Barcelona

Drop Down Menu

Barcelona
La Pedrera/Casa Milà, 1906–12

La Pedrera/Casa Milà, 1906–12. Beboelsesejendommen eller den beboelige skulptur Casa Milà, der figurerer på UNESCOs Verdensarvsliste, blev bygget for ægteparret Rosario Segimon og Pere Milà i Camps. Den er beliggende på hjørnet af Passeig de Gràcia og Calle de Provença i Eixample kvarteret. Casa Milà kaldes for La Pedrera (stenbruddet), der oprindeligt var et øgenavn for en bizar arkitektur, der vakte forbløffelse hos datidens betragterne. I dag anvendes begge navne i flæng. At der er noget stenbrudsagtigt over bygningen er i 2008 mere oplagt end tidligere, fordi snart hundrede års forurening har givet huset dets nuværende elefantgrå farve. Da huset stod færdigt, var det sandfarvet, et gigantisk sandslot. Den bølgende facade giver associationer til natur frem for kultur, fordi kulturens lige linjer ikke eksisterer, men det gør i stedet naturens former, den kan opleves som en klippeskrænt, som sandklitter skabt af vinden, som en bikagestruktur og meget mere.

Gaudí i spejlet?
Gaudí in the Mirror?

Casa Milà er ikke, som man kan fristes til at tro, bygget af armeret jernbeton, som var de senere funktionalisters foretrukne materiale. Gaudí anvendte traditionelle lokale materialer. Huset er opført af sten, der er udhamret, så de fremstår i en rå struktur. Der er ikke anvendt bærende vægge i huset, men søjler som bærende elementer. Husets gulvareal er 926 m². Etageindretningen varierer fra etage til etage. Gaudí havde planlagt, at en figurgruppe bestående af Jomfru Maria med Jesusbarnet og to engle skulle indgå i facaden, hvilket ikke blev til noget, fordi en antiklerikal opstand i Barcelona i juli 1909 havde medført nedbrænding af klostre og klosterskoler, hvorfor Pere Milà nægtede at lade figurgruppen indgå i facaden - at bekende sin tro ville skabe problemer. Gaudí måtte føje sig for bygherrens ønske, men var ikke enig med ham, hvilket betød, at forholdet til Milà kølnedes.
Indgangsportalerne er omgivet af søjler eller udefinerbare bueformationer. Hovedportalen er det bedste eksempel på Gaudís beherskelse af smedejern. Intetsteds ses mere tydeligt hvordan han mestrede den frie udformning. De vilkårlige linjer understøtter de organiske kvaliteter, der er så karakteristisk for Gaudís modne arbejder. Det uregelmæssige mønster tjener også som bebuder for irregulariteten i grundplanen, de kurvede linjer gentages. Vinduerne minder om vinduer i romansk kirkebyggeri - rundbueformen og tykke mure. Balkonerne er uensartede. Nærbilleder viser det kunstneriske og originaliteten i designet. Ikke to balkoner er ens, de er ved at briste af vitalitet, de er sprængfyldt af energi. Inde i bygningen er to lysskakter. Oprindeligt var lysskakternes vægge freskomalede, men farverne fremstår nu falmede. Lysskakterne åbner sig op mod det flade tag og bliver bredere mod toppen, hvilket betyder, at lyset kan komme ned i skakten. Som på Casa Batlló er tagetagen udsmykket med skulpturer, der camouflerer skorstene og ventilationsskakter. Tagskulpturerne kan forekomme uhyggelige. Måske kan Gaudí have ønsket, at de skulle have den samme funktion som gargoils mentes at have i de middelalderlige kirker, at skræmme onde ånder væk. Set i lyset af Gaudís fanatiske fromhed kan dette være sandsynligt, eller de kunne repræsentere væsener fra hans underbevidsthed, som spøgte i hans drømme.
Casa Milà er fantasi, magi, eventyr, spiritualitet, kreativitet og teori, professionel og praktisk kunnen og viden om bygningskonstruktion. Gaudí ønskede en stil, der passede til tiden og var uafhængig af fortiden.

Casa Milà, 1906-12, is a residential property, a sort of livable sculpture. Straight lines or plain flat surfaces cannot be found in this house - its lines and surfaces wind in and out as if by chance. The doorways are surrounded with columns or indefinable arch-likes formations. The window-shapes are mainly in Romanesque style. The balconies are displaced. The formation of the roof is sinuous and the chimneys are twisted sculptures. Casa Milà is fantasy, magic, adventure, spirituality, creativity and the realization of theoretical, professional and practical training and knowledge of building constructions. Gaudí held to a style which fell into step with its time and was independent of the past. Casa Milà got the nickname "La Pedrera", the quarry, because the stone facade made the building look like a steep rock with cave openings.

I Casa Milà udviklede Gaudí en unik og ekstrem arkitektur
In Casa Milà Gaudí developed a unique and extreme architecture

Det arkitektoniske udtryk som demonstreret i Casa Milà er ikke en stil, der kan videreudvikles eller imiteres. Imidlertid har den biomorfe arkitektur, organisk arkitektur, inspireret arkitekter som bl.a. Erich Mendelsohn, Le Corbusier, Frank Lloyd Wright, Friedensreich Hundertwasser og Frank O. Gehry.
I John Silbers bog "Architecture of the Absurd: How "Genius" Disfigured a Practical Art" omtales Gaudís arbejder.

The exciting architectural expression as demonstrated in Casa Milà is not a style which could be imitated or developed. However, organic architecture has inspired architects such as Erich Mendelsohn, Le Corbusier, Frank Lloyd Wright, Friedensreich Hundertwasser and Frank O. Gehry.
John Silber mentions Gaudí's works in his book "Architecture of the Absurd: How "Genius" Disfigured a Practical Art".

Le Corbusier.
Kirken Notre Dame du Haut, 1950-55, Ronchamp, i det nordøstlige Frankrig.
Chapelle Notre Dame
du Haut, 1950-55, Ronchamp, in the northeast of France.

Frank Lloyd Wright. Solomon R. Guggenheim Museum, 1959, New York.

Friedensreich Hundertwasser.

Hundertwasserhaus, 1982-85, Wien.
Hundertwasser House, 1982-85, Vienna.

Erich Mendelsohn. Einsteintårnet, 1921, observatorium, Potsdam.
Einstein Tower, 1921, an astrophysical observatory in the Albert Einstein Science Park in Potsdam, Germany.

Frank O. Gehry.

- Guggenheim Museum, Bilbao.
- Det dansende hus, 1996, Prag, Tjekkiet/The Dancing House, 1996, Prague, Czech Republic.
- Walt Disney Koncertsal, 2003, Los Angeles. Walt Disney Concert Hall, 2003. Los Angeles.

1-6	Casa Milàs/La Pedreras buede facade med de uensartede smedejernsbalkoner. Casa Milà's/La Pedrera's curved facade with wrought iron balconies, each of which is different from the others.
7	Smedejernsbalkoner på huset bagside/Wrought iron balconies on the back of the house.
8	Smedejernsportal/Wrought-iron portal.

1-2	Slangeskelettets organiske form kan ses som inspiration for halvtaget over lysskaktens trappe. The snake skeleton's organic form can be seen as inspiration for the porch roof above the staircase in the light shaft.
3	I lysskakten ses freskomalede vægge hvis pragt er falmet af tidens tand. In the light shaft are fresco painted walls whose splendour has faded in the ravages of time.
4	Taget, et surreelt rum, hvor syv skorstene og to ventilationsskakter er skulpturelt tildækket med mosaiksten fra Ulldecona, marmor og keramik. The roof, a surreal space, where seven chimneys and two ventilation shafts are sculptural covered in mosaics made up of stone from Ulldecona, in the south of Catalonia, marble and ceramics.

1-4

Taget, et surreelt rum, hvor syv skorstene og to ventilationsskakter er skulpturelt tildækket med mosaiksten fra Ulldecona, marmor og keramik.
The roof, a surreal space, where seven chimneys and two ventilation shafts are sculptural covered in mosaics made up of stone from Ulldecona, in the south of Catalonia, marble and ceramics.

1-2	Plan over komplekset/Plan of the complex.
3	Tagetagen og paraboliske buer/The attic and catenary arches.

1-4

Badeværelset. Gaudí i spejlet?/The Bathroom. Gaudí in the Mirror?