|
Fugle (lat.: Aves) er tobenede
landlevende hvirveldyr (har rygsøjle)
med næb og fjer, de lægger æg og ånder
med lunger og har vinger, de fleste kan
flyve. De er, som pattedyr, varmblodede
(kan selv regulere kropstemperaturen). |
 |
|
Standfugl/ynglestandfugl = at fuglen
hele året opholder sig i samme område.
Strejffugl = fugl der strejfer om
inden for et større område, er ikke en
trækfugl. Trækfugl = fugl der
forår og efterår flytter sig fra et
geografisk område til et andet, trækker
sydpå. Trækgæst = fugl der i
kortere eller længere tid opholder sig
et bestemt sted på vej til eller fra sit
ynglested.
Yngletrækfugl = fugle der yngler
f.eks. i Danmark og trækker sydpå om
vinteren. |
|
|
|
Flywaybestand
= bestand af trækkende fugle, som findes
i hele det område de trækker til og fra
(overvintrer i og yngler i) i
forskellige europæiske lande. |
|
|
|
Ungetid =
tiden fra klækningen til
ungen forlader reden.
Levetid: Fugle kan
blive fra fem år til mere end 50 år
gamle. |
|
|
|
Hvis man
har sat en stige mod tagrenden for at se
ned i en fuglerede, kan man godt røre
ved unger eller æg, fugle har en
begrænset lugtesans, så det generer dem
ikke, men man bør ikke gøre det, for
fuglene kan føle sig truede og forlade
reden. |
|
|
|
De
fleste fuglearter er monogame
(o. 95%), dvs. de bliver sammen med den
samme partner i mindst en hel
parringssæson, til ungerne er
flyveværdige. Nogle fugle har samme mage
i flere år eller altid. Nogle fugle er
polygame, dvs. parrer sig til højre
og venstre, især hannen. |
|
 |
|
|
Fuglesang
=
fuglestemmer, som regel en smuk lyd af længere varighed.
Det er hannerne, der synger, sjældent hunnenerne.
Rødkælken/rødhalsen er blandt de få fugle, hvor både
hannen og hunnen synger. Sangen anvendes til at forsvare
territoriet, skræmme fjender væk, til at tiltrække en
mage eller til kontakt. Ifølge en amerikansk
undersøgelse er fugle, der lever i områder med meget
støj, begyndt at synge højere. Fuglekvidder =
hurtige og skiftende lyse triller som småfugle
frembringer. Der er forældrene, der lærer ungerne at
synge. Skrigefugle
har en kraftig skrigende stemme og ikke en egentlig
sangstemme. |
|
|
|
Fuglekald
= simple lyde, kortere end fuglesang, anvendes bl.a. når
fuglen kalder på sin unge eller som kontaktlyd i
fugleflokken. Et mågeskrig eller et gåseskræp er
fuglekald. Et kald kan f.eks. også være en advarsel
eller en trussel. Alarmkald
= kald i højt toneleje der anvendes hvis en rovfugl
nærmer sig. |
|
|
Fuglefløjte eller fuglekald kan efterligne fuglenes
lyde og anvendes især til jagt, f.eks. et andekald kan
lokke byttet til. En fotograf kan også bruge et
fuglekald til at lokke fuglen frem til fotografering.
Audubon fuglekald eller Audubon Bird Call, navngivet
efter den amerikanske naturmaler og ornitolog
John
James
Audubon
(1785-1851),
kan efterligne lyden fra et fuglekald men ikke bestemte
fuglestemmer, men vække fuglenes interesse og lokke dem
frem. Den franske ornitolog Francois Morel har udviklet
fuglefløjter, der kan gengive fuglekald. |
|
|
|
Prædation = et dyr æder et andet
dyr, at rovdyr jager og æder byttedyr. |
|
|
Rovfugl
= rovdyr, der jager bl.a. pattedyr,
fisk, fugle og slanger samt kan være
ådselædende (dødt dyr, der er gået i
forrådnelse). Alle rovfugle (f.eks.
ørne, rød glente, spurvehøg, duehøg,
tårnfalk, musvåge) er fuldstændig fredet
i Danmark.
Falkonér = person, der
dresserer jagtfalke eller andre rovfugle
til jagt. Uddannelsen til falkonér er af
to års varighed. |
|
|
Jagten
på rovfuglene.
Med enevældens indførelse i 1660, fik
kongen
uindskrænket magt som enevældig konge af
Guds nåde. Jagtretten tilkom kongen,
dvs. enhver kunne ikke gå på jagt, og
krybskytteriet tiltog - adelen havde ret
til jagt på egen jord. Med
jagtforordningen af 1840 blev jagtretten
knyttet til ejendomsretten, og nogle af
de kongelige privilegier ophævet. Der
kunne nu jages på egen jord.
I 1870'erne
blev fasanen, der i 1562 var blev
importeret til Danmark som prydfugl af
Frederik II,
jagtobjekt,
og det at jage blev en hobby og betød
samtidig en skelnen mellem det
vildt, der gjorde nytte og det, der
gjorde skade.
Rovfuglene var skadedyr, de var
til gene for nyttevildtet og skulle
bekæmpes - skydes, forgiftes eller
aflives på anden vis. Helt udryddet blev
rød glente
(forsvandt som ynglefugl i slutn. af
1920'erne) og havørnen (forsvandt
som ynglefugl i 1911). |
|
|
Jagtbart vildt = vildt der ifølge
jagtloven
må nedlægges.
Dyrevelfærdsloven.
Det Dyreetiske Råd.
Dyrenes Beskyttelse.
Den danske rødliste.
IUCNs rødliste
over truede arter
(IUCN = International Union for the
Conservation of Nature). Når en fugl er
vurderet "Livskraftig" på Rødlisterne
svarer det til "ikke truet". |
|
|
|
Fouragere
= skaffe og indtage føde. |
|
 |
|
|
|
Fuglefænger = person der fanger fugle og lever
af det. I Mozarts opera "Tryllefløjten" optræder
fuglefængeren Papageno, hans arie er "Der
Vogelfänger bin ich ja", hvor han beskriver sit liv
som fuglefænger. |
|
 |
|
|
Fugleskræmsel,
her er det en kartoffel med fjer, der skal skræmme
fuglene væk. Haven i
Den Gamle By,
Aarhus. |
|
|
|
|
|
I øvrigt om
fugle: |
|
|
|
Mennesket
har siden arilds tid taget varsler af fugle til
bl.a. at forudsige vejret, f.eks. at der kommer
regn, når svalerne flyver lavt eller når duerne
kurrer ved aftenstid. Og det varsler en lang
vinter, hvis lærken begynder at synge før
Kyndelmisse/Mariæ
renselsdag (2. februar). |
|
|
|
|
|
|
Fuglenes evne
til at flyve har
altid fascineret
mennesket. |
|
Ikaros, søn af
Daidalos,
fløj, med
hjemmelavede
vinger af fjer
og bivoks, for
tæt på solen og
vingerne
smeltede, og han
faldt i Det
ægæiske Hav og
druknede.
I dag kan
mennesket blive
som en fugl for
en dag ved at
flyve med
paraglider. |
|
|
|
Fugl Føniks, fabeldyr,
der ifølge den
oldgræske
historieskriver
Herodot skulle
ligne en ørn og
have en
skarlagenrød og
guldfarvet
fjerdragt. Der
lever kun en
fugl Føniks ad
gangen. Da dens
livs afslutning
nærmede sig,
byggede den en
rede som den
satte ild til og
blev fortæret af
flammerne og
genopstod af sin
egen aske
og rejste sig
højt på himlen.
Fugl Føniks er
symbol på
genopstandelse
og udødelighed.
Som i alle legender varierer
detaljerne også
i fortællingen
om Fugl Føniks
f.eks. at dens
levetid er
fortalt som
værende 500 år,
540 år og 1461
år. I nogle
fortællinger har
den magiske
helbredende
kræfter. |
|
|
I H.C.
Andersens
eventyr "Fugl
Phønix"
står: "Men da
Eva brød
Kundskabens
Frugt, da hun og
Adam joges fra
Paradisets Have,
faldt fra
Straffe-Englens
Flammesværd en
Gnist i Fuglens
Rede og antændte
den. Fuglen døde
i Flammerne, men
fra det røde Æg
fløi en ny, den
eneste, den
altid eneste
Fugl Phønix.
Sagnet melder,
at den bygger i
Arabien, og
hvert hundrede
Aar brænder sig
selv op i sin
Rede, og at en
ny Phønix, den
eneste i Verden,
flyver ud fra
det røde Æg." |
|
|
|
|
Den
italienske
kunstner
og
videnskabsmand
m.m.
Leonardo
da Vinci
(1452-1519)
havde en
drøm om
at
flyve,
og ud
fra hans
tegninger
er
konstrueret
modeller
af bl.a.
svæveplan,
flyvemaskine
og
drageflyver. |
|
|
|
|
|
|
Den danske
opfinder Jacob
Christian Hansen
Ellehammer
(1871-1946) fik
den 12.
september 1906
et fly han selv
sad i til at
slippe jorden,
da han
gennemførte en
cirkelflyvning
på 42 meter i en
højde af 47 cm -
det motoriserede
fly var tøjret
til en pæl i
centrum af den
cirkelrunde
cementbane, der
var anlagt til
formålet.
Ellehammer var
den første
europæer der
fløj en maskine
tungere end
luft.
Sensationen
fandt sted på
øen Lindholm
nord for Lolland
i
Smålandsfarvandet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fuglen kan
symbolisere sjælen der forlader det døde
legeme, og et vindue skal lukkes op, så
sjælen kan flyve ud. |
|
|
|
I GT, 3.
Mosebog 11,13-19: "Loven om rene og
urene dyr", står: "Følgende fugle
skal I betragte som afskyelige; de
må ikke spises, de er afskyelige: ørnen,
munkegribben og lammebribben, glenten,
de forskellige falkearter og alle de
forskellige ravnearter, strudsen,
natuglen, mågen og de forskellige
høgearater, hornuglen, fiskepelikanen,
skovhornuglen, sløruglen, pelikanen,
ådselsgribben, storken, de forskellige
hejrearter, hærfuglen og flagermusen.
I 5. Mosebog 14,18 er også nævnt de
fugle, der ikke må spises, dvs. fugle
der ikke er kosher, ikke tilladt for
jøder at spise. Alle rene fjerkræ og
fugle må spises, dvs. kyllinger, høns,
kalkuner, fasaner, duer, ænder og gæs.
|
|
|
|
|
Fugle kan
eksplodere hvis de spiser ris, siges
det. Risene skulle udvide sig i fuglens
mave og blive dens død, men det er en
myte, og der kan således kastes ris over
et brudepar. |
|
|
|
|
Fugle og kvinder: Om kvinden kan
f.eks. nedladende siges: "Hun er en rigtig
finke", en ung arrogant selvoptaget kvinde.
Sisken, en letsindig, pyntesyg, næsvis
kvinde. "Hun er dum som en gås". "En
gammel hejre
eller krage", om en ubehagelig,
uomgængelig gammel kvinde. Mæfikke (due)
om en intrigant kvinde. |
|
|
|
|
At blive ramt af
en fugleklat betyder held ifølge
gammel overtro. "Fuglen er fløjet",
om en person, der er pist væk. Noget kan
være
"hverken fugl eller fisk", dvs.
hverken det ene eller det andet. "Én
fugl i hånden er bedre end ti på taget",
det man ejer eller har opnået, har man,
og det er mere værd end det, som man
tror man kan få eller opnå, og som ikke
bliver til noget. At have "hørt en
lille fugl synge" om noget, vil sige
at have hørt rygter eller være blevet
fortalt et eller andet. En person kan
betegnes som værende
"en fri fugl" eller "fri som fuglen",
dvs. være ubundet. En person kan være en
spøgefugl, dvs. lave sjov, og en
ulykkesfugl, én der ofte rammes af
eller er skyld i ulykker, er uheldig.
Man kan "flyve fra reden", dvs.
flytte hjemmefra. |
|
|
|
"Danske
Ordsprog og Mundheld,
samlede og ordnede af Nik. Fred.
Sev. Grundtvig", 1845:
"Fuglen bygger ei sin Rede
større, end Vingerne rækker".
"Man kan ikke forbyde en Fugl at
flyve over Hovedet, men vel at
bygge Rede i Haaret". "Flyv
ikke, førend du faaer Fier!".
"Hver fugl synger med sit Neb
(sagde Kukkeren da han hørde
Nattergalen)". "Strø Salt paa
Halen, saa fanger du Fuglen".
"Naar Himlen falder ned, falder
Fuglene med". "Fattig-Fugl
kommer hinkende".
Citat fra digtet "Valravnen"
af
Adam Oehlenschläger i "Digte",
1803, Valravnen synger: "Rige fugl kommer susende,
kommer brusende, Over Bjerge og
Dale. Seer du vel, du fattig
Fugl! Hvor mine Fiere de prale?
Fattig Fugl kommer hinkende,
kommer linkende, Over Ager og
Enge. Seer du vel, du rige Fugl!
Hvor mine Fiere de hænge? |
|
|
|
|
|
|
|
H.C. Andersen, der
kaldte sig selv en fattig fugl, har
digtet om fugle i eventyrerne: "Den
grimme ælling". "Den fattige Kone og den
lille Canariefugl". "Fugl Phønix".
"Nattergalen". "De Vilde Svaner".
"Folkesangens Fugl". "Det er ganske
vist!" ("en lille Fjeder kan nok blive
til fem Høns!"). |
|
|
|
|
"Den der
fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt", digt
af Vagn Steen, 1964. |
|
|
|
|
|
|
|
"Fuglene",
gyserfilm fra 1963 af Alfred Hitchcock (efter en
novelle af den britiske forfatter Daphne Du
Maurier), foregår i en lille kystby i det
nordlige Californien, hvor et uhyggeligt stort
antal aggressive fugle (måger, spurve, krager)
begynder at samle sig og angribe menneskene. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
Galápagosalbatros
(lat.: Phoebastria irrorata). |
|
|
|
|
|
|
Allike
(lat.:
Corvus monedula) |
 |
Tilhører familien corvidae (kragefugle)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den mindste af de sorte kragefugle. Den
har lyse øjne.
Færdes i flokke. Yngler i kolonier.
Reden bygger den bl.a. i huler i træer
eller i skorstene og kirketårne. |
|
|
Længde o. 30 cm. Vingefang o. 70 cm.
Levetid o. 5 år. |
|
|
Udbredt i
det meste af Danmark. |
|
|
En person
kan "være fuld som en allike", dvs.
stærkt beruset. Udtrykket har formentlig
oprindeligt været "fuld som en alk", der
vralter af sted på sine korte ben. |
|
|
"Pral ikke med fremmede Fiere! (tænk paa
Alliken!)",
Citat fra
"Danske Ordsprog og Mundheld, samlede og
ordnede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig",
1845.
I Æsops fabel pralede alliken netop med
fremmede eller lånte fjer, da den fandt
nogle påfuglefjer, som den pyntede sig
med og førte sig frem med blandt
påfuglene, men blev opdaget og forvist. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Livskraftig". |
|
|
|
|
|
|
Andeskondor
(lat.:
Vultur gryphus) |
|
|
Tilhører familien Cathartidae
(vestgrippe)
i ordenen
Accipitriformes (rovfugle).
Den er den største af rovfuglene. |
|
|
Sort
fjerdragt, hvid krave. Rødligt hoved og
hals. Kam på hovedet.
Hvide vingefjer. |
|
|
Vingefang
o. 3 meter. Levetid op til 70 år. |
|
|
Lever på
klippeafsatser i
3.000-5.000 meters højde i
Andesbjergene,
jordens længste bjergkæde, som den er
navngivet efter.
|
|
|
Yngler
hvert andet år, lægger ét æg. |
|
|
Den æder
ådsler. |
|
|
Den kan flyve i mange timer uden at
baske med vingerne, den finder de
opadgående/termiske luftstrømme. |
|
|
Den er
både nationalfugl og nationalsymbol i
lande i det vestlige Sydamerika. |
|
|
"El Cóndor
Pasa"
(spansk: kondoren flyver forbi) er en
smuk melodi (ofte spillet på panfløjte),
der er skrevet i 1913 af den peruvianske
komponist Daniel Alomía Robles
inspireret af de flyvende kondorer over
Andesbjergene.
"El Cóndor Pasa" betragtes som Perus
anden nationalmelodi.
Simon &
Garfunkel fortolkede i 1970 Robles' værk
i "El Condor Pasa" (If I Could). |
|
|
På
IUCNs rødliste
over truede arter er den
vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Biæder,
europæisk
(lat.:
Merops apiaster) |
|
|
Tilhører
familien
Meropidae (biædere) i
ordenen
Coraciiformes (skrigefugle). |
|
|
Som navnet
siger er bier den foretrukne kost, og
det lange buede næb
kan holde byttet i et fast greb. |
|
|
Længde o. 30 cm. Levetid op til
6 år. |
|
|
De
monogame europæiske biædere er blandt de
mest farverige af alle biæderfugle. De
yngler i kolonier. Reden bygges i huller
i jorden eller på skrænter. |
|
|
Et mindre
antal er trækgæster i Danmark, men er
sjældne som ynglefugle. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
 |
|
|
|
|
Bogfinke
(lat.: Fringilla coelebs) |
|
|
Tilhører familien Fringillidae
(finker) i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Første del
af dens navn "bog" stammer fra bøgens
frugt, der kaldes bog. I oldenår, hvor
bøgen bærer særligt meget frugt, kan
antallet af bogfinger være fordoblet i
forhold til dårlige oldenår. |
|
|
Længde o. 15 cm. Vingefang o. 27 cm.
Levetid 2-5, max. 12 år. |
|
|
Den
almindeligste yngelefugleart i Danmark
næst efter solsorten. Yngler steder med
træbevoksning. Bygger skålformet rede. |
|
|
De
fleste bogfinker er standfugle, nogle
trækker sydpå om vinteren. |
|
|
Bogfinken
siges at synge med dialekt, da dens
stemme varierer fra egn til egn.
Den er en
forårsbebuder. |
|
|
"Der
ryger en finke af panden", dvs. at
have sagt eller gjort noget dumt uden at
have tænk sig om og forstået
konsekvenserne af udsagnet. Udtrykket om
finken, der er røget af panden, er yndet
blandt danske politikere. |
|
|
Finker var
i gamle dage fattigmandskost. |
|
|
På
Den Danske Rødliste
er den vurderet "Livskraftig". |
|
 |
|
|
|
|
Bramgås
(lat.:
Branta leucopsis). |
|
|
Tilhører
familien
Anatidae (egentlige andefugle, ænder,
gæs, svaner)
i ordenen
Anseriformes (andefugle). |
|
|
Dens
ansigt er hvidt. Næb, ben, bryst og hals
er sort. Bugen er lys. Vingerne sølvgrå
med sorte og hvide striber. |
|
|
Vingefang
o. 120-145 cm. Levetid max. 20 år. |
|
|
I Danmark
yngler Bramgæs især på den fredede ø
Saltholm i Øresund ud for Amager, men
også på Bornholm og i Tøndermarsken,
Margrethe Kog.
Bramgæssene på Saltholm kan være til
risiko for flytrafikken i Københavns
Lufthavn - "bird strikes" hvor gåsen
kolliderer med fly og suges ind i
motoren.
Bramgæs kan være til gene for
landmændene, de spiser deres afgrøder.
Den fredede fugl må ikke jages, men
alene skræmmes væk. Naturstyrelsen kan
give tilladelse til at skyde gæs, hvis
de volder store problemer for en
landmand. |
|
|
Bramgåsen
er en trækfugl, men dog overvinter mange
bramgæs i Danmark. De trækkende flokkes
gæk lyder som hunde der gør. |
|
|
Gæslinger
= gåseunger. Gase = hangås. Gås =
hungås. |
|
|
I Danmark
findes otte gåsearter: grågås, bramgås,
canadagås, kortnæbbet gås, blisgås,
dværggås, sædgås, knortegås. |
|
|
Julegåsen kan være: grågås eller
kortnæbbet gås. Hos vildforhandlere kan
købes fuglevildt.
Tamgås (lat.: Anser anser
domesticus) = tæmmet af mennesker. De
spises, fjerene forarbejdes til dun. Kan
flyve til trods for deres tyngde og kan
forhindres i at flyve ved at deres
vinger stækkes (klippes) så de mister
balancen. |
|
|
|
I
"Peters Jul", 1866, af
Johan Krohn står om gåsen: |
"Med Risengrød begynder vi,
husk paa, der er en Mandel i!
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal
staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave. |
Når Faer skær Hul paa Gaasen
saa,
han løfter mig, jeg kige maa
til Sveskerne der inde.
Vi trækker "Gaasekrog"
for Spøg,
og tænk! en stor Klat Syltetøj
jeg faar, hvis jeg kan vinde. |
|
At
"trække gåsekrog", svt. til at
trække ønskeben på and eller
kylling. |
|
|
|
En person
kan være "dum som en gås".
"Som at slå vand på en gås" = at
være håbløst, forgæves, virkningsløst
f.eks. at lære en person noget eller
føre en samtale. En gås ryster vandet af
sig. |
|
|
På
Den Danske Rødliste
er den vurderet "Livskraftig". |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Grågås
(lat.:
Anser anser).
Grålig, orange næb, lyserøde fødder. Stammor
til tamgåsen. Grågæs er de mest almindelige
gæs i Danmark. |
|
2 |
Emdengås
(Emden eller Embden), hvid
med orange næb. Opkaldt efter byen Emden i
det nordvestlige Tyskland. Racen stammer fra
grågåsen. |
|
3 |
Gråbroget gås. |
|
4 |
Canadagås
(lat.: Branta canadensis),
tegning af
Audubon.
Den har sin oprindelige
udbredelse i Nordamerika. Yngler
fåtalligt i Danmark, er en
invasiv art. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dompap
(lat.:
Pyrrhula pyrrhula
) |
|
|
Tilhører familien
Fringillidae
(finker)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den
monogame fugl har et kort sort
kegleformet næb, sort kalot, rødt bryst,
grå ryg, sorte vinger med hvide
vingebånd og hvid overgump. Hunnens
farver er mere afdæmpede end hannens. |
|
|
Navnet
kommer af det tyske "dompfaff"
(Dompfarrer =
domkirkepræst),
og hentyder til præstens røde kåbe. |
|
|
Længde o. 15 cm. Vingefang o. 25 cm.
Levetid max. 14 år. |
|
|
Ses i
nåle- og løvskole og parklignende
områder. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i Danmark. |
|
 |
|
|
|
|
Duer
(lat.:
Columbidae) |
|
|
Tilhører familien
Columbidae
i ordenen
Columbiformes (duefugle). |
|
|
Duen er en
kompakt bygget fugl med lille hoved (som
den vipper med) og næb, kort hals og
korte ben.
Duens sang
kaldes kurren. |
|
|
Der findes
over 300 duearter i verden.
De mest almindelige duearter i Danmark:
Ringduen/skovduen (Columba
palumbus), hvid plet på siden af halsen,
og hvide tværbånd på vingerne.
Tyrkerdue (Streptopelia decaocto),
sandfarvet med smal sort halsring. Den
kommer oprindeligt fra Asien og indført
til Sydøsteuropa og Tyrkiet og videre
nordpå, og
ynglede
første gang i Danmark i slutningen af
1940'erne.
Tamdue
(Columba livia Domestica) stammer fra
den vilde klippedue
(Columba
livia)
og er
gjort tam (domesticeret). Den er
den mest bynære af duerne, deraf navnet
"bydue". Forvildede tamduer flyver rundt
i naturen.
Tamdue kan
anvendes som brevdue. |
|
|
Et dueslag
er et rum med redekasser og siddepinde
til tamduer. |
|
|
|
|
|
I kunsten kan en
due symbolisere
Helligåndens komme |
|
Due med olivengren.
Julemærket
1940. Danmark blev
besat af
tyskerne den 9. april
1940, og duen bliver således et
symbol på den fred, der må
komme, på krigens afslutning.
Motivet kendes fra Bibelen
(1.Mosebog/Genesis 8) hvor Noa
sender duen ud fra arken for at
finde ud af, om vandet var
forsvundet fra jorden. Da duen
kommer tilbage til arken med en
frisk olivengren, var Noa klar
over, at vandet var borte, og da
han igen sender duen ud, kommer
den ikke tilbage. Duen med
olivengrenen symboliserer at
jorden igen er til at bebo,
efter oversvømmelse, efter krig.
Kunstner Arne Bang. Tryk Alfred
Jacobsens Etablissement. |
|
|
|
På
julemærket
fra 1914 ses en lille
pige, der fodrer duer. |
|
|
|
|
|
|
Turtelduer - ordet
anvendes om et forelsket par, og
er inspireret af de monogame
duers parringsspil, de synes at
være kælne, piller hinandens
hovedfjer, og hannen kredser
omkring hunnen og kurrer. |
|
|
|
Duen betragtes som et symbol på
den græske gudinde for kærlighed
og skønhed
Afrodite.
Hun kan ses afbildet med duer,
der flyver omkring hende eller
sidder på hendes hånd og
symboliserer fred, harmoni,
mildhed og kærlighed.
|
|
|
|
Duen er et fredssymbol. En due
på en gravsten symboliserer den
afdødes evige fred. |
|
|
|
Lerdue
= en skive, der ikke har meget at gøre
med hverken ler eller due, men mest af
alt ligner en flyvende (ofte orange)
tallerken. Lerdueskydning/flugtskydning
= skydning med haglbøsse efter flyvende
mål/lerdue, der slynges ud fra en
kastemaskine. Levende duer var
oprindeligt målet for flugtskydning og
anvendtes til at træne jægerne i at
skyde. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Krondue
(lat.: Goura cristata). |
|
|
|
 |
|
|
|
Huldue
(lat.: Columba oenas). |
|
|
|
 |
|
|
Turteldue
(lat.: Streptopelia turtur). |
|
|
|
 |
|
|
|
Brünner kroppert/kropdue.
|
|
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Duehøg
(lat.:
Accipiter gentilis) |
|
|
Tilhører familien Accipitridae
(høgefamilien)
i ordenen
Accipitriformes (rovfugle). |
|
|
Har en mørkebrun overside, underside med
bølgede brune linjer, ungfuglenes
underside har mørkebrune
længdepletter. Øjnene er gule/orange
og benene gule. Hunnen er dobbelt så
stor som hannen. I forhold til hannen er
hunnen "storvildtjæger". |
|
|
Vingefang
op til o. 125 cm. Levetid max. 20 år. |
|
|
Den
fredede standfugl er udbredt i Danmark.
Den yngler over hele landet især i store
skove. Reden, som ofte benyttes flere år
i træk, er placeret højt i løvtræet. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ellekrage
(lat.:
Coracias garrulus) |
|
|
Tilhører familien Coraciidae
(ellekrager)
i ordenen
Coraciiformes (skrigefugle). |
|
|
Dens
kraftige farver er turkis, rødbrun og
sort. Stort hoved med kraftigt
nedadbøjet næb. Korte ben. |
|
|
Sjælden
gæst i Danmark. Regionalt uddød ifølge
Den Danske
Rødliste. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fasan
(lat.:
Phasianus colchicus) |
|
|
Tilhører familien
Phasianidae (fasanfugle)
i ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Den
største vildtlevende hønsefugl i
Danmark.
Den blev i 1562 importeret til Danmark
som prydfugl
af
Frederik II,
og nogle år senere holdt hans mor
enkedronning
Dorothea
fasaneri på
Koldinghus.
Fasaner er på listen over invasive arter
(spiser truede padder og insekter). De
opdrættes og udsættes i naturen for at
blive genstand for jagt. |
|
|
Hanfasanen
er en farvestrålende, rødbrun fugl med
lange spraglede halefjer. Blå/grøn hals
og hoved med en rød kindplet. Den kan
have en hvid halsring. Hunnen er grålig
med mørkplettet ryg og har en kortere
hale end hannen.
Fasanhan =
kok/hane
Fasanhun =
høne
Fasanunger = kyllinger. |
|
|
Vingefang
o. 70-90 cm. Levetid max. 7 år. |
|
|
Fasanen er
polygam dvs. hannen parrer sig med flere
høner.
Den er en standfugl. |
|
|
Fasangården i
Frederiksberg Have
blev
anlagt o. 1682
som kongens fasaneri
og bolig for fasanmesteren. I 1724 blev
et nyt hus indviet og fasanmesteren fik
tilladelse til at udskænke øl. I 1785
blev fasaneriet nedlagt og huset
fortsatte som gæstgiveri. Fasangården
var
sommerbolig for Adam Oehlenschläger fra
1842-1850. |
|
|
Klapjagt
retter sig især mod fasaner. Klapjagt er
en jagtform, hvor
vildtet klappes/skræmmes hen mod jægerne
af en række larmende klappere, der
klapper med hænderne, et klaptræ eller
slår med stokke på træer og buske. |
|
 |
|
|
|
|
Fasan
(lat.:
Phasianus colchicus). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Fasan
(lat.:
Phasianus colchicus).
Tegning af Karl Wagner, 1910. |
|
3 |
Sølvfasan
(lat.:
Lophura nycthemera). |
|
4 |
Fasangården i
Frederiksberg Have, 1879. |
|
|
|
|
Fiskehejre
(lat.:
Ardea cinerea) |
|
|
Tilhører familien Ardeidae
(hejrer)
i ordenen
Pelecaniformes (pelikanfugle). |
|
|
Langbenet
fugl med grålig fjerdragt, hvidt hoved,
med sort stribe bag øjet og i
forlængelse heraf to lange sorte
nakkefjer.
Langt
spidst gult næb.
Den lange hvide hals krummer den, når
den flyver. |
|
|
Som navnet
siger er dens primære føde fisk. Den
fisker på lavt vand, hvor den kan stå
stille og pludselig hugge til, når
byttet kommer forbi. |
|
|
Vingefang
op til næsten 2 meter. Levetid o. 25 år. |
|
|
Under
flugten kan den skrige højt og hæst. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i hele Danmark. Den kan ses
ved søer, moser, åer og fjorde. Den er
en trækfugl, nogle overvintrer i landet. |
|
|
Yngler i
kolonier. Reden bygges i toppen af gamle
høje træer. Lægger o. fem blågrønne æg. |
|
|
"en gammel
hejre" kan siges
om en ubehagelig, uomgængelig gammel
kvinde. |
|
|
|
 |
|
|
|
Fiskehejre,
Zoologisk Have København. |
|
|
|
|
|
Flamingoer
(lat. Phoenicopteridae) |
|
|
Tilhører familien
Phoenicopteridae
i ordenen
Phoenicopteriformes. |
|
|
Storkelignende fugle med lyserød
fjerdragt, der skyldes føden, som er
alger og skaldyr - i fangenskab kan
tilsættes et farvestof til foderet. Lang
tynd hals og lange spinkle ben.
Nedadbuet næb, der fungerer som et
filter, der sier vand og mudder bort.
Fødderne har svømmehud. |
|
|
En
Flamingo står bedst på ét ben, det er
mest behageligt for den, det er sådan
den holder balancen bedst - den låser
sit fodled (som sidder midt på det lange
tynde ben). Står den på begge ben bruger
den flere muskler og svajer mere. |
|
|
Højde
90-180 cm. Vingefang 140-170 cm. Levetid
max. 50 år. |
|
|
Flamingoerne lever i store flokke ved
saltsøer og laguner i primært i tropiske
og subtropiske egne. De europæiske
flamingoer lever især i det sydlige
Frankrig, Den Iberiske halvø og
Donaudeltaet.
I Danmark lever flamingoer primært i
zoologiske haver og dyreparker. |
|
|
Yngler i
kolonier.
Lægger et æg om året.
Reden er
en forhøjning af mudder. |
|
|
|
 |
|
|
Cariberflamingoer
(lat.
Phoenicopterus
ruber ruber),
Zoologisk Have,
København. |
|
|
|
|
 |
|
|
|
Gavlgalleri i Nordvest,
København. |
|
|
|
|
|
|
Fuglekonge
(lat.:
Regulus regulus) |
|
|
Tilhører familien Regulidae
(fuglekonger)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Danmarks
mindste fugl (o. 10 cm), kompakt med
stort hoved med gult issebånd. Hvidbrun
underside og grønlig overside.
Sortgrønne vinger med hvide vingebånd.
Dens øjne er mørke og omgivet af lyse
fjer. |
|
|
Vingefang
13-15 cm. Levetid o. 2 år. |
|
|
Almindelig
i hele Danmark. Den er en standfugl. |
|
|
Yngler i
især nåleskove. Bygger en kugleformet
hængende rede af spindelvæv og mos i
toppen af grantræer. Lægger o. 10 æg. |
|
|
Fuglekonge
er også betegnelsen for den, der skyder
brystpladen (den sidste plade af en
træpapegøje på en stang) ned i
fugleskydning,
hvor der skydes med
bue og
pil/gevær
efter en træfugl.
Udtrykket
"at skyde papegøjen" (at være meget
heldig) stammer fra
fugleskydningskonkurrencer kaldet
"papegøjeskydning" opfundet i
Frankrig i 1200-tallet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gråkrage
(lat.: Corvus cornix) |
|
|
Tilhører familien
corvidae
(kragefugle)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den grå
farve dominerer fjerdragten. Hoved,
hale, vinger og ben er sorte.
Dens navn stammer fra dens hæse lyd
"kra-kra-kra". |
|
|
Vingefang
op til 1 meter. Levetid max. 17 år.
Et gammel ordsprog lyder: "at have naaet
kragens aar", dvs. at være blevet meget
gammel. |
|
|
Gråkragen
er den mest almindelige krage i Danmark.
Den er både stand- og trækfugl. |
|
|
Den er
ikke kræsen, den er stort set omnivor
(dvs. den æder alt) bl.a. andre fugles
æg og unger samt ådsler. |
|
|
Den yngler
overalt i landet, i det åbne land og i
haver, parker og på kirkegårde. |
|
|
Reden
bygger den i trætoppe, og samme rede
bruges flere år i træk. Den lægger o. 6
æg, de er turkisgrønne med mørke
pletter. |
|
|
En krage
skydes ikke fordi jægeren har tænkt sig
stegt krage til aftensmad. Den skydes
fordi den er en trussel mod andet vildt.
Samtidig er det en udfordring at skyde
en krage, den er mistænksom og reagerer
på den mindste bevægelse og er svær at
få på så tæt hold, at den kan skydes.
"Højt på en gren en krage", børnesang
med tekst af J. L. Heiberg, hvor en
hæslig jæger skød den stakkels krage. |
|
|
H.C.
Andersens eventyr "Klods-Hans", 1855. Af
de tre brødre, der anholder om
kongedatterens hånd er Klods-Hans den
ulærde, der får kongedatteren for næsen
af sine to brødre ved at imponere
med en død
krage "saa kan jeg vel faae en Krage
stegt?" og dyppelse har Klods-Hans
også, det er pludder (mudder). |
|
|
"Krage
søger mage",
dvs. søge sammen med ligestillede, kan
bruges nedsættende.
"En gammel krage", om en
ubehagelig, uomgængelig gammel kvinde.
"Kragen råber altid på sit eget navn",
om en selvglad/narcissistisk person. |
|
 |
|
|
|
|
Gråspurv
(lat.:
Passer domesticus) |
|
|
Tilhører familien Passeridae (spurve)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den er
gråbrun, lys underside, brunlig ryg.
Hannens isse er grå og på brystet har
den et sort parti. |
|
|
Vingefang o. 25 cm. Levetid o. 3 år. |
|
|
Almindelig
overalt i Danmark hvor der bor
mennesker. Er en monogam standfugl. |
|
|
Yngler i
kolonier. Bygger rede i bl.a. tagrender,
under tage og i redekasser. |
|
|
Dens
"sang" er en kvidren, hurtige og
skiftende lyse triller. |
|
|
Der har
været tilbagegang af bestanden siden
1970'erne pga. bl.a. forandringer i både
landbrug og bygninger. |
|
|
Gråssenollike/grossenollike kan
betegne en gråspurv eller en sær person.
"Skyde gråspurve med kanoner", dvs.
at gøre for meget ud af noget, at en
indsats har et unødvendigt stort omfang
i forhold til problemets størrelse.
"Fyre for gråspurvene" dvs. lukke
vinduet op, så fuglen får glæde af
varmen, det anses som spil af energi. |
|
|
På
julemærket fra 1955 ses
spurve på juleneg. |
|
|
"Peter
Pjusk", børnebogsserie af Robert
Fisker, om den lille gråspurv Peter
Pjusks eventyr. |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Gråspurv (lat.: Passer domesticus). |
|
|
|
 |
|
|
|
Gulspurv
(lat.: Emberiza citrinella). |
|
|
|
|
|
|
Gærdesmutte
(lat.:
Troglodytes troglodytes) |
|
|
Tilhører familien Troglodytidae
(smutter)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Brun og
rund lille fugl. Halen stritter som
regel opad. Næbbet er langt og tyndt.
Den er lidt større end
fuglekongen,
og således Danmarks næstmindste fugl. |
|
|
Vingefang
o. 15 cm. Levetid max. 6 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl overalt i Danmark. De fleste
er standfugle.
Den ses i skove, haver, parker og på
kirkegårde. |
|
|
Den bygger
rede i bl.a. træer. Reden, af grene,
mos, visne blade, er rund og lukket og
med et hul i som indgang. Den lægger o.
8 æg. Hannen bygger flere reder, den er
polygam. |
|
|
Dens sang
er kraftig og skingrende. |
|
|
|
|
|
|
Gøg
(lat.:
Cuculus canorus) |
|
|
Tilhører familien Cuculidae
(gøgefamilien)
i ordenen
Cuculiformes (gøgefugle). |
|
|
Grå
fjerdragt, lys underside med mørke
tværstriber. Lille spidst hoved, spidse
vinger (vingefang o. 60 cm)
og lang hale. |
|
|
Almindelig
i Danmark som yngletrækfugl. Den ses i
bl.a. løvskove, moser og strandenge. |
|
|
Gøgen
bygger ikke rede, men lægger ét æg i
andres reder og fjerner et af
værtsfuglens æg.
Den
udklækkede gøgeunge vil have føden for
sig selv og skubber værtens æg/unger ud
af reden.
Gøgen er redeparasit, dvs. den opfostrer
ikke selv sine unger, det lader den
andre om. Formentlig lægger hunnen sine
æg i reder fra den art, som hun selv er
opfostret hos. Værterne er ofte
sivsanger, engpiber og gul vipstjert.
|
|
|
Hannen
kukker.
"Af Kukkeren jeg vide faar, Hvormange
Kys og Leveaar", fra "Hvor Skoven
dog er frisk og stor", 1850, af
H.C. Andersen.
Kukmanden er betegnelsen for gøgen i
"Hvem der først bliver vred",
folkeeventyr nedskrevet af Svend
Grundtvig: "så begyndte det ude i
æblegården: "Kukkuk! Kukkuk!" "Hører
du?" siger trolden, "der har vi
kukmanden". Imidlertid er kukmanden
troldens
kone, der kukker
for at
komme af med Tosse-Hans, der har
forarmet familien, og derfor må forlade
dem i utide, og ikke som det lød i
fæsteaftalen: "Så bliver du hos mig til
kukmanden kommer". |
|
|
En
fjumregøg/fjummergøj = person der
kludrer i det, er klodset eller
forvirret.
Gøgemøg = noget bras, noget skidt, noget
værdiløst. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Næsten truet". |
|
 |
|
|
|
|
Gåsegrib (Gyps
fulvus) |
|
|
Tilhører familien Accipitridae
(høgefugle)
i ordenen Accipitriformes
(rovfugle). |
|
|
Brunlig
fjerdragt, brun overside, lysgullig
underside, lille lyst hoved, lang hals,
lange
brede vinger,
kort hale. |
|
|
Vingefang
max. 280 cm. Levetid o. 35 år i naturen
og op til 40 år i fangenskab. |
|
|
Udbredt i
bl.a. Sydeuropa (især Spanien),
Nordafrika, den Arabiske Halvø og det
nordøstlige Indien.
Den ses sjældent i Danmark, men den har
ynglet i landet. |
|
|
Den er
monogam, yngler normalt i små kolonier.
Reden er især placeret på klipper,
sjældnere i træer. Der er normalt ét æg
i reden, nogle gange to. |
|
|
Den har et
hæst skrig. Med sit skarpe syn kan den
se sit bytte fra stor højde. |
|
|
Dens føde
er ådsler, især tamme eller vilde
hovdyr. Den betegnes naturens
skraldemand. |
|
 |
 |
|
|
Rødhovedet grib
(lat.: Sarcogyps calvus). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Havterne
(lat.:
Sterna paradisaea) |
|
|
Tilhører familien
Laridae
(mågefugle)
i ordenen
Charadriiformes (mågevadefugle). |
|
|
Fjerdragt,
hvid-lysegrå, lange smalle vinger og
lang kløftet hale, sort hætte,
orangerødt næb, korte ben. |
|
|
Vingefang
o. 65-75 cm. Levetid max. 31 år. |
|
|
Almindelig
yngletrækfugl i Danmark. Den er kendt
for at være den fugl, der foretager det
længste træk - fra ynglepladsen til
vinterkvarteret, der er pakisbæltet ved
Antarktis. |
|
|
Dens føde
er primært småfisk og krebsdyr,
som den fra stor højde har fået øje på
og styrtdykker ned i vandet efter. |
|
|
Den yngler
i små kolonier ved de jyske fjorde og
ved kyster - i vadehavet ned til Holland
(Den
Helder). |
|
|
Reden er
en fordybninger i sand eller vegetation.
Den lægger 1-3 æg. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
Hokko, stor
(lat.:
Crax rubra) |
|
|
Tilhører familien Cracidae
i ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Hannen er
sort og har gul knob på næbbet som
tiltager i størrelse i ynglesæsonen og
øger interessen for ham hos hunnerne.
Hunnerne er rødbrune og sorte og
sortspættet på halsen. Begge har en
Fjerkam. |
|
|
Vingefang
op til 75-90 cm. Levetid o. 25 år i
fangenskab. |
|
|
Lever i Mellem- og Sydamerika. Er en
truet art. |
|
|
Er
monogam. Lever og yngler i træer. Lægger
2 æg i en lille rede af blade. |
|
|
Den er
aggressiv, især når den holdes i
fangenskab. Aggressiviteten rettes mod
både mennesker og rovdyr. |
|
|
|
|
|
|
Humboldtpingvin
(lat.:
Spheniscus humboldti) |
|
|
Tilhører familien Spheniscidae
(pingviner)
i ordenen
Sphenisciformes. |
|
|
Den er
navngivet efter den tyske
naturvidenskabsmand Alexander von
Humboldt (1769-1857). |
|
|
Den har en
brunlig overside og en hvid underside
med prikker og en bue på brystet.
Fjerdragten er tæt og vandtæt og holder
den varm. Den taber fjererne én gang om
året og ser da noget afpillet ud, men i
løbet af to uger har den en ny
fjerdragt, og under fældningen må den
blive på land, da den ikke kan holde
varmen i vandet, og kan således ikke
jage
- dens føde er bl.a. fisk og
blæksprutter.
Den er ikke i "kjole og hvidt" som andre
pingviner. |
|
|
Pingvinen
er en havfugl, den kan ikke flyve, dens
vinger kaldes luffer og er svømmevinger
mere end flyvevinger. Pingvinen er
tilpasset livet i havet og er for tung
til at kunne flyve, men den nærmest
flyver gennem vandet, en god svømmer som
den er. |
|
|
Højde o.
70 cm. Levetid o. 30 år i naturen og op
til 40 år i fangenskab. |
|
|
Den lever
i kolonier langs Sydamerikas vestkys
(Chile og Peru). Den er stort set
monogam. |
|
|
Reden som
består guano (tørrede ekskrementer),
grene og sten, bygger den på klipper
eller øer. Den lægger 2 æg. |
|
|
På
IUCNs rødliste
over truede arter er den
vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Husskade
(lat. Pica pica) |
|
|
Tilhører familien
corvidae
(kragefugle)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Fjerdragten er sort og hvid, halen lang.
"Skaden vindigt med sin Hale vipper",
står der i sangen "Grøn er Vaarens Hæk",
af Poul Martin Møller, 1819. |
|
|
Navnet
"skade" har ikke at gøre med, at den
volder skade, men kommer af det gamle
ord "skade", der betyder trætop, spids,
hale - og er givet den som navn pga.
dens lange hale. |
|
|
Vingefang
max. 60 cm. Levetid max. 25 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i Danmark. Den er en monogam
standfugl. |
|
|
Ses især
på åbent land og i villakvarterer. |
|
|
Dens store
tætte runde rede er bygget af grene, og
den bruges ofte flere år i træk. Den
lægger 5-7 æg. |
|
|
Den spiser
stort set alt også æg og unger fra andre
fugles reder, især solsortens. |
|
|
Dens
stemme er skrattende og hæs. |
|
|
"Skadebryllupper", dvs. at en af magerne
er forsvundet, og der er således en
ledig plads i territoriet, som der
kæmpes om. |
|
|
|
|
|
|
Hvidhalset
fluesnapper
(lat.: Ficedula albicollis) |
|
|
Tilhører familien Muscicapidae
(fluesnappere)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Fjerdragten er hvid og sort. Hvid plet i
panden, hvidt nakkebånd, stor hvid
vingeplet, sort hale. Det sorte næbs
form
er
karakteristisk for insektædende fugle,
det er
spidst og bredt. |
|
|
Vingefang
max. 24 cm. Levetid o. 9 år. |
|
|
I Danmark
sjælden trækgæst. Udbredt i især
Sydøsteuropa, den vestlige del af
Rusland og til dels på de svenske øer
Gotland og Öland i Østersøen. |
|
|
Lever i
løvskove, haver og parker. |
|
|
Bygger
rede i hulrum i gamle træer eller i
redekasser. Den lægger 5-7 æg. |
|
 |
|
|
|
|
Hættemåge
(lat.:
Chroicocephalus ridibundus) |
|
|
Tilhører familien Laridae
(mågefugle)
i ordenen
Charadriiformes (mågevadefugle). |
|
|
Hættemågen
er den mest almindelige måge i Danmark.
Den er fredet. |
|
|
Den voksne
fugl har en mørkebrun hætte. Næb og ben
er mørkerøde. Om vinteren er hovedet
hvidt med en mørk øreplet. Kroppen er
hvid, ryg og vinger lysegrå. Bagkanten
på vingen er sort. |
|
|
Vingefang
95-105 cm. Levetid max. 30 år. |
|
|
De fleste
er trækfugle, nogle standfugle. |
|
|
Yngler i
store kolonier ved søer med rørskove, i
moser, på små holme ved kysten og nogle
steder på taget af bygninger. Kan være
meget larmende. Reden anlægges på jorden
i lav vegetation. |
|
|
Fouragerer
i marker, enge, haver og parker. Den
lever af bl.a. affald, ådsler, insekter
og småfisk eller det brød, som var
tiltænkt ænder. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Truet". |
|
|
I
1970'erne var på øen Saltholm i Øresund
Europas største koloni af sølvmåger.
Mågerne blev reguleret for at nedbringe
antallet af bird strikes i Københavns
Lufthavn. I 1991 lukkede Holmegård Kro
på Saltholm, hvor der blev serveret
mågeæggekager.
Måger er mange steder et problem, f.eks.
hærger de på udendørs restauranter, hvor
de hopper rundt på bordene og hugger
maden, eller generer mennesker med deres
skrig, de larmer og klatter.
Opfindsomheden er stor når det handler
om at skræmme måger væk, og mest virksom
synes robotplæneklippere (uden kniv) at
være når måger skal holdes væk fra et
fladt tag, eller en robotbil kan oliere
mågeæg med rapsolie, så de rådner. Et
intelligent fugleskræmsel er en nyere
opfindelse. Skræmmefugle eller andre
ting som f.eks. en figur af en ræv,
synes at have mindre effekt.
I og med at minkfarmene er lukket, er
der ikke mere minkfoder for sølvmågerne
at stjæle, og de har tyet til
kannibalisme ved at æde hinandens æg og
små unger. |
|
|
Mågearter i Danmark: Hættemåge,
sildemåge,
sølvmåge, svartbag, ride, sorthovedet
måge, stormmåge.
|
|
 |
|
 |
|
|
Sildemåge
(lat.: Larus
fuscus),
tv. |
|
|
|
Stormmåge
(lat.: Larus
canus),
th. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hærfugl
(lat.: Upupa Epops) |
|
|
Tilhører familien Upupidae
(hærfugle)
i ordenen
Bucerotiformes. |
|
|
Fjerprydelsen på hovedet, der er
gyldenbrun med sorte spidser, ligner en
græsk krigerhjelm. Hoved og hals er
gyldenbrune, vingerne er sorte med hvide
striber. Næbbet er langt og smalt
og bøjer let nedad. Benene er korte. |
|
|
Vingefang
o. 45 cm. Levetid o. 10 år. |
|
|
Er udbredt
i Europa, Asien, Nordafrika, Afrika syd
for Sahara og Madagaskar. |
|
|
Står på
Den Danske
Rødliste som regionalt uddød
(2019). |
|
|
Den
monogame fugl lever i det åbne land og
også i olivenlunde, frugtplantager,
vinmarker og parker.
Den bygger rede i hulrum i træer,
klipper, vægge eller i redekasser. |
|
|
Dens føde
er især insekter, men også bl.a. frøer,
frø og bær. |
|
|
Hærfuglen
blev opfattet som hellig i det gamle
Ægypten og blev afbildet på vægge i
grave og templer. |
|
|
I GT, 3.
Mosebog 11, 13-19: "Loven om rene og
urene dyr", står: "Følgende fugle
skal I betragte som afskyelige; de
må ikke spises, de er afskyelige: ørnen,
munkegribben og lammebribben, glenten,
de forskellige falkearter og alle de
forskellige ravnearter, strudsen,
natuglen, mågen og de forskellige
høgearater, hornuglen, fiskepelikanen,
skovhornuglen, sløruglen, pelikanen,
ådselsgribben, storken, de forskellige
hejrearter, hærfuglen og
flagermusen.
I 5. Mosebog 14,18 er også nævnt de
fugle (herunder hærfuglen), der ikke må
spises, dvs. fugle, der ikke er kosher,
ikke tilladt for jøder at spise. Alle
rene fjerkræ og fugle må spises, dvs.
kyllinger, høns, kalkuner, fasaner,
duer, ænder og gæs.
Også i
Koranen nævnes hærfuglen, Sura 27,20-24
"Myrerne al-Nami". |
|
|
I 2008
blev hærfuglen valgt som Israels
nationalfugl. |
|
|
I
folketroen tilskrives hærfuglens sang at
varsle krig og død over mennesker og
dyr, og havde man onde hensigter kunne
en hærfugl ofres og noget ondt ske.
|
|
|
|
|
|
|
Høns
(høner og haner) |
|
|
Tilhører familien
Phasianidae (fasanfugle)
i ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Høns er
domesticeret fra primært junglehønen
(Gallus gallus), dvs. er husdyr, som
adskiller sig genetisk fra sin vilde
stamform, og som er tilpassset og
kontrolleres af mennesker. |
|
|
Høne
= hunfugl.
Skrukhøne/klukhøne/liggehøne
= høne der ruger på æg eller har
trang til at ligge på æg eller
går med kyllinger.
Kyllingemor/hønemor = høne
der passer en kyllingeflok. I
overført betydning om kvinde der
pylrer om sit barn.
Hane/kok = hanfugl. Kapun
= kastreret tamhane. Kylling
= unge. Hønnike = ung
hønekylling der er begyndt at
lægge æg. Hanekylling
= kylling af hankøn. I øverført
betydning om en ung mand, der
fører sig frem. |
|
|
Levetid 5-7 år.
|
|
|
Hakkeorden
er det hierarkiske system i hønseflokken
(max. 25 høns), hvor hver har sin
bestemte plads, hanen er øverst i
hakkeordenen. Kommer en ny høne til
flokken vil det skabe uro, til den har
fundet sin plads. |
|
|
Hanen
vs høne: Hanen har en større kam og
kraftigere hagelapper end hønen. Dens
holdning er rankere end hønens. Dens ben
kraftigere, har sporer, nogle høner kan
have sporer.
Hanen galer, hønen klukker, kyllingen
pipper. |
|
|
Parringsakten indledes ved at hanen gør
haneben/kur til en høne øverst i
hakkerodenen. |
|
|
Hønen
lægger æg hvad enten der er en hane
tilstede eller ej. Hanen skal befrugte
ægget, hvis der skal komme en kylling
ud. Æggene ruges ud på 21 dage. En høne
kan lægge over 300 æg om året. |
|
|
Burhøns er
høns, der lever et uværdigt liv,
sammenstuvet i små bure hvor "gulvet" er
ståltråd, og hvor de ikke har mulighed
for at udføre deres skrabebehov. Fra
2023 er det forbudt at producere buræg i
Danmark. Producenterne har fået 12 år
til at udfase deres produktion. |
|
|
Hanekamp =
tvekamp mellem to haner, hvor sporerne
nogle gange er hugget af og erstattet
med en metalsporer. Kampene var udbredt
i Europa, og finder stadig sted nogle
steder i Asien. Kampens formål var/er
underholdning eller væddemål. Hanekamp
er ulovlig i Danmark. |
|
|
En engelsk
høne ved navn Gertie skiftede køn til
hane (i 2011). Den holdt op med at lægge
æg fik større kam og hagelapper og
begyndte at gale som en hane, og ejeren
ændrede dens navn til Bertie. |
|
|
"en lille Fjeder kan nok
blive til fem Høns!",
fra H.C. Andersens eventyr "Det er
ganske vist!", anvendes om
sladderhistorier, hvor en lille ting
bliver forstørret op og er langt væk fra
sandheden.
"Have
en høne at plukke med nogen", dvs.
være vred på en person over et eller
andet, og at ville sige det til
vedkommende på en hård måde svt. til den
behandling den afdøde høne får, når dens
fjer plukkes af med håndkraft eller den
centrifugeres i en plukkemaskine. Høns
plukker også fjer af sig selv eller
hinanden, bl.a. som resultat af
kedsomhed, utøj, stress eller
pladsmangel. "At være hønefuld",
dvs. at være meget beruset. "En
kylling", kan være en lille flaske
snaps på 10 cl, man kan ikke blive
hønefuld af at drikke en kylling. En
person, som let lader sig skræmme, er
forsagt eller er en kryster, kan
betegnes som en kylling. "Hvad kom
først: Hønen eller ægget?", om et
spørgsmål, der er umuligt at svare på.
"At stå op med hønsene", dvs. at stå
tidligt op om morgenen. "Rende og
hønse", dvs. afvisning af meninger,
forslag eller ønsker, svt. "rende og
hoppe". "Vande høns", dvs. at
græde. "Vil Ægget lære Hønen?",
kan siges til en ung og uerfaren, der
vil belære en ældre. "Blind høne
finder også korn", dvs. at en person
med mere held end forstand kan løse en
opgave. "Slagt ikke den høne der
lægger guldæg", dvs. man bør ikke
ødelægge en solid indtægtskilde for at
opnå en her-og-nu fordel. "At gøre
haneben", dvs. en mand, der forsøger
at gøre indtryk på en kvinde. "At
være ene hane i kurven", når én mand
er alene blandt mange kvinder.
Hønsestrik er 68-generationens
kulørte strik med varierede mønstre
efter fri fanstsi og ikke
strikkeopskrifter.
"Hanekam" et stykke
morgenwienerbrød. |
 |
|
|
|
"Og da de havde sunget lovsangen, gik de
ud til Oliebjerget. Da sagde Jesus til
dem: "I nat vil I alle svigte mig, for
der står skrevet: "Jeg vil slå hyrden
ned, så fårene i hjorden spredes." Men
efter at jeg er opstået, går jeg i
forvejen for jer til Galilæa."
Peter sagde til ham: "Om så alle andre
svigter, så svigter jeg dig
aldrig."Jesus sagde til ham: "Sandelig
siger jeg dig: I nat, før hanen galer,
vil du fornægte mig tre gange." Peter
sagde til ham: "Om jeg så skal dø sammen
med dig, vil jeg aldrig fornægte dig."
Det samme sagde også alle de andre
disciple." |
|
|
|
Hønseringe = 1) ringe i
forskellige farver til at sætte på
hønseben, så man kan se forskel på sine
høns. 2) legetøj af plastik, små
ringe eller figurer, der kan hægtes
sammen. De fås i mange farver,
størrelser og former. Man kan
f.eks. "kaste med hønseringe", dvs.
kaste ringene ind mod en mur, og den
hvis ringe kommer længst ind mod muren
har vundet en hønsering af modspilleren.
Af hønseringe kan laves halskæder og
armbånde. |
 |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Hvide høns. |
|
2 |
Perlehøne
(lat.:
Numida meleagris). |
|
|
|
|
|
|
1 |
Faverolles hane. |
|
2 |
Sort Kobber Maran. |
|
3 |
Gallisk
hane.
Fransk
nationalsymbol.
Under Revolutionen
(1789)
tredjestandens,
folkets, symbol på
dristighed og
stolthed. |
|
4 |
Hane,
Tyskland,
Niedersachsen,
1200-tallet,
udstillet
The Cloisters, New
York. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Isfugl
(lat.: Alcedo atthis) |
|
|
Tilhører familien Alcedinidae
(isfugle)
i ordenen
Coraciiformes (skrigefugle). |
|
|
Lille
farvestrålende fugl. Turkis overside,
rustrød underside, stort hoved, hvide
kinder,
langt
kraftigt spidst næb,
hvid
halsstribe, kort hale, korte røde ben. |
|
|
Vingefang
o. 25 cm. Levetid o. 2 år. |
|
|
Den er
udbredt i hele verden. De største
bestande findes i troperne i Asien og
Oceanien. I Danmark er den hovedsageligt
en standfugl. |
|
|
Dens føde
er primært fisk og også krebsdyr og
insekter. Den fanger fisk ved fra sin
udkigspost på en gren over et vandløb at
styrtdykke
ned efter det bytte, den har udset sig. |
|
|
Yngler i
Danmark ved søer og vandløb (især Øst-
og Midtjylland). Reden bygger den i en
slags tunnel, som den graver ind i
f.eks. en skrænt. Lægger o. 7 æg. Får 2
kuld om året. |
|
|
Om
navnet isfugl har noget med "is" at
gøre er tvivlsomt,
måske kan
dens isblå overside have givet den navn.
På tysk hedder den "Eisvogel", og navnet
kan stamme fra det oldtyske "eisan", der
betyder glitter/glans og hentyde til
farvespillet i fjerdragten. En anden
mulighed er, at Eis (is) egl. er Eisen
(jern) og således at navnet har været
"jernfugl" og refererer til fuglens
rustrøde underside.
"Halcyon" er isfuglens græske navn
og betyder, "den der yngler på havet"
eller "den blå". Navnet er
afledt af navnet Alkyone, græsk gudinde
for havet, som var gift med Keyx. Parret
kaldte hinanden for Zeus og Hera,
hvilket gjorde den rigtige Zeus vred,
hvorfor han i raseri dræbte Keyx under
hans sørejse, ved at sænke hans skib med
torden og lynild. Da Alkyone hører om
sin mands skæbne, kaster hun sig i havet
af sorg. Af medfølelse gjorde guderne
dem begge til isfugle. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kakadu,
stor gultoppet
(lat.:
Cacatua galerita) |
|
|
Tilhører familien Cacatuidae (kakaduer)
i ordenen
Psittaciformes (papegøjer). |
|
|
Hvid
fjerdragt og gul top på hovedet, hvid
øjenring, mørkegråt næb, grå ben. |
|
|
Reden
bygger den i huller i træer. |
|
|
Levetid o.
20-80 år. Tamfuglene bliver ældst. |
|
|
Lever i
Australien og på øerne nord for
Australien Ny Guinea, Indonesien og
Filippinerne. Tamfugl i bl.a.
fugleparker og zoologiske haver. |
|
|
|
|
|
|
Kalkun, den vilde
(lat.:
Meleagris gallopavo) |
|
|
Tilhører familien
Phasianidae (fasanfugle)
i ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Stor fugl
med mørk fjerdragt med kobberagtigt
skær.
Hannens hoved er uden fjer og er rødt,
blåt eller hvidt afhængig af årstiden,
halsen er
rød, halen vifteformet.
Hannen =
hane. Hunnen = høne. |
|
|
Vingefang
op til o. 140 cm. Levetid 8-10 år. |
|
|
Findes i
Nordamerika (det sydlige Canada til det
centrale Mexico). |
|
|
Lever på
åbne marker nær skov.
Den flyver
tæt på jorden og er en hurtig flyver
over korte afstande. Dens nattesyn er
dårligt, den sover i træer, hvor den er
i sikkerhed for rovdyr. |
|
|
Den er
altædende, den fouragerer på jorden, i
buske og små træer. Føden er bl.a.
agern, nødder, blade, frø, frugt og
insekter. |
|
|
Hannen er
polygam, den fører sig frem for hunner
ved bl.a. at sprede halefjererne ud, og
ofte er der flere hanner, der er sammen
om at tiltrække hunnerne. Reden, der er
på jorden, er flad skålformet. Hønerne
lægger o. 12 æg. Den er en standfugl. |
|
|
Det er en
myte, at
Benjamin Franklin
(1706-1790), der var medunderskriver af
Uafhængighedserklæringen, foretrak
kalkunen som USA's nationalfugl
frem for hvidhovedet havørn. Historien
herom er opstået pga. et brev, Franklin
skrev til sin datter, hvor han
kritiserede forlægget til USA's store
segl, og sagde, at ørnen lignede en
kalkun, og fremhævede at kalkunen
er en mere
respektabel fugl, en fugl af mod,
hvorimod ørnen er en ådselsæder og tyv,
og har en dårlig moral. Franklin
foreslog aldrig offentligt kalkunen som
et nationalt symbol. |
|
|
|
|
|
|
Kanariefugl
(lat.:
Serinus canaria) |
|
|
Tilhører familien
Fringillidae
(finker)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den
vildtlevende fugl, der er stamfar til
tamfuglene, er gulgrøn med grålig
stribet overside.
Tamfuglens
udseende varierer fra den vildtlevende,
fjerdragten kan være gulbroget eller
rød. |
|
|
Levetid
4-6 år i naturen. |
|
|
Lever på
øer i Atlanterhavet - De Kanariske Øer,
Madeira og Azorerne. |
|
|
Findes
især i bjergområder og i skove. |
|
|
Den vilde
fugl er en monogam standfugl. Hunnen
bygger en skålformet rede i et træ eller
i en busk. Lægger 3-5 æg. |
|
|
"Der
Harzer Roller", opdrættet i Harzen, er
kendt for sin melodiske sang. Fuglen
blev o. 1740 bragt til Harzen af
tyrolske minearbejdere, og i beg. af
1800-tallet begyndte opdrættet af dem. I
minerne anvendtes en kanariefugl i bur
til at advare minearbejderne om minens
giftige gasser, dvs. at når fuglen
drattede ned af sin pind, var det med at
komme ud i en fart.
I Sankt Andreasberg i Harzen er et
kanariefuglmuseum. |
|
|
H.C.
Andersen,
"Den fattige Kone og den lille
Canariefugl":
"Vinduet var lukket op og en lille bitte
Fugl fløi ind i Stuen, det var en
Canariefugl der var flyvet bort fra sit
Buur og flyvet hen over alle Tagene og
kom nu ind af Vinduet til den fattige
Kone, den satte sig ved Hovedet af den
døde Mand og sang saa nydeligt; det var
ligesom den vilde sige til Konen: Du maa
ikke være saa bedrøvet, kan du høre hvor
fornøiet jeg er!". |
|
|
|
|
|
|
Kernebider
(lat.: Coccothraustes
coccothraustes) |
|
|
Tilhører familien
Fringillidae
(finker)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Kompakt
fugl. Hovedet er stort, hals og hale
kort. Rød- og gråbrun fjerdragt, hvid
undergumpe, hvidt vingebånd. Sort felt
omkring øjet. Med sit særdeles kraftige
næb, der er blågrå om sommeren og
bleggult om vinteren, kan den knække
kerner fra stenfrugter som bl.a. blommer
og kirsebær. |
|
|
Vingefang
o. 30 cm. Levetid o. 10 år. |
|
|
Ses i
løvskove, blandskove, haver og parker. |
|
|
Almindelig
ynglestandfugl i Danmark. |
|
|
Yngler i
små kolonier. Bygger rede højt i et træ.
Den lægger 4-5 æg, der er lys turkisblå
med brune pletter. |
|
|
|
|
|
|
Klippehane,
orange
(lat.: Rupicola rupicola) |
|
|
Tilhører familien Cotingidae
(kotingaer)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Kompakt
fyldig fugl med kraftige ben. Hannen er
orange, og dens orangefarvede kam har en
brunlig stribe langs kanten. Den
halvcirkelformede kam ligner en vifte og
dækker hele det brede næb. Hunfuglen er
nærmest kedelig i sammenligning med
hannen, den har en næsten ensfarvet
brunlig fjerdragt. |
|
|
Vingefang
18 cm. Levetid o. 7 år i fangenskab. |
|
|
Lever i
Sydamerika i skovområder med
klippefremspring. |
|
|
Dens føde
er primært frugt, men også små slanger
og firben. |
|
|
Det er
hunnen, der vælger sin mage ved at hakke
ham i rumpen, og når parringen er
overstået forsvinder den polygame han.
Hanner og
hunner lever hver for sig. Lidt under
halvdelen af klippehaner indgår i
homoseksuelle relationer. |
|
|
Den bygger
rede af mudder på klippevægge. Den
lægger 1-2 brunplettede æg.
Hunnerne
sørger for redebygning og unger,
hannerne sørger kun for sig selv bl.a.
pudser den sin fjerdragt og tiltrækker
beundere. Umiddelbart kan det synes som
en skæv fordeling, men at have en
orangefarvet fugl til at flyve rundt om
reden, ville svare til at byde fjender
velkomne. |
|
|
|
|
|
|
Knopsvane
(lat.:
Cygnus olor) - Danmarks
nationalfugl fra 1984 |
|
|
I 1960
udnævnte Undervisningsministeriet
sanglærken
til Danmarks nationalfugl. I 1984
blev knopsvanen landets nationalfugl,
hvilket blev afgjort ved en
seerafstemning i DR-programmet "Dus med
dyrene". |
|
|
Tilhører
familien Anatidae (egentlige andefugle,
ænder, gæs, svaner)
i ordenen
Anseriformes (andefugle). |
|
|
Knopsvanen
er hvid med orange næb, hvor der er en
sort knop over. Benene er gråsorte. |
|
|
Vingefang o. 210-240 cm. Levetid max. 28
år. Danmarks tungeste fugl, op til o. 15
kg. |
|
|
Almindelig
dansk ynglefugl. Den er en standfugl.
Dens unger kaldes svaneunger. |
|
|
Knopsvanen
blev fredet i 1926. I midten af
1920'erne var den stort set udryddet som
ynglefugl pga. intensiv jagt. |
|
|
Svaner kan
være mere eller mindre aggressive. "Pas
på svanen! Den kan være aggressiv i
ynglelperioden", stod at læse på et
skilt i Rhododendronparken i Brønderslev
under "Royal Run", 2. pinsedag 2024.
Svanen var ikke tilstede under løbet,
men var sendt på pinseferie af hensyn
til løbsdeltagerne. |
|
|
H.C. Andersen har digtet om svaner i
"De Vilde Svaner"
og i
"Den grimme Ælling",
der vokser op og bliver en smuk
knopsvane,
"Det gjør ikke noget at være født i
Andegaarden, naar man kun har ligget i
et Svaneæg".
"Leda
med svanen", 1918,
skulptur udført af Kai
Nielsen, Statens Museum for
Kunst.
Zeus, gudernes
konge, har forvandlet sig til en svane
og besvangrer Leda, Spartas dronning, og
hun lægger to æg.
Svanens fjer
har været anvendt til fjerpenne, et
skriveredskab når der skulle skrives med
blæk. |
|
|
"Svanesang" blev i gammel tid
opfattet som sangsvanens klagesang, når
den var døden nær. Svanesang bruges i
overført betydning om sidste fase i en
karriere, f.eks. en digters sidste
arbejde eller en persons sidste gerning
inden for sit fag, bl.a. en skuespillers
sidste optræden. |
|
|
|
|
|
S.jpg) |
|
|
 |
|
|
|
Svanerede, Langelinie, København. |
|
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Sortsvane
(lat.:
Cygnus atratus).
Naturlig udbredelse,
Australien. |
|
3 |
Knopsvane
(lat.: Cygnus olor).
Tegning af O.A.
Hermansen. |
|
4 |
Sangsvane
(lat.: Cygnus
cygnus). |
|
|
|
|
Kolibrier |
|
|
Tilhører familien Trochilidae
(kolibrier)
i ordenen
Apodiformes (sejlere). |
|
|
Der findes
over 300 forskellige kolibriarter. |
|
|
De er små
(5-13 cm lange) farvestrålende fugle,
der med hurtige vingeslag kan stå helt
stille i luften, de kan flyve op og ned
og baglæns, der er noget helikopter over
en kolibri. |
|
|
De lever i
Nord- Mellem- og Sydamerika. Der er ikke
kolibrier i Danmark, kun i fangenskab,
men aftensværmeren duehalen kan
forveksles med en kolibri. |
|
|
Vingefang
o. 8-11 cm. Levetid gennemsnitlig 5 år,
max. 10 år. |
|
|
Deres føde
er nektar, insekter og edderkopper.
De har et
enormt højt stofskifte, de spiser
konstant, er altid optaget af at søge
føde. |
|
|
De der
polygame. Hunnen tager sig af
redebygning (en dyb skål) og yngelpleje.
Lægger som regel 2 hvide æg. |
|
|
Kolibrier kan overleve kolde nætter ved
at gå
i en
dvalelignende tilstand kaldet torpor,
som giver dem mulighed for at skrue ned
for energiforbruget - kropstemperaturen
og pulsen falder drastisk, og
vejrtrækningen kan kortvarigt ophøre.
De kan
være i torpor et par timer eller hele
natten, og komme tilbage fra torpor
umiddelbart før solopgang. Når de skal
ud af tilstanden varmer nogle gradvist
op ved at baske med vingerne, og andre
vender
hurtigt
tilbage til normal tilstand. At være
klar til at søge føde ved solens første
stråler betyder, at deres første måltid
vil være fra blomster, der er fulde af
nektar. |
|
|
|
|
|
|
Kongeørn
(Aquila chrysaetos) |
|
|
Tilhører
familien
Accipitridae (høgefamilien)
i ordenen
Accipitriformes (rovfugle). |
|
|
majestætisk fugl med
mørkebrun fjerdragt, gylden nakke
og isse,
kraftigt
næb, stærke kløer, stort vingefang
(o.
2 meter). Den har et skarpt syn, og kan
på stor afstand se byttedyr som lemming,
hjortekalve, hare, kanin og ræv. |
|
|
Levetid
max. 32 år. |
|
|
Kan
anvendes som
jagtfugl.
|
|
|
Kongeørnen
(3 par) yngler omkring Lille Vildmose
(Danmarks største vildmark) i
Nordjylland. |
|
|
Nordeuropas største ørn er havørnen. |
|
|
Ørnen er symbol på styrke, mod og
udødelighed. |
|
|
|
I oldtidens Rom var ørnen
symbol på
Jupiter.
Bertel
Thorvaldsens skulptur
"Ganymedes
med Jupiters ørn".
Ganymedes blev bortført af
Jupiter og gjort til gudernes
mundskænk. |
|
Den vise Ørn
sidder i toppen af Ask
Yggdrasil. Ørnen
var en forklædt jætte ved navn Hræsvelgr (ådselslugeren),
der med sine vingeslag
fremkalder vinden og bølgerne.
Se
nordisk
mytologi. |
|
Ordsprog: "Hvor Aadselet er,
forsamles Ørnene".
|
|
Evangelisten
Johannes' symbol er ørnen.
|
|
For
Nordamerikas oprindelige folk
indianerne er ørnen og dens
fjer symbol på det højeste,
modigste, stærkeste og
helligste. At modtage en
ørnefjer betyder at få fuglens
egenskaber. |
Kejser
Napoleon anvendte
ørnen
på
bl.a. faner, som vist på
maleriet
"Uddelingen
af ørnefaner"
fra 1810 udført af
Jacques-Louis David,
begivenheden fandt sted 5.
december 1804, tre dage efter
Napoleons kroning. I øvrigt
kaldte Napoleon sin søn
(Napoleon 2.) for "ørneungen".
Det tyske
nationalvåben er en ørn.
Hitlers sommerresidens blev
kaldt "Ørnereden" af de
allierede.
På USAs officielle segl
er en hvidhovedet havørn, der
kun lever i Amerika,
den er også Staternes
nationalfugl og
symbol på styrke og frihed.
Over hovedindgangen til
Københavns
Universitet
sidder en
ørn. |
|
|
|
At være
"frisk som en havørn" = være meget
frisk. At "være en ørn til noget = at
være særdeles god til noget. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Kritisk truet". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Korsnæb, lille
(lat.: Loxia curvirostra) |
|
|
Tilhører familien
Fringillidae
(finker)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Næbbet er
kraftigt, næbspidserne krydser hinanden
og er skabt til at få frø ud af kogler.
Hannen er rødlig med brune vinger,
hunnen gulgrøn eller grågrøn. |
|
|
Vingefang
o. 30 cm. Levetid max. 6 år. |
|
|
Lever i
nåleskove. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i Danmark og trækgæst
nordfra. |
|
|
Dens føde
er især frø fra rødgrankogler, men kan
også være frø fra fyrrekogler. |
|
|
Reden
bygger den højt oppe i et gran- eller
fyrtræ. Lægger 3-4 æg. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Landsvale
(lat.:
Hirundo rustica) |
|
|
Tilhører familien Hirundinidae
(svaler)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Blåsort
metalglinsende overside, hvidgul
underside, rustrød pande og strube, sort
bånd over brystet. Næbbet, de korte ben
og fødder er sorte, halen lang og
kløftet. |
|
|
Vingefang
o. 33 cm. Den er en hurtig flyver.
Levetid o. 3 år. |
|
|
Af de tre
svalearter der yngler i Danmark
(landsvale, bysvale, digesvale) er
landsvalen den største og den
talrigeste. Den har vinterkvarter i det
sydlige Afrika. |
|
|
Den
skålformede rede
af mudder og strå er ofte indendørs, den
klines fast i bl.a. loftshjørner eller
på bjælker i stalde, garager og udhuse.
Den får to kuld. |
|
|
Dens føde
er insekter. |
|
|
Der var i gammel tid en
forestilling om, at landsvalerne lå i dvale på bunden af søer og
moser fordi man ikke vidste, at de samlede sig i rørskoven for
at overnatte før de næste morgen var væk og på vej sydpå.
"Der kommer regn, når svalerne flyver lavt", kan der være
noget om fordi, når der er regnvejr på vej flyver insekterne,
svalens føde, lavere og således også svalerne.
"Enlig svale" = enkelt tilfælde. "Én svale gør ingen
sommer", dvs. én svale er ikke ensbetydende med at sommeren
også er her, og at fordi én ting går godt, betyder det ikke
nødvendigvis, at det følgende gør det. |
|
|
Den er Estlands nationalfugl. |
|
 |
|
|
|
|
Lyrehale -
Pragtlyrehale/grå lyrehale
(lat.: Menura novaehollandiae) |
|
|
Tilhører familien Menuridae
(lyrehaler)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den ligner
en fasan. Hannens halefjer danner under
parringsspillet en lyreform. Oversiden
er rødbrun, undersiden gråbrun, næb, ben
og fødder er sorte. |
|
|
Levetid op
til 20 år. |
|
|
Den lever
i skovene i det sydøstlige Australien og
i det sydlige Tasmanien. Den er en
jordlevende fugl og ikke nogen god
flyver, den sover i træer. |
|
|
Fuglen har
kraftige ben, lange tæer og kløer, som
den bruger, når den søger føde som
består af jordlevende insekter, orme,
frøer, edderkopper
og frø. |
|
|
Den kan
imitere andre fugles sang og efterligne
lyden af bl.a. bilalarmer og motorsave. |
|
|
Hannen
er polygam. Han tiltrækker hunnen ved at
synge og danse og ved at kaste halen
frem over kroppen, hans optræden foregår
på nogle små jordhøje, som han har
bygget til formålet.
Hunnen bygger en stor kugleformede rede
på jorden, på sten eller i træstubbe.
Den lægger ét æg og er ene om at ruge og
passe ungerne. |
|
|
|
|
|
|
Lyserød
ara
(lat.:
Ara macao) |
|
|
Tilhører familien Psittacidae
(egentlige
papegøjer)
i ordenen
Psittaciformes (papegøjer). |
|
|
Fjerdragten er overvejende rød (der er
ikke meget lyserødt over den) samt blå
og gul. I ansigtet er hvide fjer. Halen
er lang. |
|
|
Levetid
max. 75 år. |
|
|
Lever i
det nordlige Sydamerika og det sydlige
Mellemamerika. |
|
|
Den er
monogam, lever med sin mage hele livet. |
|
|
Den bygger
rede højt i træstammer. Den yngler hvert
andet år og lægger 2-3 hvide æg. Ungerne
er hos forældrene til de er o. 2 år. Den
kan yngle i fangenskab. |
|
|
Den er
yndet som kæledyr til trods for at den
larmer (skriger højt) og ødelægger ting
og sager med sit kraftige næb. Den kan
lære at tale, når den holdes i
fangenskab. |
|
|
Papegøjeskydning var en
fugleskydningskonkurrence, der blev
opfundet i Frankrig i 1200-tallet, og
det er herfra udtrykket "at skyde
papegøjen" (at være særdeles heldig)
stammer.
I fugleskydning drejer det sig om at
skyde til måls, med bue og pil eller
gevær, efter en træpapegøje på en stang,
kaldet en papegøjestang. Den der skyder
brystpladen (den sidste plade) ned får
titlen "fuglekonge".
H.C. Andersens eventyr "Lille Tuk",
1847: "det var en Fugl af Træ, som nu
kom; det var Poppegøien fra
Fugleskydningen i Præstø". |
|
|
Johannes
Møllehave: "En sømand sendte sin mor en
papegøje i bur. Hun svarede:
"Tak for fuglen, den smagte dejligt".
Han skrev: "Er du tosset, den talte to
sprog!". Hun svarede: "Det kunne den da
bare have sagt":
Papegøjeplade er en
bilnummerplade, som er en mellemting
mellem en hvid og en gul nummerplade. Er
bilen på papegøjeplader, kan den
anvendes til både privat- og
erhvervskørsel. |
|
|
|
|
|
|
Løvsanger
(lat.: Phylloscopus trochilus) |
|
|
Tilhører familien Phylloscopidae
(løvsangere)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Olivengrønlig overside, gulligt bryst,
gråhvid bug, tyndt spidst næb mørkt
foroven og lyst forneden, tynde
lysebrune ben, kort hale. |
|
|
Vingefang
o. 20 cm. Levetid 2-5 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl overalt i Danmark.
Den
overvintrer i Afrika syd for Sahara. |
|
|
Findes i
skove, krat, haver, parker og
sommerhusområder. |
|
|
Dens føde
er insekter og edderkopper. Den synger
mens den fouragerer. |
|
|
Den bygger
en overdækket rede på jorden. Den lægger
5-8 æg. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mudderklire
(lat.:
Actitis hypoleucos) |
|
|
Tilhører familien
Scolopacidae (sneppefugle)
i ordenen
Charadriiformes (mågevadefugle). |
|
|
Brun
overside og strube, hvid underside, lang
hale, korte ben sammenlignet med andre
klirer. Den vipper med bagkroppen, når
den bevæger sig. |
|
|
Vingefang
o. 33 cm. Levetid o. 8 år. |
|
|
Trækfugl i
Danmark (april-september), yngler
sjældent i landet.
"Regionalt
uddød" ifølge
Den Danske
Rødliste.
Udbredt
ynglefugl i det tempererede og
subtropiske Europa og Asien. Den
overvintrer i Afrika omkring Ækvator. |
|
|
Den
fouragerer på jord eller lavt vand, dens
føde er primært insekter og krebsdyr.
Den kan
svømme og dykke. |
|
|
Yngler
ofte ved stenede vandløb, søbredder og
kyster. Reden bygger den i sand eller
grus. |
|
|
Monologen "Mudderkliren" er fra
Cirkusrevyen 1969, hvor Dirch Passer
spiller ornitologen hr. Trane. |
|
|
|
|
|
|
Musvit
(lat.:
Parus major) |
|
|
Tilhører familien Paridae
(mejser)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Dens
fjerdragt er olivengrønlig og gråsort på
oversiden, gullig på undersiden med en
sort midterstribe, hoved og nakke er
sort, og den har hvide kindpletter.
|
|
|
Vingefang
22-25 cm. Levetid o. 3 år. Den er den
største af danske mejser. |
|
|
Almindelig
ynglestandfugl i Danmark. Den er
vurderet "Livskraftig" på
Den Danske
Rødliste. |
|
|
Den ses i
al slags skov, i parker og i haver, hvor
den gerne benytter redekasser. |
|
|
Dens
primære føde er insekter. |
|
|
Den bygger
rede i træhuller, i hulrum og bruger
redekasser. Den lægger o. 12 æg, og får
nogle gange to kuld. |
|
|
|
|
|
|
Musvåge
(lat.:
Buteo buteo) |
|
|
Tilhører familien
Accipitridae (høgefamilien)
i ordenen
Accipitriformes
(rovfugle). |
|
|
Fjerdragten er brunlig med hvide pletter
eller hvidlig med brune pletter. Den
hvide musvåge betegnes børringevåge.
Navnet musvåge er efter dens foretrukne
føde nemlig mus. |
|
|
Vingefang
113-127 cm. Levetid max. 25 år. |
|
|
Almindelig
dansk rov- og ynglestandfugl samt
trækgæst. Den er vurderet "Livskraftig" på
Den Danske
Rødliste. |
|
|
Den kan
ses i det åbne landskab og skove. |
|
|
Føden er
små gnavere (især mus), regnorme,
krybdyr, fugle, padder og ådsler (ofte
dyr der er kørt over). Når den jager
indtager den bl.a. en venteposition,
sidder på en pæl eller i et træ og
venter på byttet, eller den kredser lavt
over åbent land og ser efter et bytte,
som den kan slå ned på. Den kan bevæge
sig langt uden at bruge energi, fordi
den benytter de termiske luftstrømme. |
|
|
Den bygger
rede i et højt træ ud til åbent land,
hvor føden er. Den lægger 2-3 æg. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nattergal
(lat.:
Luscinia luscinia) |
|
|
Tilhører
familien
Muscicapidae (fluesnappere)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Af
udseende gør den ikke meget væsen af
sig, den har en brunlig overside og
gulbrun let spættet underside, halen er
rødbrun. Næbbet er langt og kraftigt. |
|
|
Vingefang
o. 25 cm. Levetid 8-10 år. I Sortemosen
i Gudme på Fyn levede i 2016 en 10 år
gammel nattergal, der var Europas
ældste. |
|
|
Almindelig
yngletrækfugl i Danmark. Yngler i
moser, langs søer og vandløb og i krat.
Den er sjælden vest for den jyske
højderyg, der går fra Viborg og sydpå
til den tyske grænse og danner vandskel
mellem det bakkede Østjylland og det
flade Vestjylland. |
|
|
Dens rede
er placeret på jorden og bygget af græs
og vissent løv. Æggene er olivengrønne. |
|
|
Hannen
synger smukt med høj klar stemme. Sangen
er mest intenst om natten og i
morgentimerne. Der er ikke så mange
fugle, der synger i nattetimerne, så den
kan synge ret uforstyrret og høres af
hunnerne. Trods sin sang hører den til
fluesnapperfamilien og ikke til familien
af sangfugle. |
|
|
H.C. Andersen
"Nattergalen",
1844:
"Og Nattergalen sang saa deiligt, at
Keiseren fik Taarer i Øinene, Taarerne
trillede ham ned over Kinderne, og da
sang Nattergalen endnu smukkere, det gik
ret til Hjertet; og Keiseren var saa
glad, og han sagde, at Nattergalen
skulde have hans Guldtøffef at bære om
Halsen. Men Nattergalen takkede, den
havde allerede faaet Belønning nok."
Kejseren erstatter senere den levende
nattergal med en kunstig nattergal, som
han får i gave, den var overalt besat
med diamanter, rubiner og safirer, men
mekanikken blev med tiden slidt, og den
tilkaldte urmager anbefalede at
kunstfuglen kun måtte synge en gang om
året. Da kejseren ligger for døden
kommer den rigtige nattergal tilbage for
at synge for ham. Den levende fugl kan
noget den med ædelsten besatte kunstfugl
ikke kan, skræmme døden væk.
H.C. Andersens ikke gengældte kærlighed
var til den svenske sangerinde
Jenny Lind,
der blev kaldt "den svenske nattergal". |
|
|
På
Den Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
 |
|
|
|
|
Næsehornsfugl
(lat.:
Buceros rhinoceros) |
|
|
Tilhører familien Bucerotidae
(næsehornsfugle)
i ordenen
Bucerotiformes. |
|
|
Den har et
stort hult orange horn på næbbet, der er
langt og spidst. Fjerdragten er
overvejende sort, halen hvid med sort
bånd. |
|
|
Vingefang
o. 150 cm. Levetid 30-35 år. |
|
|
Lever i
trætoppe i Indonesien, Java, Borneo,
Sumatra, det sydlige Thailand,
Malayahalvøen, Singapore. Den er
Malaysias nationalfugl. Den er monogam. |
|
|
Føden er
primært frugt, men også bl.a. frøer,
fugleunger, æg og insekter. |
|
|
Bygger
rede i et træhul. Når hunnen har lagt æg
(2-4 stk.) lukker hannen reden til, og
hunnen er så buret inde med æg og
derefter med unger og beskyttet mod
rovdyr. Hannen sørger for at levere
føden til de indmurede gennem et lille
hul i reden. Når ungerne bliver større,
bliver der mindre plads til hunnen, og
hun bryder ud af reden, som igen lukkes
til. Nu er ungerne alene og fodres af
forældrene til de
selv er i
stand til at bryde ud. |
|
|
På
IUCNs rødliste over truede arter
er den vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Paradisfugl,
stor
(lat.:
Paradisaea apoda) |
|
|
Tilhører familien Paradisaeidae
(paradisfugle)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Botanikeren Carl Linnæus/von Linné
(1707-1778) kaldte arten
Paradisaea apoda (paradisfugle uden
ben/fødder) fordi de første skind, der
solgtes til Europa blev leveret uden
ben. |
|
|
Hannen har
en skinnende grøn hals, gulligt hoved og
nakke, resten af fjerdragten er rødbrun,
prydfjererne gullige og hvide.
|
|
|
Levetid
5-8 år, op til 30 år i fangenskab. |
|
|
Lever i
det sydvestlige Ny Guinea, Aruøerne og
Indonesien |
|
|
Føden er
frugter, frø og insekter. |
|
|
Hannen er
polygam. Den tiltrækker hunden med en
imponerende opvisning, hvor den
basker hurtigt med vingerne og slår ud
med vinger og prydfjer og hopper og
danser frem og tilbage på træets grene.
Reden er
skålformet, hunnen lægger 1-2 æg og hun
sørger alene for ungerne. |
|
|
På
IUCNs rødliste
over truede arter er den
vurderet "Livskraftig" (svt. ikke truet). |
|
|
|
|
|
|
Pelikan, hvid
(lat.:
Pelecanus onocrotalus) |
|
|
Tilhører familien Pelecanidae
(pelikaner)
i ordenen
Pelecaniformes. |
|
|
Stor fugl
med hvid fjerdragt og stort langt
lyserødligt og gulligt
næb og
herunder en stor strubepose/næbpose,
lange og brede vinger,
kraftige
blegrøde ben. |
|
|
Vingefang
o. 2,25-3,50 meter. En af verdens
største flyvende fugle næst efter
albatrossen. Levetid o. 15 år. |
|
|
Trækfugl.
Er set i Danmark (2019 i Filsø nordvest
for Varde). Tidligere sete hvide
pelikaner er formentlig undsluppet fra
fangenskab. Få yngler i Europa (bl.a. i
Donaudeltaet). Udbredt i især tropiske
og subtropiske områder. |
|
|
Føden er
primært fisk, som den med sit skarpe syn
får øje på og styrtdykker ned og
fanger. |
|
|
Den bygger
rede på jorden. Lægger 1-4 æg. |
|
|
På
IUCNs
rødliste over truede arter er den vurderet "Livskraftig" (svt. ikke truet). |
|
|
|
I
kirkekunsten i middelalderen og senere
ses afbildninger af pelikaner, der
hakker sig selv i brystet for med sit
blod at nære sine unger, dette
sympoliserer Gud, der ofrede sin søn for
menneskeheden. Viste fotos er fra
The Cloisters, New
York og fontehimlen i
Møgeltønder Kirke. |
 |
|
|
|
Den hvide
pelikan Pelle er en figur i den danske
tegneserie "Rasmus Klump". Pelles
næbpose indeholder alt det, de lige står
og mangler. |
|
|
"Det
blæser en halv pelikan" dvs. det blæser
meget (orkan/pelikan).
|
|
|
|
|
|
|
Pirol
(lat.:
Oriolus oriolus) |
|
|
Tilhører familien Oriolidae
(piroler)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Størrelsen
svt. solsortens. Fjerdragten er gul og
sort, det røde næb buer lidt nedad,
vingerne er lange og spidse. Dens sang
lyder som det videnskabelige navn. |
|
|
Vingefang
o. 45 cm. Levetid op til 11 år og op til
14 år i fangenskab. |
|
|
Sjælden i
Danmark, den overvintrer i tropisk
Afrika syd for Sahara. |
|
|
Føden er
insekter og frugter. |
|
|
I Danmark
lever den i løvskove tæt ved kysten. |
|
|
Reden
er dyb og
rund, den er
hængt op
mellem to grene og ligner en hængekøje. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Kritisk truet". |
|
|
|
|
|
|
Påfugl, blå indisk
(lat.:
Pavo
cristatus) |
|
|
Tilhører familien
Phasianidae (fasanfugle)
i
ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Hannen
(hanen/kokken) er blå og kendes på sin
hale/slæb, der har øjepletter, og som
den rejser og spreder som en vifte, når
den vil imponere hunnen. Hunnen (hønen)
er brunlig. Både han og hun har en krone
på hovedet. |
|
|
Vingefang
o. 1 meter. Levetid op til 15 år. |
|
|
I Danmark
er den indført som prydfugl. Udbredt i
Indien og Sydøstasien. Nationalfugl i
Pakistan og Indien. |
|
|
Føden er
insekter, orme, firben, slanger, frø og
frugt. |
|
|
Lever i skovområder eller landskaber med
buske og træer, sover i træer. |
|
|
Den er
polygam. Den har en støjende lyd. |
|
|
Hunnen
står for redebygning (på jorden),
rugning og pasning af ungerne. Den
lægger 4-8 æg. |
|
|
I
oldkristen kunst symbol på opstandelse
og evigt liv. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-3 |
Blå
indisk
påfugl
(lat.
Pavo
cristatus),
Tivoli,
København. |
|
4 |
Påfuglehøne
med kyllinger.
|
|
5-6 |
Hvid ell. albino påfugl
(lat. Pavo cristatus). Dens fjer er
hvide på grund af en genetisk mutation,
leucisme, dvs. et delvist tab af
pigmentering og forskellig fra
albinisme. |
|
7 |
Pantomimeteatret med
påfugletæppet. Teatret er tegnet af
arkitekten Jens
Vilhelm Dahlerup i
1874,
Tivoli,
København. Et nyt påfugletæppe er opsat
i 2024, det er designet af
H.M. Dronning
Margrethe. |
|
8 |
Brahmas hustru
Sarasvati,
gudinde for visdom, kunst, musik og
litteratur, ses fremstillet med fire
arme og et strengeinstrument, foran
hende sidder en påfugl og ser op på
hende, den kan symbolisere
"slangeæderen", der besidder evnen til
at kunne få det forgiftede menneske til
at se den strålende fjerdragt, dvs.
oplysningens glæde. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ravn
(lat.: Corvus corax) |
|
|
Tilhører familien
corvidae (kragefugle) i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Sort fugl
med kraftigt næb og kileformet hale. |
|
|
Vingefang
op til 1,5 meter. Levetid 10-15 år. |
|
|
Ynglestandfugl i Danmark. Den blev
fredet i 1960. |
|
|
Føden er
bl.a. ådsler, æg og unger, den er stort
set omnivor (dvs. den æder alt), og den
hakker øjnene ud på byttet. Et ordsprog
lyder "Den ene ravn hakker ikke øjet ud
på den anden", dvs. at ligesindede ikke
skader hinanden. "Naturens skraldemænd"
er en betegnelse, der anvendes om både
ravn og
krage. |
|
|
Den er
monogam. Reden bygges højt oppe i et
træ. Den lægger 4-7 æg. Den får et kuld
om året. |
|
|
Odins
ravne
Hugin (tanke)
og Munin (erindring) sidder på hans skuldre. Hver
morgen flyver de ud i verden og vender
om aftenen tilbage med nyheder. Se
nordisk mytologi. |
|
|
"Stjæle
som en ravn", fordi det er sagt
om ravnen, at den stjæler ting der
skinner som mønter og sølvtøj.
"Ravnemor", dvs. en mor
som forsømmer sine børn, og hentyder til
en gammel forestilling om at ravnen
smider nogle af sine unger ud af reden.
Ifølge gammel overtro er ravnen en
ulykkesfugl.
Ravnebanneret eller Danibrók
(sort ravn på rød baggrund) var det
danske flag før
Dannebrog
den 15. juni 1219 faldt ned fra himlen.
Valravn
er en betegnelse, der anvendes i
folkeviser om et menneske, der er
forvandlet til en ravn og kun kan
forløses ved at drikke menneskeblod.
Digtet "Valravnen" af Adam
Oehlenschläger. |
|
 |
|
|
|
Ravn (lat.:
Corvus corax). |
|
|
 |
|
|
|
Natravn
(lat.: Caprimulgus Europaeus). |
|
|
|
|
|
|
Rød glente
(lat. Milvus milvus) |
|
|
Tilhører familien Accipitridae
(høge, ørne, glenter)
i ordenen Falconiformes
(dagaktive rovfugle). |
|
|
Rød glente
var i 1800-tallet almindelig i hele
Danmark, men især udlægning af
forgiftede ådsler og beskydning
resulterede i, at den forsvandt som
ynglefugl i slutn. af 1920'erne. I
1970'erne genindvandrede den til Danmark,
og bestanden har siden langsomt bredt
sig. Den er som alle andre rovfugle nu
fredet. Se
jagten på
rovfuglene. |
|
|
Hvidligt
hoved, smal kløftet hale, lange smalle
vinger. Mørkerød fjerdragt. |
|
|
Vingefang
o. 150-165 cm. Levetid max. o. 10 år. |
|
|
Kan være
både
ynglefugl og trækgæst. Kan overvintre
hvis den danske vinter er mild. |
|
|
Er
ådselsæder, men tager også levende bytte
som bl.a. kragefugle. |
|
|
Den ses i
åben kuperet terræn med skove, dyrkede
marker og vandområder og langs
motorveje, hvor dens bytte er overkørte
dyr. Tidligere søgte den møddinger, hvor
der lå døde dyr. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
 |
|
|
|
Rød glente
(lat. Milvus milvus). |
|
 |
|
|
|
Sort
glente
(lat. Milvus migrans). Sjælden
gæst i Danmark. |
|
|
|
|
|
|
Rødkælk/rødhals
(lat.:
Erithacus rubecula) |
|
|
Tilhører familien Muscicapidae
(fluesnappere)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Navnet
"rødhals" svarer til fuglens røde
hals/bryst. Bugen er lysegrå. Ryg og
vinger gråbrune. Den har store øjne og
tynde ben.
Navnet "rødkælk" stammer fra fuglens
tyske navn
Rotkelchen
(rødstrube. Kehle = strube). |
|
|
Almindelig
i Danmark. Lever i parker, haver, skove
og krat. Den synger året rundt. Både
hannen og hunner synger. |
|
|
Vingefang
o. 20 cm. Levetid o. 2 år. |
|
|
Trækfugl.
Kan overvintre i Danmark når vinteren er
mild. |
|
|
I monologen
"Mudderkliren" fra Cirkusrevyen 1969,
hvor Dirch Passer spiller ornitologen
hr. Trane,
kalder han
rødkælken for en "Maoistisk
vintersportsfugl". |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sangdrossel
(lat.: Turdus philomelos) |
|
|
Tilhører familien
Turdidae
(drosselfugle)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Brunlig
fugl med sorte pletter på det hvide
bryst. |
|
|
Længde o. 23 cm. Vingefang o. 35 cm.
Levetid max. 17 år. |
|
|
Almindelig
yngletrækfugl Danmark, den har
vinterkvarter i Sydvesteurope og
Nordafrika. Den er en
forårsbebuder. |
|
|
Reden er
skålformet, dyb og glat. Æggene er
blålige med mørke pletter. |
|
|
Dens føde
er bl.a. snegle, og for at komme ind til
sneglen slår den huset mod en sten. |
|
|
|
|
|
|
Sanglærke
(lat.: Alauda arvensis)
- Danmarks nationalfugl fra
1960-1984 |
|
|
I 1960
udnævnte Undervisningsministeriet
sanglærken til
Danmarks nationalfugl. I 1984
blev
knopsvanen
landets nationalfugl, hvilket
blev afgjort ved en seerafstemning i
DR-programmet "Dus med dyrene". |
|
|
Tilhører familien Alaudidae
(lærker)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Den har en
brunspættet overside, undersiden er lys
grålig,
gråbrun
hals og bryst med mørkebrune pletter.
Fjererne på issen kan den rejse til en
lille top, der ikke er så lang og spids
som toplærkens. Næbbet er lyst og kort
og buer lidt nedad.
Den har en lang bagklo. |
|
|
Vingefang
o. 35 cm. Levetid max. 8 år. |
|
|
Sanglærken
er en af de mest almindelige ynglefugle
i Danmark (efter sorlsort og bogfinke).
Den er en
vejrfugl/vejrtrækker, dvs. en
trækfugl der trækker frem og tilbage alt
efter hvordan vejret er.
Den overvintrer hvis den danske vinter
er mild,
de fleste
overvintrer syd for Danmark. |
|
|
Den holder
især til i det åbne land - heder,
strandenge og klitter, og på det dyrkede
økologiske land. Den ses ikke i træer og
buske. |
|
|
Rede af
græs på jorden, skjult i lav vegetation
på marker og enge og ikke nær træer,
hvor kragefugle kan holde udkig efter
bytte. |
|
|
Hannen
slår/fløjter triller. Sangen udføres
flyvende (sangflugt), den står næsten
stille i luften mens den synger. Hunnen
synger også, men fra jorden.
Den er en forårsbebuder, som det også
fremgår af Christian Richardt sang fra
1868 "Velkommen, Lærkelil! Jeg veed ej
Strengespil, så sødt og reent og
jublende saa vide, som disse Tonedrag,
de glade Klokkeslag, der ringe Vaaren
ind ved Vintertide". |
|
|
"Er det lærkefuglen, som
kvidrer derude?" er det spørgsmål
Thorvald stiller til Nora i "Et
dukkehjem", 1879, af Henrik Ibsen. Et af
Noras mange kælenavne er "lærkefugl".
"Jeg ved en lærkerede", 1921, tekst
af Harald Bergstedt, melodi af Carl
Nielsen.
"En lærke letted" (også "Danmark
Frit"), 1945, sang om Danmark befrielse,
af Mads Nielsen, apoteker i Kolding.
Melodi af Mathias Christensen. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Næsten truet". |
|
 |
|
|
|
|
Skovsneppe (lat.:
Scolopax rusticola) |
|
|
Tilhører familien Scolopacidae
(sneppefugle)
i ordenen
Charadriiformes (mågevadefugle). |
|
|
Buttet
kortbenet vadefugl med fjerdragt i brune
farver svt. skovbundens visne blade.
Stort hoved, store øjne som sidder højt
og langt tilbage på hovedet, langt næb. |
|
|
Sneppen
har behov for fugtige og sumpede områder
for at kunne finde føde. Dens foretrukne
føde er
regnorme,
som den tager op af jorden med sit lange
næb. |
|
|
Vingefang
o. 60 cm. Levetid 10-12 år. |
|
|
Almindelig
i Danmark som ynglefugl og trækfugl. Kan
overvintre i milde vintre. |
|
|
Parringsflugt udføres af hannen når den
skal finde sin mage, dvs. aftentræk i
skumring eller ved daggry og samtidig
udstødes lyde, den knorter og pister. |
|
|
Reden er
en fordybning i skovbunden
f.eks. op til foden af et træ, men den
kan også ligge helt åbent på skovbunden
eller under små træer og buske. |
|
|
Sneppen er
vanskelig at skyde, den er lynhurtig og
flaksende i sin flugt. |
|
|
Sneppefald
betyder at der i efteråret (okt.-nov.)
kan vrimle med snepper i et bestemt
område. Den trækker om natten og falder
pludselig nærmest ned fra himlen.
Snepper skal skydes for stående hund,
dvs. hunden afsøger terrænet og opsporer
vildtet og bliver stående stille, tager
stand, på færten af vildt.
Penselfjer er de o. 3 cm lange
yderste svingfjer, der er et yndet
jagttrofæ. |
|
|
Det er en
gammel tradition omkring sneppejagt, at
jagtlederen overrækken sneppen i sin
jagthagt til skytten som, for at ære
den, kysser den på brystet (og ikke i
kloakken). I serien "Badehotellet",
S2:E7, "Stormen", siger Grev Ditmar til
hr. Aurland: "De skal vide, at når de
nedlægger deres første sneppe, så skal
de kysse den i kloakken". Således kan
hr. Aurland blive til grin.
På vildtparaden rangerer sneppen højest,
den placeres i første række, dvs. før
hjortevildt. Den er det ædleste af alt
fuglevildt, det fornemste bytte. |
|
|
Ifølge
sagnhistorier er sneppen magisk, en
troldfugl. Dens flugt er uforudsigelig. |
|
|
|
|
|
|
Solsort
(lat.:
Turdus merula) |
|
|
Tilhører familien
Turdidae (drosselfugle)
i
ordenen Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Hannens
fjerdragt er sort, hunnens mørkebrun.
Næbbet er orange. |
|
|
Vingefang
o. 35 cm. Levetid o. 2 år. |
|
|
En af de
mest almindelige fugle i Danmark,
yngler overalt i landet.
Primært
standfugl. I Sverige er den
nationalfugl. |
|
|
Den findes
især i beboede områder, i villahaver
samt i parker. |
|
|
Føden er
bl.a. regnorme, snegle, insekter og
nedfalden frugt. |
|
|
Reden
bygger den bl.a. under tagudhæng, i
træer og i buske. Lægger 3-5 blågrønne
æg med brune pletter. Den får normalt to
kuld. |
|
|
Hannen
synger smukt, oftest fra et højt punkt,
et træ eller en bygning. Den kan
efterligne lyde, bl.a. er den hørt
fløjte lyden af en ambulance under
udrykning og "I'm a Barbie girl" dvs.
begyndelsen på popgruppen Aqua's sang
"Barbie Girl". |
|
|
I
digtsamlingen "Trækfuglene",
1838,
af Steen. Steensen Blicher indgår
digtet "Solsorten", der begynder
således: "Fløjtetoner elskovsømme,
bløde, Naae mit Hjerte. Mon af
Nattergalen, lille Søde! Du dem lærte?
"Tykke solsorthan med din gule sabel,
flyv dog af sted til et forårs-land.
Tænk dig at være ved solnedgang helt
nede over Neapel!" fra
sangen "Gråvejr, hundekoldt", 1936, af
Mogens Lorentzen. |
|
|
|
|
|
|
Spurvehøg
(lat.:
Accipiter nisus) |
|
|
Tilhører familien
Accipitridae (høgefugle) i
ordenen Accipitriformes
(rovfugle). |
|
|
Hannen har
blågrå overside, hunnens er brunlig.
Undersiden er hos begge lys med mørke
tværstriber. Halen, ben og kløer er
lange. Hunnen er større end hannen. |
|
|
Vingefang
op 55-70 cm. Levetid normalt 5-7 år,
max. 20 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i Danmark. Hovedparten er
standfugle. |
|
|
Ses i
skove, byer og villakvarterer. |
|
|
Føden er
primært fugle, og småfugle (op
til solsortestørrelse) for den mindre
han.
Den jager fra et træ, hvor den er godt
gemt og overrasker sit bytte med hurtige
angreb. |
|
|
Den er
monogam.
Reden
bygges i nåletræers grene tæt på
stammen. Lægger 4-5 æg. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
|
|
|
|
|
Stillits/Stillids (lat.:
Carduelis carduelis) |
|
|
Tilhører familien
Fringillidae
(finker) i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Hovedet er
rødt, hvidt og sort. Oversiden brunlig,
vingerne sorte med gult bånd, undersiden
er hvidlig og brunlig.
Næbbet er
lysegråt, spidst og kraftigt. |
|
|
Vingefang
21-25 cm. Levetid o. 2 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i Danmark, stand- og trækfugl. |
|
|
Føden er
primært frø fra bl.a. tidsler. |
|
|
Den kan
ses i det åbne land, hvor der er buske
og træer og i udkanten af skove samt i
haver. |
|
|
Reden
bygger den højt i et træ. Lægger 4-6 æg.
Den kan have to kuld. |
|
|
"Stillids",
1654, maleri af den hollandske maler
Carel Fabritius, der var elev af
Rembrandt. |
|
|
|
|
|
|
Stor flagspætte
(lat.:
Dendrocopos
major) |
|
|
Tilhører familien Picidae
(spætter)
i ordenen Piciformes
(spættefugle). |
|
|
Fjerdragten er hvid og sort, undergumpen
rød. Kraftigt mørkt næb. Hannen har en
rød nakkeplet. |
|
|
Vingefang
37 cm. Levetid 5-10 år. |
|
|
Almindelige ynglefugl i Danmark og den
mest almindelige af de danske spætter.
Den er en standfugl. |
|
|
Føden er
insekter, larver, pupper, fyr- og
grankogler samt andres æg og unger. |
|
|
Hannen
trommer
med næbbet
på grene og træstammer for at lokke
hunnen til og markere sit territorium.
Den ses især i blandskov. |
|
|
Reden
udhugger den højt i et træ. Lægger 4-7
æg. |
|
 |
|
|
Stor flagspætte
(lat.: Picus major). |
|
 |
|
|
|
Sortspætte
(lat.:
Picus martius). |
|
 |
|
|
|
Grønspætte
(lat.:
Picus Viridis). |
|
|
|
|
|
|
Stork, hvid
(lat.:
Ciconia ciconia) |
|
|
Tilhører familien Ciconiidae
(storke)
i ordenen
Ciconiiformes (storkefugle). |
|
|
Fjerdragten er sort og hvid, næbbet er
stort og rødt og benene lange og røde. |
|
|
Den
klaprer/knebrer med næbbet. "Storken
klaprer på bondens tag" står der i
Ingemanns sang "Storken sidder på
bondens tag".
I
H.C. Andersens
eventyr "Storkene", 1839, står om
storkefaderen: "Næbbet knebrede han med,
som var det en lille Skralde". |
|
|
Vingefang
195-215 cm. Levetid o. 25 år, max. 40
år. |
|
|
Den bygger reder i træer, på skorstene,
på tage, høje pæle og master nær fugtige
og vandrige områder
- dens primære føde er frøer og padder.
Hunnen lægger o. 4 æg.
Citater
fra H.C. Andersens eventyr "Storkene",
1839: "Storkemoderen sad i Reden hos
sine fire smaa Unger, der stak Hovedet
frem med det lille sorte Næb, for det
var ikke blevet rødt endnu". ...
"Storkefaderen kom flyvende hver Dag med
pæne Frøer, smaa Snoge og alt det
Storke-Slikkeri, han kunde finde!"
Bor man i områder hvor storken kan finde
føde, kan man opsætte sin egen
storkerede på sit hustag hvor selve
stativet kan være et gammelt vognhjul
eller et hjullignende stålstativ. |
|
|
I
1700-1800-tallet var storken en udbredt
ynglefugl i Danmark. I 2008 blev den
hvide stork erklæret uddød som ynglefugl
af Dansk Ornitologisk Forening.
Intensiv
landbrug har forringet dens
levesteder. Den er vendt tilbage som
sjælden ynglefugl. |
|
|
Storkene
flyver normalt sydpå i slutningen af
august/begyndelsen af september. I
Afrika har storken ifølge H.C. Andersen
lært at tale ægyptisk: "nede i de grønne
Enge, og der gik Storken paa sine lange,
røde Been og snakkede ægyptisk, for det
Sprog havde han lært af sin Moder" (Den
grimme Ælling, 1844). Så storken
pyramiderne i Giza og fandt den føde i
Nilen spørger
B.S. Ingemann i sin børnesang fra 1842:
"Stork, Stork, Langeben! Hvor var du saa
længe? Saa du Kong Faraos høje Sten? Gik
du paa Nilstrømmens Enge?". |
|
|
I følge
gammel overtro:
Storken kommer med de små børn. "Stork,
Stork, Fagre smaa bringer du vor Moder.
Er det en Søster med øjne blaa eller en
lille Kærbroder?" (B.S. Ingemann
"Stork,
Stork, Langeben",
1842).
Storken symboliserer bl.a. lykke,
en storkerede på taget af huset betyder
lykke for husets beboere og beskyttelse
mod ildebrand.
Man mister forstanden, hånden visner og
ulykker rammer, hvis man afliver en
stork, der engang har været en gejstlig
person.
På tikronesedlen fra 1952 var et portræt
af
H.C. Andersen og en storkefamilie i
en rede. |
|
|
Ribe
er/var storkenes by. Der har ikke været
storkeunger siden 2004, og stadig i 2024
har der kun være strejfende storke forbi
rederne i Ribe og omegn. |
|
|
Storkespringvandet,
Amagertorv, København. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Kritisk truet". |
|
 |
|
|
|
Ved
siden af storken ses en
mandarinand
(Aix
galericulata). |
|
|
 |
|
|
|
"Storken sidder på bondens tag",
tekst af B.S. Ingemann, 1837. Melodi af
C.E.F. Weyse. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Struds/afrikansk
struds
(lat.:
Struthio camelus) |
|
|
Tilhører familien Struthionidae
(strudse)
i ordenen
Struthioniformes (strudsefugle). |
|
|
Tung fugl,
stor krop, lille hoved, store øjne, lang
nøgen hals og lange kraftige ben. |
|
|
Verdens
største fugl (op til 2,5 meter høj). Kan
ikke flyve, men er en hurtig løber (op
til 70 km/t). Der afholdes
strudsevæddeløb på afrikanske
strudsefarme. |
|
|
Levetid
20-30 år, max. 50 år. |
|
|
Lever i
flokke på den afrikanske savanne. |
|
|
Føden er
frø, blade, blomster, græs, insekter og
krybdyr. |
|
|
Lægger 6-8
store æg i en fordybning. Hunnen ruger
om dagen, hannen om natten. Strudsens
unger kaldes kyllinger. |
|
|
Det er en myte, at strudsen
stikker sit hoved i jorden når
den vil gemme sig, det kan fra
afstand se sådan ud, når den
græsser. Når strudsen vil gemme
sig/være mindre synlig lægger
den sig fladt ned.
Strudsefjer anvendes f.eks. som
pynt og på vifter og støvkoste.
Strudseskind anvendes til bl.a.
tasker.
Strudsekød kan i Danmark købes
på strudsefarme. Strudsen blev
aldrig en succesfuld
nicheproduktion i dansk
landbrug, der var ingen salg i
strudsekød.
Ét strudseæg svt. ca. 25
hønseæg, og har man tænkt sig at
koge det, tager det godt en time
før det er hårdkogt. |
 |
|
|
 |
|
|
|
|
Stær
(lat. Sturnus vulgaris) |
|
|
Tilhører familien Sturnidae
(stære)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Metalglinsende fjerdragt sort med små
lyse pletter på rygsiden. Halen er kort.
Næbbet gult, men sort når den skifter
til vinterdragt. |
|
|
Vingefang
op til 42 cm. Levetid max. 22 år. |
|
|
Almindelig
i hele Danmark.
Størstedelen af bestanden er trækfugle. |
|
|
Søger føde
på åbne arealer som enge og græsplæner. |
|
|
Bygger
rede i bl.a. gamle hule træer, under
tagskæg eller i opsatte stærekasser. Den
lægger 5-6 blågrønne æg. |
|
|
Hannen
synger smukt. "Hør den lille stær, den
er åh, så fornøjet" lyder første linje i
børnesangen skrevet i 1920'erne af
Harald Bergstedt. |
|
|
Stæren var
den første fugl, der blev ringmærket
(1899). Viden om fuglens trækruter,
levealder og dødsårsag kan fås ved at
ringmærke den, og dvs. sætte en ring af
letmetal med indgraverede data om dens
ben. |
|
|
"Stærekassen",
er navnet på skuespilhuset ved
Det Kgl. Teater.
|
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
|
|
 |
|
|
|
Stær (lat.
Sturnus vulgaris). |
|
 |
|
|
|
Vandstær (lat.
Cinclus cinclus). Den er
Norges nationalfugl. |
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
Sort Sol i Tøndermarsken. Flokke
af stære der omkring solnedgang
formørker solen når de samles for at
overnatte i rørskoven i marskens
vådområder. Kan ses om foråret og om
efteråret. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tjur
(lat.:
Tetrao urogallus) |
|
|
Tilhører familien
Phasianidae (fasanfugle) i ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Hannen er
blåsort, vingerne brune, hunnen er
brunlig med hvide pletter. Begge har en
rød plet over øjet. Hannen er dobbelt så
stor som hunnen. Halen kan spredes ud
som en vifte. |
|
|
Vingefang
op til o. 120 cm. Levetid o. 10 år. |
|
|
Lever i
nåle- og løvskove i Nordeuropa (ikke i
Danmark) og Asien. |
|
|
Hunnen
bygger reden under et træ eller busk.
Lægger 5-8 æg. |
|
|
Føden er
insekter, bær og planter. |
|
|
|
|
|
|
Tornirisk
(lat.: Linaria cannabina) |
|
|
Tilhører familien
Fringillidae
(finker)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Lille
gråbrun finke med lang hale. Svingfjer
og halefjer er sorte med hvide kanter.
Hannen har
rød pande og bryst. |
|
|
Vingefang
o. 23 cm. Levetid o. 2-8 år. |
|
|
Trækfugl
og
almindelig
i Danmark. Lever og yngler i det åbne
land med krat og buske.
Kan
overvintre i Danmark i milde vintre. |
|
|
Reden
bygger den i buske eller træer. |
|
|
|
I Charles Dickens roman fra 1840
"Nelly og hendes bedstefar",
har Nelly en fattig tornirisk i
bur, som hun efterlader til sin
eneste ven Kit. |
|
Tornirisk i "Badehotellet".
Badehotellet S2:E3 "Sønnen fra
Amerika". Grosserer Madsen og
Max Berggren mødes på stranden
med ingeniør Rønn fra
amtsgården. Rønn har medbragt
sin fuglekikkert og får øje på
en tornirisk og siger: "Der er
du! Dig har jeg kunnet høre
længe din lille frækkert, jeg
ved ikke om d'herrer har lyst
til at se med, det er en bette
tornirisk, den sidder lige
dernede ... og ham der, han har
haft stor succes hos damerne, ja
det kan man se på det røde på
brystet, jo flere damer han har
besøgt, jo rødere bliver han på
brystet, det er forunderligt med
den natur, det er jo meget godt
vi andre ikke bliver afsløret på
samme måde, når vi har været på
damebesøg, det kunne være kønt
hvad?". |
|
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Livskraftig". |
|
|
|
|
|
|
Tukan/kæmpetukan/Peberfugl
(lat.: Ramphastos toco) |
|
|
Tilhører familien Ramphastidae
(tukaner)
i ordenen
Piciformes (spættefugle). |
|
|
Fjerdragten er sort og hvid,
undergumpen er rød, næbbet er enormt,
det er hult og gulorange med sort
aftegning på spidsen,
halen
lang, fødderne kraftige. |
|
|
Levetid
12-20 år. |
|
|
Lever i
Sydamerikas tropiske skove. |
|
|
Altædende. |
|
|
Lægger 2-4
æg i et træhul. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Natugle
(lat.:
Strix aluco) |
|
|
Tilhører familien Strigidae (de
egentlige ugler)
i ordenen
Strigiformes (ugler). |
|
|
Fjerdragten er rødbrun eller gråbrun med
mørke striber, hovedet er stort og kan
drejes næsten helt rundt, øjnene er
store og sorte. |
|
|
Vingefang
op til o. 1 meter. Levetid max. 21 år. |
|
|
Natuglen
er den mest almindelige ugle i Danmark,
og er som navnet siger et natdyr, og den
har et skarpt syn og god hørelse. Den er en standfugl. |
|
|
Føden er
primært mus, men også bl.a. småfugle,
regnorme og insekter. |
|
|
Den yngler
især i Østjylland og på Øerne (Bornholm
undtaget, for der findes den ikke), og
den er ikke hyppigt forekommende i
Vestjylland. Den ses i ældre løvskove.
Som rede bruger den et hulrum i
et træ,
en forladt rede eller en
ugleredekasse.
Lægger 2-4 æg, nogle år ingen. |
|
|
Hannens
tuden er en uhyggelig lyd. Hunnen
skriger. Det siges uglen varsler snarlig
død for en person i det hus på hvis tag
der sidder og tuder. |
|
|
På
Den Danske Rødliste
er den vurderet "Livskraftig". |
|
|
|
|
|
|
1 |
Stor hornugle (lat.: Bubo
bubo). |
|
2 |
Sneugle
(lat.: Bubo
scandiacus). |
|
3 |
Skovhornugle
(lat.: Asio otus). |
|
4-5 |
Boghandlerskilte,
Randes og
Den Gamle By,
Aarhus. |
|
|
|
|
|
|
Undulat
(lat.:
Melopsittacus undulatus) |
|
|
Tilhører familien Psittacidae
(egentlige papegøjer)
i ordenen
Psittaciformes (papegøjer). |
|
|
Stammer
fra Australien. |
|
|
Den lille
vilde papegøje er grøn, hovedet gult, og
på hoved og vinger er sorte aftegninger,
halefjererne er grønblå. Hannes vokshud
(o. næseborene) er blå, hunnens oftest
brun.
Den lever i flokke i åbent land.
Reden
bygger den i et træhul. Lægger 4-7 æg. |
|
|
Vingefang
o. 25 cm. Levetid 10-14 år. |
|
|
I Danmark
er den en kælefugl eller selskabsfugl,
der lever i et bur eller voliere, og
dens forskellige farver er fremavlet.
Dens føde
er frø. Den kan lære at sige ord. Den
kan let gøres håndtam. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vagtel
(lat.:
Coturnix coturnix) |
|
|
Tilhører familien
Phasianidae (fasanfugle) i ordenen
Galliformes (hønsefugle). |
|
|
Lille
kompakt hvidbrunlig spættet fugl med
kort hale og lange vinger. Kan
forveksles med en agerhønsekylling.
|
|
|
Vingefang
o. 33 cm. Levetid 2-3 år. |
|
|
Den er en
sjælden ynglefugl i Danmark. Den
overvintrer i tropisk Afrika. |
|
|
I Danmark
lever den i lav græsvegetation,
den er sky
og en hurtig løber, og en man sjældent
ser, men i stedet hører dens fløjten. |
|
|
Føden
er primært frø, insekter og larver.
|
|
|
Reden er
en lille fordybning i jorden. Den lægger
o. 10 æg.
|
|
|
Vagtler og
deres små æg er en delikatesse. |
|
|
GT, Fjerde
Mosebog 11,31-32: "Da brød en storm fra
Herren løs; den drev vagtler ind
over lejren fra havet og kastede dem til
jorden i et lag på to alen over et
område så stort som en dagsrejse på alle
sider af lejren. Og folket samlede
vagtler hele den dag og hele natten og
hele næste dag; det mindste, nogen
samlede, var ti homer [måleenhed]. De
bredte dem ud rundt om lejren. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Næsten truet". |
|
|
|
|
|
|
Vandrefalk
(lat.:
Falco peregrinus) |
|
|
Tilhører familien Falconidae
i ordenen
Falconiformes. |
|
|
Den
"vandrer", dvs. trækker langt, til den
sydlige halvkugles kontinenter. |
|
|
Oversiden
er blågrå, undersiden hvid med sorte
tværbånd, halsen hvid, sort kalot. |
|
|
Vingefang
op til 1 meter (hannen) og for hunnens
vedkommende op til o. 1,10 meter. Levetid
12-15 år. |
|
|
Fåtallig
ynglefugl i Danmark. Genindvandrede i
2001 som ynglefugl på Møns Klint. |
|
|
Føden er
primært andre mellemstore fugle (bl.a.
duer, ænder, drosler), som den i høj
fart styrtdykker efter. Den er en af
verdens hurtigste fugle. |
|
|
Reden
bygges primært på klipper og klinter.
Den kan bo i redekasser på høje
bygninger.
Lægger 2-3 æg. |
|
|
På
Den
Danske Rødliste
er den vurderet "Sårbar". |
|
 |
|
|
|
|
Vandrefalk
(lat.: Falco peregrinus). |
|
|
 |
|
|
Tårnfalk (lat.:
Falco tinnunculus). |
|
|
|
|
|
|
Vipstjert,
hvid
(lat.:
Motacilla alba) |
|
|
Tilhører familien Motacillidae
(pibere og vipstjerter)
i ordenen
Passeriformes (spurvefugle). |
|
|
Fjerdragten er hvid, grå og sort, hale
og ben er lange. Den vipper med
stjerten/halen, og den er en hurtig
løber. |
|
|
Vingefang
25-30 cm. Levetid max. 12 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl
og
trækgæst
i Danmark. |
|
|
Ses på
åbent land, i lysninger i skove, på
strande, i haver, ved bondegårde. |
|
|
Føden er
insekter. |
|
|
Reden
bygger den bl.a. i udhuse, brændestabler
eller under tagsten. Den lægger 5-6 æg. |
|
|
Ifølge
gamle vejrvarsler, så er vinteren for
alvor slut, når vipstjerten kommer, og
når den kommer hjem til gården, kommer
der regn, og den siges at være en
forårsbebuder. |
|
|
Den er
Letlands nationalfugl. |
|
|
|
 |
|
|
Hvid vipstjert
(lat.: Motacilla alba). |
|
|
|
 |
|
|
|
Rødstjert (lat.:
Ruticilla phoenicurus). |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Sanglærke (lat.: Alauda arvensis) og
den hvide vipstjert (lat.: Motacilla
alba). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gråand
(lat.: Anas
platyrhynchos) |
|
|
Tilhører familien Anatidae
(egentlige andefugle)
i ordenen
Anseriformes (andefugle). |
|
|
Hannens
(andrikkens) fjerdragt er grå, hovedet
grønt, næbbet gult, hvid halsring, brunt
bryst, sort gump. Hunnen (anden) er
spraglet brunlig, næbbet er mørkt. Hos
begge er fødderne orange. Det er hunnen,
der siger "rap". |
|
|
Vingefang
op til 1 meter. Levetid op til 20 år. |
|
|
Almindelig
ynglefugl i Danmark, og den mest
almindelige and i landet.
Den
betegnes også vildand eller moseand.
Opdrættes og udsættes til jagt. Den er
primært en standfugl. |
|
|
Den er en
svømmeand, dvs. at dens ben sidder langt
tilbage på kroppen (grunden til den
vralter). Den henter sin føde i
vandoverfladen. Den dykker sjældent. |
|
|
Lever i
parker og vådområder. |
|
|
Føden er
vandplanter og smådyr. Ænder i parksøer
kan blive fodret med franskbrød, der
ikke er godt for dem, det er som meget
fastfood uden nogen næringsværdi. |
|
|
Reden
bygges skjult på jorden eller i et
andehus. Den lægger 10-12 æg. |
|
|
H.C.
Andersen "Den grimme
Ælling". |
|
|
|
|
|
|
1 |
Rødhovedet and
(lat.:
Netta rufina). |
|
2-3 |
Rustand
(lat.:
Tadorna ferruginea). |
|
4 |
Krikand (lat.: Anas Crecca),
grøn maske.
Gråand (lat.:
Anas platyrhynchos),
grønt hoved. Tegning
af Niels Tirén,
1927.
|
|
5 |
Andehuse i
Tivolisøen,
Tivoli,
København. |
|
6-7 |
Andehuse,
Nordby,
Samsø. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
ORDEN |
Accipitriformes
(rovfugle)
Anseriformes (andefugle)
Apodiformes (sejlere)
Bucerotiformes
Charadriiformes (mågevadefugle)
Ciconiiformes (storkefugle)
Columbiformes (duefugle)
Coraciiformes
(skrigefugle)
Cuculiformes (gøgefugle)
Falconiformes
(dagaktive rovfugle)
Galliformes (hønsefugle)
Passeriformes (spurvefugle)
Pelecaniformes
(pelikanfugle)
Phoenicopteriformes
Piciformes (spættefugle)
Procellariiformes (stormfugle)
Psittaciformes (papegøjer)
Sphenisciformes
Strigiformes (ugler)
Struthioniformes (strudsefugle) |
|
|
FAMILIE |
Accipitridae
(høge, ørne, glenter) (høgefamilien)
Alaudidae (lærker)
Alcedinidae (isfugle)
Anatidae (egentlige andefugle, ænder,
gæs, svaner)
Ardeidae (hejrer)
Bucerotidae
(næsehornsfugle)
Cacatuidae (kakaduer)
Cathartidae (vestgrippe)
Ciconiidae (storke)
Columbidae (duer)
Coraciidae (ellekrager)
Corvidae (kragefugle)
Cotingidae (kotingaer)
Cuculidae (gøgefamilien)
Diomedeidae
eller Albatrosser (store havfugle)
Falconidae
Fringillidae
(finker)
Laridae
(mågefugle)
Menuridae (lyrehaler)
Meropidae (biædere)
Motacillidae (pibere og vipstjerter) |
Muscicapidae (fluesnappere)
Oriolidae (piroler)
Paradisaeidae (paradisfugle)
Paridae (mejser)
Passeridae (spurve)
Pelecanidae (pelikaner)
Phasianidae (fasanfugle)
Phylloscopidae (løvsangere)
Picidae (spætter)
Psittacidae (egentlige papegøjer)
Regulidae (fuglekonger)
Scolopacidae
(sneppefugle)
Spheniscidae (pingviner)
Strigidae (de egentlige ugler)
Struthionidae (strudse)
Sturnidae (stære)
Trochilidae (kolibrier)
Troglodytidae (smutter)
Turdidae (drosselfugle)
Upupidae (hærfugle) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg){kind=small}
.jpg){kind=small}
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=link}
.jpg){kind=link}
