|
|
Aborre
(lat.:
Perca fluviatilis) |
 |
|
 |
Aborren er en farverig rovfisk.
Den har en pigget rygfinne og orange finner. |
|
|
Dens længde er o. 50 cm. Den
lever 8-10 år. |
|
|
Den
er en stimefisk. |
|
|
Den optræder altid i flok, lever i
brak- og ferskvand. |
|
|
Der kan være op til flere hundrede
tusinde æg i en hunaborre. Æggene kan ses hænge i vegetationen
som guirlander. Gydeperioden er marts-april. |
|
|
Aborren er almindelig i Danmark i
større vandløb og søer, i Øresund og kystnære områder i
Østersøen. |
|
|
Aborren kan forveksles med
sandart. |
|
|
Den er en populær spisefisk. Kødet
er lyst og fast. |
|
|
|
|
|
|
Kroppen er skiveformet og
sølvfarvet med uregelmæssige sorte lodrette striber. En
stribe løber gennem dens øje. Dens mund er lille. Det er
kun når dens ses fra siden, at den ser stor ud, ses den
for- eller bagfra er den næsten kun en streg i luften. |
|
|
Den længde er målt op til
o. 90 cm. |
|
|
Den findes i det vestlige
Atlanterhav. |
|
|
Den lever i hav- og
brakvand. |
|
|
Den er en stimefisk. |
|
|
Der kan være op til en
million æg i en hunspadefisk. Gydeperioden er
maj-september. |
|
|
Den er en spisefisk.
|
|
|
|
|
Barbe
(lat.: Barbus
barbus) |
 |
|
|
|
Barbus (lat. skæg), den
har nogle skægtråde i hjørnerne af dens mund, der
anvendes til at lokalisere føde. Nogle har ikke
skægtråde. |
|
|
Ferskvandsfisk, tilhører
en slægt i karpefamilien. |
|
|
Den kan blive over 20 år
gammel. |
|
|
Gydeperioden er maj-juni.
Hunnerne producerer mellem 8.000-12.000 æg. |
|
|
Mindre arter er importeret
til Danmark som akvariefisk. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Nasus = næse, unicornis =
enhjørning. Den har horn i panden og ved haleroden har
den to
skarpe pigge/bendannelser der ligner knive/skalpeller -
den hører under familien
af kirurgfisk. Piggene bruger den til at forsvare sig
med. Den har ikke skæl, dens skind ligner læder. |
|
|
Saltvandsfisk. Den lever i
koralrev. Akvariefisk. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Den er højrygget og har
mørke/sorte finner. Dens mund vender nedad og kan skydes
ud, så den kan suge føde til sig. |
|
|
Findes i mange danske
søer, åer og moser og i brakvand.
Lever i stimer. |
|
|
Gydeperioden er maj-juni.
Hannerne får
i gydetiden
gydevorter på hovedet. Der lægges flere
hundrede tusinde æg. |
|
|
Den er en spisefisk, men
ikke almindelig som sådan i Danmark. |
|
|
|
|
Delfin
(lat.: Delphinus delphis) |
 |
 |
 |
|
|
|
"Dreng på delfin blæser
trompetsnegl", ca. 1620, Germanisches
Nationalmuseum,
Nürnberg. Motivet har
været kendt siden antikken.
Se julemærke fra 1926. |
|
|
|
|
Almindelig delfin eller
kortnæbbet almindelig delfin
er sort på kroppens overside og hvid på
bugen. Til delfinfamilien hører
bl.a. spækhuggere og grindehvaler. Delfiner er den
største familie inden for hvalarterne. |
|
|
Delfinen, der lever i havet, er
ikke en fisk men et pattedyr, dvs. den føder levende unger og den
fodrer ungerne med mælk. Den har lunger og den trækker vejret ved
at åbne og lukke blåsthullet
(en slags næsebor)
på toppen af dens hoved. Den har ofte behov for at søge mod
havoverfladen for at få frisk luft, den kan holde vejret 5-8 minutter. |
|
|
Forekommer i
Danmark i Nordsøen og i
alle verdenshavene, hvor der findes
o. 40 forskellige arter. |
|
|
Delfiner lever i flokke, er hurtige
svømmere og har en enestående evne til at springe, og delfinens tilnavn
er "springeren". |
|
|
Delfiner, der regnes for at være
intelligente, kommunikerer med lyde. Delfinens hoved indeholder organet
melonen, der
anvendes til ekkolokalisering når den jager, dvs. den kan
udsende høje lyde, der kan
lokalisere byttet. |
|
|
Er drægtig i o. 10 måneder. Føder normalt
én kalv. |
|
|
Dens længde kan være fra
to til fire meter. |
|
|
Levealderen er o. 20-30
år, |
|
|
Øresvinet (Tursiops
truncatus) er formentlig den mest kendte delfinart, og den der oftest
anvendes i delfinarier. |
|
|
Delfinarium er et stort åbent
akvarium, hvor delfiner underholder et publikum. I 1968 åbnedes på
Ulstrup Slot ved Langå Danmarks første delfinarium, det lukkede i 1980.
Delfinunderholdning er ikke mere
særlig populær på grund af den manglende dyrevelfærd. Ifølge World
Animal Protection lider delfinerne fysisk og psykisk i fangenskab. |
|
|
|
|
|
|
|
Den har to store
svævefinner ("vinger"). Den kan svæve, ikke flyve, mere
end hundrede meter over havoverfladen. |
|
|
De undgår rovfisk ved at
svæve væk. |
|
|
Forekommer i alle verdenshave. Er
observeret i danske farvende. |
|
 |
Flyveknur
(lat.: Trigla volitans) |
|
|
|
|
|
Gedde
(lat.:
Esox lucius) |
 |
|
|
|
Lang fisk, ca. 1 meter. |
|
|
Lever i fersk- og
brakvand. |
|
|
Gydeperiode er marts-maj.
Lægger o. 500.000 æg. |
|
|
En af Danmarks største
rovfisk. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Guldfisk er et lille
medlem af karpefamilien og
er den mest almindelige
ferskvandsfisk. |
|
|
Den stammer oprindeligt
fra Kina. Den kom til Sydeuropa i 1600-tallet og
blev populær på grund af dens metalliske skæl, og blev
et symbol på lykke og rigdom. Den anvendtes som 1-års
bryllupsdagsgave fra manden til sin hustru som symbol på
fremtidig velstand, men i takt med at guldfisken blev
almindelig ophørte denne tradition. |
|
|
I Danmark er den populær som
prydfisk i
akvarier og havedamme. |
|
|
Guldfisk har store øjne.
|
|
|
De kan opnå en længde på
15 cm. Levetiden 10-20 år. |
|
|
Guldfisk der udsættes i
f.eks. søer kan være en stor trussel. I naturen kan den
lille fisk vokse sig kæmpestor og ødelægge levesteder
for de hjemmhørende arter.
Guldfisk er ikke på listen over invasive arter i
Danmark. Naturbeskyttelsesloven §31: "Dyr, der ikke
findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke
udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse". Er
man blevet træt af sin guldfisk, har man pligt til at
sørge for, at den får et nyt hjem eller aflives i
henhold til dyreværnsloven. |
|
 |
|
|
|
|
|
Hajer
|
Sildehaj
(lat.: Lamna nasus)
Almindelig i Danmark. |
 |
Almindelig
pighaj
(lat.:
Squalus acanthias)
Almindelig i Danmark. |
 |
|
|
|
Hajer er bruskfisk, et
skelet af brusk er smidigt og let. Hajer har
gællespalter på siden af hovedet. De har ingen
svømmeblære.
En nedslidt hajtand
erstattes af en bagvedliggende tand. Hajhud minder om
sandpapir.
Bruskfisk/tværmunde
omfatter
hajer, rokker, havmus. |
|
|
Hajer er nogle af klodens
ældste dyr.
De findes i alle verdenshavene. |
|
|
I Danmark er o. 15
hajarter, i verden o. 500. |
|
|
Hajer kan blive op til 4-5
m lange. Hvalhajen (lat. Rhincodon
typus) er verdens største fisk. Dens normale længde er 10 m. |
|
|
Grønlandshaj er den hajart i verden
der lever nordligst og lever længst. Den vokser langsomt,
bevæger sig langsomt og bliver meget gammel, de ældste er blevet flere
hundrede år. |
|
|
Pighajen er en spisefisk
under navnet kongeål. |
|
|
Nogle få hajarter er
farlige for mennesker. |
|
|
"Dødens gab", roman
fra 1973 af den amerikanske forfatter Peter Benchley, handler om en stor
hvid haj, der terroriserer en amerikansk badeby. Steven Spielbergs film
af samme navn (originaltitel "Jaws") er baseret på Benchleys roman.
Risikoen for at blive angrebet af en haj er meget lille. |
|
 |
|
|
Hvidhaj/Menneskehaj
(lat.: Carcharodon carcharias).
Har angrebet mennesker. |
|
|
|
 |
|
|
Hammerhaj
(lat.: Sphyrna zygaena).
Det flade brede hoved ligner en hammer. |
|
|
|
 |
|
|
Savhaj
(lat.: Pliotrema warreni).
Den lange snude ligner en sav. |
|
|
|
|
|
Havkat
(lat.: Anarhichas lupus) |
 |
|
|
|
Havkatten har kraftige
tænder som den kan knuse føden med som er søpindsvin,
krebsdyr og muslinger.
Lupus er lat. for ulv, på engelsk hedder den "Atlantic
wolffish" (atlantisk ulvefisk). |
|
|
Havkatten vist på billedet
betegnes også "stribet havkat" pga. de mørke tværstriber
på kroppen. Iøvrigt findes blå og plettet havkat. |
|
|
Findes i danske farvande. |
|
|
Havkatten er en bundfisk,
dvs. den lever på havets bund ligesom rødspætte og torsk. |
|
|
Havkatten gyder om
vinteren, o. 20.000 æg. Hannen passer på æggene til de klækkes. |
|
|
Havkat
er en spisefisk (stribet og blå havkat) under navnet koteletfisk. Dens hoved kan være skåret af,
da den ser drabelig ud. |
|
|
|
|
|
|
Havlampretten ligner en
ål, den har en rund sugekopagtig mund. De syv cirkelformede
åbninger bag øjet fungerer som gæller og pga. disse
gælleåbningerne, der er blevet opfattet som øjne, har
fisken også betegnelsen
"niøje", dvs. de syv
gæller + et øje + et næsebor. |
|
|
Tre af de 40 arter findes i Danmark, dvs. i Jylland
(hav-, flod- og bæklampret).
De Lever i
ferskvand. |
|
|
Alle arter gyder i
ferskvand og dør efter gydningen. Hørål er betegnelsen for larverne.
Nogle arter vandrer ud i saltvand. |
|
|
De voksne havlampretter er
parasitter/snyltere, de
suger sig fast på andre fisk og suger blod. |
|
|
Den er en spisefisk, men
ikke almindelig som sådan i Danmark. |
|
|
Havmus
(lat.:
Chimaera monstrosa) |
 |
|
|
|
Er en bruskfisk (som hajer
og rokker), dvs. skelettet er af brusk, og bruskfisk har
ingen
svømmeblære. Den har en muselignende snude
eller et hoved og tænder der ligner en kanins -
på engelsk hedder den
"rabbitfish".
Den har store øjne, og
en lang tynd hale.
I den forreste rygfinne er en lang giftig pig. Det
kølleformede organ som hannen har i panden anvendes
formentlig til at at fastholde hunnen under parring. |
|
|
Havmusen er almindelig i
de danske farvande. |
|
|
Havmusen har ingen værdi
som spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Egl. "Hellig flynder". Den
er en højrevendt
fladfisk,
dvs. af dens øjne sidder på højre side af kroppen. Den
er den største af fladfiskene og den, der kan blive
ældst, dvs.
op til 60 år. Dens gennemsnitlige levealder
er o. 25-30 år. Den vokser langsomt og kan opnå en længde på
3-4 meter. |
|
|
Den er stort set
altædende, både fisk og fugle. |
|
|
Et sagn fortæller at
barnet Jesus skulle købe fisk til sin mor Maria. Han fik
øje på en flynder, der vred sig fordi den ikke ville
spises, hvorfor Jesus vred hovedet om på den så det blev
skævt. |
|
|
I
Brødrene Grimms eventyr
"Konen i
muddergrøften",
om fiskeren og hans kone Isabil, fanger fiskeren en
flynder, som han sætter ud i vandet igen, fordi den er en
forhekset prins, og som tak herfor
opfylder flynderen
fiskerens ønsker, dvs. hans
grådige kone
Isabils ønsker. Fiskeren siger til Flynderen:
"Flynder lille, flynder god,
stig op til mig af havets flod,
for min hustru Isabil
vil meget mere, end jeg vil."
Isabel kan aldrig få nok, muddergrøften byttes om med
både hytte og slot, hun får konge- og kejser- og
paveværdigheden, men da hun også vil være Vorherre
bringer flynderen hende tilbage i muddergrøften. |
|
|
Almindelig i Danmark. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Den sølvfarvede
langstrakte slanke rovfisk med det lange næb og de
grønne ben har en længde på 50-75 cm, og dens levetid er
op til højst 18 år.
Benenes grønne farve
skyldes det naturlige farvestof biliverdin |
|
|
Lever i salt- og brakvand
tæt på vandoverfladen. |
|
|
Almindelig i danske
farvande. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Er en farverig fisk af
læbefiskfamilien (læbefisk har tykke fremstående læber).
|
|
|
Dens gennemsnitlige længde
er 15-20 cm. Den skifter køn fra hun til han når den når en længde af 18
cm. Dens levealder er op til 7 år.
Den lever i saltvand. |
|
|
Yderst sjælden set i
Danmark. Lever bl.a. ved Middelhavets klippekyster - dens engelske navn
er Mediterranean rainbow wrasse (middelhavsregnbuelæbefisk). |
|
|
|
|
Karpe
(lat.:
Cyprinus carpio) |
 |
|
|
|
Karpen varierer i farve
fra mørkebrun til grønbrun og til bronze, og den har
store skinnende skæl. En karpe kan skifte farve afhængig
af bl.a. klarheden af det vand, den lever i, af føden og
af årstiden. |
|
|
Der
er en ferskvandsfisk og en af verdens mest invasive fisk. |
|
|
Den kan blive o. 1 meter lang.
Den lever gennemsnitlig 20 år. Den længstlevende karpe blev 64 år. |
|
|
Udsat i søer i Danmark. |
|
|
Den er en spisefisk.
Karpen er væsentlig i det jødiske køkken, den er
kosher, dvs. egnet til at spise.
Ifølge de jødiske
spiseregler må alt der er i vandet,
der har finner og skæl, spises. Gefilte Fisch/fyldt fisk (en stor
fiskebolle) er en jødisk delikatesse.
|
|
|
|
|
|
|
Også kaldet "klatreaborre"
og "krybefisk". Den kan kravle (ikke klatre) fra et
vandhul til et andet. |
|
|
Den er en art i labyrintfiskefamilien og
har et labyrintorgan (et
åndedrætsorgan foruden gællerne), der gør, at den kan leve i iltfattigt
vand og uden for vand i et stykke tid. |
|
|
Den lever i brakvand og
ferskvand. Er ca. 20 cm lang. Den kan tåle ugunstige vandforhold som
grumset og stillestående vand. |
|
|
Bliver klatrefisken
angrebet kan den svulme op og blokere svælget hos angriberen. |
|
|
Spisefisk i Sydøstasien. |
|
|
|
|
|
|
Fisken der ligner en klump, en kompakt rund masse,
betegnes også månefisk. Fiskens navne henviser
til dens form.
På tysk hedder den
"Mondfisch" (månefisk) eller "Schwimmender Kopf"
(svømmehoved), og dens
latinske navn "mola" betyder møllesten, og kropsformen
og den grålige ru hud kan minde om denne skiveformede
sten. Den engelske betegnelse er "Sunfish" (solfisk)
fordi den ofte ses at solebade i vandoverfladen for
formentlig at få varme efter et et dybt dyk i koldt
vand, og for at havfugle kan befri den for irriterende
parasitter. |
|
|
Denne grålige eller gråbrune
langsomt svømmede fisk med de store øjne og rund gabende mund er næsten
ligeså høj som den er bred. Den har ingen skæl, men et læderagtigt
skind. Den har ikke en
svømmeblære. |
|
|
En af de tungeste af alle
benfisk i verden, kan veje over 2 tons og bliver over 3 meter. |
|
|
I Danmark er den
almindelig i Nordsøen og også set i Skagerrak og Kattegat. Den kan
opleves i Nordeuropas største akvarium, Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. |
|
|
Er ikke en spisefisk i
Danmark. |
|
|
|
|
|
|
Betegnes også
"ferskvandskvabbe". Er en langstrakt gullig fisk med
mørk mamorering. Den har en skægtråd på underkæben, som
hjælper den til at finde føde. |
|
|
Er den eneste torskefisk,
der lever i ferskvand. |
|
|
Levetiden er o. 20 år. |
|
|
I Danmark er den i større
søer og vandløb især i Jylland (Gudenåen, Skjernåen, Ribe Å). Er en
nataktiv fisk. |
|
|
Den er en spisefisk,
smager som torsk. |
|
 |
|
|
| Gudenåens udspring.
|
|
|
 |
|
|
| Skjernåens
udspring |
|
|
|
Kofisk,
langhornet
(lat.:
Lactoria cornuta) |
 |
|
|
|
De to horn mellem øjnene på den
kasseformede prikkede fisk kan minde om kohorn.
Den hører til familien af kuffertfisk.
Den plettede gule kuffertfisk (Ostracion cubicus), der ligner kofisken,
har inspireret til Mercedes-Benz Bionic, konceptbil/fremtidsbil fra
2005. |
|
|
Den kan udskille gift hvis
den stresses. |
|
|
Den kan blive op til o. 50
cm lang. |
|
|
Den lever i koralrev i
Indo-Stillehavet (Indo-Pacific). |
|
|
Kuglefisk, sortplettet
(lat.: Arothron nigropunctatus) |
 |
|
|
|
Den sortplettede kuglefisk har ingen
ribben, så den kan puste sig op til enorm størrelse (kuglerund), og det
gør den, hvis den føler sig truet. Den kan have mange farver (gul,
orange, hvid, brun, blå, grå), men pletterne er sorte. Dens store øjne kan bevæge sig
uafhængigt af hinanden. Huden er ikke dækket af skæl. |
|
|
Den kan blive op til 33 cm lang. |
|
|
Lever i ferskvand,
brakvand og havvand i
Indo-Stillehavet
(Indo-Pacific). |
|
|
I Danmark er den
akvariefisk. |
|
|
Kuglefisken, der indeholder
den dødelige
nervegift tetrodotoksin,
er en delikatesse (fugu) i Japan.
En fugukok skal gennemgå en længere uddannelse for at få tilladelse til
at tilberede kuglefisken og skal selv spise den første portion og har
bestået hvis han ikke efterfølgende er utilpas eller har
aflivet sig selv. I Europa
er det forbudt at servere fugu. |
|
 |
Kuglefisk
(lat.: Tetraodon
lineatus) |
|
|
|
Kulmule
(lat.:
Merluccius merluccius) |
 |
|
|
|
Langstrakt slank
saltvandsrovfisk med stor sort mundhule (heraf navnet)
og underbid. Den er
beslægtet med
torskefiskene, men har ingen skægtråd. |
|
|
Navnet kulmule
stammer fra
Frederikshavn og
øgruppen Hirsholmene ifølge zoologen Henrik Nikolaj
Krøyer (1799-1870), der har skrevet værket "Danmarks
Fiske" (1838-53). Hans stedsøn var maleren
P.S. Krøyer. |
|
|
Den spiser bl.a. makrel,
sild og kulmule (er således kannibal). |
|
|
Den bliver normalt o. 1 m
lang. Den kan blive op til 20 år. |
|
|
Almindelig i Danmark i
Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. |
|
|
Den er en spisefisk især i Sydeuropa. |
|
|
|
|
Laks
(lat.:
Salmo
salar) |
 |
|
|
|
Slank sølvglinsende fisk. |
|
|
Den unge laksefisk
opholder sig 1-3 år i ferskvand og vandrer til saltvand,
den smoltificerer, dvs. tilpasser sig til at kunne leve
i saltvand og den betegnes smolt. Den skifter farve fra
spraglet til sølvskinnende. |
|
|
Laksen er en anadrom fisk,
dvs. den trækker fra saltvand op i ferskvand for at gyde. Efter
gydninger vandrer den ud i havet igen.
"Homing" er betegnelsen for at laksen er i stand til at
finde tilbage til det vandløb, hvor den blev klækket
eller udsat. |
|
|
Laksen kan bliver op til
150 cm, og blive højst 12 år. |
|
|
I
Danmark er den i Skjern Å, Storå, Varde Å og Ribe Å. |
|
|
Den er en spisefisk, en ædelfisk, som er betegnelsen for
de ferskvandsfisk der har høj rang som spisefisk. Sølaks er røget og
farvet sej. |
|
|
Lakseopdræt. Danish Salmon i Hirtshals. |
|
|
Lange
(lat.:
Molva molva ) |
 |
|
|
|
Lang (deraf navnet) slank
saltvandsfisk med store øjne af torskekvabbefamilien,
der kan blive
op til 2 meter lang.
Betegnes også "Havets ål". |
|
|
Den har en skægtråd under
hagen, som anvendes til at finde føde med. |
|
|
Er almindelig i danske farvande. |
|
|
Den er en spisefisk. "Huevas de maruca", saltet rogn fra
langen, er en delikatesse i Spanien. Langen gyder millioner af æg. |
|
|
Løje
(lat.:
Alburnus alburnus) |
 |
|
|
|
Lys slank sølvfarvet
karpefisk med underbid, minder om sild. |
|
|
Kan blive op til 25 cm. |
|
|
Almindelig i danske søer,
lever i stimer. Den er føde for
rovfisk. |
|
|
Bruges som agn/madding på
fiskekrog. |
|
|
|
|
Makrel
(lat.:
Scomber scombrus) |
 |
|
|
|
Makrellen er en slank
torpedoformet hurtigsvømmende fisk.
Den har ikke en
svømmeblære. |
|
|
Kan blive op til 50 cm lang og
o. 18 år gammel |
|
|
Den lever som rovfisk i stimer i
de frie vandmasser. |
|
|
Sidelinjesystemet er en
linje på begge sider, en ekstra sans, en slags ekkolod, hvormed
makrellen kan mærke trykbølgerne fra andre fisk i stimen og undgå
sammenstød. |
|
|
Almindelig i Danmark,
|
|
|
Den er en populær og sund spisefisk. |
|
|
Malle
(lat.:
Silurus glanis) |
 |
|
|
|
Søuhyreagtig rovfisk med
lange skægtråde og spidse tænder. |
|
|
Malle er den største
ferskvandsfisk i Europa. |
|
|
Kan blive op til 5 meter
lang og o. 60 år gammel. |
|
|
Er udsat i Danmark. Den
sidste naturlige malle skulle være fanget i
Sorø Sø i slutningen af
1700-tallet. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
|
Lang, slank brun-grønlig
fisk med lyseblå pletter og rørformet snude, kort skrå
mund med små tænder. |
|
|
Den kan blive op til 2
meter lang. |
|
|
Findes ikke i danske
farvande. Findes langs den amerikanske Atlanterhavskyst og i
Altanterhavet ud for Vestafrika |
|
|
Pighvar
(lat.:
Scophthalmus maximus) |
 |
|
|
|
Rund fladfisk med pigge på
oversiden, der ligesom andre fladfisk svømmer på siden.
Den er venstrevendt, dvs. øjenene sidder på venstre
side. |
|
|
Hunnerne kan blive op til
1 meter lange. Hannerne er o. halvt så lange. |
|
|
Rovfisk, der lever på dybt
vand. |
|
|
Almindelig, men ikke
talrig, i de danske farvande. |
|
|
Den er en spisefisk, en delikatesse og dyr. |
|
|
|
|
|
|
Bleg fisk med sorte
pletter og lange spidse pigge, der har givet den navn.
Den puster sig op, hvis den føler sig truet og piggene
stritter ud til alle sider, og den bliver således
vanskelig at angribe og sluge. |
|
|
Særdeles giftig,
indeholder nervegiften
tetrodotoksin. Se
kuglefisk, som den er i familie med. |
|
|
Den
kan blive ca. 1 meter lang.
|
|
|
Udbredt i tropiske
farvande, dvs. omkring ækvator. |
|
|
Spises i Japan (fugu), se
kuglefisk.
|
|
|
 |
|
|
Billedet er fra
Nationalmuseets Samlinger Online. |
|
|
|
|
|
|
|
Fisken har en pukkel i
panden, som artsnavnet "frontosa" henviser til. Dens
krop er blå eller hvid med hvide eller blå striber.
|
|
|
Den kan blive 33 cm lang
og levetiden kan være o. 25 år. |
|
|
Den er kun udbredt inden
for et afgrænset område, Tanganyikasøen i Østafrika.
Akvariefisk i Danmark.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Flad bruskfisk med mørk ru
overside hvor øjnene sidder og lys glat underside, hvor
munden sidder, og hvis hud er dækket med torne/søm.
Clavata betyder nagle. |
|
|
Rokkens lever på havbunden, og
dens form gør, at den let kan finde føde. Den styrer med halen og svæver
langsomt gennem vandet med bugfinnerne. |
|
|
Rokker har, som hajer,
elektriske sanseorganer hvormed de kan opfange signaler fra andre fisk,
de kan således lettere finde deres bytte og undgå selv at blive bytte. |
|
|
Den kan blive op til 130
cm lang. |
|
|
Lever i danske farvande. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
 |
|
|
Hvidplettet
flodpigrokke
(lat.: Potamotrygon leopoldi) |
|
|
 |
|
|
Konæserokke
(lat.: Rhinoptera bonasus) |
|
|
|
|
|
|
|
Brunlig højrevendt
fladfisk
med rustrøde
pletter. Begge øjne sidder på højre side af kroppen. Den har en
lille mund og underbid, læberne er tykke.
På undersiden er den hvid.
Skællene er små. |
|
|
|
Under
2.-verdenskrig blev der lavet
sko af rødspætteskind, da læder var en mangelvare. |
|
|
 |
Sko af rødspætteskind.
Billedet er fra
Nationalmuseets
Samlinger Online. |
|
|
|
Saltvandsfisk, kan også findes i
brakvand. |
|
|
Almindelig i alle danske farvande.
Den er en bundfisk, lever på sand- eller mudderbund, hvor den kan grave
ned og gå i et med omgivelserne og skjule sig for sine fjender og lokke
byttet til. |
|
|
Den er normalt o. 50 cm
lang, kan blive op til 1 meter. |
|
|
Den lægger op til en halv million
æg. |
|
|
En af de mest populære spisefisk i Danmark.
"Fade med Fisk bleve satte paa Bordet, Rødspætter, som en Konge
kunde kalde Pragtret." skriver H.C. Andersen i sit eventyr "En historie fra Klitterne", 1860, om de fisk han fik på Brøndums
gæstgiveri i Skagen. |
|
|
 |
|
|
|
Rødspættefilet med remoulade, asparges, rejer, røget laks og kaviar. |
|
|
|
|
|
|
|
Højevendt
fladfisk,
rødbrun med store gulorange og mørkebrune pletter på øjensiden,
blindsiden
er hvid. Den har et lille hoved og en lille mund. |
|
|
Den kan blive 45-65 cm lang. |
|
|
Lever i danske farvande. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
|
Olivengul tynd
fladfisk,
med store øjne og stor mund, den er en rovfisk. Den har
lange pigge på rygfinnen og bag brystfinnen har den en
mørk cirkelformet plet. En tilsvarende plet er på
blindsiden.
Pletten menes at være et forsvar mod rovdyr, da den
ligner et øje og kan skræmme og forvirre større fisk.
Om de
sorte pletter,
se nedenfor. |
|
|
Sankt Peters fisk betegnes
som en af verdens grimmeste fisk. Blobfisken (Psychrolutes marcidus),
der lever i Stillehavet omkring Australien og Tasmanien, er kåret som
den grimmeste fisk af "The
Ugly Animal Preservation Society", der sætter
fokus på dyr, der ikke er kendetegnet ved at være nuttede. |
|
|
Den er normalt o. 30 cm
lang, kan blive op til 70 cm lang. Levetiden er o. 12 år. |
|
|
Lever i danske farvande. |
|
|
Den er en kostbar spisefisk (kun filetterne anvendes) og regnes for en
af de bedste spisefisk. |
|
|
 |
|
"Tempelskatten.
Peter
finder mønten i fiskens gab". Også kaldet "Færgebåden til Antwerpen",
1616-34, af den flamske maler Jacob Jordaens, Statens Museum for Kunst.
|
Spørgsmålet om tempelskat (Matthæusevangeliet 17,24-27)
Da de kom ind i Kapernaum, gik de, der opkræver tempelskat, hen
til Peter og spurgte: "Betaler jeres mester ikke tempelskat?"
Han svarede: "Jo!" Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og
spurgte: "Hvad mener du, Simon? Hvem opkræver jordens konger
told og skat af? Af landets egne borgere eller af de fremmede?"
Han svarede: "Af de fremmede." Jesus sagde til ham: "Så går
landets borgere altså fri. Men for at vi ikke skal forarge dem,
så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en
statér [mønt]. Tag den og giv dem den for mig og dig." |
| De to
sorte pletter omgivet af en hvid ring på rovfiskens sider fik den ifølge
legenden da fiskeren
Simon (fik af Jesus navnet Peter) tog om den for at
trække mønten ud af dens mund, og således satte sine fingeraftryk på
den. Sankt Peter er skytshelgen for fiskere,
skibsbyggere, låsesmede (han har nøglen til Himmerigets port),
skomagere, dem med fodlidelser, paverne, Rom og andre af byer, der bærer
hans navn, f.eks. Sankt Petersborg i Rusland. Peter gik på vandet,
Genesaret Sø, hen til Jesus (Matthæusevangeliet 14, Vandringen på søen). |
|
|
Savfisk
eller savrokke
(lat.: Pristis pectinata) |
 |
|
|
|
Den smalle olivengrønne
hajlignende bruskfisk har et stort langt savtakket sværd
forrest på hovedet med kraftige hudtænder (skæl) langs
siderne. Sværdet anvendes til af grave
efter bytte
i havbunden, til at
angribe byttedyr og som forsvar mod fjender. Sværdet har
elektroreceptorer, der kan opspore byttet. |
|
|
Skelettet af brusk
gør fisken let og smidig. Bruskfisk har ikke
svømmeblære. |
|
|
Bliver normalt o. 5
meter lang. |
|
|
Findes i tropiske og
subtropiske farvande. |
|
|
Savfisken er truet, bl.a.
fordi dens sværd er eftertragtet som samlerobjekt, og den er ofte en
uønsket bifangst i fiskernes net. |
|
|
|
|
|
|
Betegnes også grå bikir.
Lang grålig eller beige rovfisk. Dens næsebor rager frem,
den har en stor mund. Øjnene er lysegule med sort pupil.
Den takkede rygfinne løber langs det meste af kroppen. |
|
|
Den har både gæller og
lunger. |
|
|
Den er o. 40 cm lang. |
|
|
I Danmark en akvariefisk.
Hjemmehørende i Afrika. |
|
|
Sild
(lat.: clupea harengus) |
 |
 |
|
|
|
Egl. atlantisk sild. Lang slank
sølvglinsende fisk, der er blågrøn på ryggen. |
|
|
Lever i stimer. |
|
|
Den er o. 35 cm lang og kan blive
op til 25 år gammel. |
|
|
Findes ved alle danske kyster og
er en stor handelsvare. |
|
|
Ifølge historieskriveren Saxo Grammaticus
(1150-1220) skulle sildene have stået så tæt, at de kunne tages op med
de bare hænder. |
|
|
Sild prutter meget hvilket slører
vandet, og de kan derved være vanskelige at få øje på af deres fjender. |
|
|
Den er en populær spisefisk. Surströmming,
stinkende svensk ret, består af fermenterede (gærede) sild. |
|
|
|
|
|
|
Lang sølvfarvet fisk med
rødlig rygfinne, små øjne og lille mund. |
|
|
Den kan blive op til 8
meter lang, og regnes for at være verdens længste benfisk. Den har ingen
svømmeblære. |
|
|
Findes i de danske
farvande, er en dybtvandsfisk og aldrig set levende, men drevet død i
land. |
|
|
Ifølge gammel folketro har
den været betragtet som et havuhyre, en søslange. |
|
|
Den er ikke en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Californisk
skorpionfisk, hjemmehørende i det østlige Stillehav.
Guttata betyder "plettet" og refererer til fiskens mange
sorte pletter. |
|
|
Den har ikke en
svømmeblære.
Lever mest på havbunden. |
|
|
Levetiden er højst o. 20
år. |
|
|
Piggene på dens ryg er
giftige. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Højrevendt
fladfisk
(nogle skrubber er venstrevendte).
Den camouflerer
sig ved at skifte farve efter omgivelserne. Den er en
bundfisk og holder mest til på sand- og mudderbund. Den minder
om en rødspætte, men den har benknuder langs sidelinjen,
det har rødspætten ikke. |
|
|
Leps (bastard) er
betegnelsen for en krydsning mellem skrubbe og rødspætte. Krydsningen er
ikke så ru som skrubben og de røde pletter er svagere i farven end
rødspættens. |
|
|
Dens normale længde er o.
30 cm, men den kan blive op til 60 cm
lang. |
|
|
Findes i de indre danske
farvande og Vadehavet.
Den lever primært i havet
i brakvandsområderne. Den kan leve i ferskvand. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Venstrevendt
fladfisk,
grålig med
mørke pletter.
Kan som andre fladfisk tage farve efter omgivelserne.
Den er en bundfisk. Sidelinjen buer over brystfinnen.
Minder om pighvar, men har ikke benknuder på øjensiden,
som pighvar har. Slet = glat/flad. Hvarre = ring/kreds. |
|
|
Kan blive op til 70 cm
lang. |
|
|
Almindelig i de danske
farvande. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Lys krop med tynde mørke
diagonale linjer og brede sorte bånd, det ene over øjet. |
|
|
Findes i Indo-Stillehavet
(Indo-Pacific),
lever i koralrev og laguner.
Akvariefisk. |
|
|
Længde o. 15 cm. |
|
|
|
|
|
|
Spraglet gulbrun
bundlevende lille fisk. |
|
|
Hører ikke naturligt
hjemme i danske farvande, men er en invasiv art. Sortmundet kutling
dukkede op første gang i Danmark i 2008 ved Bornholm og har siden spredt
sig voldsomt. Opr. hjemmehørende i brakvandet ved Sortehavet og det
Kaspiske hav. Den er en trussel i danske farvande, den fortrænger andre
fiskearter (bl.a. rejer,
fladfisk
og de hjemmehørende kutlinger) og kan
ødelægge fiskeriet.
Ligner sortkutling, der er almindelig i danske farvande. |
|
|
Længde er 15-20 cm. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Kompakt rund fisk med
udstående øjne og læderagtig skælløs skind med rækker af
benknuder.
Den har ingen sidelinjer
og ikke svømmeblære.
Brystfinnerne er
sammenvoksede og danner en sugekop, med hvilken
den kan suge sig fast til stenene på bunden, denne
egenskab har givet den navn. Når
hunnen har gydet er det hannen, der suger sig fast til
en sten nær rognene og jager trusler væk. |
|
|
Kvabso og kulso er betegnelsen for
stenbiderhunnen. |
|
|
Køn og alder er bestemmende for
dens farver, der være rødbrun, grønlig, turkisblå, orangerød. |
|
|
Hunnen kan blive op til 50 cm
lang, hannen op til 40 cm lang. |
|
|
Den er almindelig i danske
farvande, dvs. den kommer om foråret og gyder og forsvinder
derefter,
hvorhen vides ikke.
Der er efterhånden så få stenbidere i de danske farvande, at fisken
formentlig bliver kategoriseret
som kritisk truet. |
|
|
Stenbider er en
rensefisk, dvs. den anvendes indenfor lakseopdræt hvor den
spiser lakselusene. |
|
|
Stenbiderrogn, "dansk
kaviar", er en delikatesse.
Der er formentlig tale om norsk eller islandsk rogn, da dansk
stenbiderrogn er en mangelvare. Stenbideren som spisefisk er noget
smagløs og vandet, dens yndlingsspise er vandmænd. |
|
|
|
|
|
|
Brunlig fisk med små lyse
pletter.
Dens hoved og kæber vender
opad, den har små øjne og en stor mund.
Dens øjne sidder oven på
hovedet, den er en bundfisk og lever nedgravet, kun
øjnene er synlige, den ser mod stjernerne.
Den har ingen svømmeblære.
Den har giftige rygfinner. |
|
|
Den kan give svage
elektriske stød. |
|
|
Lever i det østlige
Atlanterhav og Middelhavet. |
|
|
Kan blive 20-25 cm lang.
Dens levetid er 5-6 år. |
|
|
Den har ikke den store
handelsværdi som spisefisk. Anvendes til fiskesupper. |
|
|
Stør,
europæisk
(lat.:
Acipenser sturio) |
 |
|
|
|
Lang gråbrun spidssnudet
tandløs fisk
med fem rækker af benplader/skjolde langs kroppen og nogle på
hovedet. Under snuden har den fire skægtråde. |
|
|
En af de ældste nulevende
fiskearter, en fortidsfisk, og der er fossiler, der viser at støren ser
ud i dag som i forhistorisk tid, dvs. støren kan betragtes som en
levende fossil. |
|
|
Dens normale længde 1-2 meter, kan blive op til 6 meter. Den kan blive over 100 år. |
|
|
Den er anadrom, dvs. den
trækker fra saltvand op i ferskvand for at gyde. Lever det meste af livet i saltvand. |
|
|
Støren findes i danske farvande.
Ifølge Artsfredningsbekendtgørelsen (BEK nr 521 af 25/03/2021) er støren
fredet, og fanges den skal den afkroges i vandet og genudsættes, og
beholdes den kan det give bødestraf.
Støren yngler i dag kun i Gironde, Europas største floduløb i det
sydventlige Frankrig. Europæisk stør har aldrig ynglet i danske vandløb. |
|
|
Ægte
kaviar = rogn fra en fisk i størfamilien.
Kaviar fra
Belugastøren (Huso huso) betegnes "Det sorte guld", og de sorte
æg beluga, er de mest eftertragtede i verden. "Russisk kaviar" kommer
primært fra belugastøren.
"Elbkaviar" har været anvendt om rognen fra europæisk stør udsat
i Elben.
Hovedparten af kaviar kommer fra
stør opdrættet i dambrug eller natursøer. Det er ulovligt at handle med
kaviar fra vildtfangede stør. En af de største trusler
mod arten er den illegale handel.
Uægte kaviar = rogn fra andre fisk end støren, f.eks.
stenbiderrogn, der er lyserøde,
eller er farvet sorte. |
|
|
|
|
|
|
Lang slank fisk med kraftig
underbid. Forreste rygfinne
er omdannet til en oval sugeskive. Den suger sig fast på hajer, hvaler,
delfiner, rokker,
store benfisk,
skildpadder, dykkere og skibe. Den er afhængig af at suge sig fast til
andre fisk, da den er en dårlig svømmer og ikke har en svømmeblære, og
dens vært "transporterer" den rundt, og den lever primært af værtens
parasitter. |
|
|
Udbredt i alle varme have.
Yderst sjælden i Danmark. |
|
|
Dens længde 60-110 cm. |
|
|
Den er blevet brugt som
madding pga. dens evne til at suge sig fast på fisk - en smart måde at
fange større spiselige fisk på. |
|
|
I det antikke Grækenland
var den frygtet blandt sømænd, der mente den havde magiske kræfter og
kunne stoppe deres skibe. |
|
|
|
|
|
|
Aggressiv hurtigsvømmende
rovfisk. Dens lange spidse sværd er en forlængelse af
dens overkæbe. Sværdet bruges mod byttedyr. |
|
|
Gæst i de danske farvande.
Findes i de varme have. |
|
|
Længde op til o. 4 meter.
Alder op til 17 år. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
Søhest,
langsnudet
(lat.: Hippocampus reidi) |
 |
|
|
|
Den er en lang tynd fisk
med små benplader i stedet for skæl, lang gribehale, et
hestelignende hoved og en lille mund.
Tilhører nålefiskfamilien. |
|
|
Det er hannen, der føder
ungerne. Hunnen lægger sine æg i
hannens rugepose, og således bærer
han ungerne og føder dem. |
|
|
Er sjælden i Danmark. Lever i
kystnære områder i varme have. Akvariefisk. |
|
|
Et 13 millioner år gammelt
søhestefossil er fundet Slovenien. Det er udkommet på frimærke i 2014.
|
|
|
Tørrede og pulveriserede
søheste anvendes som medicin i bl.a. Kina i troen på at de kan afhjælpe
bl.a. impotens. |
|
|
|
|
Tobis/sandål
(lat.: Ammodytidae) |
 |
|
|
|
Der er mere end 30 arter af
tobis. Det er en aflang bundfisk med underbid. Tobiser lever
især på sand- og grusbund. |
|
|
Navnet Tobis er efter Tobias i GT,
der anvendte en fisks indvolde til at helbrede. I De Apokryfe Skrifter
(GT), Tobits Bog, 6,2-9, står bl.a.: "Skær
fisken op, tag galde, hjertet og leveren ud, behold det, og kast de
andre indvolde ud. For fiskens galde, hjerte og lever kan bruges som
lægemiddel."
"Hvordan kan fiskens hjerte, lever og galde virke som lægemiddel?"
Englen [ærkeenglen Rafael] svarede ham [Tobias]: "Hvis man brænder
fiskens hjerte og lever foran en mand eller kvinde, som er besat af en
dæmon eller ond ånd, så bliver det menneske befriet for besættelsen, og
det vil i al fremtid være fri for dem.". |
|
|
Længde 15-20 cm. Den kan blive op
til 10 år gammel. |
|
|
Flere arter af tobiser forekommer
i danske farvande. |
|
|
Den er ikke en spisefisk
men en industrifisk
og føde for større fisk og fugle.
Tobis er vigtig for danske industrifiskere, der står for
hovedparten af tobisfiskeriet i Europa. Det er primært havtobis
(Ammodytes marinus) danske fiskere fanger. |
|
|
Torsk
(lat.: Gadus morhua) |
 |
|
|
|
Betegnes også atlantisk
torsk. Rovfiskens farver (gråbrun, grågrøn) tilpasser
sig omgivelserne. Den har overbid, hvid sidelinje og
lang skægtråd, som den kan føle og smage med. Torsken
(og sild og karper) har en særlig god hørelse, trykket
fra en lydbølge får
svømmeblæren til at vibrere, og
vibrationerne forplanter sig til det indre øre. |
|
|
Den normale længde er o.
50 cm, den kan blive op til o. 1 meter. |
|
|
Er i de indre danske
farvande og Nordsøen. Lever i salt- og brakvand tæt ved havbunden. |
|
|
Betegnelserne "klaptorsk"
og "torskedum" kan referere til at torsken måske ser dum eller måbende
ud med dens halvåbne mund og stirrende øjne. Der kan også "hives torsk i
land", og dvs. højlydt snorken med åben mund. En udtalelse eller handling
sagt uden omtanke er en "tanketorsk". |
|
|
Den er en spisefisk.
Torskerogn eller torskebukser (ligner bukser). Klipfisk er saltet og
tørret torsk. |
|
|
Tun, atlantisk
(lat.: Thunnus thynnus) |
 |
|
|
|
Betegnes også blåfinnet
tun. Er en af de største fiskearter. Den tilhører
makrelfamilien. Den strømlinede fisk med det store
hoved, den spidse snude og underbid, er en
hurtigsvømmende rovfisk og ses ofte i stimer. Den kan
forveksles med den lille hval marsvinet, men tunens hale
vender lodret marsvinets vandret. |
|
|
Den kan opretholde en
højere kropstemperatur end vandet omkring den. |
|
|
Den kan bliver o. 3 meter
lang og over 20 år gammel. |
|
|
Har tidligere været
almindelig i danske farvande (i 1950'erne) og i midten af 1960'erne
forsvandt den stort set, men i 2017 vendte den tilbage. I august 2023
var der "tunsafari" på Øresund, hvor den kunne ses jage hornfisk, makrel
og sild, som er en grund til, at den trives i Øresund. Tunen springer, når den jager. |
|
|
Den er en populær spisefisk, ikke mindst tun på dåse. |
|
|
|
|
Ulk, almindelig
(lat.: Myoxocephalus scorpius) |
 |
|
|
|
Bundlevende skælløs
rovfisk med stort hoved og gællelåg med store
ikke-giftige pigge, men farlig ser den ud. Den skifter
farve efter omgivelserne, den ligger på lur på
havbunden. Den har ingen
svømmeblære. |
|
|
Ulken er ikke særlig køn
og smådum (kan bide på krogen efter at være blevet sat ud), og den har
en stor mund, og om det er grunde til den kaldes "københavneren" eller
"københavnertorsk" kan være en mulighed. |
|
|
Kan blive op til 30-40 cm
lang og 5-10 år gammel. |
|
|
Almindelig i de danske
farvande. |
|
|
I Danmark er den ikke en spisefisk. |
|
|
|
|
Ørred
(bækørred)
(lat.:
Salmo trutta fario) |
 |
|
|
|
Bækørred er af lakseslægten
og en underart af ørreder. Den langsomt voksende
ferskvandsfisk er brungul med røde prikker. |
|
|
I Danmark findes bækørred,
søørred og havørred. Ørreden klækkes i
ferskvand, og bliver den der,
bliver den til en
bækørred. Vandrer den til en sø bliver den en søørred,
og vandrer den til havet bliver den en havørred, de
fleste vælger at blive havørred. |
|
|
Den kan blive o. 30-50 cm lang. |
|
|
Den kan spise andre bækørreder,
dvs. den er en kannibal. |
|
|
Ørreden er almindelig
udbredt i Danmark (i åer, vandløb, søer, bække og i havet).
Flere arter af ørred (bl.a. bækørred, regnbueørred og guldørred) kan
være udsat i en "Put & Take" sø eller fiskesø, hvor de er sat ud og kan
fanges mod betaling. En fiskesø kan være en naturlig sø eller en kunstig
sø, dvs. skabt af mennesker. |
|
|
Bækørred er fredet i de danske vandløb fra
16. november til 15. januar.
Fredningstiden gælder for fiskeri i naturlige søer.
Fredningstid vil sige at
fiskene er fredet i en periode, og oftest falder fredningstiden sammen
med fiskenes gydeperioder, og det er hensigten af fiskene kan nå at gyde
og bestanden derved kan opretholdes. Fanges en fredet fisk skal den
straks genudsættes.
Det er Miljøstyrelsen under Miljøministeriet, der fastsætter tiderne. |
|
|
Den er en spisefisk, og den kan smage af mudder især
hvis den er fra en Put & Take sø, hvilket skyldes, det for
mennesker ufarlige stof geosmin, som er skabt af bakterier og alger i
det vand fisken er opdrættet i. |
|
|
|
|
Ål, europæisk
(lat.:
Anguilla anguilla) |
 |
|
|
|
Slangeagtig nataktiv
slimet bundfisk med store øjne. |
|
|
Den er en katadrom, dvs.
den lever i ferskvand men gyder i saltvand. |
|
|
|
Ålens livscyklus: |
|
1. |
Æg. |
|
2. |
Larve. Ålelarver kaldes for
leptocephaler. De driver med Golfstrømmen over Atlanterhavet til Europa,
hvilket tager et års tid, og søger op i floder og mindre vandløb. |
|
3. |
Glasål. Larverne omdannes
til glasål, når de begynder at svømme. Navnet skyldes at ålen er næsten
gennemsigtig. Den er o. 6-8 cm lang når den kommer til den europæiske
kyst. Den lille glasål svømmer op i floder og åer. Mange ål bliver
fanget som glasål. |
|
4. |
Gulål. Efter ca. 4 år er
glasålen vokset til o. 40 cm og har skiftet farve (brunlig ryg og gul
bug) og er nu gulål. Den lever det meste af livet (5-20 år) i floder. |
|
5. |
Blankål. Ålens farve
skifter igen når den er mellem 5-15 år, den får sort ryg og sølvblanke
sider. Som blankål har den mistet evnen til at indtage føde og den tærer
på sine fedtreserver fra sin tid som gulål. Blankålen svømmer fra Europa
(fra ferskvand til saltvand) til Saragossahavet i det vestlige
Atlanterhav (o. 5000 km) hvor den gyder og dør. |
|
|
|
|
Ålen er almindelig i
Danmark. Bestanden er i tilbagegang, ålen er truet.
|
|
|
Den er 60-80 cm lang. |
|
|
Ål kan opnå en høj alder. En ål ved
navn Putte levede i 88 år. Den blev født omkring 1860 i
Saragossahavet og svømmede til Skandinaviens kyst og blev fanget som glasål
i 1863 og levede hos en svensk familie i et selskabsakvarium, hvor
forskellige fredelige fiskearter (selskabsfisk) holdes sammen. I 1938 blev
den overdraget til Helsingborg Museum, hvor den døde i 1951.
Ålen i brønden i Brantevik, verdens ældste, blev 155 år gammel.
Ålen blev sat ned i brønden i Skåne i 1859, og i Sverige var det normalt at
have en ål i en drikkevandsbrønd, fordi ålen kunne holde brønden fri for
snegle og orme. Ålen døde i 2014 og dens alder er bestemt ud fra dens
øresten. |
|
|
Et sagn fortæller at der i Flyndersø er en
ålekonge, dvs. en flere meter lang ål med rød manke, der skulle have
hjulpet andre ål fri af en ålekiste.
"Glat som en ål" eller "Åleglat" anvendes om en person, det er
upålidelig, undgivende, uberegnelig og slesk. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
|
|
|
|
Betegnes også ålebusse.
Den ligner ålen en smule, men er ikke så lang, og den er
buttet. Den brunlige nataktive bundfisk
har en langstrakt smidig krop, et stort hoved og en
lille mund. Rygfinnen strækker sig langs hele ryggen.
Dens skind er slimet og skællene små. Ligesom hornfisken
har den grønne ben. Den har ingen
svømmeblære. |
|
|
Den kan blive op til 30 cm lang
og op til 10 år gammel. |
|
|
Føder levende unger. |
|
|
Den er almindelig i
Danmark og lever på lavt vand langs kyster og fjorde, den trives i både
salt- og brakvand. |
|
|
Den er en spisefisk. |
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
