contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Gorm den Gamle (d. ca. 958)

Regeringsperiode: Konge i 900-tallet

SLÆGT
Gorm den Gamles slægt
SØN AF
Jellingdynastiets grundlægger Knud 1. Hardegon (Hardeknud Svendsen)
HUSTRU
Thyra Danebod
BØRN
Knud Danaast, Harald 1. Blåtand, Gunhild Gormsdatter
GRAVSAT
Nordhøjen i Jellingkomplekset, genbegravet i trækirken
EFTERFØLGER
Harald 1. Blåtand
 
 
Gorm regerede fra Jelling. Gorm var gift med Thyra Danebod, der fødte ham tre børn, Knud Danaast (den danerne elsker), der blev dræbt på vikingetogt i England, Harald (senere Harald 1. Blåtand) og Gunhild Gormsdatter, der blev gift med den norske konge Erik Blodøkse.
Det er uvist hvornår Gorm kom til magten, men i
936 skal han have afvist biskop Unni af Hamburg-Bremen, der ønskede at missionere i Norden. I Roskildekrøniken (sammen med Saxos Gesta Danorum (danernes bedrifter) den ældste Danmarkshistorie) omtales Gorm den Gamle som en grusom konge i modsætning til sin søn Harald, der viste velvilje mod de kristne. Saxo skriver om Gorm "selv om en stor mand at se til, så svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes". Den danske 1100-tals historiker Svend Aggesen kalder Gorm for "Gorm den Løghe" (dvaske), fordi han hengav sig til nydelser og svir. Historikeren og komediedigteren m.m. Ludvig Holberg kalder kongen "Gorm den Grusomme" i sin "Dannemark Riges Historie" (1732-35).
Ifølge Saxo havde Gorm svoret, at han ville dræbe den første der bragte ham beskeden om sin ældste søn Knuds død. Da Knud var blevet dræbt turde ingen underrette Gorm herom, men Thyra påtog sig hvervet. Hun iklædte ham en lurvet dragt som brugtes ved begravelser, hvilket fik Gorm til at udbryde:
"Er det Knuds død du meddeler mig?" og Thyra svarede: "Den melder du og ikke jeg".
 
   
Gorm blev formentlig højsat i Nordhøjen, Thyras Høj, i Jelling. I 1861 igangsatte Kong Frederik 7. arkæologiske undersøgelser af Nordhøjen, men gravkammeret var tomt. Harald 2. Blåtand, der havde omvendt sig til kristendommen og rejst en stor trækirke i Jelling havde formentlig overført sin fars jordiske rester fra den hedenske gravhøj til genbegravelse i kirken.

Da kirken i slutningen af 1970-erne blev renoveret blev der fundet en velbevaret grav i gulvlaget foran koret stammende fra Haralds trækirke.
 
 
 
  I graven fandtes skeletrester fra en mand på omkring 40-50 år og 172 cm i højden. Man fandt guldtråde og kostbare remsmykker.
Disse jordiske rester af formentlig Kong Gorm blev bragt til Nationalmuseet, hvor de var genstand for forskning. Den 30. august 2000 førtes de jordiske rester tilbage til kirken og lagt i et metalskrin, der er anbragt i et betonkammer i kirkens skib foran trinnene op til koret. Betonkammeret er lukket med en sten med indskriften:
"Kong Gorm højsat 959 og siden gravlagt her".
Gorm den Gamles grav i Jelling Kirke er markeret med sølv i gulvdekorationen udført af Jørn Larsen.
Se Jellingmonumenterne.
 

 

Tv.: August Carl Vilhelm Thomsen, "Thyra Danebod meddeler Kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død".
Th.: Gorm den Gamle og Thyra Danebod, detalje fra Dronningens gobelin "Vikingetiden".
Ca. 950 rejste Gorm den
lille Jellingesten
over sin hustru:
 

"Gorm konge gjorde kumler [mindesmærker] disse efter Thyra kone sin Danmarks bod"

 
1-2 "Dronning Thyra Danebod", gipsstatue udført i 1853 af H.W. Bissen til Dronningens trappe på Christiansborg. Slottet brændte i 1884, men statuen blev reddet og istandsat af Vilhelm Bissen. Kongernes Jelling.
3 "Thyra Danebod ved Danevirke", udført af Christen Dalsgaard i 1860-erne som gave til Jelling Seminariums rektor på initiativ af tidligere elever. Udlånt til Kongernes Jelling.
4 "Thyra Danebod forsøger at formilde Gorm den Gamles vrede mod nogle kristne fanger. År 936". Udført 1849 af Julius Exner. Statens Museum for Kunst.
 
Danske konger før Gorm den Gamle
Chochillaicus (år 500)
Angantyr (Ongendus) (beg. 700)
Sigfred (slutn. 700)
Harald (ca. 812)
Gudfred (d. 810)
Hemming (810-812)
Harald Klak og Reginfred (812-813)
Gudfredsønner (813-827)
Horik 1./Haarik/Rørek/Hårik den Gamle/Erik Barn (827-854)
Horik/Haarik/Hårik 2. Barn
(konge fra 854)
Sigfred og Halvdan (omkr. 873)
Helge (omkr. 891)
Olaf fra Sverige (tidligt 900)
Gnupa (efter 910)
Sigtryg (før 920)
Knud 1. Hardegon (ca. 920-934)
I bogen "Regum Daniæ icones, accurate expressæ: Alb. Haelwegh feci et excudit", Hafniæ (dat. 1646), findes kongeportrætter fra sagnkongen Dan til Kong Christian 4.
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu