Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Harald 1. Blåtand (d. ca. 987)

Regeringsperiode: Fra midten af 900-tallet

SLÆGT:
Gorm den Gamles slægt.
SØN AF:
Gorm den Gamle og Thyra Danebod.
1. HUSTRU:
BØRN:
Gunhild.
Svend 1. Tveskæg, Håkon, Tyra, Gunhild og Hiring (se nedenfor).
2. HUSTRU:
Tove fra Venden.
3. HUSTRU:
Gyrid Olavsdatter.
GRAVSAT:
Roskilde Domkirke (en vis usikkerhed herom).
EFTERFØLGER:
Svend 1. Tveskæg.
 
Det formodes at Harald Blåtand har hersket over et rige omkring Jelling, hvorfra han erobrede resten af Danmark. Harald var vikingetidens store bygherre. Omkring 980 opførte han vikingeborge kaldet trelleborge, som var cirkulære anlæg/ringborge til formentlig militære formål: Jylland: Fyrkat ved Hobro. Aggersborg ved Limfjorden. Fyn: Nonnebakken i Odense. Sjælland: Trelleborg ved Slagelse. Skåne: Vikingeborgen Trelleborg. Det har været diskuteret om disse borge først og fremmest sigtede mod vikingetogterne eller om de skulle benyttes til at sikre kong Haralds greb om den nyvundne enekongemagt (valgt til både jydernes, sjællændernes og skåningenes konge).
+
Den tyske munk og historieskriver Widukind (d. efter 973) skriver i sin Sachserkrønike "Res Gestae Saxonicae" om Poppos jernbyrd og Harald Blåtands dåb. Ifølge Widukind blev Harald omvendt til kristendommen af en missionær og han forbød dyrkelsen af de gamle guder.
Ifølge de gyldne relieffer fra Tamdrup kirke blev Harald omvendt til den kristne tro, da en missionær bar jernbyrd for ham og døbte ham.
Ifølge Saxo Grammaticus
(ca. 1150-1220) blev jernbyrd (glødende jern) som retsafgørelse indført. Jernbyrd var en gudsdom.
Da missionæren og munken Poppo på Isøre Ting ville overbevise Harald Blåtand om den kristne tro, lod kongen sig omvende, da Poppo holdt sin hånd iført en handske ind i ild til handsken blev glødende. Hånden viste sig at være uskadt da Poppo tog handsken af, Harald var dermed overbevist om, at den kristne gud var de nordiske guder overlegen, og ikke bare kongen, men hele folket var hermed blevet kristent.
Anders Bøgh skriver i sin bog "Dansk samfundshistorie fra istid til landboreformer", 1987, at jernbyrd oftest bestod i at den anklagede skulle bære et stykke glødende jern ni skridt, hvorefter han kastede det fra sig. Hans hænder blev derefter forseglet med vanter. Udfaldet afhang af, hvordan hans hænder så ud, når vanterne nogle dage efter blev taget af. Gik der betændelse i sårene anså man manden for dømt af guderne. Modsat, hvis der ikke var betændelse i sårene, var han frikendt. Kvinder skulle tage en sten op fra en gryde med kogende vand med samme afgørelse efter nogle dage.


Harald opførte den første trækirke i Jelling, og omkring 965 rejste han den store Jellingsten til minde om sine forældre:
 
"Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge og danerne gjorde kristne".
 
Stenen betegnes "Danmarks Dåbsattest" fordi den er det ældste monument, der bevidner kristendommens indførelse i Danmark. På stenen ses en Kristusfigur - en afbildning heraf er anvendt i danske pas siden 1997.
Imidlertid om det var Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne, eller om det var Ansgar som i 826 påbegyndte sin missionsvirksomhed i Hedeby, kan der være tvivl om, men Ansgars virksomhed blev afbrudt, så der er tvivl om dens blivende betydning. Da Harald Blåtand levede, eksisterede både asatroen og kristendommen, der havde været på fremmarch i landet i mere end hundrede år.
 
Tv. Den originale Jellingsten med siden med Kristusfiguren.
Th. Kopisten fra 1945 bemalet forfatteren R. Broby-Johansen.
Her ses Kristusfiguren tydeligt og indrammet af båndslyngninger. Det formodes at stenen oprindeligt har været bemalet med kraftige farver (sort, hvid, gul, rød, blå).
Se Jelling monumenterne, klik her.
 
Harald udstedte som den første danske regent mønter med et kors på, og i hans regeringstid blev der oprettet bispesæder i Århus, Ribe og Slesvig. Ordet bispestol er nævnt første gang i 988, men eksisterede givetvis også under Harald. Kirken i Lund, som senere blev ærkebispesæde, stammer fra omkring 990 eller lidt før, og kan også være stiftet af Harald.
Det var formentlig Harald, der overførte sin far,
Gorm den Gamles, jordiske rester fra den hedenske gravhøj til kirken.

Svend 1. Tveskæg ledte et hedensk oprør mod sin far Harald, der "satte al sin lid til Gud" og kæmpede for den rette tro. Harald blev af Adam af Bremen beskrevet som den retfærdige konge og sammenlignet med det Gamle Testamentes kong David, der også havde måttet kæmpe mod sin oprørske søn Absalon.
I 985 blev Harald under et oprør ved Helgenæs såret af pileskud af skytten Toke og måtte flygte til Wolin (Jomsborg), hvor han blev vel modtaget, selvom indbyggerne var hedninge. Her udåndede han blandt sine tro mænd. Knap hundrede år senere blev hans liv og død opsummeret af Adam af Bremen således: "Med denne Harald, der som den første tvang danskernes folk til kristendommen, og som fyldte hele den nordlige verden med kirker og prædikanter, den Harald blev såret uskyldigt og forstødt for Kristus, og han skal ikke, håber jeg, mangle martyriets palmegrene. ... Og nogle bevidner, at der sker helbredelser gennem Harald, både da han levede og efter hans død ved hans grav og andre steder. De blinde får ofte synet igen, og der skal være sket andre mirakler."
Jomsvikingernes høvding Sigvald tog Svend Tveskæg til fange, og han blev løskøbt af danske kvinder, der ofrede deres smykker og således tilvejebragte Svend Tveskægs tredobbelte vægt i guld. Til gengæld fik kvinder halv arveret mod manden.

Fra oldnordiske sagager, bind 11: "Der fortælles ogsaa at Kong Harald sendte sin Søn Ring til England med en Hær thi de Danske havde bestandig haft Herredømme der i hundrede Aar siden Gudrød indtog Øen men da Ring havde erobret Øen blev han svegen og dræbt af Nordhumbrerne".

 
Tv.: Harald 1. Blåtand, Roskilde Domkirke.
Th.: Harald Blåtand med sin første hustru Gunhild. Detalje fra Dronningens gobelin "
Vikingetiden".
 
Tv.: Harald 1. Blåtands dåb, gyldent relief fra Tamdrup kirke, Nationalmuseet.
Th.: En tilsvarende scene ses i borduren i Dronningens gobelin "
Vikingetiden" Over Haralds hoved ses Poppos uskadte hånd efter jernbyrden.
Indtil reformationen var det almindeligt at den, der skulle døbes blev dyppet helt ned i vand, hvorfor Harald Blåtand ses neddyppet i en tønde.
"Harald Blåtands dåb" udført af Claes Moeyaert i 1640-erne til Kronborg på bestilling af Christian 4. Maleriet blev ført til Sverige som krigsbytte under den dansk-svenske krig i 1658-60 og har siden 1702 tilhørt Östra Ryd Kirke i Sverige.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu