|
|
|
1-4 |
Skørping
Nykirke, opført i
nygotisk stil 1912-14,
gennemrestaureret
2014-15 af arkitekt Søren Kibsgaard. |
|
|
|
|
|
1-3 |
Prædikestol med Kristussymboler.
I felterne ses vinranker, der
symboliserer Kristus selv, og druer
der symboliserer Jesu Kristi blod udgydt for
vore synder. Vinranker er også symbol på
frugtbarhed,
velstand og evigt liv.
Vinrankerne omslutter kors med alfa og
omega. Jesus siger: "Jeg er Alfa og
Omega, den første og den sidste, begyndelsen
og enden" (Johannes' Åbenbaring, 22,13) og
et
Kristogram. |
4 |
"Korsfæstelsen",
glasmosaik, 1968,
udført af William Hansen (1908-1991). |
|
|
|
1 |
Alterbilledet, glasmosaik "Livets landskab", 2015, udført af
den færøske kunstner Tròndur Patursson. Alterbilledet handler om
påskens begivenheder,
korsfæstelsen på Golgata. Menneskefigurerne er i naturlig størrelse og
således inddrages beskueren i sceneriet. De
svævende fugle symboliserer
opstandelsen. Til venstre fortabelsens kløft. Til højre Jesu lidelsesvej,
Korsets vej/via dolorosa.
Centralt lysets børn på vej gennem livets landskab.
"Livets Landskab" erstattede Rudolf
Rud-Petersens alterbillede fra 1914. |
2 |
Alterbord og
knæfald, 2015, designet af arkitekt Søren Kibsgaard. |
3 |
Orgelet, 1993, udført af Bruno Christensen
& Sønner Orgelbyggeri, Tinglev. |
|
|
|
|
1-3 |
Kirkeskibet
med de nye stolestader med det kristne
kors på gavlene. Stolestaderne er udført af
snedkermester Martin Mouridtsen, M M Sørup. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Skørping Kirke,
romansk stil, opført i 1100-tallet.
Under Dronning
Margrete 1. blev opført et kapel (nu tværskib), hvor hun i 1392 lod
rejse et Helligkorsalter, hvor der hver fredag, ugedagen hvor Kristus blev
korsfæstet, skulle holdes prædiken og givetvis bedes for hendes far
Valdemar Atterdags sjæls
frelse. Helligkorsalter/lægmandsalter er
til menigheden.
Det vigtigste alter er hovedalteret centralt i kirkens kor. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Helligkorskilde.
Den nu tørlagte kilde fik
vand fra et væld, som løb
under kapellets gulv. Der
foregik valfart til kilden
og dens helbredende vand. |
|
|
|
|
1-3 |
Altertavlen
i
renæssancestil er fra omkr. 1600-tallet,
med maleri af den korsfæstede Jesus Kristus. |
4 |
Alterbordet,
det oprindelige, består af granitkvadre
beklædt med træ. I de dekorerede felter ses
centralt Jesu Hellige Hjerte og til siderne
herfor engle. |
|
|
|
|
|
1 |
Romansk døbefont.
Dåbsfad og kande er fra 1880. |
2-4 |
Orglet,
2000, bygget af Gunnar Fabricius Husted
Orgelbyggeri, Liseleje. Orgelfacaden er
udført af arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen. |
|
|
|
|
1 |
Tværskibet, det tidl. kapel, hvor Margrete 1. i 1392
rejste et
Helligkorsalter. Et murstenskors i gulvet markerer
hvor alteret stod. |
2 |
Vievandskors,
hjulkors,
solkors. Ved en kirkeindvielse stænkede
biskoppen vievand eller hellig olie
(chrisma) på 12 steder på kirkerummets
murværk, og her var malet eller blev malet
et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer
til de
12 apostle. |
3-4 |
Kirkeskib.
|
|
|
|
|
|
|
|
Billedfrisen i højgotisk stil med Jesu lidelseshistorie
(12 billeder i to rækker), o. 1400-tallet, mesteren er
ukendt. Frisen kunne have være bekostet af Margrete 1., der i
1392 lod korsarmen
opføre. Billedfrisen er brudt af nordvinduet. |
|
|
|
|
|
Felt 3:
"Den vantro Thomas",
der ikke
ville tro på Jesu opstandelse
fra de døde før, han havde set det med egne øjne. Johannes, 20,
25: "De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men
Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans
hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd
i hans side, tror jeg det ikke."
Jesu løftede arm tillader Thomas at røre ved såret i siden og
samtidig synes Jesus at skænke ham sin velsignelse.
I malerier med denne titel ses Thomas ofte stikkende sin finger ind i siden
på Jesus. |
|
"Noli me tangere" (rør mig ikke) er
Jesu ord til Maria Magdalene, da han
åbenbarer sig for hende efter opstandelsen. Jesus forklarer det
budskab hun, som opstandelsens
første vidne, skal bringe disciplene. I malerier med denne titel
ses Jesus ofte med en afvisende gestus, som han gør med den ene
hånd, og med den anden hånd peger han mod himlen
som tegn på, at han er ved at stige op
til sin Fader. Han kan også ses bære opstandelsesfanen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I tympanonen over en blændet dør ses syv
buer omgivet af to træer. Buerne kan symbolisere skabelsens syv dage, og
træerne henholdsvis kundskabens træ og livets træ.
Alterbord af granitkvadre. |
|
|
|
|
|
|
Prædikestol,
1700-tallet. |
|
|
|
|
|
|
Døbefont,
hollandsk, 1625-50. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|