Tidstavle___Timeline_RENAESSANCE

Drop Down Menu

Renæssancen i Danmark/nordisk renæssance 1536-1660
I Danmark slog stilen især an under Christian 4., den største renæssancebygger i skandinavisk historie

Renaissance in Denmark 1536-1660

In Denmark the style reached its peak during the reign of Christian IV, the great builder king

Først omkring 1540 kommer renæssancen til Danmark og en halv snes år senere til Norge. Den tidlige renæssance er ofte en ret streng stilart, enkel i virkemidler og undertiden med ret udprægede gotiske træk. I Tyskland, Danmark og Norge og til en vis grad Sverige går man fra renæssance og til bruskbarok, dvs. man har ikke manierisme. Der opførtes fæstningslignende herregårde med få vinduer, vægtergang med skydeskår, hjørnetårne og voldgrave.
I Danmark slog stilen især an under Kong Christian 4., der var den største renæssancebygger i skandinavisk historie, stilen har senere fået navnet Christian 4.'s stil og ses i bygningsværker som Frederiksborg Slot i Hillerød og i København i Rosenborg Slot, Trinitatis Kirke med Rundetårn og kollegiet Regensen, Holmens Kirke, Børsen, og på Slotsholmen Tøjhuset, Proviantgården, Kongens Bryghus (huser Kongernes Lapidarium) samt Nytorv med rådhus, Gammeltorv med Caritasbrønden og i Frederiksstaden de gule rækkehuse Nyboder.

Karakteristisk er en enkel facadeopbygning, f.eks. skiftende trekantede og halvrunde frontispicer over vinduerne og rustika ved hjørner og portal. Logiske, klart aflæselige rum, man ved, hvor man er. Formsproget er baseret på den rationelle natur, derfor er kunsten baseret på klare geometriske former. Kongen, der var en stor beundrer af Nederlandene, grundlagde Christianshavn kaldet Ny Amsterdam, og arkitekten på byplanprojektet var hollænderen Johan Semp. Christian 4. grundlagde også Christiania (i dag Oslo), Christiansstad og Christianssand.

Nederlandsk renæssance er en arkitekturstil opstået i slutningen af 1500-tallet i Nederlandene, hvis foretrukne materialer er røde mursten og grå sandstensornamenter. Der er talrige borgerhuse i denne stil i Holland og Belgien, og herfra spredtes stilen til Skandinavien og England.

Under historicismen i 1800-tallet var Christian 4.'s nederlandske renæssancestil en fremherskende stil. Stilen betegnes Christian 4. stil og Rosenborgstilen.

The austere style of the early Renaissance used simple artistic effects and sometimes the characteristics of the Gothic. In Germany, Denmark and Norway and to some extent in Sweden the Baroque/auricular style* followed the Renaissance, i.e. the Mannerism style has not been used in these countries.

*In the first half of the 17th century Dutch goldsmiths, such as the van Vianens and later Johannes Lutma the Elder of Amsterdam, developed a fleshy form of ornament known as auricular, which became common in northern Europe, including England. In Denmark, during the reign of King Christian IV, many of the country's churches were adorned with furniture in the ornamented style known as the auricular style.

In Denmark the style arose during the reign of King Christian IV (1577-1648) and got later the name Christian IV style (Dutch Renaissance). Christian IV was born in 1577, King of Denmark and Norway 1596-1648. He was the greatest Renaissance builder ever in the Scandinavian history: Frederiksborg Castle, Hillerød, North Zealand and in Copenhagen Rosenborg Castle, Trinitatis Church with the Round Tower and the Royal Collegium Regensen, Holmen's Church, Børsen, The Stock Exchange, The Royal Arsenal Museum behind Christiansborg Palace, Proviantgården, Christian IV's Brewhouse (The Lapidarium of Kings) and Nyboder, rows of yellow houses for sailors in the Kings fleet.
As an admirer of the Netherlands, King Christian IV founded Christianshavn called "New Amsterdam", and the architect on this project was the Dutchman Johan Semp. Christian IV also founded Christiania (today Oslo, Norway), Christiansstad and Christianssand.

Christian 4. stil (nederlandsk renæssancestil)
Christian IV Style (Dutch Renaissance Style)

1	Rosenborg slot, Christians 4.'s sommerresidens, der var færdigbygget i 1634. Kongen boede i slottets nordende og Kirsten Munk i sydenden (Kirsten Munk var kongens anden kone, med hvem han fik 9 børn, blandt andre Leonora Christina, der med ægtemanden Corfitz Ulfeldt sad fængslet på Hammershus). På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor Dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu hænger. Se fotos fra Rosenborg slot. Rosenborg Castle, 1634, built as a summerhouse for the Royal Family, today museum which houses the Royal Danish Collection of paintings, King Christian V's tapestries and the Crown Jewels. See photos from Rosenborg Castle.
2	Christian 4.'s krone udført 1595-96 af guldsmed Dirich Fyring. Kronen er åben svarende til de kroner som regenterne i Unionstiden anvendte. Kronen er udstillet på Rosenborg Slot. *Christian IV's crown*, executed 1595-1596 by the goldsmith Dirich Fyring. The crown jewels are displayed at Rosenborg Castle.
3	Rundetårn og Trinitatis kirke. Rundetårn, påbegyndt 1637, er kirketårn og astronomisk observatorium. The Round Tower and Trinitatis Church. The construction of the Round Tower begun in 1637. The tower is church tower and astronomical observatory.
4	Kollegiet Regensen/Regensen, The Royal Collegium in Copenhagen still used for is original purpose.
5	Caritas springvandet på Gammel Torv i København, 1606, springer med gyldne æbler på Dronningens fødselsdag. Figurgruppen symboliserer næstekærlighed. The Caritas Fountain aka "Fountain of The Golden Apples", 1606, is the oldest fountain in Copenhagen. On special occasions the fountain is provided with golden apples. A figure group symbolizes charity (caritas).
6	Kongens Bryghus. Christian 4.'s Bryghus på Slotsholmen i København huser i dag Kongernes Lapidarium. The King's Brewhouse in Copenhagen. Today The Lapidarium of Kings in Christian IV's Brewhouse.
7	Holmens Kirke, sømandskirke, indviet 1619. I kirken blev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe i 1967 viet til den franske diplomat Greve Henri de Laborde de Monpezat. Holmen's Church for sailors in the Navy, inaugurated 1619. In 1967 the Heir Apparent to the Danish throne, Princess Margrethe, married the French diplomat Count Henri de Laborde de Monpezat in Holmen's Church.

1	Børsen, opført 1618-24, husede Københavns Fondsbørs til 1974. Børsen, built 1618-24, previously home to the Copenhagen Stock Exchange.
2-3	Frederiksborg Slot i Hillerød, opført 1600-20. Slottet var oprindeligt herregården Hillerødsholm, som Kong Frederik 2. overtog i 1560 og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle). Kong Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. I den ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi, da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har 3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I 1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med midler fra bl.a. brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I 1878 blev slottet til nationalhistorisk museum. Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i 1995, da det nu fraskilte par H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i Slotskirken. Se fotos af Frederiksborg Slot. Frederiksborg Castle, Hillerød, North Zealand, Denmark. Built 1600-20. The castle is named after King Frederik II (1534-88). The main part of the castle was built in Dutch Renaissance style by the son of Frederik II, King Christian IV. The Castle Chapel survived when the rest of the castle burnt down in 1859 and today it stands as in Christian IV's time - the castle was rebuilt by the brewer and patron J.C. Jacobsen. The Danish Kings lived in Frederiksborg Castle for about a century and the absolute monarchs were crowned in the palace chapel from 1671. Since 1693, Christian IV's palace chapel has also served as the knight's chapel for the Order of the Elephant and the Knights of the Dannebrog. The Castle Gardens consisted of a Romantic landscape garden and a Baroque garden, recreated in 1996 according to studies of the architect J.C. Krieger's gardens from 1725. The divorced couple HRH Prince Joachim and Alexandra Christina, Countess of Frederiksborg, were married in Frederiksborg Castle Chapel in November 1995. The castle is Museum of National History - a collection of portraits, historical paintings and modern art. See photos of the castle.
4	Nyboder, påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til sømænd i kongens flåde. Holberg, Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris": "Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp, tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt svamp, men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget gror, alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge Holmens gule by, næ, fy for fa'en". Nyboder, 1631, rows of yellow houses for sailors in the Kings fleet.
5	Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", 1866, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Kongen mistede sit højre øje under søslaget i 1644 ved Kolberger Heide, og det var her "gotens hjelm og hjerne brast" (Johannes Ewald, "Kong Christian stod ved højen mast", 1779). Reklamemærket er frit efter Marstrands billede. Se Marstrands billede i Roskilde Domkirke. Wilhelm Marstrand's painting shows King Christian IV on the flagship Trefoldigheden/The Trinity, The Museum of National History, Frederiksborg Castle, Denmark. The king lost his right eye during the battle against Swedish troops on Kolberger Heide, a Swedish bullet hit a cannon on the Danish flagship. The battle began in 1644 and ended in a Danish victory after ten years. The poster stamp is adapted from Marstrand's painting. Marstrand's painting, Roskilde Cathedral.

Egeskov

1-4

Egeskov Slot på Fyn blev opført som forsvarsborg af Frands Brockenhuus, det blev bygget med tykke dobbeltvægge på egepæle i midten af en sø, eneste adgang til slottet var over en vindebro. Slottet stod færdigt i 1554.
I dag er slottet en turistattraktion kendt for dets store park med skulpturer, labyrint og museer for hestekøretøjer, veteranbiler, motorcykler og legetøj.
Egeskov Castle, Funen, Denmark, was built by Frands Brockenhuus for defense purposes with thick double walls and on oak pilings in the middle of a lake, and the only access to the castle was across a drawbridge. The castle was completed in 1554. Today the Castle is a tourist attraction known for its large park with sculptures, the maze and museums of horse-drawn vehicles, veteran cars, motorcycles and toys.

Træfigur af mand liggende på en pude på slottets loft under tårnspiret. Legenden fortæller, at hvis figuren flyttes vil Egeskov på julenat synke i voldgraven.
Wooden male figure laying on a cushion beneath the spire of the tower. The legend says that the castle will sink into the moat on Christmas night if the figure is ever removed.

Kunstværker i slotsparken/Works of art, the castle park

Piet Hein, "Superægget"/Piet Hein, "Super-egg".

Piet Hein, solur/Piet Hein, sundial.

Keld Moseholm, 2006, "H.C. Andersen".

Keld Moseholm, "På trappe med bøger"/Keld Moseholm, "On a Staircase with Books".

Jens-Flemming Sørensen, "Torso".

Jun-Ichi Inoue, 2000-01, "Meditative Place".

Erland Knudssøn Madsen, "Vækst. Blomst. Aske"/Erland Knudssøn Madsen, "Growth. Flower. Ash".

Erland Knudssøn Madsen, "Ungt sind"/Erland Knudssøn Madsen, "Young Mind".

Hanne Varming, 1991, "Kone på kassen"/Hanne Varming, 1991, "Woman on a Box".

Hanne Varming, 1995, "Moster i stol"/Hanne Varming, 1995, "Aunt in a Chair".

Sys Svinding, 2008-09, "Sagn"/Sys Svinding, 2008-09, "Myth".

Sys Svinding, 2012, "Stille rejse"/Sys Svinding, 2012, "Quiet Journey".

Sys Svinding, 2015, "Eventyrbog"/Sys Svinding, 2015, "Fairytale Book".

Egeskov Slot/Egeskov Castle, Miniatur Wunderland, Hamborg.

Gammel Estrup - Skeelernes renæssanceherregård

Kernen i den trefløjede treetagers herregård Gammel Estrup ved Auning på Djursland er det senmiddelalderlige stenhus eller fæstning fra omkring 1490, der er den nuværende vestfløjs to nederste etager. Fæstningen, hvis ydermure var helt op til tre meter tykke, opførtes af den daværende ejer Lave Brock (d. ca. 1504), der lå i langvarig strid med slægten Rosenkrantz på Bjørnholm gods (1681 omdøbt til Høgholm) ved Trustrup syd for Grenå. Lave Brocks borg var en forsvarsborg i ufredstider.
Den velstående Eske Brock (1560-1625), der blev rigsråd under Christian 4., overtog Gammel Estrup i 1580, restaurerede og ydbyggede anlægget bl.a. fik vestfløjen tilføjet en etage og et nyt avlsgårdsanlæg blev opført, hvortil adgangen var fra vest (tidl. var den fra nord). Interessant omkring Brock er, at han skrev dagbøger, der opbevares på Rigsarkivet, og giver et indblik i en adelsmands liv. Brock markerede i sine dagbøger, hvornår han havde været på druk ved at tegne et kors med en eller flere arme, og antallet af korsarme angav hvor fuld, han havde været. I juli måned 1604 blev der i løbet af fem dage sat 15 kors, heraf fire kors på én aften i selskab med Christian 4. Brock blev gravlagt med sit våbenskjold, fordi slægtens mandslinie uddøde med ham, og Gammel Estrup overgik ved hans død i 1625 til hans datter Jytte (1595-1640) og Rigsmarsk Jørgen Skeel (1578-1631), som hun giftede sig med i 1614.
Under Jørgen Skeel (1578-1631) blev de to ottekantede hjørnetårne opført, og han rev den toetages norddfløj ned, byggede den nuværende treetages fløj, og trappetårnet mellem nord- og vestfløj.
Frem til 1926 sad der en Skeel/Scheel på Gammel Estrup.
Det tyskklingende Scheel anvendtes af nogle i slægten fra omkring 1700.
Jørgen Skeels søn blev kaldt "Christian den rige" (1623-1688), fordi han samlede en mængde gods og jord.
Lensgreve Jørgen Scheel (1768-1825) blev kaldt "den vilde greve" og "Ødselland" fordi han var en ødeland og satte familieformuen over styr, han gik fallit i 1815, og alene fordi Gammel Estrup havde status af stamhus* blev herregården reddet.
Den sidste greve var Christen Scheel (1853-1926), der på grund af Lensafløsningen af 4. oktober 1919 måtte sælge godset, da ingen af hans arvinger kunne overtage stedet alene. Hofjægermester Valdemar Uttental, der i 1920 blev gift med Christen Scheels datter Elisabeth, købte i 1928 Gammel Estrups hovedbygning og i 1930 blev Gammel Estrup, Jyllands (nu Danmarks) Herregårdsmuseum en realitet.
Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum er et interiørmuseum dvs. at samlingen viser herregårdsindretninger i forskellige perioder.

*Et stamhus er et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og ikke sælges. "... i deslige Gods hverken Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse sælgis, eller afhændis", ifølge Christian 5.'s Danske Lov af 1683. Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og godsejerne mistede deres privilegier.

A late medieval stone house from about 1490 forms the architectural core of the three-winged and three-storey manor house. The stone house or fortress is the two lower storeys in the present main building, its outer walls could reach 3 meters thickness. The then owner Lave Brock (died c. 1504) was in a long-standing feud with the Rosenkrantz family at Bjørnholm Manor (1681 renamed Høgholm Manor).

Member of the Privy Council, the wealthy Eske Brock (1560-1625), became the owner of the manor in 1580, and he restored and extended the castle complex, the main building was added a storey and a new home farm complex was built. Brock's diaries provides a glimpse into the life of a nobleman. The original diaries are kept in the Danish National Archives. Brock was laid to rest with his coat of arms, because the male line died out with him. On the death of Eske Brock the manor passed to his daughter Jytte (1595-1640) and her husband Jørgen Skeel (1578-1631). During Jørgen Skeel the two octogonal corner towers were built.
Up until 1926 Gammel Estrup was owned by the Skeel/Scheel family. "Gammel Estrup, The Danish Manor House Museum" was founded in 1930.

1-3

Gammel Estrups hovedbygning, anlæggets vestfløj. Centralt ses porttårnet med dets hvidkalkede blændinger, kamtakker og tårnur og til siderne ottekantede hjørnetårne. De fleste af hovedetagernes vinduer sidder i kurvehanksbuede muråbninger (svt. håndtaget på en kurv).
Bygningen, der er opført på egetræspæle, er placeret på en borgbanke/voldsted og omgivet af voldgrave. Det er vigtigt at vandspejlet i voldgravene ikke synker for så vil pælene, der er fundamentet, tørre ud og bygningen få sætningsskader.

Old Estrup's main building. The manor house, built on oak piles, is surrounded by a moat, a part of the defensive system, which made it impossible for attackers to get close to the outer walls.

Det nuværende porttårn er fra begyndelsen af 1600-tallet. Det har lighedspunkter med tårnet på Auning Kirke, der er opført 1616.
The present gate tower, early 1600s, has similarities with the tower of Auning Church, built 1616.

Kobberstik af Gammel Estrup, 1767, udført af I. Haas (= Jonas Haas, ca. 1720-1775) fra Erich Pontoppidans danske Atlas*, en Danmarksbeskrivelse i syv bind 1763-81. Haas var en særdeles produktiv kobberstikker, men blev anset for at være en middelmådig en af slagsen.
Porttårnet på Haas' kobberstik fremstår med seks vinduer modsat de to faktiske tårnvinduer.
Som helhed begragtet giver Haas' stik et idyllisk indtryk af landlivet omkring herregården, der træder majestætisk frem i mellemgrunden, men som dokumentation af arkitekturen synes stikket ikke videre bevendt. Måske har Haas tilføjet flere vinduer på porttårnet for at få det til at fremtræde mere harmonisk. I den virkelige verden er det iøjnefaldende at porttårnets to vinduer ikke er centralt placeret i tårnet, men forskudt til venstre, og ikke svarer til den symmetri, der ses i gavlen ovenover med tårnuret.

*"Den Danske Atlas Eller Konge-Riget Dannemark med dets Naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og andre Affødninger, dets gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder i alle Provinser, Stæder, Kirker, Slotte og Herre-Gaarde. Forestillet ved en udførlig Lands-Beskrivelse, saa og oplyst med dertil forfærdigede Land-Kort over enhver Provins samt ziret med Stædernes Prospecter, Grund-Ridser, og andre merkværdige Kaaber-Stykker. Efter Høy-Kongelig allernaadigst Befaling ved Erich Pontoppidan". Atlasset blev fortsat af Hans de Hofman.

Coppeplate of Old Estrup Manor House, 1767, by the German-Danish engraver I. Haas (= Jonas Haas, c. 1720-1775) from Erich Pontoppidan's "Danish Atlas", 1763-81. Haas was a prolific, but mediocre, engraver. He has portrayed the manor house's gate tower with six windows perhaps to make it appear more harmonious. As documentation of the architecture the copperplate is not up to much.

Gammel Estrup, 2. Sept. 1844, af maleren og tegneren Ferdinand Richardt (1819-1895), der især er kendt for sine herregårdsprospekter.
Old Estrup Manor House, September 2, 1844, by Ferdinand Richardt (1819-1895), especially known for his prospects of manor houses.

Kapellet, 1600-tallet, med gulv af røde teglsten, hvidkalkede vægge og grathvælv, der bæres af store runde piller. Den romanske døbefont er fra slutn. af 1100-tallet. Kapellet har stolestader til de adelige, IB = Jytte Brock.
The chapel, 17th century. Red bricks is used for the flooring. The walls are whitewashed. The groined vault is supported by large round pillars. The Romanesque baptismal font, late 1200th century. The chapel has pews reserved for the noble family, IB = Jytte Brock.

1-5

Fruerstuen, 1600-tallet, herskabets dagligstue. Fruerstue eller fruerbur, kvinders opholdsrum.

Folkevisen "Dronning Dagmars død":
"Der er stor Ynk i Fruerbur,
naar alle Øjne græde.
Dronningen døde i liden Kirstens Arm,

Der Kongen red op ad Stræde."
Ladies Chamber, 17th century, the family's living room.

1-5

Riddersalen, 1700-tallet. På rummets vægge hænger flamske gobeliner med motiver af herregårde og herunder "Estrop", Gammel Estrup. Et typisk baroktræk, som ses flere steder i huset, er marmorerede døre og dørkarme. Når marmor imiteres handler det ikke om, at man ikke havde råd til rigtig marmor, men om at marmorimitation i tiden var en kunstnerisk færdighed, som blev dyrket, det er ren og skær artisteri. Også bræddegulvet i riddersalen er bemalet. På stukloftet ses en original lysekrone.

The knight's hall, 18th century. Flemish tapestries with manor motifs. Old Estrup is represented, the name is spelled "Estrop". Typical Baroque are doors and doorframes painted in faux marble effect. The wooden floor is painted. At the plaster ceiling is an original chandelier.

1-2	Grevindens soveværelse, beg. 1700-tallet/The countess' bedroom, early 18th century.
3	"Greve Jørgen Scheel, 1718-1786 til Grevskabet Scheel, Stamhuset Gl. Estrup m.m., Overstaldmester, Gehejmekonferensraad". Et stamhus er et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og ikke sælges. "... i deslige Gods hverken Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse sælgis, eller afhændis", ifølge Christian 5.'s Danske Lov af 1683. Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og godsejerne mistede deres privilegier. Count Jørgen Scheel, 1718-1786.
4-5	Grevens Appartement, spisestuen, ca. 1750, rokokostil. Greven er Jørgen greve Scheel (1718-1786) og hans hustru Charlotte Louise von Plessen (1720-1801). The Count's Appartement, the dining room, c. 1750, Rococo. The count is Jørgen Scheel (1718-1786) and his wife Charlotte Louise von Plessen (1720-1801).

1-3

Grevens Appartement, spisestuen, ca. 1750, rokokostil. Greven er Jørgen greve Scheel (1718-1786) og hans hustru Charlotte Louise von Plessen (1720-1801).
The Count's Appartement, the dining room, c. 1750, Rococo. The count is Jørgen Scheel (1718-1786) and his wife Charlotte Louise von Plessen (1720-1801).

1-2

Arbejdsværelse, beg. 1800-tallet, kunne have været arbejdsværelse for levemanden Jørgen Scheel (1768-1825), der blev kaldt "den vilde greve" og "Ødselland". I rummet er samlinger af bøger, instrumenter og sjældenheder.
Study, early 19th century, could have been the study of Jørgen Scheel (1768-1825), a man of the world and a bon vivant, known as "The Wild Count", he lost the family fortune, because he was a spendthrift. The room houses collections of books, instruments and rarities.

3-5

Billardsal, omkr. 1850/The Billard Room, about 1850.

Herreværelse, slutn. 1800-tallet. Et herreværelse er en opholdsstue, der typisk indeholder skrivebord, sofa, lænestole og reoler. Det er i herreværelset man fortsætter konversationen efter middagen. Rummet er indrettet i klunkestil (ca. 1880-1900), navngivet efter de mange pomponer eller klunker (lille kvast af uldgarn på gardiner og møbler), som anvendtes i tiden. Rummet skulle i klunketiden være en lun og hyggelig rede og medvirkende hertil var varme farver i interiøret, gardiner, tæpper og polstrede møbler og tapeterne kunne, som her, være velourtapet.
Victorian study room, late 19th century. A study room is a living room typically containing a writing table, sofa, armchairs and bookcases.

2-5

Herreværelse, 1920'erne, kunne have været beboet af Christen Scheel (1853-1926), der var den sidste greve på Gammel Estrup.
Study room, 1920s, could have been the study of Christen Scheel (1853-1926), the last count of Old Estrup.

1-3

Rygetårnet hvor "Den sidste greve" kunne ryge uden at være til gene for familien. Det grønne tapet, hvis farve er fremkommet ved hjælp af arsenik, er opsat i begyndelsen af 1800-tallet.
Det var enkegrevinde Emma Otalie Sophie Henriette (1872-1842, Christen Scheels anden hustru), der fik installeret telefon i slutningen af 1800-tallet. Da hun var den første telefonabonnent i Auning blev herregårdens nummer "1".
The last count's smoking room. The second wife of Christen Scheel (1853-1926) Emma Otalie Sophie Henriette (1872-1842), the dowager countess of Old Estrup, have a telephone installed in the late 19th century, and as the first telephone subscriber in the area she got telephone number "1".

1-5

Det blå tårnværelse. Væggene er dekorerede med malede draperier. Plankegulvet er malet i skaktern, og det malede bræddeloft er opdelt af lister. I rummet er en hvidkalket muret kamin.

The blue tower room. The walls are decorated with painted draperies and the plank floor is painted in a checkerboard pattern.

1-5

Salonen og Grevens Runddel, tårnværelse, ca. 1790.
Greveparrets repræsentative rum. Greveparret kunne have været lensgreve Jørgen Scheel "Ødselland" (1768-1825), der overtog herregården i 1790, og hans hustru Christiane Mette Henriksdatter Bille-Brahe (1771-1844). Indretningen er i Louis Seize stil (tidlig nyklassicisme, en reaktion på den løsslupne rokoko).
I slutningen af 1700-tallet købte greven et håndmalet kinesisk tapet, hvoraf dele er i museets magasin. Tapetet i salonen er rekonstrueret efter 1700-tallets metoder. I midten af 1700-tallet var der stor europæisk efterspørgsel efter varer fra Fjernøsten og især kinesiske tapeter dekoreret med fugle, planter og landskaber var på mode på slotte og herregårde.
The Great Cabinet and The Count's Room, tower room, c. 1790. The living room in Louis XVI style could have been occupied by "The Wild Count" Jørgen Scheel (1768-1825), who inherited the manor in 1790, and his wife Christiane Mette Henriksdatter Bille-Brahe (1771-1844).
In the late 1700s the count bought a hand painted Chinese wallpaper, and parts of it is held in storage. The present wallpaper is a reconstruction of the old wallpaper.

Okseblodsgangen. Væggene skulle være malet med okseblod. Gangen blev anvendt til opbevaring af linned og porcelæn i kister og skabe.
The oxblood corridor. The walls are said to be painted with oxblood. The corridor was used for storage of linen and crockery in chests and cabinets.

Hovmestergangen som den fremstår i dag svarer til den oprindelige gallerigang med slægtsportrætter fra 1600-tallet indsat i gangens stukrammer. Portrætterne er dels originale og nogle er fotos af originalerne, der er overført til lærred. Når ikke alle malerier er originale skyldes det, at slægten Scheel i 1926 mistede slottet efter at have ejet det i næsten 600 år, og med familien forsvandt også inventaret, hvoraf noget blev solgt på auktion herunder også nogle af de portrætter, der havde hængt i gallerigangen.

The butler's corridor, ancestor gallery, with portraits from the 17th century. Some of the portraits are original others photographs of the original portraits transferred onto canvases.

Rosenholm slot

Rosenholm slot, 1559-1580, beliggende ved Hornslet udenfor Århus. Se separat side om slottet.
Rosenholm castle, 1559- 1580, located close to Aarhus, Denmark. See separate page.

Jens Bangs Stenhus

Jens Bangs Stenhus i Ålborg fra 1624. Nordens største borgerhus i 5 etager, som blev opført af rigmanden og storkøbmanden Jens Bang. På huset ses groteske masker og hoveder og på gavlen et portræt af Bang, der rækker tunge ad rådhuset, tolket som udtryk for, at han aldrig fik politisk indflydelse i byen.

Jens Bang's Stone House in Aalborg, Denmark. The five-storied house was built in 1624 by the merchant Jens Bang. The building was decorated with caricatures of his enemies or of famous citizens. Bang did not become member of the city council, though he was a wealthy man, and that was perhaps the reason why, he himself was portrayed sticking out his tongue in the direction of the city hall.

Nørre Vosborg

Det nuværende 3. Nørre Vosborg ligger ved byen Vemb ca. 20 km vest for Holstebro. Det 1. Vosborg ligger under vand i Felsted Kog, og det 2. Vosborg ligger i ruiner.
Det firfløjede hvidkalkede anlæg er opført i flere forskellige stilarter: renæssance, barok, nyklassicisme og nygotik.
En middelalderborg med ensklingende navn omtales første gang i slutningen af 1200-tallet, den lå ved Storåens udmunding i Nissum fjord, og tilhørte Kong Erik Menved.
Den jyske stormand Niels Bugge (f. ca. 1300-dræbt 1358) ovetog stedet omkring 1300 og opførte i 1341 en ny borg, der i 1532 blev ødelagt af en stormflod.
Omkring 1400 overtog familien Podebusk borgen, og i 1551 ægteparret Jytte Podebusk og Knud Gyldenstjerne sammen med Gregers Holgersen Ulfstand (Jyttes nevø), der opførte herregården Sønder Vosborg. I 1570'erne blev den nuværende herregård Nørre Vosborg opført af Predbjørn Gyldenstierne (1548-1616). Peder Tang overtog gården i 1783, og til 1946 ejedes Nørre Vosborg af familien Tang.
St.St. Blicher har besøgt Nørre Vosborg. I 1859, under sin rejse i Jylland, boede H.C. Andersen nogle uger på herregården. I 1861 besøgte Kong Frederik 7. og Grevinde Danner Nørre Vosborg. I Karen Blixens "Babettes gæstebud", nævnes Nørre Vosborg.
Herregården er i dag hotel, kursus- og kultursted.

The present castle Nørre Vosborg in Western Jutland was built in the 1570s, and consists of different architecture styles such as Renaissance, Baroque, Neoclassicism and Neo-Gothic.

1	Vosborglille opført 1853 af Andreas Evald Meinert Tang (1808-1868) til sin ældste bror. Vosborglille built 1853 by Andreas Evald Meinert Tang (1808-1868) for his eldest brother.
2-4	Porttårnet opført 1790/Port Tower built 1790.
5	Porttårnet og sydladen/*The Port Tower and the southern barn*.

1	Nordlade/The northern barn.
2	Forpagterlænge/*The tenant's wing*.
3-5	Karnapstuen opført 1857 i nygotisk stil, og Gyldenstjernehuset med riddersalen opført 1575 i renæssancestil. The bay window sitting room built 1857 in Neo-Gothic style, and Gyldenstjerne's House with the knight's hall built 1575 in Renaissance style.

1	Karnapstuen opført 1857 i nygotisk stil, og Gyldenstjernehuset med riddersalen opført 1575 i renæssancestil. The bay window sitting room built 1857 in Neo-Gothic style, and Gyldenstjerne's House with the knight's hall, built 1575 in Renaissance style.
2	Indgangen til slotsgården/Entrance to the courtyard.
3	Gyldenstjernehuset set fra slotsgården/*Gyldenstjerne's House* seen from the courtyard.
4	Gyldenstjernehuset og Tanghuset/Gyldenstjerne's House and Tang's House.
5	Ide Langehuset (Ide Lange 1584-1649), der er et renæssancehus med bindingsværk, er opført 1655 og Gyldenstjernehuset. Ide Lange's House (Ide Lange 1584-1649), a half-timbered Renaissance house built in 1655 and Gyldenstjerne's House.

1-2	Tanghuset opført 1839 i nyklassicistisk stil/Tang's House built 1839 in Neoclassical style.
3-5	De Lindehuset opført 1770 i barokstil. Slægten Linde de Leth ejede herregården fra 1706-87. De Linde's House built 1770 in Baroque style. The family Linde de Leth owned the manor from 1706-87.

Gisselfeld adelige jomfrukloster

ca. 20 km nordøst for Næstved er opført i midten af 1500-tallet for Peder Oxe.
Gisselfeld Castle built in the mid-1500's by Peder Oxe.

Kronborg Slot
Kronborg Castle, "Hamlet's Castle"
se separat side/see separate page

Villa Gallina (lat. gallina = høne), opført 1852 som traktørsted for rejsende, beliggende i Hesede skov o. 3 km fra Gisselfeld Kloster, som det hører under. Restauranten betegnes også "hønsehuset".
Villa Gallina har været lokation for to danske film: "Hurra for de blå husarer", 1970 og "Den store dag", 2005.

Koldinghus

Christian 3. ændrede fra 1549-53 det befæstede borganlæg til et renæssanceslot med det første protestantiske fyrstekapel i Danmark. Voldgravene blev fjernet og borggården lukket med en syd- og østfløj. Christian 3. døde på Koldinghus 1. januar 1559. Hans hustru Dorothea af Sachsen boede på slottet i 12 år efter kongens død, og hendes spøgelse siges at gå rundt i slottets sale hver nat for at se om alt er i orden, og nogle har hørt raslen fra det nøgleknippe, hun skulle bære rundt på. Og hvis nogle bærer hat i slotskirken, skulle hun også kunne finde på at slå den af.
Se separat side om Kondinghus.

King Christian III established Lutheranism as the state religion within his realms as part of the Protestant Reformation, and he built the first Danish Protestant palace chapel at Koldinghus, which he in the period 1549-53 transformed from a medieval fortress into a Renaissance castle without defenses. Christian III died at Koldinghus, and a legend claims that the castle are haunted by his wife Queen Dorothea.
See separate page.

Voergaard Slot

Voergaard Slot, 1481-1588, er beliggende mellem Brønderslev og Sæby. I 1510 blev slottet overdraget til levemanden, den sidste katolske biskop af Børglum, Stygge Krumpen (ca. 1485-1551), der udbyggede slottets forsvar. Under Grevens Fejde erobrede Skipper Clements bondehær Voergaard. Efter Reformationen i 1536 tilfaldt slottet Kronen. Frederik 2. overdrog slottet til Karen Krabbe, mor til Ingeborg Skeel, der senere overtog slottet og påbegyndte opførelsen af renæssancefløjen tegnet af den hollandske bygmester og billedhugger Philip Brandin (1562-1594).

En hvid dame spøger på slottet ved nattetide. I et af tårnværelserne er en blodplet på gulvet efter en myrdet, og pletten kan ikke fjernes.

Voergaard Castle, 1481-1588, situated in Northern Jutland. In 1510 the castle was handed over to the bonvivant, the last catholic bishop of the Diocese of Børglum, Stygge Krumpen (c. 1485-1551), who expanded the castle defenses. During the Count's Feud, 1534-36, Skipper Clement's peasant army captured the castle. After the Reformation in 1536 the castle was given to the king. King Frederik II handed the castle over to Karen Krabbe, the mother of Ingeborg Skeel, who later became the owner and began the construction of the Renaissance wing designed by the Dutch builder and sculpture Philip Brandin (1562-1594).
A white lady haunted the castle by night. In one of the tower rooms is a blood stain from a murdered person, and the stain can't be removed.

Hesselagergaard

Hesselagergaard 1844, tegning af den dansk-amerikanske kunstner Ferdinand Richardt (1819-1895), der i USA især er kendt for sine malerier af Niagara vandfaldet.
Hesselagergaard 1844, drawing by the Danish-American artist Ferdinand Richardt (1819-1895), in the US especially known for his paintings of Niagara Falls.

Hesselagergaard, tegnet den 27. Juni 1800/Hesselagergaard, drawn 27 June, 1800.

Hesselagergaard mellem Nyborg og Svendborg, opført 1538-48 for kansler Johan Friis af kongelig bygmester og stenhugger Morten Bussert, interiøret er udsmykket med arbejder af den tyske maler Jacob Binck.
I 1200-tallet var Hesselagergaard omtalt som krongods. I 1419 var ejeren Jac. Ottesen Bildt, godset blev arvet af hans svigersøn Henrik Friis, hvis sønnesøn kansler Johan Friis byggede den nuværende hovedbygning, hvor den første borg stod - den første borg brændte ned under "Grevens Fejde", dansk borgerkrig 1534-1536 i Christian 3.'s regeringstid, opkaldt efter grev Christoffer af Oldenburg.
En inskription over hovedportalen oplyser året 1538, det er uvist om det var året byggeriet begyndte eller endte. Fra begyndelsen var bygningen planlagt som et lille enetages langhus, og den eneste tilføjelse var østtårnet.
I syd blev det store trappetårn bygget - en firløbet murstenstrappe, en nyhed i dansk arkitektur, og samtidig blev vesttårnet bygget. Vægtergalleriet og de runde gavlfelter er formentlig inspireret af Venedigs arkitektur og ofte set i den tidlige renæssance i nordeuropæisk arkitektur - gavlfelterne var dekoration, deres formål var at få bygningen til at se større ud. Store runde sten på ydervæggen bærer inskriptioner - der er tale om genanvendte gravsten.

Hesselagergaard Castle, Funen, Denmark, a castle of defense built c. 1538-48 by the Danish royal master builder and stonemason Morten Bussert, the interior was adorned with works by the German painter Jacob Binck.
In the 13th century Hesselagergaard was mentioned as crown land in King Valdemar's Cadaster. In 1419 the owner was Jac. Ottesen Bildt, the castle was inherited by his son-in-law Henrik Friis, whose grandson chancellor Johan Friis built the present main building where the first castle stood - the first castle burnt down during "The Count's Feud", a civil war in Denmark, 1534-1536, during the reign of King Christian III - named after the count Christoffer of Oldenborg.
An inscription over the main entrance stated the year 1538 - it is unknown whether it was the year the building activities begun or ended. From the beginning the castle was planned as a small single-storeyed longhouse, and the only addition was the eastern tower. In the south the big stair tower was built with a four-flight brick staircase - at this point something completely new in Denmark - at the same time the western tower was built. The watchman's gallery and round arch gables were probably influenced by the architecture of Venice, and were often seen in the Early Renaissance works in Northern Europe - the gables were just for decoration, their purpose were to get the castle look bigger. Some round stone in the outer wall of the castle bear inscriptions due to the fact that they are reused gravestones.

1	Hesselagergaard Gods på Fyn, ca. 1538-48. Fotografierne er anvendt med tilladelse fra ejeren af Hesselagergaard Henrik Blixen-Finecke. Hesselagergaard Castle, c. 1538-48. The photos are used with permission of the owner Henrik Blixen-Finecke.
2	Voldgraven/The Moat.
3	Hjortesalen af maleren Jacob Binck. Kalkmalerier fra omkring 1550 med dagliglivscener. Portrætterne fra 1551 af Herluf Trolle og Birgitte Gøye i festsalen på Herlufsholm Kostskole er tilskrevet Binck. The Deer Hall by the German painter Jacob Binck.
4	Trappe til 1. sal/Staircase to first floor.
5	Vægtergalleriet med skydeskår/Watchman's Gallery and Gun Slits.
6	Hesselagergaard, 1831, billede af Johan Hanck (1776-1840). Hesselagergaard, 1831, picture by Johan Hanck (1776-1840).

Borreby

Borreby Gods ved Skælskør, 1848, billeder af Christian Hetsch.
Borreby Castle near Skælskør, Western Zealand, Denmark, 1848, pictures by Christian Hetsch.

"Der ligger ved store Belt en gammel Gaard med tykke, røde Mure!" siger Vinden, "jeg kjender hver Steen, jeg saae den før, da den sad i Marsk Stigs Borg paa Næsset; den maatte ned! Stenen kom op igjen og blev en ny Muur, en ny Gaard, andet Steds, det var Borreby Gaard, som den staaer endnu!" ... Jeg har seet og kjendt de høiadelige Mænd og Fruer, de vexlende Slægter, som boede derinde, nu fortæller jeg om Valdemar Daae og hans Døttre! ... Tapeterne vare prægtige, Meublerne dyrtkjøbte, de vare kunstigt snittede ud. Sølv- og Guldtøi havde hun bragt i Huset; tydsk Øl laae i Kjælderen, da der laae noget; sorte, vælige Heste vrinskede i Stalden; der var rigt derinde i Borreby Gaard, da Rigdommen var der."
Citat fra eventyret "Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre", 1859, af H.C. Andersen, der besøgte Borreby 11 gange.

Navnet Borreby er afledt af Burghby, der var navnet på landsbyen, der fandtes på stedet i 1300-tallet, ejeren var på det tidspunkt, omkring 1345, adelsmanden Niels Jensen, og omkring 1390 overtog Lave/Lars Nielsen Urne Borreby, der i 1410 blev bispelen/kom under Roskilde bispestol. Ved Reformationen i 1536 overgik godset til Kronen. Kansler Johan Friis blev overdraget krongodset af Kong Christian 3. omkring 1553. I 1556 opførte Johan Friis den nuværende hovedbygning, der har tre tårne mod nord og et tårn mod syd. Borreby er en typisk renæssanceforsvarsborg, det ses bl.a. af bygningens horisontale linjer og de store vinduer samt skoldehuller, hvor man kunne hælde kogende vand og tjære ud, skydeskår, voldgrave og vindebroer. Til borgen hører to sidefløje fra 1605 og 1606, og i vestfløjen er et kapel. I 1618 overgik godset til familien Daa. Valdemar Daa var den sidste ejer i slægten Friis, godset var forsømt og forgældet, og Valdemar Daa forsøgte sig uden held som alkymist for at redde godset, Valdemar Daas liv beskrives i H.C. Andersens eventyr om Valdemar Daa og hans døtre:

"De prægtige Heste paa Stalden, - hvor blev de af? det gamle Sølv- og Guldtøi i Skab og i Buur, Køerne paa Marken, Gods og Gaard? - ja, de kunne smelte! smelte i Gulddigelen, og der kommer dog ikke Guld." ... Nu er Gaarden Gjeldsbrev! nu er det den yderste Tid - og saa kommer Guldet! til Paaske!" ... See, det alchymistiske Glas! det blinker deri! det er glødende, puurt og tungt! han løftede det med zittrende Haand, han raabte med zittrende Tunge: "Guld! Guld!" han svimlede derved, jeg kunde have blæst ham om," sagde Vinden, "men jeg blæste kun paa de glødende Kul, fulgte ham gjennem Døren, ind, hvor Døttrene frøs ... "fundet! vundet! - Guld!" raabte han, strakte i Veiret Glasset, der blinkede i Solstraalerne; - og Haanden zittrede og det alchymistiske Glas faldt paa Gulvet og sprang i tusinde Stykker, sprungen var hans Velfærds sidste Boble. Hu- u- ud! fare hen! - Og jeg foer fra Guldmagerens Gaard ... Der blev ogsaa feiet reent paa anden Maade inde i Borreby Gaard hos Valdemar Daae. Hans Uven Ove Ramel fra Basnæs var der med tilkjøbt Gjeldsbrev over Gaard og Indbo ... Intet havde de i Eie uden Klæderne paa Kroppen; jo det alchymistiske Glas, som nyligt var kjøbt og fyldt med det Spild, som var skrabet op fra Gulvet; Skatten, der lovede, men ikke holdt. Valdemar Daae gjemte det inde paa sit Bryst, tog saa sin Kjep i Haanden, og den eengang rige Herre gik med sine tre Døttre ud fra Borreby Gaard."

I 1750 ejedes Borreby af geheimeråd Villum Berregård, som omdannede haveanlægget til en fransk barokhave, og senere nyindrettede han kapellet i borggårdens vestfløj. I 1783 blev Borreby købt af kammerherre, senere generalmajor Joachim Melchior Holten Castenschiold, og har siden tilhørt slægten Castenschiold.

Borreby var lokation for optagelserne af danske film bl.a. "Baronessen fra benzintanken", 1960 og "Gøngehøvdingen", 1961.
I sommeren 2007 opførtes "Baronessen fra Benzintanken" som musical med Sofie Lassen-Kahlke i hovedrollen, instruktør var Joachim Castenschiold.

Borreby Castle near Skælskør in Western Zealand County, Denmark, erected in 1556 by chancellor Johan Friis of Hesselagergaard.

"Near the Great Belt there stands an old mansion with thick red walls," says the Wind. "I know every stone of those walls; I knew them in the olden days when they were part of Marsk Stig's castle on the promontory. They were torn down from there, but then they were built up again to form a new wall and a new mansion; this was Borreby Mansion, which stands to this day. I have seen and known all the noble men and women of many different families who have lived there. Now I shall tell you of Valdemar Daae and his daughters." ... "Magnificent tapestries and costly, beautifully carved furniture surrounded her; she had brought both silver and gold into the house; there was German beer in the cellar; proud black horses neighed in the stables; ah, Borreby Mansion was then the home of wealth."
Quotations from "The Wind Tells about Valdemar Daae and His Daughters", 1859, by Hans Christian Andersen, translation from Danish into English by Jean Hersholt. H.C. Andersen visited Borreby eleven times.

The name Borreby derived from Burghby, the name of a 14th century village, the owner was at that time, c. 1345, the nobleman Niels Jensen, and about 1390 Lave/Lars Nielsen Urne took possession of the castle, in 1410 it came under the See of Roskilde. At the Reformation of 1536 the castle passed to the Crown. About 1553 King Christian III handed the crown land over to Chancellor Johan Friis. In 1556 the present main building was built - three towers facing north and one tower facing south. Borreby is a typical Renaissance defence castle - the building's strong horizontals, the big windows, and meutriers/murder holes through which they could fire arrows or pour boiling water and tar down upon the enemies, loopholes, moats and drawbridges. The two sidewings dated back to 1605 and 1606, the west wing contained a chapel.
In 1618 Borreby passed to the Daa family. Valdemar Daa was the last owner in the Friis family, the castle was dilapidated and indebted, and Valdemar Daa experimented unsuccessfully with alchemy to save the castle from financial ruin, his life is described in H.C. Andersen's fairy tale about Valdemar Daa and his daughters:

"Those superb horses in the stable - what became of them? And the fine old gold and silver in cupboards and chests, the cattle in the meadows, the mansion and all its riches? Yes, they were all melted down in the gold-making crucible, and yet no gold came of it." ... "Now the mansion is mortgaged! Now it is high time indeed - and so we shall have gold! By Easter!" ... "Behold the alchemistic glass! I glittered, glowing, pure and heavy; he lifted it with faltering hand; he cried with stumbling tongue, 'Gold! Gold!' He staggered, dizzy, and I could have blown him down as he stood," said the Wind, "but I only blew on the live coals, then followed him through the door to where his daughters sat, shiverig." ... "I've found it! I've won!' he cried. 'Gold!' The glass flashed in the sunbeams as he held it high - and then, lo! his hand trembled so that the alchemistic glass fell to the floor and shivered into a thousand fragments! His last bubble had burst! Whew, whew, whew! On, on, on! And I went on, away from the alchemist's home." ... "And at the same time there was a different sort of sweeping and cleaning out at Borreby Mansion. Valdemar Daae's old enemy, Ove Ramel, of Basnaes, was there with the mortgage on the mansion and all its contents." ... "They had nothing left except the clothes they wore, and the new alchemistic glass, filled with the brittle treasure that had promised so much - the fool's gold scraped up from the floor; this Valdemar Daae hid in his breast. He took his cane in his hand, and with his three daughters the once rich nobleman walked out of Borreby Mansion."

In 1750 the owner of Borreby was Villum Berregård, a member of the kings council (Geheimeråd), he changed the garden into a French Baroque garden, and later he refurnished the chapel in the western wing. In 1773 Borreby was bought by chamberlain, later major general, Joachim Melchior Holten Castenschiold, and the castle has belonged to the Castenschiold family ever since.
Borreby has been location for Danish movies.

Horsens gamle rådhus/The old town hall in Horsens

Horsens gamle rådhus, 1854-55, tegnet af arkitekten Hans Christian Zeltner (1826-1889) i nederlandsk renæssancestil/Christian 4. stil/Rosenborgstil - stilart under historicismen. Rådhusene i Skanderborg og Silkeborg er også tegnet af Zeltner. Horsens gamle rådhus blev fredet i 1985. Foran rådhuset står Hugo Liisbergs "Drikkende hjortekalv" fra 1942.

The old town hall in Horsens, Denmark, built 1854-55 in Dutch Renaissance style by the architect Hans Christian Zeltner. The building war listed in 1985. In front of the town hall "Drinking Fawn", 1942, by the sculptor Hugo Liisberg.

Ebeltoft gamle Rådhus

Det gamle Rådhus i Ebeltoft, opført 1789, tegnet af arkitekten Anders Kruuse (1745-1811) og erstattede det første rådhus på stedet fra 1576. Kruuses rådhus var i nyklassicistisk stil - det var pudset og kalket hvidt.

Rådhuset var i brug til 1840 og var privatbolig samt vagtlokale for vægtere og brandmænd indtil restaureringen i 1906-09 i renæssancestil med bindingsværk, hvor Ebeltoft Museum fik til huse i bygningen.

Tegning af Rådhuset, 1887.

Floris, Cornelis

Floris, Cornelis (1514-1575), nederlandsk billehugger og arkitekt har udført dobbeltsarkofagen fra 1568 for rigsadmiral Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Sarkofagen står i Herlufsholm kirke.
Figurerne er i alabast. Trolle er iført rustning og ved hans fødder ses symbolet for tapperhed, en løve, der også er evangelisten Markus' symbol. Gøye er iført enkedragt. Hun holder en bønnebog. Ved hendes fødder ligger troskabssymbolet, en hund. Omkring sarkofagen ses de fire evangelister og deres symboler. Sarkofagen er tom, dvs. den er en kenotaf. Herluf Trolle og Birgitte Gøye er begravet under gulvet ved alteret.

I Slesvig Domkirke er Frederik 1.'s kenotaf (tom sarkofag), som er udført af Cornelis Floris i 1552. Oven på sarkofagen ses kongen i legemsstørrelse liggende på sit dødsleje båret af de seks dyder og sørgende engle. Kongen er gravsat i Domkirkens gravkapel, hvor også hans anden hustru Sophie af Pommern er gravsat.

Lorck, Melchior & Groningen, Mikkel van

Lorck, Melchior født i Tyskland. Ansat som maler ved det danske hof.
Ved Christiansborgs og Frederiksborgs brande gik mange af Lorcks billeder tabt.
"Madonna med barnet", 1552, Statens Museum for Kunst.

Groningen, Mikkel van udførte i 1598 en altertavle til Kristrup Kirke ved Randers.

Christian 4.'s krone udført 1595-96 af guldsmed Dirich Fyring. Kronen er åben svarende til de kroner som regenterne i Unionstiden anvendte. Kronen er udstillet på Rosenborg Slot.