|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
Grev Didrik
den
Lykkelige af
Oldenburg og
Delmenhorst
og Hedevig
af Holsten |
|
|
|
|
Christian
(1426 - 21.
maj 1481) |
|
|
|
|
Dorothea af
Brandenburg,
(ca. 1430 -
1495), enke efter
Christoffer
3. |
|
|
|
|
Olaf, Knud,
Hans,
Margrete,
Frederik 1. |
|
|
|
|
"Virtute
monstrante
viam" (med
dyden som
rettesnor) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
| |
Da Christoffer 3. af Bayern døde barnløs blev
tronen tilbudt Christian, der blev konge af
Danmark fra 1448-81, konge af Norge 1449-81 og konge af Sverige
1457-64. Med
Ribebrevet af 5.
marts 1460 vælges den danske Kong
Christian 1. af Oldenburg til hertug af
Slesvig og greve af Holsten. Ribebrevet er en
aftale indgået mellem det holstenske ridderskab
og Kong Christian 1. Slesvig og Holsten skal
forblive "ewich tosamend ungedelt" (udelt sammen
til evig tid).
I 1464
indstiftede
Christian
Elefantordenen, og i
1479 grundlagde han Københavns Universitet.
Elefantordenens
oprindelse er "Guds Moders Selskab", der
blev indstiftet af Kong Christian 1. med pavens
godkendelse. Ordenen bestod af en kæde med
tårnbærende elefanter hvori der hang et billede
af Den Hellige Jomfru Maria med Jesusbarnet. Med
Reformationen
i 1536 ophørte Christian 1.'s orden.
Mariadyrkelsen hørte den katolske kirke til, men
i 1580 under Kong Frederik 2. blev ordenen
genoplivet med elefanten som ordenstegn.
Elefantordenens statutter blev givet af
Christian 5. i 1693.
Det faktum at Den Hellige Jomfru blev erstattet
med en elefant betragtedes fra katolsk side som
tegn på den tiltagende ugugelighed i Norden.
Pave Leo 10.,
som sad i paveembedet fra 1513-21,
havde en kæleelefant ved navn Hanno (italiensk Annone), som han fik
i gave af Kong Manuel 1. af Portugal. Elefanten gik til Rom og vakte
stor opsigt undervejs på sin lange vandring. I 1962 gravede nogle
håndværkere i Vatikanets have i forbindelse med modernisering af
ventilationssystemet
og fandt nogle store knogler, som de troede var fra en
dinosaur, men det viste sig, at de stammede fra pavens elefant.
Martin Luther anså pavens kæledyr som endnu et udtryk for
Romerkirkens udskejelser. Imidlertid blev elefanten også et
protestantisk symbol i flere lande herunder i den danske Elefantorden.
Elefantordenens statutter blev givet af Kong Christian 5. i
1693. I
de 50 paragraffer gives
detaljerede bestemmelser for
ordenen, der hævdes stiftet
for "utænkelige" tider
siden.
Elefantordenen
består af en hvidemaljeret
elefant, der på den ene side
bærer et diamantkors og den
anden side den regerende
monarks monogram. På ryggen
er et tårn og på nakken en
morian (sort afrikaner), der
holder et spyd. Elefantens
dækken er blåt. På ryggen
bærer elefanten et
murtårn.
Den tårnbærende
elefant symboliserer Guds faste borg.
Valget af elefanten som
ordenstegn kan skyldes at en
elefant er et
oldgammelt totemdyr, en
hjælper, for de største
krigere, en krigselefant brugt
i angreb til nedtrampning af
fjender. Elefanten
symboliserer kyskhed, renhed, styrke, storhed, held, trofasthed,
mildhed, intelligens (en elefant glemmer aldrig).
I
Thailand (Siam til 1939), var
de siamesiske hvide elefanter
højt værdsat og gav gode
varsler. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Anton Christoffer Rüde,
"Kong Christian I's indtog i
Rom", 1779.
I januar 1474 drog Christian
1. af sted mod Rom. Den
lange rejse foregik til
hest, og ved påsketid nåede
kongen frem og blev modtaget
ved byens porte af kirkens
kardinaler og Roms fornemme
mænd og førtes i optog
gennem Roms gader til Pave
Sixtus 4.'s borg Castel
Sant'Angelo (Engelsborg).
Under opholdet opnåede
Kongen pavens tilladelse til
at oprette et universitet i
København. |
 |
|
N.A. Abildgaard,
"Christian I's indtog i
Rom". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Christian 1.'s besøg
i Malpaga. På fresken, udført af Girolamo
Romanino, ses gæster ved den banket som blev givet i
anledning af kongens besøg i 1474 af lejetropfører
Bertolomeo Colleoni på hans slot Malpaga i provinsen
Bergamo i Lombardiet i Norditalien. |
|
2 |
"Elefantordenens
indstiftelse",
af
C.W.
Eckersberg,
1840.
Det Kgl.
Biblioteks
billedsamling. |
|
3 |
Indvielse af Københavns Universitet 1. juni 1479 i Vor Frue Kirke, fotogengivelse af Wilhelm Marstrands maleri fra 1871, der hænger i Universitetets festsal. |
|
4 |
Dobbeltportræt
af Christian
1. og
Dorothea.
Portrættet
er en kopi
fra
1500-tallet
af en nu
tabt
altertavle,
som
Dronningen
lod udføre
efter
Christian
1.'s død,
hvorfor hun
bærer
sørgelin.
Det
Nationalhistoriske
Museum,
Frederiksborg
Slot. |
|
5 |
Dronning
Dorothea. |
|
6 |
Udsnit af
Dronningens gobelin
Yngre Middelalder.
Christian 1. var
den første konge
af den oldenborgske
slægt. Kongen
holder en lilje i
sin hånd. En lilje
er symbol på renhed,
kyskhed og uskyld.
Den hvide lilje
symboliserer Jomfru
Marias uskyld. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
