lokket hans hjertenskære
.
men fruen sidder i Sjælland, 
så mangt der hun sørger.
 
Blandt Marsk Stigs medsammensvorne var Kongens kammermester Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen kunne lokkes i en fælde. Rane overtalte Kong Erik til at gå med på jagt i en skov nær Finderup lade, hvor andre medsammensvorne, forklædte som munke, ventede på at Kongen og Rane skulle dukke op, men det trak ud, hvorfor de drog til Finderup, hvilket betød at Ranes plan, om at Kongen skulle omkomme ved et vådeskud, ikke blev til noget. Rane førte Kongen til Finderup, hvor de lagde sig til at sove i kirkeladen, hvor de sammensvorne med Marsk Stig i spidsen ankom og spurgte efter Kongen, der havde gemt sig i halmen, og Rane nægtede, at Kongen var tilstede, men pegede samtidig på hans skjul, og han blev dolket ihjel. Kongen nåede dog at erklære Stig og Rane fredløse. I 1287 dømte Danehoffet (en domstol) 9 stormænd, herunder marsk Stig og Rane Jonsen for delagtighed i Kongemordet.
 
Der kom ridende i den gård,
de munke i kappe grå.
De tøved ej ret så længe,
de vidste hvor kongen lå.
De stunge ham med svær og spyd,
de gav ham ingen frist.
Der de havde vejet den ædle herre,
så søgte hver til sin hest.
 
Mordet på Erik Klipping
De sammensvorne kommer ind i Finderup lade. Illustration til Svend Grundtvig, "Marsk Stig: Dansk Folkevise Fra 13de Aarhundrede", 1861, Statens Museum for Kunst.

Otto Baches billede fra 1882, "Marsk Stig og de sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping på St. Cæcilia nat 1286", anvendt med tilladelse fra Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.

Erik Klipping og hans hustru Agnes/Agnete von Brandenburg. Klipping sidder på en tronstol med dolke i ryggen. I 1282 undertegnede han, som
den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, som han holder i hånden, den fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene. På håndfæstningen står "H" og "C", som står for Habeas Corpus, en garanti mod vilkårlig fængsling, ingen måtte således fængsles uden, at der var et lovgrundlag for en anklage.
Motiv fra gobelinen "Yngre middelalder".
 
Ifølge folkevisen var der tale om et jalousidrab begået af Marsk Stig, men formentlig var den reelle årsag til Kongemordet af politisk karakter, f.eks. kunne det have været Klippings fjende hertug Valdemar af Sønderjylland, der havde et oplagt motiv, fordi Klipping havde fængslet ham på grund af nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og Marsk Stig kunne være blevet dømt for mordet af en magtperson, der kunne dømme uskyldige, og derved selv slippe for straf. Hertug Valdemar var potentiel kandidat til tronen, han kunne i tilfælde af Klippings død udfordre hans søn Erik Menved, imidlertid blev hertug Valdemar efter mordet på Erik Klipping rigsforstander for Klippings søn Erik 6. Menved, og hans formynder blev moderen Dronning Agnes. Dronning Agnes kunne også stå bag mordet, hun var den forsømte hustru, der var vidne til Klippings ubekymrethed om landets tilstand, og at han var lagt for had af landets indflydelsesrige personer som en uduelig regent, og hans foretrukne beskæftigelse var at holde til i drikkelag og forlyste sig med andre kvinder. Dronningen kunne have ønsket sin søn som ny konge og selv den magt, der var forbundet med at være formynder for en barnekonge.
Endelig kunne der være tale om kongens betroede, stormændene, der ønskede at gøre det af med en håbløs regent og foretog en rituel likvidering. Klipping blev ifølge danehoffet myrdet med 56 dolkestik af 9 mænd, og hvis Rane Jonsen ikke var en af dem, der dolkede kongen til døde, fordi hans opgave havde været at lokke kongen i en fælde, kan 8 mænd have stukket kongen 56 gange, et langt større antal dolkestik end nødvendigt for at effektuere mordet, eller en mand kunne have stukket ham 56 gange på vegne af de 8 stormænd, men alt i alt bliver det 7 dolkestik per mand. 7-tallet er det mest betydningsfulde tal i Bibelen, de 7 dødssynder, de 7 korsord, Fadervors 7 bønner, Skabelsens 7 dage, Jesus uddriver 7 onde ånder, og 7 er
det fuldendte tal, et helligt tal etc. Tro eller overtro i forbindelse med tallet 7 kunne pege i retningen af en rituel likvidering, der skulle bringe landet held og fremgang. 

Til B.S. Ingemanns roman "Erik Menveds barndom", fra 1891 havde Otto Bache udført illustrationer til kongemordet i Finderup. Mæcenen brygger J.C. Jacobsen kendte til illustrationerne og bestilte Otto Bache til at udføre historiemaleriet "De sammensvorne" til Frederiksborgmuseet. Bache, der søgte historisk korrekthed i sit maleri, havde ikke mange kilder at støtte sig til. Personskildringen i "De Sammensvorne" og selve sceneriet er kunstnerens valg, men det omgivende landskab er en gengivelse af egnen omkring Finderup, som Bache besøgte og tegnede skitser af. Han navngav ikke billedets personer. Imidlertid er det senere blevet antaget at rytteren på den grå skimmel forrest i billedet skulle være marsk Stig. Ifølge folkeviserne er rytterne udklædte som munke, men i Baches billede ses ikke denne anonymitet, men stormænd til hest bærende ringbrynjer og våben. Bache har formået at skildre kongemordet på en romantisk dramatisk måde, effekten er opnået ved en dyster farveholdning, hvor kun den brændende lade i baggrunden, den gryende sol i horisonten, hesteådslet i venstre nederste billedhalvdel og skimlen forrest med blodstænk lyser op i det nøgne barske efterårstriste blågrå landskab. Scenen viser øjeblikket hvor de sammensvorne er standset i flugten fra mordstedet og betragter den brændende lade, over hvilken der kredser ravne. En ravn varsler kommende død. Den er også et et sindbillede på guddommeligt forsyn. Den sorte ravn har fra oldtiden symboliseret kløgt og er anvendt i heraldikken. Odins ravne Hugin og Munin orienterede Odin om det, der var sket i verden.
 
Mindekorset for Erik Klipping
1-4 Mindekorset/Finderupkorset for Erik Klipping, rejst 1891, står på det sted, hvor Finderup lade stod i 1286, og hvor den oprindelige kirke lå, som blev revet ned i midten af 1500-tallet. Korset blev skænket af Thor Lange i anledningen af 650-års dagen for mordet, det er tegnet af arkæolog J.B. Løffler.
5 Finderup Kirke ved Viborg opført omkring år 1200. Umiddelbart efter mordet på Erik Klipping blev der i Finderup rejst et bodskapel, hvor laden stod. Dette bodskapel skulle have været Finderups første kirke.
Erik Klippings mindesten i Viborg Domkirke
Erik Klippings mindesten foran knæfaldet i Viborg Domkirke.
De jordiske rester af Klipping blev nedsat i 1956.
"Sørgemesse over Erik Klipping i krypten i Viborg domkirke". Udført 1880 af F.C. Lund, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu