REGENTER_Valdemar_2

Drop Down Menu

SLÆGT

Valdemarernes slægt

SØN AF

Valdemar 1. den Store og Sophie

DØBT

Valdemar (f. 1170 i Ribe - d. 28. marts 1242 i Vordingborg). Tilnavnet "Sejr" fik han i 1500-tallet

1. HUSTRU

1205 gift med Dagmar (prinsesse Margrete Dragomir af Böhmen) (ca. 1186 - 24. maj 1212).

BØRN

Valdemar den Unge (1209 - 28. november 1231). Som barn blev han sin fars medkonge. Død af vådeskud under en jagt på Refsnæs, begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted

2. HUSTRU

1214 gift med Bengerd (Berengaria) af Portugal død 1221

BØRN

Erik 4. Plovpenning, Sophie, Abel, Christoffer 1.

FRILLE

Helena Guttormsdatter (1170-1230), enke efter Esbern Snare (1127-1204).

BØRN

Knut Valdemarsson/Knud Valdemarsen (1205-1260) og en datter.

Om Kongen

I Valdemars regeringstid fik landet sin største udstrækning, heraf navnet "Sejr". Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219, dagens navn er Valdemarsdag. Jyske Lov blev vedtaget i Vordingborg i 1241. Abbed Gunner på Øm Kloster, senere biskop i Viborg, bidrog sandsynligvis til arbejdet med loven og forfattede dens forord.

GRAVSAT

Sct. Bendts Kirke i Ringsted - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Erik 4 Plovpenning

"Dannebrog falder ned fra Himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. juni 1219", foto efter maleri af C.A. Lorentzen, 1809, Statens Museum for Kunst.

Sct. Bendts Kirke i Ringsted er sidste hvilested for Valdemar 2. Sejr og hans hustruer Dagmar og Bengerd.

Valdemarsdag 15. juni 1919 var det 700 år siden Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland. Til minde om denne begivenhed blev der i 1919 kastet et flag ud fra en flyvemaskine over Ringsted. Det blev samlet op og bragt til Sct. Bendts Kirke, hvor det blev ophængt på vestvæggen i det sydlige kirkeskib. I 1997 blev flaget efter en rensning på Nationalmuseet i Brede anbragt i denne montre i kirken.

Dronning Dagmar (1186 - d. 24. maj 1212)

Dronning Dagmar monument, Slotsbanken i Ribe, hvor Riberhus Slot lå, udført 1913 af Anne Marie Carl Nielsen.
Dronningen ses i stævnen på det skib, der førte hende til Ribe.

Indskriften nederst på soklen: "Hun kom uden tynge, hun kom med fred, hun kom goden bonde til lise".

Indskriften på soklens bagside: "Dagmar Danmarks Dronning. 1205-1212. Død paa Riberhus.

At Dronning Dagmar var en bøhmisk kongedatter, der blev gift med Valdemar 2. Sejr, og at de fik sønnen Valdemar den Unge samt at Dagmar døde i 1212 er eneste faktuelle viden om Dagmar.
Det er fra folkeviserne at myterne om Dagmar opstod og blev bestemmende for den opfattelse, der stadig er af hende. I folkeviserne er hun beskrevet som en elsket, smuk, kristen og mild dronning i modsætning til Valdemar Sejrs anden hustru Bengerd, "hun er saa besk en Blomme".

"WALDEMAR SEIR MODTAGER DRONNING DAGMAR ved hendes Ankomst til Danmark 1205", litografi, midten af 1800-tallet, efter tegning af Knud Gamborg.

"DRONNING DAGMARS ANKOMST TIL DANMARK ved Ribe 1205", litografi 1853 af Adolph Kittendorff efter maleri af historiemaler Gustav Theodor Wegener.

"Det var Konning Valdemar, han tog hende i sin Favn; han gav hende Kronen af Guld og dertil Dronninge-Navn" ... Saa drukke de sit Bröllup med Glæde og megen Ro, Kong Valdemar og Dronning Dagmar de leved baade glade og fro. Alle saa mange i Danmark vare, de monne det vel behage, saa længe hun leved paa Jorden her, de havde saa gode Dage."

Citat fra "Visen om Dronning Dagmars ankomst til Danmark" med randtegninger af Lorenz Frölich (1820-1908).

"Dronning Dagmars Dreng", bronzeskulptur af billedhuggeren Svend Lindhart, placeret nær Skanderborg Slotskirke. Skulpturen blev afsløret i 1970 af H.M. Kong Frederik 9.

Indskrifter på soklen:

"VIL GUD DET HAVE DET MAA SAA SKE OG DØDEN STANDER MIG FORE I SENDE STRAKS BUD TIL SKANDERBORG FINDE MIN HERRE DER"

DRONNING DAGMARS DRENG 23-24 MAJ 1212 DER KONGEN DROG AF SKANDERBORG FULGT HAM 100 SVENDE MEN DA HAN KOM TIL GREDSTEDBRO FULGTE HAM IKKUN DAGMARS DRENG

"DER HAN RED OVER RANDBØL HEDE DA FULGTE HAM 15 SVENDE DER HAN KOM OVER RIBER BRO DA VAR DEN HERRE ALENE".

"UDI RINGSTED HVILES DRONNING DAGMAR".

I folkevisen "Dronning Dagmars død", fra midten af 1500-tallet, fremgår det at "Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg", og en "liden Smaadreng" rider til Skanderborg Slot (Skanthorpburg) for at tilkalde kongen.

Dronning Dagmars død

Dronning Dagmar ligger i Ribe syg,
til Ringsted mon de hende vente,
og alle de Fruer, i Danmark ere,
dem lader hun til sig hente.

"Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar."
(Omkvæd)

"I henter mig fire, I henter mig fem,
I henter mig at de vise!
I henter mig liden Kirsten,
Hr. Karls Søster af Rise!"

Liden Kirsten ind ad Døren tren
med Tugt og megen Somme; (somme = ære, anstand)
Dronning Dagmar sidder hende op igen, (rejser sig op)
hun favned saa vel hendes Komme. (favned = glædede sig ved)

"Kan Du læse og kan Du skrive
og kan Du løse min Pine,
da skal Du slide rød Skarlagen
og ride Graaganger' mine."

"Kunde jeg læse og kunde jeg skrive,
jeg gjorde det alt saa gærne;
det vil jeg for Sanden sige:
eders Pine er haarder' end Jærne."

Saa tog hun Sankt Mari Bog,
hun læste, alt det hun kunde;
hun kunde ikke Lyset paa Kronen se;
saa saare hendes Øjne de runde. (runde = randt)

De ledte hende ud, de ledte hende ind,
det blev jo længer og værre:
"Imedens det kan ej bedre vorde,
I sender Bud efter min Herre!"

Det da var den liden Smaadreng,
han lod ikke længe lide;
han rykte Sadel af Bjelken ned,
lagde den paa Ørs hin hvide. (Ørs = hest)

Kongen han stander paa Højeloftsbro,
og ser han ud saa vide:
"Og hisset ser jeg en liden Smaadreng,
saa sørgelig mon han kvide.

Hisset ser jeg en liden Smaadreng,
saa sørgelig mon han traa; (trå = hige, længes)
det raader Gud Fader i Himmerig,
alt hvor Dagmar hun maa!" (hvorledes Dagmar har det)

Ind kom liden Smaadreng,
og stedtes han for Bord:
"Vil I noget med Dronningen tale,
I vide hende snarlig Ord!"

Dankongen slog det Tavlbord sammen,
at alle de Tæminge sjunge:
"Forbyde det Gud i Himmerig,
at Dagmar skulde dø saa unge!"

Der han red af Skanderborg, (Gullandsborg)
da fulgte ham hundred Svende;
der han kom til Ribe,
da var han Mand alene.

Der var Ynk i Fruerstue,
der alle de Fruer græde;
Dronning Dagmar døde i liden Kirstens Arm,
der Kongen red op ad Stræde.

Kongen ind ad Døren tren,
han saa den Ligbaare stande:
"Herre Gud Fader i Himmerig
da bedre mig denne Vaande!

Jeg beder Eder, Fruer og Møer,
og saa I gode Terner:
I beder en Bøn alt for mig!
jeg taler med Dagmar saa gærne."

Dronning Dagmar rejser sig af Baaren op
hendes Øjne var blodige røde:
"O ve, o ve, min ædelig Herre!
hvi gjorde I mig den Møde?

Den første Bøn, der jeg Eder beder,
den vider I mig saa gærne:
alle fredløse Mænd dem giver I Fred
og lader alle Fanger af Jærne.

Den anden Bøn, jeg Eder beder,
den er Eder selv til Somme:
I lover ikke Bengerd efter mig! (lover = elsker)
hun er saa besk en Blomme.

Kongen giftede sig to år senere med Bengerd.

Den tredje Bøn, jeg Eder beder,
den vider I mig saa gærne:
lader I Knud, min yngste Søn,
Konning i Danmark være!

(Knud = Knud Valdemarsen, der var søn af Valdemar Sejr og
hans frille Helena Guttormsdatter, enke efter Esbern Snare)

Jeg torde ikke ved i Pinen brænde (torde = behøvede. Pinen = Skærsilden)
baade Dag og Nat,
havde jeg ikke mine Ærmer om Søndagen snørt
og ikke Strege paa sat.

Nu er det Tid, jeg farer herfra,
jeg maa ikke længer lide: (lide = tøve)
nu ganger Himmerigs Klokker for mig,
Guds Engle efter mig bide." (bide = vente)

1	Mindetavle over Dronning Dagmar i Sct. Bendts Kirke, Ringsted, udført 1916 af Joakim Skovgaard.
2	Riberhus, 1500-tallet, hvor Dronning Dagmar ifølge folkevisen døde. Slottet blev opført i begyndelsen af 1100-tallet muligvis af Kong Niels.
3	Ribe, Peder Hansen Resens Atlas, 1677.
Nedenfor: Riberhus Slotsbanke, ruinen af Skriverstuen. Slotsbanken er et fredet fortidsminde og en del af Nationalpark Vadehavet, som åbnede i 2010. Ruinerne på Slotabanken blev restaureret i 1940-41.

Dagmarkorset

Dronning Dagmar blev gravsat i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor Dagmarkorset i 1683 blev fundet nær hendes grav tæt ved kirkens alter, og når en brud går over Dagmars grav bærer hun ofte et Dagmarkors.
Dagmarkorset kan ses på Nationalmuseet. Det er et byzantinsk relikviekors (indeholder et relikviegemme) fra 1000-tallet udført i guld og emalje og farvelagt. På korsets forside ses Kristus på korset. På bagsiden ses medaljoner. Centralt Kristus Pantokrator (verdenshersker), der med højre hånd gør velsignelsens tegn og den venstre hånd holdes på Bibelen. Kristus er omgivet af Jomfru Maria og Johannes Døberen. Over og under Kristus ses de græske kirkefædre Basilios og Johannes Chrysostomos (= Gyldenmund, på grund af sin veltalenhed).