Drop Down Menu
S P O R V O G N E    &    B U S S E R    &   T O G

Sporvogne - fotos fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm nord for Ringsted, der blev indviet i 1978, er ejet af Sporvejshistorisk Selskab, (SHS stiftet 1965), frivillige medlemmer af selskabet står for driften.

Museets sporvogne kommer fra København (de fleste), Aarhus og Odense og enkelte fra udlandet. Vognparken omfatter ud over sporvogne og busser også arbejdskørertøjer som automobiltårnvogne og tårnvogne.
CRC
KSS
DKS
KS
Copenhagen Railway Company, engelskejet, eksisterede 1863-66, åbnede hovedstadens første sporvognslinje i 1863.
Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. Hestesporvejsselskab, stiftet 1865.
A/S De Kjøbenhavnske Sporveie, etableret 1898. Københavns Kommune overtager i 1911 DKS og danner KS.
Københavns Sporveje. I 1863 kørte den første sporvogn i København. Først trukket af heste, siden elektrisk. Lørdag den 22. april 1972 kørte linje 5 sin sidste tur fra Amager til Nørrebro. De nyeste sporvogne (Düsseldorfere) blev solgt til Alexandria, Ægypten, de gamle kørt på lossepladsen. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har købt to sporvogne fra Alexandria, dvs. de samme vogne, som engang kørte i København.
Hovedstadens Letbane forventes åbnet i 2025.
FS
Frederiksberg Sporveje blev grundlagt i 1899 og i 1919 overtaget af Københavns Sporveje.
NESA
Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab.
ÅS
AES
Århus Sporveje.
Aarhus Elektriske Sporvej (1903/04-1928, hvor den blev overtaget af ÅS).
Den første sporvogn i Aarhus var hestetrukken og eksisterede fra 1884-95. Den første elektriske sporvogn blev indviet i 1904. Den 8. november 1971 kørte sporvognen sin sidste tur.
Den 22. august 1944 blev Aarhus Sporvejes sporvognsremise offer for en schalburgtageaktion (tysk gengældelsesaktion for modstandsaktioner, under Besættelsen), og stort set hele vognparken brændte.
I 2017 kom sporvognen tilbage til Aarhus som Aarhus Letbane, der grundlæggende er det samme som sporvognen.
OS
Odense Sporvej. Eksisterede fra 1911-52. Odense Letbane åbnede i 2022.
RSAG
Rostocker Strassenbahn AG. Rostock, Tyskland.
HHA
Hamburger Hochbahn AG. Hamborg, Tyskland.
SFV
Stadtwerke Flensburg-Verkehrsbetriebe. Eksisterede fra 1907-1973. Flensborg, Tyskland.
BVB
Basler Verkehrs-Betriebe. Kantonen Basel-Stadt, Schweiz.
RBG
Rheinische Bahngesellschaft, Düsseldorf, Tyskland.
OS
Oslo Sporveier.
HTM
de Haagse tram, Haag, Holland.
ML
Malmö Lokaltrafik.
1-5 ÅS 1, (ÅS = Århus Sporveje), bygget 1945.
1-2 ÅS 1, bygget 1945.
3 Frederiksberg telefon- og bladkiosk. Kiosken blev i 1916 placeret på hjørnet af Kingosgade og Frederiksberg Allé, den blev revet ned i 1972 og flyttet til Sporvejsmuseet i midten af 1980'erne.
4 Stoppestedsstander/plakatsøjle fra 1916. Den har stået på Frederiksberg.
1 Remise 1, opført 1975-77.
2 M&MTB 965, bygget 1950, fra Melbourne, Australien. Vognen blev i givet som gave til Kronprinsparret i anledning af Prins Christians fødsel i 2005. A.P. Møller - Mærsk stod for fragten til Danmark, og sporvognen ankom til Århus Havn i 2006 med containerskibet "Gudrun Mærsk", som Kronprinsesse Mary er gudmoder til, og blev fragtet på blokvogn til Sporvejsmuseet, hvor den er deponeret.
1 SFV 36, (SFV = Stadtwerke Flensburg-Verkehrsbetriebe), bygget 1926. Museets første udenlandske sporvogn, ankom 1974.
2 KS 100 (KS = Københavns Sporveje), bygget 1901. Vognen, der oprindelig var i to etager, blev ombygget i 1924 til en enetages vogn.
1 Telefonboks/telefonskab fra København, tegnet 1930 af arkitekt Jens Ingwersen for KTAS (Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab).
2 Københavnsk TAXA, Mercedes-Benz 180 C og Taxatelefonskab, tegnet 1910 af arkitekt og direktør for Tivoli Knud Arne Petersen. Taxatelefonskabet anvendtes af taxachaufførerne, dvs. de kunne på deres holdeplads kontaktes af taxacentralen og få besked om, hvor en kunde skulle hentes.
3 KS 470, bygget 1945.
1-2 KS 470, (KS = Københavns Sporveje), bygget 1945.
1-3 KS 470, interiør.
1 KS 470, interiør.
2 Valby Gamle Remise, opført 1901 på Valby Langgade. Genopført på Sporvejsmuseet 1995-98.
KS 22, (KS = Københavns Sporveje), bygget 1900. Dobbeltdækkervogn. Ombygget til enetages vogn i 1924 og til slibevogn i 1953. Fremstår som den så ud o. 1915.
DKS 283 (DKS = A/S De Kjøbenhavnske Sporveie), bygget o. 1870. Den var oprindelig en toetagers hestetrukken sporvogn. 1902 ombygget til bivogn.
1-2 DKS 283.
1-4 KS 22, interiør.
1-3 RBG 2410 (RBG = Rheinische Bahngesellschaft), Düsseldorf ledvogn, cafévogn placeret ved Eilers Eg, der er opkaldt efter Eiler Bruun de Neergaard til Skjoldenæsholm (1904-1967). Foto af Skjoldenæsholm Slot.
1 Ventesal ved Eilers Eg, oprindelig opsat 1913 ved endestationen Fruens Bøge, Odense.
2 DKS 283 (DKS = A/S De Kjøbenhavnske Sporveie), bygget o. 1870. Den var oprindelig en toetagers hestetrukken sporvogn. 1902 ombygget til bivogn.
1-2 RBG 2410.
3 RBG 2412 (RBG = Rheinische Bahngesellschaft, Düsseldorf), bygget 1957. I 1957-58 blev den prøvekørt på linje 2 i København. Den kom til museet i 2002.
4 Ventesal ved stoppestedet Flemmingsminde. Den stod oprindeligt ved indgangen til Vestre Kirkegård i København, hvor den blev opsat i 1893, og hvortil der gik hestesporvogn.
1 KS 701, (KS = Københavns Sporveje), Dukke Lise-vognen, bygget 1949. Der blev bygget otto Dukke Lise-vogne. De blevet i 1967 taget ud af drift pga. bremsesvigt.
2 KS S1, (KS = Københavns Sporveje), bygget som toetagers 1900, ombygget til enetages i 1924 og til slibevogn i 1950.
3 RSAG 924 (Rostocker Strassenbahn AG), bygget 1967,
4 KS 226 (KS = Københavns Sporveje), bygget 1897. Bivogn.
1-3 KS 567, (KS = Københavns Sporveje), bygget 1907.
4 KSS 51, (KSS = Kjøbenhavns Sporvei-Selskab), bygget 1876. Kaldet "Hønen". Oprindelig hesteomnibus, o. 1882 ombygget til hestesporvogn.
1-2 KS 327, (KS = Københavns Sporveje), bygget 1912.
3 HHA 3657 (HHA = Hamburger Hochbahn AG), bygget 1952.
4 BVB 213, (BVB = Basler Verkehrs-Betriebe), bygget 1933.
1 ML 74, (ML = Malmö Lokaltrafik), bygget 1946. I 1967 da Sverige omlagde trafikken fra venstre- til højrekørsel blev vognen ombygget. Sporvejsdriften ophørte i Malmö i 1973.
2-3 FS 50, (FS = Frederiksberg Sporveje), toetagers motorvogn, bygget 1915.
4 HHA 3060, (HHA = Hamburger Hochbahn AG), bygget 1951 til Hamburg. I 1958 blev den prøvekørt på linje 7 i København, og kørte herefter i Bruxelles. Vognen er lånt til museet på ubestemt tid.
Busser - fotos fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
1 Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
2 FS 6, (FS = Frederiksberg Sporveje), bygget o. 1872.
1 OB 130 (OB = Odense Bytrafik), bygget 1982.
2 KO 17 (KO = Kjøbenhavns Omnibus Kompangni). Hesteomnibus, bygget 1897.
3-4 FS 1 (FS = Frederiksberg Sporveje), bygget 1913, De Dion-Bouton motorbus, fransk. Den har en åben bagperron, chaufføren sidder oven på motoren.
1 NESA 201-02 (NESA = Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab), bygget 1938. Automobiltårnvogn, arbejdskøretøj.
KS 101 (KS = Københavns Sporveje), bygget 1938.
2 KS 101.
3 NESA 31, (NESA = Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab), 1953.
1-3 KS 329, (KS = Københavns Sporveje), bygget 1949. OB 10 (OB = Odense Bytrafik), bygget 1952.
1-3 KS 314, (KS = Københavns Sporveje), bygget 1934.
1 ÅS, (ÅS = Århus Sporveje), Triangel Trambus bygget 1932 hos De forenede Automobilfabrikker i Odense, ombygget til automobiltårnvogn o. 1945.
2 NESA 31 (NESA = Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab), 1953.
3 KS 41 (KS = Københavns Sporveje), bygget 1933.
1 Hestetrukken sporvogn/hesteomnibus, 1872, "Ad gamle Kongevej", xylografi af Bernhard Olsen i "Illustreret Tidende". Vognen er konstrueret af civilingeniør Adolph Keifler. Vognen tilhørte Frederiksberg Sporveje. Foran vognens store hjul ses to mindre styrehjul, der passede til sporvognsskinnerne. Vognen kørte på skinner ad Gammel Kongevej, men turen ned ad Strøget til Kongens Nytorv foregik uden skinner.
2 Hestetrukken sporvogn/hesteomnibus på Nytorv i København. Vognen tilhørte Frederiksberg Sporveje og var af den type som civilingeniør Adolph Keifler tegnede i 1872.
1 Frederiksberg Sporvejes første elektriske sporvogn, indviet 1899. Vognens passagerer var fremtrædende personer på datidens Frederiksberg.
2 Frederiksberg Sporveje, ca. 1910. Billedet viser motorvognen, der holder udenfor sporvognsremisen i Allégade samt vognstyreren og billetkonduktører. Sporvognen var rød og hvid, på siden ses Frederiksberg byvåben med de tre jagtfalke.
1 Frederiksberg Sporveje. Prøvebus i Allégade fra Berliner Motorwagen-Fabrik (BMF).
2 Københavns Sporveje, o. 1930, toetagers tidl. Frederiksbergvogn på Rådhuspladsen. Motorvogn 399, sporvognslinje 17, der blev nedlagt i 1931.
1 Københavns finansborgmester Peder Hedebol (1874-1959) og det konservative kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg C.J.F. Sven (1887-1947) er i færd med at save en sporvogn over. Der er tale om at dele Sporvejene mellem Københavns og Frederiksberg kommune. Tegning af bladtegner ved Politiken Valdemar Møller.
2 Niels Ebbesensvej, København, 1907.
1-2 Københavns Sporveje, Rådhuspladsen.
T O G  -  fotos fra Danmarks Jernbanemuseum, Odense

1844
Helstatens første jernbane (Altona-Kiel) blev åbnet, den kaldtes Kong Christian den Ottendes Østersø Jernbane.
SJS, Det Sjællandske Jernbaneselskab blev stiftet. Selskabet blev i 1880 ovetaget af staten.
1847
Den første danske jernbane, Roskildebanen, (København-Roskilde) blev indviet.
"ODIN" var det første danske damplokomotiv, leveret fra England i 1846 i forbindelse med åbningen af Roskildebanen i 1847.
Siden denne første jernbanes indvielse og til 1885 havde lokomotiverne navne især hentet fra nordisk mytologi.
Københavns første banegård blev åbnet. Den nuværende blev åbnet i 1911.
1854
Hertugdømmet Slesvigs/Sønderjyllands første jernbane (Flensborg-Husum-Tønning) blev åbnet, den hed den Sydslesvigske Jernbane/Frederik den Syvendes Sydslesvigske Jernbane.
1862
Den første jernbane i Jylland (Århus-Randers) blev åbnet.
1865
Den første jernbane på Fyn/Dronning Louises Jernbane (Nyborg-Middelfart) blev åbnet.
1867
JFJ, De Jydsk-fyenske Statsbaner blev stiftet. JFJ opkøbte Det Danske Jernbane-Driftsselskab, der drev banerne i Jylland og på Fyn. Selskabet, der også anlagde banerne, var ejet af det britiske entreprenørfirma Peto, Brassey & Betts.
De fleste købstæder fik jernbaneforbindelse i løbet af 1800-tallet. Der blev anlagt jernbaneforbindelser til byernes vigtige havne. I begyndelsen anvendtes på havnebanerne heste til at trække vognene. Transporten blev i slutningen af 1860'erne mekaniseret.
1872
Danmarks første jernbanefærge "H/F Lillebelt" (en hjuldampfærge), på Lillebælt (Strib-Fredericia) blev indsat.
Den gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935.
1883
Den første jernbanefærge på Storebælt blev indsat.
Storebæltsbroen blev indviet i 1997 da togforbindelsen stod færdig og i 1998 da motorvejen stod færdig.
1885
DSB, De danske Statsbaner opstod. I 1948 ændres navnet til Danske Statsbaner.
Staten havde i 1867 opkøbt Det Danske Jernbane-Driftsselskab og i 1880 overtaget Det Sjællandske Jernbaneselskab.
1904. Den første sovevogn indvies.
1923. Tog med spisevogne indføres.
1932. DSB gik ind i rutebildrift.
1934. S-togsdriften indledes. S-bane = den københavnske stadsbane/bybane
1935. Det første røde MS-lyntog sættes i drift (max. hastighed 120 km/t), hvilket sker samtidig med indvielsen af den gamle Lillebæltsbro. Lyntogene kørte om bord på Storebæltsfærgerne.
1950'erne. De første MY-lokomotiver anskaffes til afvikling af dampdriften, leveret af NoHAB, Sverige.
1892
Den første dampfærgeforbindelse mellem Danmark og Sverige (Helsingør-Helsingborg) blev åbnet.
1903
DSB's dampfærgefart mellem Danmark og Tyskland (Gedser-Warnemünde) indvies.
1-2 H 40, bygget 1868 hos Robert Stephenson & Co., England til JFJ (De jydsk-fyenske Jernbaner)/DSB (De danske Statsbaner). Dampmaskinen er Danmarks ældst bevarede lokomotiv. Hastighed 70 km/t. I drift fra 1868-1946. Lokomotivet var bygget til at køre på sidebanerne (en jernbanelinje, der udgår fra en større banelinje), hvor skinnerne var svagere end på hovedbanerne. DSB valgte at skille sig af med H-maskinerne o. 1. verdenskrig, og H 40 kørte frem til 1946 på privatbanen VVGJ (Vejle-Vandel-Grinsted Jernbane).
1 H 40.
1-3 H 40. I 1840 var H.C. Andersen på sin første togrejse. I sin rejseskildring "En Digters Bazar", 1842, skrev han om sin rejse til Orienten i 1840-41, og herunder om sin første togtur.
1-3 B45, bygget 1869 hos Robert Stephenson & Co., England. JFJ (De jydsk-fyenske Jernbaner)/DSB (De danske Statsbaner).
1-3 GJ I, bygget 1886 hos jernbanevognfabrikken Skabo, Norge. Privat/DSB. Salonvogn, to saloner, forværelse og toilet.
1-3 GJ I.
1 F 2804, Godsvogn, bygget 1862 på togfabrikken Scandia, Randers. for JFJ (De jydsk-fyenske Jernbaner)/DSB (De danske Statsbaner).
2 P 125, damplokomotiv, bygget 1882 på Hohenzollern, Tyskland, for JFJ, DSB, KSB (København-Slangerup Banen).
3 CO 10498, dobbeltdækker personvogn, bygget 1900 på Vulcan Maskinfabrik, Maribo, for DSB.
1-2 G78, damplokomotiv, bygget 1875 på maskinfabrikken Esslingen, Tyskland for JFJ (De jydsk-fyenske Jernbaner)/DSB (De danske Statsbaner).
3 E 994, bygget 1950 på Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S, Århus for DSB.
1-3 F 694, rangerlokomotiv, bygget 1920 på Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S, Århus for DSB. Udlånt til Den Gamle By, Aarhus. Lokomotivet, der er bygget til at flytte person- og godsvogne fra et spor til et andet, gjorde i 51 år tjeneste i især Aarhus, Aalborg og Randers.
1 ODIN, kopi af Danmarks første damplokomotiv af samme navn fra 1846. Kopien er bygget på Danmarks Jernbanemuseum.
Den originale ODIN blev bygget af Sharp, Stewart & Co., Manchester, England og leveret til Danmark i forbindelse med åbningen af den første danske jernbane, Roskildebanen (København-Roskilde), i 1847. ODIN blev ophugget i 1876.
2 ZS 508060, godsvogn, bygget 1919 hos Zwickauer Fahrzeugfabrik, Tyskland for DSB/DSSF (Aktieselskabet Dansk Svovlsyre- & Superphosphat-Fabrik).
3 S2, Salonvogn. Den slesvigske kongevogn, bygget 1854 hos Stratford, London for JFJ/DSB. Vognen var i drift fra 1854-1934. Til åbningen af den sydslesvigske jernbane (Flensborg-Husum-Tønning) i 1854 forærede det engelske entrepenørselskab Peto, Brassey & Betts en luksusvogn til Frederik 7. Udsmykningen var tegnet af den engelske arkitekt Alfred Stevens.
I 1904 blev den ombygget til inspektionsvogn for DSB. I 1934 blev vognkassen solgt og anvendt som sommerhus i Thy. I 1989 kom vognen til Jernbanemuseet.
1 S1, Den sjællandske kongevogn/Christian 9.'s salonvogn, bygget 1871 af Lauensteinische Wagenbau-Gesellschaft, Hamborg, Tyskland for SJS (Sjællandske Jernbaner)/DSB.
Christian 9. anvendte især salonvognen, når kongefamilien tog ophold på Fredensborg Slot.
2 På endeperronen står Christian 9. sammen med Dronning Louise.
3-4 Interiør i kongevognen.
1-2 I den ene af de to saloner i den sjællandske kongevogn sidder kongens datter Dagmar, gift med den russiske Zar Alexander.
1-3

MM 718, S-tog, bygget 1933 på Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S, Århus for DSB. Vognen var i drift fra 1934-1972. Den første strækning var Fredeiksberg-Hellerup-Klampenborg. S-toget bandt København og opland sammen.
1-3 MY 1101, Yrsa, diesellokomotiv. Bygget på Nohab i Sverige i 1954. MY-lokomotivet, der var i drift fra 1954-1986, blev Danmarks første driftssikre diesellokomotiv til store og tunge tog. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab, der byggede på en licens fra General Motors i USA.
Yrsa er en af Koblingerne, dvs. museets børneunivers om seks lokomotiver på museet. Yrsa er tvillingesøster til Morten (MY 1135, fra 1957). De fire øvrige koblinger er Odin (kopi af Danmarks første damplokomotiv fra 1846), Karen (K 563, damplokomotiv fra 1899), Molly (MO 1954, diesellokomotiv fra 1935) og Køf (Traktor 231, er en tysk Köf rangertraktor, deraf navnet).
1-3 Sneplov 8, bygget 1869 af JFJ. JFJ (De jydsk-fyenske Jernbaner)/DSB (De danske Statsbaner). Hjemsted Struer.
1 Håndpumpe-dræsine, der betjentes af to personer som pumpede vægtstangen i midten. Dræsinen, der blev udviklet i USA, var ikke særlig udbredt i Europa.
2 Dræsinen anvendtes til transportmiddel når spor og sveller skulle inspireres.
3 DSB 215. Perronkarre til at transportere bagage, der var indskrevet som rejsegods.
1-2 Motordræsine, ombygget Pontiac fra 1933. Først var den privatbil i Frederikshavn, senere taxa og i 1944 indkøbt til Skagensbanen. Ved ombygningen fik den skinnehjul og pga. benzinmanglen under 2. verdenskrig, blev den forsynet med en gasgenerator. De ombyggede personbiler anvendtes til at transportere personale eller til inspektion af spor og sveller. Ombyggede luksusbiler transporterede banens ledelse.
1 Motordræsine bygget 1928 hos Berg & Co. Mekaniske Verksted, Sverige for DSB.
2 DSB motordræsine/skinnebil.
1-2 Traktor 57, bygget 1953 for DSB på Pedershaab Maskinfabrik A/S, Brønderslev. Traktoren er kendt som Olsen-Bandens rangergris i "Olsen-Banden på sporet" fra 1975.
 Siden jernbanens første tid har der været behov for at flytte rundt på materiellet på stationerne. Til o. 1970 var der stort behov for rangering, da der stadig blev fragtet store mængder gods på jernbanerne. Traktor 57 rangerede i mange år på DSB's Centralværksted i København.
1-2 Triangel-bus, bygget 1935 på Triangel/De Forenede Motorfabrikker Triangel, Odense, for DSB.
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
 Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Regenter
Jelling-
monumenterne
Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Digital kunst
KI
Digital Art
AI
Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
arslonga.dk  v/ Kirsten Gress   kontakt