|
|
Unionskonge.
Konge af Danmark 1440-48. Konge af Norge 1442-48. Konge af
Sverige 1441-48. Nevø af Erik 7. af Pommern. Christoffer formåede
at have et godt forhold til unionslandenes rigsråd, der havde den reelle
magt, og derved styrkede han kongemagten.
I Danmark stoppede han de bondeoprør, som var medvirkende til Erik af
Pommerns afsættelse og ophold på Gotland hvor han befattede sig med
sørøveri og samtidig lagde planer for sin tilbagevenden til tronen,
hvilket aldrig lykkedes.
Kongens omgav sig med tyske adels- og embedsmænd, og det faldt ikke i
god jord hos det danske rigsråd, hvorfor de fleste af dem rejste tilbage
til Tyskland.
Svenskerne kaldte Christoffer for Barkekonge, fordi de mente, at
han var skyld i år med misvækst, som betød, at der måtte blandes bark i
brødet. Denne opfattelse hidrører fra den norrøne mytologi om at kongen
var ansvarlig for markens vækster.
Christoffer viste stor interesse for Birgittinerordenen,
grundlagt af Den hellige
Birgitta i 1346, og stadfæstede i 1442 Vadstena Klosterets
privilegier.
Ved Christoffer 3.'s død gik kongemagten over til den oldenborgske gren
af kongeslægten, der regerede Danmark til 1863. |
|
|
|
|
Kongens Bryghus nævnes for første gang under
Christoffer 3. På
Københavns Slot, hvor Christoffer boede, hørte ølbrygning til i
husholdningen. Christian 4.'s Bryghus på Slotsholmen er i dag "Kongernes
Lapidarium". |
|
|