arslonga.dk
contactarslonga@gmail.com
Kirsten Gress. All Rights Reserved

  

Drop Down Menu
Drop Down Menu  
 
 
Nyklassicisme 1750-1830
Neoclassicism 1750-1830
 
Apollontemplet, 120 f.Kr., var en af de vigtigste religiøse bygninger i Pompeji. På soklen Apollon, græsk gud og den første romerske kejser Augustus' beskytter. Den originale bronzestatue står på museet i Napoli.
The Temple of Apollo, 120 BC, one of the most important religious buildings in Pompeii dedicated by emperor Augustus to his patron god Apollo.
 
I nyklassicismen står tingene på deres fødder, solidt og velfunderet svarende til borgeren
Omkring 1750 begyndte reaktionen mod rokokoen, der ansås for krukket og løssluppen og var et symbol på et degenereret samfund, på det ikke reelle og det ikke solide. Rokokoens svungne linjer erstattes med lige linjer, kubiske former og en ornamentik svarende til de klassiske forbilleder. Som det var med renæssancestilen vendte man sig mod den romerske og græske oldtid og skabte en borgerlig romantisk stil, der efterligner antikken i arkitektur, møbler, skulpturer og malerier.
 
Arkæologerne havde i 1747 begyndt udgravningerne af de italienske oldtidsbyer Herculaneum og Pompeji, der i år 79 begravedes under Vesuvs udbrud, og her kunne kunstnerne få et præcist billede af dagligliv og kunst, og man kunne nu skabe en ren klassisk kunst.
 
Skulpturen er markant præget af antik efterligning, formernes glathed og konturernes klarhed som f.eks. hos Antonio Canova og Bertel Thorvaldsen. Ingen af tidens malere kunne i berømmelse måle sig med Thorvaldsen, han boede det meste af tiden i Rom, hvor han skabte sine store værker, som han sammen med andres kunst fik med hjem til Danmark, og det dannede grundlaget for Thorvaldsens Museum.
 
De klassiske søjleordener/Columns, Classical Orders
Toskansk

(romersk)

Tuscan

(Roman)

Dorisk

(romersk)

Doric

(Roman)

Jonisk

(græsk)

Ionic

(Greek)

Jonisk

(romersk)

Ionic

(Roman)

Korintisk

(græsk, romersk)

Corinthian

(Greek, Roman)

Komposit

(romersk)

Composite

(Roman)

 
Jacques Louis David,"Horatiernes ed", 1784, Louvre, Paris.
Jacques Louis David, "The Oath of the Horatii", 1784, Musée du Louvre, Paris.
  Ædel enfold og stille storhed
Stilens teoretiker var den tyske videnskabsmand J.J. Winckelmann, han deltog i arkæologiske udgravninger, skrev om den græske kunst og mente, at god kunst var "ædel enfold og stille storhed".

Nyklassicismen er også den franske revolutions kunst, den er
intellektuel og filosofisk med politiske tendenser.
I 1785, fire år før den franske revolution, blev der på den årlige officielle kunstudstilling "Salonen" i Paris udstillet et værk som kunstnerisk set var revolutionært, nemlig
"Horatiernes ed" af David, en lovprisning af den moralske kraft i det gamle Rom på republikkens tid. Horatierne var romerske trillingebrødre, der sejrede i kampen mod Curatierne, tvillingebrødre, fra Alba Longa, antik by sydøst for Rom. Dette billede indeholder de egenskaber, som vi i dag forbinder med nyklassicismen - en klar monumental billedopbygning, enkle kølige farver, strenghed i motivet, en forherligelse af de gamle romerske republikaneres moral. 

David brugte antikkens motiver til at belyse tilstande i Frankrig. Han deltog i revolutionsbevægelsen på folkets side, og han fulgte mange revolutionæres eksempel ved at gå i Napoleons tjeneste. David måtte efter kejserens fald forlade Paris og flytte til Bruxelles. 

 
C.W. Eckersberg var elev hos David 1811-13 og lærte nyklassicismens billedopbygning, det klare og afbalancerede og den enkle lyse kolorit. Eckersberg, uddannet i klassicismen, blev en overgangsskikkelse til realismen, og han kom via sine billeder, undervisning og perspektivlære til at præge den danske kunst i resten af 1800-tallet.

Malerkunsten
I malerkunsten
ses et køligt, nøgternt, overskueligt, lidt tørt maleri i enkle kompositioner og med et moralsk indhold med motiver fra den antikke historie.
Omkring 1800-tallet blev det heroiske landskab (fra barokken) genoptaget af J.A. Koch, et aspekt af den almene interesse for antikken og dens spor i en natur, ofte i Italien, med klassiske minder. N.A. Abildgaard fik i 1772 et rejsestipendium til Rom, hvor han blev i 4 år, og her studerede han antikken, hvis resultat ses i blandt andet "Den sårede Filoktet" fra 1775, der kan ses på Statens Museum for Kunst.


Arkitekturen
I arkitekturen bliver linjerne faste og forædlede, rummet spartansk og storladent.
I Frankrig præges arkitekturen af elegance hos bl.a.
A.J. Gabriel, men bliver enklere og mere monumental hos bl.a. J.G. Soufflot, og C.N. Ledoux.
I
England er man mere direkte inspireret af antikken bl.a. Robert Adam, eller blander den med elementer fra italiensk renæssance bl.a. William Chambers.
I Frankrig og England sker de afgørende fornyelser mod den klassicistiske stil, der inspirerer arkitekter i de andre europæiske lande og USA.

Danmark
var tidligt med i udviklingen da franskmændene
Nicolas-Henri Jardin og Saly kom til landet omkring 1750 og udførte nogle opgaver i nyklassicistisk stil bl.a. Salys rytterstatue af Kong Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads.

Efter storbranden i København i 1795 og englændernes bombardement i 1807 var der brug for offentlige bygninger og borgerhuse. Især C.F. Hansen, der var elev af C.F. Harsdorff kendte klassicismens træk.

Interiør
Interiør og møbelkunst får enkle former. Vægge inddeles af pilastre, møblerne får lige ben.

Havearkitektur
Den engelske have
med slyngede stier, vildtvoksende træer og klynger af busketter asymmetrisk spredt over hele arealet blev forbilledet for de danske haver. Se Liselund.
 
Nyklassicismen omfatter
Det Gule Palæ Petit Trianon

Louis 16. 1774-1792/Louis Seize stil

T
idlig nyklassicisme, en reaktion på den løsslupne rokoko.

Det Gule Palæ Amaliegade 18, tegnet 1764 af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin for storkøbmanden H.F. Bargum. Bygningen rummer i dag, H.M. Dronningens administration Hofmarskallatet. Kejserinde Dagmar blev født i palæet i 1847.
Jardin stod også for spisesalen i Christian 7.'s palæ (Moltkes palæ).

Petit Trianon
, Versailles, 1761-68 af den franske arkitekt Ange-Jacques Gabriel. Petit Trianon i slotsparken er et lystslot, et Maison de Plaisance, hvor kongen kunne slappe af fra sorger, bekymringer og repræsentative pligter.
 
Madame de Verninac Madame Récamier
Directoire 1795-1799
 
Navnet "directoire" er efter "Le Directoire", Direktoriet, der var styreformen i Frankrig fra 1795-99.

Directoire var en fransk overgangsstil i revolutionstiden, en forløber for empire. Inspirationen til møbelarkitekturen var græske antikke møbler. Stilen var nedæmpet i forhold til Louis Seize stilen.
Den franske stolemager Georges Jacob (1739-1814) udførte møbler i Louis Seize stil, directoiremøbler i mahogni og møbler i empire stil.

Davids billede "Portræt af Madame de Verninac", 1799, Louvre. David fecit anno Septimo" = David gjorde dette i år syv (efter den franske revolutionskalender, der blev indført 1793 og ophævet 1806).
Davids "Madame Récamier" ca. 1800, Louvre, Paris. Hun ligger på en løjbænk/sofabænk, som blev opkaldt efter hende - en Récamierbænk.
Madeleine kirken i Paris Foto: Ateliers Allot Frères
Empire 1800-1815

I Danmark varer stilen til ca. 1840.
Søjler er vigtigste element, private huse kan være i enkel udekoreret stil. Stilen er først og fremmest en interiør- og møbelstil.
Den betegnes også "kejserstilen", da den havde sin blomstringsperiode under kejser Napoléon 1. og det første franske kejserdømme

"Le
Premier Empire" (1804-1815).
Royal Pavilion,
Brighton
Nimb i Tivoli Pantomimeteatret i Tivoli
Det japanske
tårn i Tivoli
 
Kinesisk
pavillon
i Tivoli
Regency 1800-1830

Engelsk nyklassicisme navngivet efter "The Regency Era", 1811-20, hvor den senere Kong Georg 4. af Storbritannien, var prinsregent, da hans far, Kong Georg 3., måtte overlade ham magten på grund af sygdom.

Klassiske møbler var inspireret af antikke romerske og græske former og ornamentik.

Stilens efterligning af kinesisk, japansk og indisk arkitektur og interiør, som det ses i Royal Pavilion i Brighton (påbegyndt 1787) tegnet af den britiske arkitekt John Nash (1752-1835),
fik betydning for udformningen af forlystelsesparker, bl.a. Københavns Tivoli og dets orientalske bygninger.
Nash udførte Royal Pavilion for prinsregenten. Indisk stil var i tiden populær, og som arbejdet skred frem inkorporerede han flere østerlandske designelementer. Resultatet er blevet kaldt "indisk gotik med et strejf af kinesisk stil". Indisk gotisk stil blev anvendt af britiske arkitekter i slutningen af 1800-tallet i Britisk Indien. Nash var en af de største arkitekter i London under "The Regency Era".
 KUNSTNERE/ARTISTS
 
David, Jacques Louis
"Den dræbte Marat", 1793, Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique, Bruxelles.
"The Death of Marat", 1793, Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique, Brussels.
"du 13. juillet, 1793. Marie anne Charlotte Corday au citoyen Marat. Il suffit que je sois bien Malheureuse pour avoir Droit à votre bienveillance".
"den 13. juli, 1793. Marie anne Charlotte Corday til medborgeren Marat. Fordi jeg er meget ulykkelig, har jeg krav på deres velvilje".
"the 13th July 1793, Marie anne Charlotte Corday to citizen Marat. Because I am very unhappy I have the right of your attention".
 
David, Jacques Louis (1748-1825). Fransk kunstner, født i Paris og død i Bruxelles. David var neo-poussinist og inspireret af Caravaggios lys, men først og fremmest den førende nyklassicistiske kunstner og det revolutionære styres officielle maler. Han er formentlig mest kendt for sine store dramatiske billeder af Napoleon og andre historiske personer.
I 1766 påbegyndte David sin kunstneriske uddannelse under rokokomaleren Joseph-Marie Vien (1716-1809), der havde en særlig interesse for antikken. Fra 1766-74 studerede David på "Det Kongelige Akademi for Maleri og Skulptur" i Paris. I 1774 vandt han, efter flere forgæves forsøg, det romerske akademis førstepris for billedet "Antiochus og Stratonice". Fra 1775-80 opholdt David sig i Rom, han fulgte sin lærer Vien, der var blevet leder af det franske Akademi i Rom. Under sit ophold stiftede David bekendtskab med den romerske monumentalkunst fra Rafael til Domenichino og med den romerske antik, som fik afgørende betydning for hans kunst. Abildgaard var i Rom  1772-1777.
I 1784 fik David til opgave, af Kong Louis 16., at udføre et stort billede efter eget motivvalg, han valgte "Horatiernes ed" og tog igen til Rom for at male billedet der. Det blev udstillet i 1785, først i Rom og efterfølgende på Salonen i Paris, hvor det blev en gigantisk succes, det blev opfattet som den nye tids ånds endelig sejr over det svindende århundredes stil. David var fra da af nyklassicismens ledende kunstner. "Horatiernes ed" indeholder de kendetegn, der blev karakteristiske for den nye retning - en klar monumental billedopbygning, enkle kølige farver, strenghed i motivet, en forherligelse af de gamle romerske republikaneres moral. 
I begyndelsen af sin karriere var David leder af den nyklassicistiske bevægelse, senere blev hans emner mere moderne og politiske. På Davids malerskole i Paris var undervisningen præget af hans forståelse for de forskellige perioders kunst. Han indprentede sine elever at studere den uforanderlige natur, imidlertid var eleverne først og fremmest inspireret af Davids klassicisme, hans optrin med romerske krigere og helte som f.eks. Horatiusbrødrene, der gav deres liv for at frelse deres land fra de indtrængende naboer. Eckersberg var elev hos David. David var aktiv under den franske revolution 1789-99, han tog parti for de revolutionære mod kongedømmet, han støttede Robespierre (1758-1794), Jakobiner og den reelle leder under Terrorregimet. Den franske læge og politiker Jean-Paul Marat (1743-1793) var formand for Jakobinerne. Davids "Den dræbte Marat", malet efter politirapporten, viser revolutionslederen, der ligger død i sit badekar, hvor han opholdt sig på grund af sin smertende hudsygdom, der kun kunne lindres ved, at han lå i blød i koldt vand. Marat blev stukket ihjel med en dolk af en ung idealistisk adelsdame, Charlotte Corday.
David var kortvarigt i fængsel for sine politiske handlinger. Da revolutionen endte med Napoleons statskup og magtovertagelse (og igen i 1804 et nyt absolut monarki), opgav David sin revolutionsforherligelse og sluttede sig til Napoleon, antagelig ud fra en oprigtig begejstring for ham, i hvis udseende han så det romerske helteideal levendegjort. Som hofmaler for Napoleon udførte David det monumentale historiebillede (6 x 11 m) af kroningsceremonien i Notre Dame i Paris. Da Napoleons imperium brød sammen i 1814 og bourbonerne vendte tilbage til den franske trone, rejste David i frivillig eksil i Bruxelles og fortsatte sin kunstneriske virksomhed der, bl.a. udførte han portrættet af grev de Turenne, 1816.


David, Jacques Louis (1748-1825) French artist, he was born in Paris, and he died in Brussels. David was Neo-Poussinist (Nicolas Poussin), he was influenced by Caravaggio's light, however first and foremost the leading neo-classical artist in France and the revolutionary regime's official painter, perhaps best known for his huge dramatic canvasses of Napoleon and other historical persons.
In 1766 the young David studied under the Rococo-painter Joseph-Marie Vien (1716-1809), who had a special interest in classical antiquity that arose in the 18th century. From 1766-74 David studied at the Royal Academy of Painting and Sculpture in Paris. In 1774 he won, after several fruitless attempts, the Prix de Rome for "
Antiochus and Stratonice". From 1775-80 David lived in Rome, he followed his teacher Vien, who had become director of the French Academy in Rome - during his stay he became acquainted with the great creations of Raphael and Domenichino and with the Roman antique monuments, which were of crucial importance to him. In 1784 David was commissioned, by King Louis XVI, to create a large painting on
his own premises, he returned to Rome to paint "The Oath of the Horatii", which in 1785 was exhibited at the Paris Salon, where it became a gigantic success, it became the principal model for noble and heroic historical paintings. David was playing a active role during the French revolution 1789-99, he supported Robespierre (1758-1794), member of the Jacobin Club and the leader of the The Reign of Terror (1793-94). The French physician and politician Jean-Paul Marat (1743-1793) was chairman of the Jacobin Club. David's painting "The Death of Marat", painted after the policeman's report, shows Marat in his bathtub, he was killed with a dagger by Charlotte Corday, a young idealistic noblewoman, her name can be seen on the note in Marat's left hand.
The French Revolution of 1789 ended up with Napoleon's coup d'état (and again in 1804 a new absolute monarchy), David gave up his glorification of the revolution, he was a great admirer of Napoleon an joined him, presumably because of an sincere enthusiasm for him - whose appearance (according to David) was similar to that of a Roman hero. As court painter to Napoleon David executed the monumental history painting (6 x 11 metres) of the spectacular coronation ceremony at Notre Dame in Paris. When Napoleon's empire came to an end in 1814 the Bourbon Dynasty was restored to the French throne, David went into exile in Brussels in 1815, he continued painting, he executed e.g. the portrait of Count
de Turenne, 1816.
 

 
1 "Patroklos", 1780, Musée Thomas-Henry, Cherbourg-Octeville, Normandiet.
"Patroclus", 1780, Musée Thomas-Henry, Cherbourg-Octeville, Normandy.
2 "Horatiernes ed", 1784, Louvre, Paris/"The Oath of the Horatii", 1784, Musée du Louvre, Paris.
3 "Sokrates' død", 1787, Metropolitan Museum of Art, New York/"The Death of Socrates", 1787, Metropolitan Museum of Art, New York.
4 "Madame de Pastoret og hendes søn", 1791-1792, Art Institute of Chicago/"Madame de Pastoret and Her Son", 1791-1792, Art Institute of Chicago.
5 Skitse til "Boldhuseden, den 20. juni 1789" (Le serment du Jeu de Paume, le 20 juin 1789), 1791, Versailles.
Boldhuseden var den ed som repræsentanter for den uprivilegerede tredje stand (borgerskabet) aflagde i Versailles den 20. juni 1789. Første stand var gejstligheden og anden stand var adelen.
Tredje stands mødesal var, foranlediget af kongen, blevet aflåst, hvorfor de forsamlede sig på en indendørs tennisbane, hvor de aflagde ed på ikke at ville skilles før Frankrig havde fået en fri forfatning. Centralt forrest i billedet ses tre personer, en gejstlig, en borgerlig og en adelsmand, som symbol på, at de tre stænder kort tid efter eden i boldhuset blev forenet i en Nationalforsamling.
Boldhuseden var en afgørende begivenhed i de første dage under den franske revolution.

Sketch for the "Tennis Court Oath" (Le serment du Jeu de Paume, le 20 juin 1789), 1791, Versailles.
 
1 "Sabinerinderne", 1796-99, Louvre, Paris/"The Sabine Women", 1796-99, Louvre, Paris.
2 Madame Récamier ca. 1800, Louvre, Paris.
Madame Récamier (Jeanne Françoise Julie Adélaïde Bernard 1777-1849) ligger i en klassisk position på en løjbænk/sofabænk, som blev opkaldt efter hende - en Récamierbænk. Rummets sparsomme indretning, hendes klædedragt og frisure er inspireret af stilen i antikkens Pompeji. Madame Récamiers parisersalon var velbesøgt, hendes gæster var forfattere, politikere, kunstnere og velansete udlændinge, der kom for at beundre hendes skønhed og blev beruset af den. Madame Récamier var berømt for sin takt og særlige evne til at lytte. Fra 1814 var hendes salon en lille enkel lejlighed i et kloster på venstre Seinebred, Abbaye-aux-Bois. Om salonen se rokoko
Magrittes Madame Récamier.
Madame Récamier c. 1800, Musée du Louvre, Paris.
Madame Récamier (Jeanne Françoise Julie Adélaïde Bernard 1777-1849) lies in a classical position on a couch turning her shoulder to the viewer, she has adopted the Spartan furnishing, hairstyle and dress of ancient Pompeii. Madame Récamier's Salon was frequented by celebrated Frenchmen, writers, politicians, artists and foreign visitors - her guests came to view her beauty, she was valued for her tact and gift for listening.
Magrittes Madame Récamier.
3 "Bonaparte krydser St. Bernhard Passet", 1800, Musée national du château de Malmaison, Rueil-Malmaison (udenfor Paris). Château de Malmaison var Napoleon Bonapartes og kejserinde Joséphines residens.
"Bonaparte Crossing the St. Bernard Pass", 1800, Musée national du château de Malmaison, Rueil-Malmaison, (near Paris), France.
4 "Napoleons kroning" 1805-1808, Louvre, Paris. Øjeblikket da Napoleon kroner Josephine. 

"Napoleon's Coronation", 1805-1808, Musée du Louvre, Paris.

 
1 "Kejser Napoleon i sit arbejdsværelse i Tuilerierne" (Tuilerierne = tidligere kongeslot i Paris), 1812, i den klassiske positur med højre hånd indenfor vesten. National Gallery of Art, Washington D.C. 
"The Emperor Napoleon in His Study at the Tuileries", 1812, National Gallery of Art, Washington D.C.
2 "Grev de Turenne", 1816, Ny Carlsberg Glyptotek, København/"Count de Turenne", 1816, Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
3 "Amor og Psyke", 1817, The Cleveland Museum of Art, USA/"Cupid and Psyche", 1817, The Cleveland Museum of Art, USA.
4 "Mars afvæbnes af Venus og de tre gratier", 1824, Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique.
"Mars Being Disarmed by Venus and the Three Graces", 1824, Musées royaux des Beaux-Arts de Belgique.
 
Ingres, Jean Auguste Dominique
"Den store odalisk", 1814, Louvre, Paris. Den langlemmede odalisk minder om manierismens figurfremstillinger. En odalisk var en kvindelig slave eller medhustru i den tyrkiske sultans harem.

"The Grand Odalisque", 1814, Musée du Louvre, Paris. The elongated limbs were reminiscent of the mannerist painters. An odalisque was a female slave in an Ottoman seraglio.

 
Ingres, Jean Auguste Dominique (1780-1867). Fransk maler hovedsageligt af portrætter, men også af historiske og religiøse motiver samt badende - hans favorittema. Inspireret af Rafael. Han var elev af Jacques Louis David og i opposition til Delacroixs romantik. Ingres var født i Montauban, som søn af en mindre kendt maler og skulptør. I 1791 modtog han undervisning på kunstakademiet i Toulouse. Han rejste til Paris i 1797 og blev elev i Davids atelier. Han vandt Prix de Rome i 1801, og i 1806 rejste han til Italien, hvor han blev indtil 1824.
I 1820 flyttede han fra Rom til Firenze, hvor han hovedsageligt arbejdede på "Louis XIII's edsaflæggelse", bestilt til katedralen i Montauban. I 1824 vendte han tilbage til Frankrig og boede i Paris resten af sit liv bortset fra en periode i Rom, hvor han var direktør for Det Franske Akademi fra 1834-41. Ingres havde testamenteret adskillige malerier og mere end 4000 tegninger til sin fødeby Montauban, og de er nu opbevaret i Ingres Museet i det gamle biskoppalads.
 
Ingres, Jean Auguste Dominique (1780-1867). French painter primarily of portraits, and also historical and religious motifs and bathers, a theme which was one of his favorites. He was a pupil of Jacques Louis David, and opposed to the Romanticism of Eugène Delacroix.
He was born in Montauban as the son of a less known painter and sculptor. In 1791 he had academic training at the "Academy of art" in Toulouse. He went to Paris in 1797 and entered David's studio. He won the Prix de Rome in 1801 and went to Italy in 1806, where he remained until 1824. In 1820 he moved from Rome to Florence, working mainly on his "Vow of Louis XIII", commissioned for the cathedral of Montauban.
In 1824 he returned to France and remained in Paris for the rest of his life, aside from a period in Rome as director of the French Academy from 1834-41. 
At his death he left a bequest of his work to his home town of Montauban, consisting of several paintings and more than 4000 drawings, now housed in The Ingres Museum in the old Episcopal palace.
 
1 "Selvportræt som firetyveårig", 1804, Le musée Condé, Château de Chantilly, Chantilly, Frankrig.
"Self-portrait at the Age of Twenty-four", 1804, Le Musée Condé, Château de Chantilly, Chantilly, France.
2 "Napoleon I på sin kejsertrone", 1806, Musée de l'Armée, Paris/"Napoleon I on his Imperial Throne", 1806, Musée de l'Armée, Paris.
3 "Roger og Angelica"/"Ruggiero frelser Angelica", 1819, Louvre, Paris.
"Roger and Angelica"/"Angelica saved by Ruggiero", 1819, Musée du Louvre, Paris.
4 "Louis XIII's edsaflæggelse", 1824, katedralen i Montauban/"Vow of Louis XIII", 1824, Montauban Cathedral.
5
Ødipus og sfinksen", omkr. 1826, National Gallery, London.
På Ingres billede står Ødipus overfor sin skæbne. Ødipus ses nøgen og i profil foran Sfinksen, uhyre med kvindeansigt, løvekrop og fuglevinger. Sfinksen beder Ødipus løse gåden: "Hvad er det, som har én stemme og er både firfodet og tofodet og trefodet?" og svaret er, at det er et mennesker, der som barn kravler på alle fire, som voksen går på to ben, og som gammel bruger en vandrestok som et tredje ben. Nederst i billedet ses et kranium og nogle knogler, som stammer fra tidligere rejsende, der ikke løste gåden, og derfor blev dræbt af Sfinksen. I baggrunden nederst til højre anes Theben.
Ødipus var søn af kongeparret af Theben Laïos og Lokaste, men blev bortgivet til et kongeparret i Korinth, som han troede var hans rigtige forældre, og dem var han på vandring fra fordi Oraklet i Delfi havde sagt ham, at mødte han sin far igen, ville han dræbe ham og gifte sig med sin mor og få børn med hende.

Ødipus vandrede mod Theben over undervejs dræbte han tilfældigvis sin far Laïos. Sfinksen vogter indgangen til Theben og stiller alle, der vil ind i byen en gåde, og løses den vil vedkommende få Lokaste til hustru. Det bliver Ødipus, der løser gåden og gifter sig med sin mor, der føder sin søns børn. Da Lokaste bliver bekendt med at Ødipus er den søn, hun sendte bort, begår hun selvmord, og Ødipus blinder sig selv og jages bort.

"Oedipus and the Sphinx", about 1826, The National Gallery, London.
 
1 "Louis-François Bertin", 1832, Louvre, Paris/"Louis-François Bertin", 1832, Musée du Louvre, Paris.
2 "Odalisk med en slave", 1842, The Walters Art Museum, Baltimore/"Odalisque with a Slave", 1842, The Walters Art Museum, Baltimore.
3 "Louise de Broglie, Countess d'Haussonville", 1845, The Frick Collection, New York.
4 "Kilden", 1856, Musee d'Orsay, Paris/"The Source", 1856, Musee d'Orsay, Paris.
5 "Det Tyrkiske Bad", 1859-63, Louvre, Paris/"The Turkish Bath", 1859-63, Musée du Louvre, Paris.

"Homers apoteose", 1827, Louvre, Paris
"Homers apoteose" er en variation over Rafaels "Skolen i Athen" i Vatikanets Stanza della Segnatura.
"The Apotheosis of Homer", 1827, Musée du Louvre, Paris

"The Apotheosis of Homer" is a variation of "The School of Athens" by Raphael, Stanza della Segnatura in the Vatican.

Homer antik græsk episk digter (ca. 700 f.Kr.) formodes at have skrevet Iliaden og Odysseen.
Homer ancient Greek epic poet (c. 700 BC), said to be the author of the Iliad and the Odyssey.
Engel der laurbærkranser Homer.
An angle crowning Homer with a laurel wreath.
Æsop (620-560 f.Kr.) græsk digter af dyrefabler ("Haren og skildpadden").
Aesop, Greek fabulist (The Tortoise and the Hare).
Iliaden.
The Iliad.
Odysseen.
The Odyssey.
Pindar (ca. 520 f.Kr.) græsk lyrisk digter.
Pindar (ca. 520 BC), lyric poet of ancient Greece.
Hesiod, Platon og Sokrates.
Hesiod, Plato and Socrates.
Fidias (virksom i år 400 f.Kr.) græsk billedhugger.
Pheidias (active 400 BC), Greek sculptor.
Michelangelo, Aristotle, (da. Aristoteles), Aristarchus of Samotrace and Alexander the Great (da. Alexander den store)
Longinus, Fenelon, Christoph Willibald von Gluck, Luís Vaz de Camões.
Nicolas Boileau-Despréaux.
Jean Racine, Moliere.
William Shakespeare, Torquato Tasso, Mozart, Corneille, Nicolas Poussin (forrest pegende, pointing with his index finger).
Dante Alighieri holdende "Den guddommelige komedie".
Dante Alighieri holding his poem "the Divine Comedia".
Lycurgus, Virgil, Raphael, Sappho, Alcibiades.
Apelles, Euripides, Menander, Demosthenes.
Sofokles, Aeschylus og Herodot.
Sophocles, Aeschylus and Herodotus.
Orfeus og Linos.
Orpheus and Linos.
Copley, John Singleton
"Watson og hajen", 1778, National Gallery of Art, Washington D.C./"Watson and the Shark", 1778, National Gallery of Art, Washington D.C.
Copley, John Singleton (1738-1815). Amerikansk kunstner. Han var inspireret af barokkens lyseffekter, clair-obscur teknikken, se Caravaggio.
Copley, John Singleton (1738-1815). American artist. He was influenced by the dramatic lighting effects of the Baroque style, see Caravaggio.
1 "Mrs. Jerathmael Bowers", ca. 1763, Metropolitan Museum of Art, New York.
2 "Joseph Sherburne", ca. 1767-70, Metropolitan Museum of Art, New York.
3 "Daniel Crommelin Verplanck", 1771, Metropolitan Museum of Art, New York.
4 "Mr. and Mrs. Ralph Izard (Alice Delancey)", , Museum of Fine Arts, Boston.
5 "Familien Copley", 1776-77, National Gallery of Art, Washington D.C./"The Copley Family", 1776-77, National Gallery of Art, Washington D.C.
6 "Kadet Augustus Brine", 1782, Metropolitan Museum of Art, New York/"Midshipman Augustus Brine", 1782, Metropolitan Museum of Art, New York.
 
Abildgaard, N. A.
Alexander Trippel,
"Portræt af Nicolai Abraham Abildgaard", 1776-77, Statens Museum for Kunst.
Alexander Trippel, "Portrait of Nicolai Abraham Abildgaard", 1776-77,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Spurveskjul var en beskedent landsted da Abildgaard købte det i 1805. Fra rejser til Italien var han blevet inspireret af arkitekturen i Norditalien, han tegnede det nuværende toetages hus i nyklassicistisk stil. 
Spurveskjul (Sparrow-shelter) in Virum north of Copenhagen. Spurveskjul was a modest country house when Abildgaard bought it in 1805. During his journeys to Italy Abildgaard got influenced by the architecture of the houses in Northern Italy, he designed the present two-storeyed house, which was build next to the elder buildings, in Neoclassical style. Today Spurveskjul is still a private house.
  Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809). Dansk nyklassicistisk maler og arkitekt. Han blev født i København og døde i sit hus Spurveskjul i Virum. Abildgaard var professor ved Kunstakademiet i 1778 og direktør 1779-91 og 1801-09. Fra 1760-70 var han Johan Edward Mandelbergs medarbejder billedserien fra Iliaden til kuppelsalen på Fredensborg Slot. Abildgaard foretog studierejser i Italien, hvor han kopierede bl.a. Rafael, Tizian og Michelangelo. Han udførte udsmykningen af Christiansborg riddersal om de oldenborgske kongers historie, og arbejdede på disse billeder til kort før slottets brand. Tre billeder samt nogle skitser er bevaret. 
Bygninger og monumenter blev udført efter Abildgaards tegninger bl.a. hovedbygningen på Spurveskjul. Apistemplet og Schweizerhuset i Frederiksberg Have udførte Abildgaard sammen med A. Kirkerup. Interiøret i Levetzaus Palæ på Amalienborg blev udført sammen med Thorvaldsen. Han tegnede møbler og illustrerede bøger. Frihedsstøtten ved Vesterport i København (1792-97) blev rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809). Danish leading neoclassicist painter and architect. He was born in Copenhagen, and he died in his house Spurveskjul. His paintings revealed both Neoclassical and Romantic interests and include history paintings as well as literary and mythological works. In addition to painting, he produced decorative works, sculptures and furniture. Abildgaard was commissioned the responsibility for modernizations in French Empire style in King Christian VIII's Palace (one of the four royal palaces in the Amalienborg complex in Copenhagen). The Liberty Memorial in Copenhagen (1792-97) was erected in memory of the abolition of the adscription in 1788, and Abildgaard was the artistic leader and designer.
Den sårede Filoktet/The Wounded Philoctetes
"Den sårede Filoktet", 1775, Statens Museum for Kunst. Billedet viser fysisk smerte. Filoktet holder om sin fod der, hvor slangen har bidt ham. Bag ham ses buen og pilene som han fik af Herakles. Der er lighedspunkter mellem Filoktet og Michelangelos højenæssancefigurer på loftet i Det Sixtinske Kapel. "Philoctetes Wounded And Other Plays" af Elsa Gress, 1969, Decenter, Åsø Gl. Skole (Glumsø).
"The Wounded Philoctetes"
, 1775, National Gallery of Denmark, Copenhagen. "Philoctetes Wounded And Other Plays" by Elsa Gress, published 1969, Decenter, Åsø Gl. Skole (Glumsø).

Den græske sagnhelt F
iloktet var søn af kong Poias og frier til Den skønne Helena, men blev vraget til fordel for kongen af Sparta Menelaos, bror til Agamemnon kongen af Mykene.
Menelaos starter den trojanske krig for at få Helana tilbage fra prins Paris, der har vundet hende, fordi han blandt tre gudinder udpegede Afrodite som den smukkeste, hvorfor hun lod ham få Helena, som han bortførte til Troja.
Den døende bueskytte Herakles havde bedt Filoktet om at sætte ild til det ligbål Herakles havde besteget, og som tak herfor gav Herakles ham sin bue og giftpile. Herakles' bue var berømt for aldrig at forfejle sit mål.
Med syv skibe deltog Filoktet i togtet til Troja. På vej til Troja lagde skibene til på øen Kryse, der ifølge den mytiske historie senere sank ned i havets dyb. Kryse lå ikke langt fra Lemnos. På kryse blev Filoktet bidt i foden af en slange. Bidsåret ville ikke læges, det stank og smertede, og hans smertensskrig kunne høres over hele den græske flåde, hvorfor Agamemnon, på opfordring fra Odysseus, befalede, at Filoktet skulle efterlades på øen Kryse. Da Filoktet var faldet i søvn sejlede skibene videre uden ham. I de følgende ti år levede han ensom og forpint på øen. Han skaffede sig føde med sin bue og pil.
I krigens sidst år spåede Helones, at Troja først kunne erobres, når Herakles' bue var på grækernes hænder. Grækerne sendte Odysseus sammen med Diomedes eller Neoptolomos, Akilleus' søn, til Kryse for at overtale Filoktet til at komme til Troja. Odysseus, der havde rådet Agamemnon til at lade Fikoktet i stikken på Kryse, havde ikke udsigt til at få sin vilje med Filoktet, han brugte derfor den unge Neoptolemos til at fralokke Filoktet buen under det påskud, at han ville tage Filoktet med tilbage til Grækenland. Men som den hædersmand Neoptolemos var angrede han, at han havde ført Filoktet bag lyset og erklærede til Odysseus' forbitrelse, at han agtede at holde sit løfte over for Filoktet. Odysseus truede med at anvende magt, men før det kom så vidt, åbenbarede Herakles sig som buens oprindelige ejermand og befalede Filoktet at drage til Troja med buen og hjælpe grækerne. Han forudsagde, at Filoktet ville blive helbredt og med sin bue give Paris (Helenas bortfører) banesår (dødeligt sår). Det gik som Herakles havde sagt. Filoktet blev helbredt af en søn af Asklepios.

 

The archer Philoctetes was bitten on his foot by a snake on his way to the siege of Troy. His life became an endless round of shrieking agonies. His comrades abandoned him alone on the island of Chryse, and sailed on.
There are some similarities between Philoctetes and Michelangelo's High Renaissance figures on the Sistine Chapel ceiling.

 
1 "Ymer dier koen Ødhumbla", ca. 1777, Statens Museum for Kunst. Fra sveden af jætten Ymers armhuler fødtes Ødhumbla. Ymer levede af dens mælk. Guderne skabte jorden af Ymers døde krop.
"Ymer Sucks at the Cow Audumbla's Udder", c. 1777, National Gallery of Denmark, Copenhagen. Ymer was the giant in The Nordic Mythology, from whose single parts of the body the world was created. Ymer lived of the milk from the cow Audumbla.
2 Ymerbrønden i Fåborg, kopi af Kai Nielsens skulptur fra 1913 på Fåborg Museum.
Ymer's Well, Fåborg, a copy the original sculpture by Kai Nielsen, 1913, in Fåborg Museum, Funen, Denmark.
3 "Hamlet hos sin moder. Motiv fra Shakespeares Hamlet", ca. 1778, Statens Museum for Kunst.
"Hamlet and His Mother", c. 1778,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 Abildgaards illustration, 1780, til Johannes Ewalds novelle "Lykkens tempel. En Drøm", 1764.
Abildgaard's illustration to the Danish poet Johannes Ewald's short story "Temple of Fortune. A Dream", 1764.
5 "Lykkens tempel", 1785, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Udført som kaminskærm til hofmarskal Johan Bülows forgemak på Christiansborg Slot,
"Temple of Fortune", 1785, painted on a fire screen, The Museum of National History, Frederiksborg Castle, Hillerød north of Copenhagen.
 
1 "Ossian. Den gamle blinde skotske barde synger til harpen sin svanesang", 1780-82, Statens Museum for Kunst.
"Ossian Singing His Swan Song", 1780-82,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "Ærkeenglen Mikael og Satan strides om Moses' afsjælede legeme", ca. 1785, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Michael the Archangel and Satan Struggling over the Dead Body of Moses", c. 1785, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
3 "Mareridt", 1800, Sorø Kunstmuseum/"Nightmare", 1800, Sorø Museum of Art, Denmark.
4 Klismosstolen, ca. 1800, græsk antik stoletype med buede ben og bredt buet ryglæn, som fik sin renæssance i den nyklassicistiske periode.
Klismos chair, c. 1800, influenced by ancient Greek chairs with curved legs and arched shaped back.
5 Klismosstol på antik græsk vase/Klismos Chair painted on an ancient Greek vase.
 

 
1 "Teologien", 1800-09, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Theology", 1800-09, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
2 "Jordemoderen forlader Androspigens hus. Motiv fra Terents: Pigen fra Andros", 1801, Statens Museum for Kunst.
"The Midwife leaving the House of the Girl from Andros. Scene The Andria", 1801,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Elskeren Pamfilus i samtale med sin tjener Davus. Motiv fra Terents: Pigen fra Andros", 1802, Statens Museum for Kunst. Motivet er fra den romerske digter Terents komedie "Pigen fra Andros" (166 f.Kr.), 2. akt, 3. scene. Til højre ses Abildgaards hund Iordano.
"Pamphilus Speaking to His Servant Davus. Scene from Terence's The Andria", 1802,
National Gallery of Denmark, Copenhagen. The motif is from the Roman playwright Terence's comedy "The Girl from Andros" (166 BC). To the right Abildgaard's dog Iordano.
4 Kristus helbreder de to blinde ved Jericho", 1802, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Christ Healing the Two Blind Men at Jericho", 1802, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
5 Apistemplet, 1802-04, Frederiksberg Have/Apis Temple, 1802-04, Frederiksberg Garden, Copenhagen.
 
1 "Simo betror sin frigivne slave Sisia sine bekymringer over sin søns forhold til pigen fra Andros. Terents: Pigen fra Andros", 1803, Statens Museum for Kunst.
"Simo Tells Sosia about His Worries because of His Son's Relationship to the Girl from Andros. Terence's The Andria", 1803,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "Davus taler med Mysis, Androspigens tjenestepige. Motiv fra Terents: Pigen fra Andros", 1804, Statens Museum for Kunst.
"Davus, the Slave, Agrues with Mysis, the Maid of the Girl from Andros", 1804,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Den græske digter Sappho og mytilenerinden", 1809, Statens Museum for Kunst.
"The Greek Poet Sappho and the Girl from Mytilene", 1809,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "Papirius og hans moder", 1809, Statens Museum for Kunst/"Papirius and His Mother", 1809, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
    
Abildgaards frihedsstøtte, 1797
The Liberty Memorial by N.A. Abildgaard, 1797
Frihedsstøtten (1792-97), blev rejst til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Abildgaard var den kunstneriske leder og tegner af monumentet. Frihedsstøtten er en 15 m høj obelisk af bornholmsk sandsten med et fodstykke af norsk marmor. Et jerngitter omgiver obelisken. I 1999 blev Frihedsstøtten, efter at være blevet renoveret, genindviet af Kronprins Frederik.
4 allegoriske statuer af Johannes Wiedewelt, Andreas Weidenhaupt og Nicolai Dajon ses ved foden af obelisken.
The Liberty Memorial (1792-97) in Copenhagen was erected in memory of the abolition of the adscription in 1788, and N.A. Abildgaard was the artistic leader and designer. The Liberty Memorial is an obelisk made of sandstone from the Danish island Bornholm, and its base is made of Norwegian marble. In 1999 the monument was closed for renovation and re-inaugurated by HRH Crown Prince Frederik of Denmark.
The four allegorical statues are execued by Johannes Wiedewelt, Andreas Weidenhaupt og Nicolai Dajon

Nicolai Dajons
"Borgerdyd" med en krans af egeblade, der er religiøse symboler på tro og udholdenhed.
Nicolai Dajon's "Civic Virtue"
.

Nicolai Dajons "Tapperhed".  Løveskindet, som figuren bærer på hovedet symboliserer styrke. Om staven er et flag, der symboliserer nationens dyder som frihed og enhed.
Nicolai Dajon's "Bravery" The lion symbolizes strength, the flag wrapped around the stick symbolize the virtues of the nation, liberty and unity.

Andreas Weidenhaupts "Bondefliden". I højre hånd holdes en plov (ses på billede 2) og i venstre et overflødighedshorn, som symboliserer velstand.
Andreas Weidenhaupt's "Hard Work", symbolized with a plough and a cornucopia.

Johannes Wiedewelts "Troskaben". Der ligger en hund ved figurens fod, et symbol på troskab. Hundens hoved ses på billede 1.
Johannes Wiedewelt's "Loyalty". The dog is a symbol of loyalty.

"Retfærdigheden" af Johannes Wiedewelt, det ene af fodstykkets to relieffer, .
The Relief "Justice" executed by Johannes Wiedewelt.

"Frigørelsen" af Andreas Weidenhaupt, det andet af fodstykkets to relieffer,
The Relief "Liberation" executed by Andreas Weidenhaupt.

Inskriptioner på Frihedsstøtten af Thomas Thaarup.
The obelisk inscriptions were written by the Danish author Thomas Thaarup

Frihedsstøtten står på Vesterbrogade ved Hoved-banegården. Til venstre for støtten ses Radisson Blu Royal Hotel tegnet af Arne Jacobsen.
The Liberty Memorial at Vesterbrogade, Copenhagen.
Juel, Jens
"Kunstneren og hans hustru Rosine, f. Dørschel", 1791, Statens Museum for kunst.
"The Artist and his Wife Rosine, née Dørschel",
1791,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
"Løbende dreng. Marcus Holst von Schmidten", 1802, Statens Museum for Kunst.
Marcus, senere embedsmand, var søn af godsejer Ulrik Christian von Schmidten. Han er

på vej til undervisningsanstalten Christiani Institut ved København, hvis pædagogik omhandlede hygiejne og sundhed, og motion kunne man få ved, som Marcus, at løbe til skole. Skolen havde Danmarks første legeplads.
"Running Boy. Marcus Holst von Schmidten", 1802,
National Gallery of Denmark.

 
Juel, Jens (1745-1802). Født i Balslev på Fyn og død i København. Juel udførte landskabs-, frugt- og blomsterbilleder, men var først og fremmest portrætmaler og sin tids førende udi portrætkunsten. Som ung kom han i lære hos kunstneren Johann Michael Gehrmann i Hamborg. Juels portrætter fra Hamborgtiden viser inspiration fra bl.a. den tyske portrætkunstner Balthasar Denner og den hollandske landskabsmaler Aert van der Neer. Ca. 1765 kom Juel til København, hvor han blev uddannet på Kunstakademiet. I 1771 modtog han Akademiets store guldmedalje. Inspirationskilderne var i denne periode bl.a. rokokomalerne Carl Gustav Pilo og Jean Louis Tocqué. I 1772 rejste han sydpå, nåede i 1773 Rom og blev der ca. 3 år, hvorefter han var tre måneder Paris. Fra 1777-80 arbejdede han i Genève hos den schweiziske naturforsker Charles Bonnet (1720-93), der på sit landsted havde samlet et lille hof af danske kunstnere - udover Juel bl.a. den tysk-danske kobberstikker Johan Frederik Clemens, emaljemaleren og musikeren Hans Henrik Pløtz og maleren Simon Malgo. I 1780 vendte Juel tilbage til København, han blev hofportrætmaler og professor ved Akademiet.

 

Juel, Jens (1745-1802). Denmark's foremost portrait painter of his time. He also executed landscapes, flower- and fruit paintings. When he was young he went to Hamburg, where he was apprenticed to the artist Johann Michael Gehrmann. Juel's portraits from this time shows influence from artist such as the German portrait painter Balthasar Denner and the Dutch landscape painter Aert van der Neer. About 1765 he went to Copenhagen and was educated at The Royal Danish Academy of Fine Arts - during this period he was influenced by Rococo painters such as Carl Gustav Pilo and Jean Louis Tocqué. Juel lived abroad (Rome, Paris and Geneva) from 1772-80. Back in Copenhagen in 1780 he became court painter and few years later he was appointed professor at The Royal Dansih Academy of Fine Arts.

 
1 "Selvportræt ved staffeliet", 1766, Det Kongelige Danske Kunstakademi.
"
Self-Portrait at the Easel", 1766, The Royal Danish Academy of Fine Arts, Copenhagen.
2 "Hofsignetstikker Ahron Jacobson", 1767, Statens Museum for Kunst.
"The Court Seal Engraver Ahron Jacobson", 1767,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Selvportræt", 1767-1768, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
"Self-portrait
,
1767-1768, The Museum of National History, Frederiksborg Castle, Hillerød north of Copenhagen.
4 "Dronning Caroline Mathilde", 1769, Statens Museum for Kunst.
"Queen
Caroline Mathilde"
, 1769, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5 "Portræt af Sophie Charlotte de Cederfeld (1747-1799)", 1771, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Portrait of Sophie Charlotte de Cederfeld (1747-1799)", 1771, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
6 Portræt af Abildgaard, 1772, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.
Portrait of Abildgaard, 1772, The Museum of National History Frederiksborg Castle, Hillerød, north of Copenhagen, Denmark.
 
1 "Portræt af Jacques-Francois-Joseph Saly", 1772, Statens Museum for Kunst. I baggrunden anes hans rytterstatue af Frederik 5.
"Portrait of Jacques-Francois-Joseph Saly"
, 1772,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "Selvportræt med tegnemappe", 1773-74, Statens Museum for Kunst.
"Self-Portrait with Portfolio", 1773-74,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Kong Christian d. 7.", ca. 1775, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.

"King Christian VII", c. 1775, The Museum of National History Frederiksborg Castle, Hillerød, north of Copenhagen, Denmark.

4 "Johan Frederik Clemens (1749-1831)", ca. 1776-77, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.
"Johan Frederik Clemens (1749-1831)", c. 1776-77
, The Museum of National History Frederiksborg Castle, Hillerød, north of Copenhagen.
5 "Baronesse Matilda Guiguer de Prangins i sin park ved Lac Léman", 1779, Statens Museum for Kunst.
"Baroness Matilda Guiguer de Prangins in Her Park at Lake Léman", 1779,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6 "Et landskab med nordlys", 1790, Ny Carlsberg Glyptotek/"A Landscape with Northern Lights", Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.
 
1 "Kunstneren og hans hustru Rosine, f. Dørschel", 1791, Statens Museum for kunst.
"The Artist and his Wife Rosine, née Dørschel",
1791, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2 "En sjællandsk bondegård under et optrækkende uvejr. Eigaard ved Ordrup", ca. 1793, Statens Museum for Kunst.
"A Storm Brewing behind a Farmhouse in Zealand", c. 1793,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3 "Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe (Det Rybergske familiebillede)", , Statens Museum for kunst.

"Niels Ryberg with his Son Johan Christian and his Daughter-in-Law Engelke, née Falbe" (The Ryberg Family Portrait), National Gallery of Denmark, Copenhagen.

4 "Gertrud Hage, f. Heitmann", ca. 1800, Statens Museum for Kunst.
"Portrait of Gertrud Hage, née Heitmann", c. 1800,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
5 "Dansebakken ved Sorgenfri", 1800, Statens Museum for Kunst.
"The Dancing Glade at Sorgenfri, North of Copenhagen", 1800,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
 

Thorvaldsen, Bertel

"Den lyrespillende Amor", ca. 1819, Statens Museum for Kunst.
"Cupid Playing the Lyre", c. 1819,
National Gallery of Denmark
Eckersbergs "Portræt af Bertel Thorvaldsen", 1814, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København.
Eckersberg's "Portrait of Bertel Thorvaldsen, 1814, The Royal Academy of Fine Arts, Copenhagen.
J.V. Gertner, "Thorvaldsens atelier på Charlottenborg", 1836, Statens Museum for Kunst.
J.V. Gertner,"Thorvaldsens's Studio in the Royal Academy of Fine Arts, Copenhagen", 1836, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
 
Thorvaldsen Medalje er siden 1837 blevet uddelt til en talentfuld kunstner.
Thorvaldsen's Medal has since 1837 been awarded to a talented artist.
  Thorvaldsen, Bertel (Albert/Alberto) (1770-1844). Dansk international billedhugger. Født i København, søn af den islandske billedskærer Gotskalk Thorvaldsen og Karen Dagnes. Fra 1781-83 var Thorvaldsen elev på Akademiet i København, hans lærere var Johannes Wiedewelt og N.A. Abildgaard. I 1978 vandt han den Store Sølvmedalje og i 1793 den Store Guldmedalje. I 1796 blev han tildelt Akademiets store rejselegat til Italien.
Den 8. marts 1797 ankom Thorvaldsen til Rom, han fejrede denne dato som sin romerske fødselsdag. Han boede i Rom fra 1797-1838 - i denne periode foretog han rejser til Danmark og München. Under hans ophold i Rom fødte hans elskerinde Anna Maria Magnani ham to børn Carlo Alberto og Elisa. I 1805 blev han udnævnt til professor på Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, fra 1822-33 var han akademiets direktør. I 1808 blev han udnævnt til professor ved Accademia di San Luca i Rom, og var akademiets præsident fra 1825-28. I Rom udførte Thorvaldsen en række statuer og relieffer bl.a. "Jason", "Venus", "Ganymedes med Jupiters Ørn", "Amor og Psyche" samt reliefferne "Natten og Dagen" og statuen "Jason med det gyldne skind", 1803, bestilt af den engelske kunstsamler Thomas Hope og i 1917 købt af Thorvaldsens Museum. Jasonstatuen var inspireret af den antikke Apollo Belvedere, der i 1511 placeredes i Palazzo Belvederes gårdsplads i Vatikanet, nu i Museo Pio-Clementino/Musei di Scultura i Vatikanet, det første af Vatikanets museer. Jasonstatuen gav Thorvaldsen international berømmelse, og sammen med Antonio Canova, betragtes han som den største nyklassicistiske billedhugger. Thorvaldsens atelier blev mødested for italienske og danske kunstnere bl.a. H.E. Freund og H.W. Bissen. I 1812 udførte Thorvaldsen relieffet "Alexander den Stores triumftog i Babylon" til et rum i Palazzo del Quirinale, som blev dekoreret i anledning af Napoleons I's besøg til Rom. Fra 1820-21 udarbejdede han skitserne til Kristus og de 12 apostle til Vor Frue Kirke i København og vendte tilbage til Rom, hvor han indtil 1838 udviklede en stor produktion, bl.a. rytterstatuerne af Poniatowski og Maximilian d. 1., gravmonument over Pius 7. og figurerne til Vor Frue Kirke i København.
I 1838 vendte Thorvaldsen tilbage til København, han donerede sine arbejder og kunstsamling til byen København. Den danske maler Jørgen Sonne har skildret Thorvaldsens hjemkomst den 17. september 1838 med fregatten Rota i frisen på Thorvaldsens Museum. Sine sidste år tilbragte han i sin bolig på Kunstakademiet, hvor han var professor fra 1805, og han boede også på Nysø, hvor der 1925 blev indrettet et museum over de arbejder, han udførte der. Thorvaldsen døde under en teaterforestilling på Det Kongelige Teater og blev begravet i gården til Thorvaldsens Museum.
 
Thorvaldsen, Bertel (Albert/Alberto) (1770-1844). Danish international sculptor. Born in Copenhagen as the son of the Icelandic woodcarver Gotskalk Thorvaldsen and Karen Dagnes. 
From 1781-83 he was apprenticed under Johannes Wiedewelt and
N.A. Abildgaard at The Royal Danish Academy of Fine Art in Copenhagen. In 1789 he won the Major Silver Medal and in 1793 the Major Gold Medal. In 1796 he was awarded the Academy's major traveling scholarship to Italy. On the 8th March 1797 he arrived in Rome, a date that he celebrated as his Roman birthday. He resided in Rome from 1797-1838 - in this period he went on trips to Denmark and Munich. During his stay in Rome his mistress Anna Maria Magnani gave birth to two children Carlo Alberto and Elisa. In 1805 he was appointed professor at the Royal Danish Academy, in the period 1822-33 he was director at The Academy, and in 1808 he was appointed professor at the Accademia di San Luca in Rome, and its president from 1825-28. 
In Rome he executed statues of, among others, "Venus", "Ganymedes with Jupiter's Eagle", "Amor and Psyche", the reliefs "Day" and "Night" and the statue "Jason with the Golden Fleece", 1803, commissioned by the English art collector Thomas Hope - in 1917 bought by Thorvaldsens Museum in Copenhagen. The Jason-statue was influenced by the antique Apollo Belvedere (Museo Pio-Clementino/Musei di Scultura, the first of the Vatican Museums), the statue gave Thorvaldsen an international reputation and together with Antonio Canova, he was considered the greatest sculptor of Neoclassicism. Thorvaldsen's workshop became a rendezvous for the Italian and Danish artists such as H.E. Freund and H.W. Bissen
In 1812 he made a relief of "Alexander the Great’s Triumphal Entry into Babylon" for a room in the Palazzo del Quirinale, that was being decorated for Napoleon I's arrival in Rome. From 1820-21 he did series of sketches for the Christ figure and the Twelve Apostles to Our Lady's Church in Copenhagen. In Rome he developed a great production e.g. the equestrian statues of Poniatowski and Maximilian I, sepulchral monument to Pope Pius 7, and the figures for Our Lady's Church in Copenhagen. In
1838 Thorvaldsen returned to Copenhagen, he donated his works and art collection to his the city of Copenhagen. The Danish painter Jørgen Sonne had depicted the return of Thorvaldsen in the frieze on the wall of Thorvaldsen's Museum. Thorvaldsen died during a theatrical performance at The Royal Danish Theatre and was buried in the courtyard of his Museum.
Schweizerløven/The Lion of Lucerne
Schweizerløven i Luzern. Lukas Ahorn udhuggede Thorvaldsens løve 1820-21 i klippevæggen. Den er et mindesmærke over Ludvig 16.'s Schweizergarde, der blev massakreret den 10. august 1792 under den franske revolution da de forsvarede Tuilerierne, da de revolutionære styrker stormede slottet.
The Lion of Lucerne, Switzerland, designed by Bertel Thorvaldsen and hewn by Lukas Ahorn in 1820–21. The monument commemorate the Swiss Guards who were massacred August 10, 1792 during the French Revolution, when revolutionaries stormed the Tuileries Palace in Paris.

HELVETIORUM FIDEI AC VIRTUTI
Til schweizernes trofasthed og tapperhed
To the loyalty and bravery of the Swiss

DIE X AUGUSTI II ET III SEPTEMBRIS MDCCXCII
10. august, 2., og 3. september 1792
10th of August and 2nd and 3rd of September 1792
HAEC SUNT NOMINA EORUM QUI NE SACRAMENTI FIDEM FALLERENT
Dette er navnene på dem der ikke brød troskaben
Here are the names of those who, so as not to break their oath of loyalty
FORTISSIME PUGNANTES CECIDERUNT
og døde i tapper kamp
died while fighting bravely
SOLERTI AMICORUM CURA CLADI SUPERFUERUNT
og overlevede kampen takket være venners pleje og omsorg
survived the battle because of the care and attention of their friends

DUCES XXVI
26 officerer
26 Officers

Maillardoz, Bachmann, Reding, Erlach, Salis-Zizers, H. Diesbach,
Gottrau, L. Zimmermann, Wild, Castelberg, Gros, P. Glutz, S. Maillardoz, Ernest, Forestier, Diesbach, Steinbrugg, Waltner, I. Maillardoz, Müller, Montmollin, Castella, Orgemont, Caprez, Allemann, Chollet, Boecking, Richter

DUCES XVI

16 officerer
16 Officers

H. Salis-Zizers, Dürler, Pfyffer-Altishofen, E. Zimmermann,
Repond, I. Zimmermann, Deluze, A. Zimmermann, Glutz, Gibelin,
Maillardoz, De Ville, Constant-Rebecque, Lacorbiere, Forestier, Loretan

MILITES CIRCITER DCCLX

Ca. 760 soldater
About 760 soldiers

MILITES CIRCITER CCCL

Ca. 350 soldater
About 350 soldiers

HUIUS REI GESTAE CIVES AERE COLLATO PERRENNE MONUMENTUM POSUERE

Til minde om denne bedrift har borgerne [i Luzern] sat dette monument til evig ihukommelse
The citizens [of Lucerne] have put up this monument as an everlasting commemoration of this event
STUDIO C. PFYFFER
Initiativtager C. Pfyffer [Karl Pfyffer]
Promoter C. Pfyffer [Karl Pfyffer]
OPERA L. AHORN
Udhugget af Lucas Ahorn
Carved by Lucas Ahorn

ARTE A. THORVALDSEN
Kunstneren A. Thorvaldsen [Alberto Thorvaldsen]

The artist A. Thorvaldsen [Alberto Thorvaldsen]

 
Døende løve (Schweizerløven), Sonnes Frise, 1846-48, Thorvaldsens Museum.

The Dying Lion (The Swiss Lion), Sonnes's Frieze, 1846-48, Thorvaldsens Museum, Copenhagen.

 
 
Apollon Belvedere, romersk kopi af græsk original ca. 320-30 f.Kr.
Apollo Belvedere, Roman copy of a Greek original c. 320-30 AD.
"Jason med det gyldne skind", 1803, Thorvaldsens Museum.
"Jason with the Golden Fleece", 1803, Thorvaldsens Museum.
 
  Jason var en græsk kongesøn og sagnhelt, der voksede op i landflygtighed, da hans far kongen var blevet fordrevet af sin bror Pelias. Pelias og Jason spurgte Oraklet i Delfi til råds om deres liv, og Pelias fik det svar, at han skulle frygte den, der kom med én sandal. Til Jason sagde Oraklet, at han var født til konge. Jason var ikke i tvivl om oraklets svar og drog mod kongeborgen og tabte undervejs sine ene sandal. Overfor Pelias gjorde han krav på tronen. Pelias huskede Oraklets svar og forlangte af Jason, at han ved en dåd skulle bevise, at han havde ret til tronen. Han skulle hente det gyldne vædderskind fra Kolchis ved Sorte Havet (verdens ende). Jason gik om bord på skibet Argo sammen med 50 mand, argonauter, og de begav sig ud på argonautertogtet, der bestod af mange prøvelser. Jason fik hjælp til sine prøvelser af kongedatteren Medea, der havde trolddomskraft, og han fik fat i det gyldne skind, og som tak herfor giftede Jason sig med Medea, og de fik to børn. Senere forlod Jason Medea til fordel for en ung kongedatter i Korinth. Medea planlagde en hævn til Jasons bryllup og sendte sine børn med forheksede gaver til hans brud, som sammen med sin far brændte ihjel, da de hjalp hinanden med at åbne gaverne. Medea dræbte også sine børn for at hævnen kunne blive fuldkommen og rejste herefter på sin vingede dragevogn til sit fædreland. Jasons brud og børn var borte, og Jason selv døde på sit skib Argo, da roret brækkede af og ramte ham.
   
 
Drop Down Menu
Thorvaldsens Jason med det gyldne skind
indgår i Den danske kulturkanon.
Thorvaldsen's "Jason with the Golden Fleece"
is
represented in The Canon of Danish Art and Culture.
 
Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum, oplyst i anledning af hundredårsdagen for kunstnerens fødsel, d. 19. November 1870.
1-4 Thorvaldsens Museum, København, 1839-48, tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll. Kvadrigaen på taget, der føres af sejrsgudinden Victoria, er udført 1845-48 af H.W. Bissen og Stephan Ussing efter Thorvaldsens skitser. Vandkunsten foran museet er udført af Jørn Larsen.
Thorvaldsens Museum, Copenhagen, 1839-48, designed by the architect Michael Gottlieb Bindesbøll. The Quadriga of Victory on the roof is executed by H.W. Bissen and Stephan Ussing after Thorvaldsen's sketches. The water basin in front of the museum is executed by Jørn Larsen.
5 Thorvaldsens gravsted i gården i Thorvaldsens Museum/Thorvaldsen's grave in the courtyard of Thorvaldsen's Museum.
 
1-2 "Jason med det gyldne skind", 1803/"Jason with the Golden Fleece", 1803.
3 "Ganymedes".
4 "Ganymedes med Jupiters ørn", relief på soklen "Amor på løvens ryg".
"Ganymedes with Jupiter's Eagle", on the plinth the relief "Cupid sitting on the lion's back"
.
5 De tre gratier og Amor, 1821/The Three Graces and Cupid, 1821.
6 "Venus", gudinden for kærlighed og kvindelig ynde/"Venus", the goddess of love and of feminine beauty.
 
1 "Den triumferende Amor"/"The triumphant Cupid".
2 "Håbets gudinde"/"Goddess of Hope".
3 "Mars og Amor"/"Mars and Cupid".
4 "Vulkan", gud for ild og vulkaner/"Vulcan", god of fire and volcanoes.
5 "Johannes Døberen"/"Saint John the Baptist".
6 Dåbens Engel/Angel of Baptism.
 
1 Den Guddommelige Styrke, Pave Pius VII, Den Himmelske Visdom/The Divine Strength, Pope Pius VII, The Heavenly Wisdom.
2 Pave Pius VII's gravmonument, Peterskirken, Rom/Alberto Thorvaldsen's sepulchral monument of Pope Pius VII, St Peters Cathedral, Rome.
3 "Døende løve (Schweizerløven)", 1819/"The Dying Lion (The Swiss Lion)" aka The Lion of Lucerne, 1819.
4-5 Schweizerløven i Luzern. Lukas Ahorn udhuggede Thorvaldsens løve 1820-21 i klippevæggen. Den er et mindesmærke over Ludvig 16.'s Schweizergarde, der blev massakreret den 10. august 1792 under den franske revolution da de forsvarede Tuilerierne, da de revolutionære styrker stormede slottet.

The Lion of Lucerne, Switzerland, designed by Bertel Thorvaldsen and hewn by Lukas Ahorn in 1820–21. The monument commemorate the Swiss Guards who were massacred August 10, 1792 during the French Revolution, when revolutionaries stormed the Tuileries Palace in Paris.

6 Astronomen Nicolaus Copernicus, (1473-1543), 1822/The astronomer Nicolaus Copernicus, (1473-1543), 1822.
 
1 Rytterstatue af Kurfyrste Maximilian I til München, 1833-35/Equestrian statue of Elector Maximilian I for Munich, 1833-35.
2 "Friedrich Schiller", 1836.
3 Bertel Thorvaldsen.
4 Bertel Thorvaldsen udført af den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch/Bertel Thorvaldsen by the German sculptor Christian Daniel Rauch.
5-6 Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde", 1859/"Bertel Thorvaldsen with the Goddess of Hope", 1859.
 
"Alexander den Stores triumftog i Babylon" (Alexanderfrisen), 1822. 1. version af relieffet blev udført i 1812 til et rum i Palazzo del Quirinale, som blev dekoreret i anledning af Napoleons 1.'s besøg i Rom.

"Alexander the Great’s Triumphal Entry into Babylon" (The Alexander Frieze), 1822. The first version of the relief was executed in 1812 for a room in the Palazzo del Quirinale, that was being decorated for Napoleon I's arrival in Rome.

 
 
.
.
.
1 "C.W. Eckersberg".
2 Medaljonen "Dag"/Medallion representing "Day".
3 Medaljonen "Nat"/Medallion representing "Night".
 
 
Værker af Thorvaldsen, Vor Frue Kirke i København
Works by Thorvaldsen, Our Lady's Church in Copenhagen
1 Trekantsfrontonen: "Johannes døberen prædiker i ørkenen"/The triangular gable: "John the Baptist Preaching in the Desert".
2 Apostelstatue, Petrus. De 12 apostle/Apostle statue, Petrus.
3 Apostelstatue, Bartholomæus/Apostle statue, Bartholomew.
4 Apostelstatue, Andreas/Apostle statue, Andrew.
5 Apostelstatue, Johannes/Apostle statue, John.
 
Værker af Thorvaldsen, Vor Frue Kirke i København
Works by Thorvaldsen, Our Lady's Church in Copenhagen
 
1 Interiør/Interior.
2 Kristusfigur, 1821/Figure of Christ, 1821.
3 Dåbens Engel/Angel of Baptism.
4 "Selvportræt", Pinacoteca Ambrosiana, Milano/"Self-portrait", Pinacoteca Ambrosiana, Milan.
5 "Merkur bringer Bacchus til Ino", 1889, og "Venus og Amor", Pinacoteca Ambrosiana, Milano.
"Mercury Brings Bacchus to Ino", 1889, and "Venus and Cupid", Pinacoteca Ambrosiana, Milan.
6 Thorvaldsen ved busten af den franske maler Horace Vernet/Thorvaldsen at the bust of the French painter Horace Vernet.
 
Thorvaldsens hjemkomst fra Rom i 1838
Thorvaldsen's homecoming from Rome in 1838
 
Sonnes Frise, 1846-48, på Thorvaldsens Museum viser Thorvaldsens hjemkomst til København den 17. september 1838 på fregatten Rota efter at have arbejdet over 40 år i Rom. Om bord på Rota var hans samling af kunst og hovedparten af hans egne værker. 
Frisen er udført af maleren Jørgen Sonne
i samarbejde med museets arkitekt M.G. Bindesbøll. Den blev restaureret af Axel Salto fra 1951-59.

Sonnes's Frieze, 1846-48, at Thorvaldsen's Museum shows Thorvaldsen's homecoming to Copenhagen 17th September 1838, after having worked more than 40 years in Rome. The frieze is executed by the Danish painter Jørgen Sonne in collaboration with the architect M.G. Bindesbøll and restored from 1951-59 by Axel Salto.

Saly, J.F.J.
 
 
Saly, Jacques-Francois-Joseph (1717-1776). Fransk billedhugger. Saly var elev af billedhuggeren G. Coustou (1677-1746). Han vandt 1738 Prix de Rome og boede i Rom fra 1740-48 og blev efter hjemkomsten til Frankrig 1751 medlem af Akademiet for Maleri og Skulptur i Paris, den adgangsgivende skulptur var "En ung faun med et gedekid". I 1753 kom Saly til Danmark, da han af Asiatisk Kompagni havde fået til opgave at udføre en rytterstatue af Frederik 5. I perioden 1754-71 var Saly professor ved Kunstakademiet i København. I 1774 rejste han til Paris, hvor han fik en bolig på Louvre, og der boede han de sidste år af sit liv.

Saly, Jacques-Francois-Joseph (1717-1776). French sculptor. He was apprenticed to the sculptor G. Coustou (1677-1746). In 1738 he won the Prix de Rome, he lived in Rome from 1740-48, and studied at the Académie de France in Rome. He returned to France in 1751, his marble version of "Faun Holding af Goat", 1751, gained him membership in the Académie Royale. In 1753 he left for Copenhagen to execute a bronze equestrian statue of King Frederik 5., unveiled in 1771. Saly stayed in Denmark for twenty years, became director of The Royal Danish Academy of Fine Arts in Copenhagen, and created numerous monumental works and busts of members of the Danish court.  
In 1774 Saly returned to France and became the first sculptor to be honored with the Order of St. Michael by King Louis XV, he was given a residence at the Louvre Palace, where he lived the rest of his life.
 
Salys rytterstatue af Frederik 5. - afsløret 1771
Saly's equestrian Statue of King Frederik V - unveiled in 1771
Drop Down Menu Rytterstatuen af Frederik 5., (1753-1771), Amalienborg Slotsplads. Indgår i den danske kulturkanon.
The equestrian Statue of King Frederik V, (1753-1771), Amalienborg Palace Square. Represented in The Canon of Danish Art and Culture.
Gipsmodel af rytterstatuen af Frederik 5. Kongernes Lapidarium.
Plaster model of the equestrian statue of King Frederik V, The Lapidarium of Kings.
 
Inskription på soklen: 
FRIDERICO QUINTO CLEMENTI PACIFICO ARTIUM TUTORI AETAS GRATA FOELIX.
Den taknemmelige og lykkelige tid (vier denne statue) til Frederik V, den milde, fredsbringende og kunsternes beskytter.
eller
(Viet til) Frederik V, den milde, fredsbringende og kunstnernes beskytter, (af) en taknemmelig og lykkelig tidsalder.
Inskription på soklen:
SOCII NEGOTIATIONIS ASIATICAE PIETATIS PUBLICAE MONUMENTUM POSUERE M DCC LXXI.
"Direktørerne for Asiatisk Kompagni satte dette monument af pligtfølelse mod almenheden 1771".
 
1 Kong Christian 10. på sin daglige ridetur, 1941 I baggrunden anes Salys rytterstatue.
HM King Christian X on his daily horseback ride through the streets of Copenhagen, 1941. In the background Saly's equestrian statue.
2 "En ung faun med et gedekid", 1751/"Faun Holding a Goat", 1751.
3 Frederik 5. i rustning og med elefantordenen, 1754, Statens Museum for Kunst.
King Frederik V wearing armour and the ribbon of the Order of the Elephant , National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4 "Buste af Frederik 5.", ca. 1754, Davids Samling, København/"Bust of King Frederik V", c. 1754, The David Collection, Copenhagen.
5 Jens Juel: "Portræt af Jacques-Francois-Joseph Saly", 1772, Statens Museum for Kunst. I baggrunden anes rytterstatuen af Frederik 5.
Jens Juel:
"Portrait of Jacques-Francois-Joseph Saly"
, 1772,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
 KUNSTNERE/ARTISTS
Liselund
nyklassicistisk bygning i en romantisk have
Neoclassical building in a romantic garden
Med Charles Francois Bosc de la Calmette (1710-1781) kom den fransk reformert adelsslægt til Danmark i 1759.
De franske protestanter (huguenotter) blev i 1685, med ophævelse af Nantesediktet, som havde givet dem religionsfrihed, forfulgt i deres hjemland og havde valget: "skik følge eller land fly". At Danmark blev et af tilflugtslandene for de franske protestanter skyldtes ikke mindst Christian 5.'s hustru Dronning Charlotte Amalie, der tilhørte den reformerte kirke og var initiativtager til opførelsen af Reformert Kirke i København, samt hendes søn, den senere Kong Frederik 4., der i 1719 inviterede franske protestanter, der efter flugten fra Frankrig havde slået sig ned i Brandenburg, til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en stor gevinst for den skrantende fæstningsby.
Charles Francois' søn Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette (1752-1803), amtmand over Møn og Nykøbing Amt og gehejmeråd, giftede sig i 1777 med Anna Catharina Elisabeth Iselin kaldet Lise/Lisa (1759-1805). Antoine arvede i 1781 Calmettenborg (det nu nedrevne Marienborg gods) efter sin far. Samme år arvede Lise Rosenfeld på Sydsjælland efter sin schweizisk fødte far storkøbmanden baron Reinhold Iselin (1715-1781). I 1784 købte Antoine området Sømarkegaard, og det stråtækte lystslot som opførtes i 1792 navngav han Liselund efter sin hustru.
Inspirationskilderne til omformning af den vilde Østmønske natur til en romantisk 1700-tals have var formentlig flere. Imidlertid, en inspirationskilde for de nye samfundsidealer var natursynet hos den schweiziske oplysningsfilosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778). Rousseau så naturen som kilde til sandhed og harmoni i modsætning til civilisationens snærende bånd, der er årsag til alskens laster. I bogen "Julie eller den ny Héloïse", 1761, introducerer Rousseau særdeles indflydelsesrige teorier om landskabsdesign. "Julie eller den ny Héloïse" (oprindelig titel "Lettres de Deux Aman, Habitan d'une petite Ville au pied des Alpes", da.: "Breve fra to elskende boende i en lille by ved foden af Alperne").

Glæden ved den landlige primitivisme og det enkelte i livet får værdi. Liselund er udtryk for tidens romantiske naturbegejstring.
Antoine de la Calmette havde studeret havekunst i England og Frankrig, og fra rejser havde både han og Lise stort kendskab til havekunst, bl.a. havde de været i Potsdam, Teplitz og Schönhof. I 1798-99 tog parret på en længerevarende Europarejse og i dagbogsoptegnelser er bl.a. omtalt en fyrstelig park i Tyskland med søer, vandfald, templer, bjerge, kinesisk lysthus og eremithytte. Den lange rejse gav ideer til nyplantninger i deres egen have i Liselund, der var anlagt ca. 1784-90.

Antoine og Lises eneste barn kammerherre Charles Reinhold de Bosc de la Calmette (1781-1820) arvede bl.a. Marienborg og Liselund. Charles blev i 1810 gift med Martha Sabine Adolphine Marie Mackeprang (1788-1877), de fik ingen børn og Liselund blev solgt da Charles døde, og i hele 57 år sad Martha enke på Liselund, hun blev kaldt "Den hvide frue" da hun klædte sig i hvidt og omgav sig med hvide dyr, og hun siges at svæve over parken i måneskin.
Af andre spøgerier på stedet fortælles bl.a. at en hovedløs kusk kører gennem parken ved midnatstid nytårsaften.
 
Lystslottet Liselund Gammel Slot, 1792, er en nyklassicistisk bygning opført af arkitekt Andreas Kirkerup, der var elev af C.F. Harsdoff. Kirkerup har bl.a. opført det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have, da haven i 1801 blev omlagt fra fransk stil til den engelske romantiske stil.
Interiøret i det gamle slot er af arkitekt og hofdekoratør Joseph Christian Lillie (1760-1827).
I stueetagen er forstuen, entre, spisesal, Calmettes stue, Musikstuen, Spøgelsesværelset (vinduet til venstre for terrassen) og Abeværelset (vinduet til højre for terrassen). I Spøgelsesværelset, der var Lises soveværelse, foregik selvsagt spøgerier, f.eks. kunne sovende opleve, at dynen blev trukket af dem. I Abeværelset er et spejl med en abe, fordi det var en abes adfærd, der varslede jordskælvet i Lissabon den 1. november 1755, da Charles Francois Bosc de la Calmette boede der med sin familie. Aben, der reddede familiens liv, kom med til Danmark og da den døde blev den begravet i parken ved Calmettenborg. På førstesalen er soveværelser.
 
Den romantiske 1700-tals have, ca. 1784-90 (engelsk havestil) er pittoresk anlagt med slyngede grusstier, store og små beplantninger, skove, kløfter, søer, øer, vandfald, rislende bække, broer, lysninger, lysthuse, mindesmærker og udsigtssteder. Haven er en tæmmet og en vild natur man kan blive væk i, og fraværet af overblik betyder, at det er en have, man går på opdagelse i. Liselunds romantiske have kan betragtes som en jordisk Edens Have. Den romantiske have er det modsatte af barokhaven hvor eksempelvis væksterne er kunstnerisk klippet og labyrinten dækker behovet for at blive væk.
Ved et skred i 1905 styrtede en tredjedel af parken ved Liselund i Østersøen herunder et kapel, et badehus og Lises botaniske have.
Bente Scavenius, "Liselund - Den fortryllede have på Møn", Gyldendal, 2010:"Netop fra det landskab, der omgiver Liselund, og fra den del af Klinten, som benævnes Taleren, fortælles der i de gamle sagn fra Møn, at der skulle ligge en have. Ifølge sagnene påstår mange at have set den, og gennem tiderne er der blevet fortalt utrolige historier om den. Haven skulle være ganske fortryllende, fyldt med frugttræer i blomst uanset årstiden. Undertiden omtales den i sagnene som Den Fortryllede Have, Paradisets Have eller Klintekongens Have."
 
The French nobleman and Protestant Charles Francois Bosc de la Calmette (1710-1781) came to Denmark with his family in 1759.
Huguenots (French Protestants) were forced into exile by religious persecution during the 16th to 18th centuries. Denmark became one of the safe havens for the Huguenots especially because of Queen Charlotte Amalie, wife of King Christian V, an adherent of the Reformed Church, and the founder of the Reformed Church in Copenhagen, and her son the later King Frederik IV who in 1719 invited French Protestants to seek refuge in Fredericia.
Charles Francois' son Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette (1752-1803), county govenor of the Island of Moen and Privy Councillor, married Anna Catharina Elisabeth Iselin called Lise/Lisa (1759-1805) in 1777. Antoine inherited in 1784 Calmettenborg (the now demolished Marienborg Manor House) from his father. The same year Lise inherited Rosenfeld Manor House from her Swiss-born father the merchant baron Reinhold Iselin (1715-1781). In 1784 Antoine bought the area Sømarkegaard, and in 1792 he built the thatched challet and named it Liselund after his wife.
The romantic landscape garden at Liselund was inspired by the philosophy of the Swiss philosopher of the Age of Enlightenment Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) and his view of nature. In "Julie, or the New Heloise", 1761, original entitled "Lettres de Deux Aman, Habitan d'une petite Ville au pied des Alpes" (letters from two lovers, living in a small town at the foot of the Alps) Rousseau introduced highly influential theories of landscape design. Rousseau saw nature as the source of truth and harmony and the trammels of civilization as the cause of all sorts of vices. Liselund reflects the romantic enthusiasm for nature at the time.
Antonie de la Calmette had studied garden design in England and France and from journeys in Europe (e.g.
Potsdam, Teplitz and Schönhof) both he and Lise got knowledge about garden design. From 1798-99 the couple made a lengthy journey in Europe and in diary notes is mentioned a princely park in Germany with lakes, cascades, temples, mountains, Chinese summer houses and hermit cottages. The long journey gave ideas for new plantings in Liselund Park, laid out c. 1784-90.

Antoine and Lise's only child the chamberlain Charles Reinhold de Bosc de la Calmette (1781-1820) inherited among other estates Marienborg and Liselund. Charles was married to Martha Sabine Adolphine Marie Mackeprang (1788-1877) in 1810, the marriage was childless, and Liselund was sold when Charles died, and Martha spent her 57 years of widowhood at Liselund Old Castle. Martha was called "The White Lady", because she was dressed in white and surrounded herself with white animals, and she is said to be hovering over the park in the moonlight.
Among other ghost stories is the story about a headless coachman who is said to drive through the park at midnight on New Year's Eve.
 
The summer residence (maison de plaisanceLiselund Old Castle was built 1792 in Neoclassical style and designed by the architect Andreas Kirkerup, who was apprenticed to C.F. Harsdoff. Kirketerp also designed the Chinese summer house in Frederiksberg Gardens, which was transformed into an English landscape garden by King Frederik VI.
The architect and royal court decorator Joseph Christian Lillie (1760-1827) designed the interior of Liselund Old Castle.
In the ground floor of the castle is the entrance hall, the hall, the dining room, Calmette's room, the music room, the Ghost Room and the Monkey Room where there is a mirror with a monkey, because
a monkey's abnormal behaviour predicted the earthquake in Lisbon on November 1, 1755, when Charles Francois Bosc de la Calmette lived their with his family. The monkey, who saved their life, was later buried in the park of Calmettenborg. Bedrooms are located on the first floor.
 
The romantic garden, c. 1784-90 (the English landscape garden) laid out in a picturesque style consists of meandering gravel path, large and small plants, woods, gorges, islands, waterfalls, bubbling brooks, bridges, clearings, memorials and viewpoints.
The garden is a tamed and a wild landscape, and the absence of overview means that it is a garden to explore. Liselund's romantic garden can be regarded as an earthly Paradise.
 
1 Kort over Møn/Map of The Island of Moen.
2-4 Lystslottet Liselund Gammel Slot, 1792, er en nyklassicistisk bygning opført af arkitekt Andreas Kirkerup, der var elev af C.F. Harsdoff. Kirkerup har bl.a. opført det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have, da haven i 1801 blev omlagt fra fransk stil til den engelske romantiske stil. Se Maison de plaisance.
The summer residence (maison de plaisance) Liselund Old Castle was built 1792 in Neoclassical style and designed by the architect Andreas Kirkerup, who was apprenticed to C.F. Harsdoff.
5 Liselund Ny Slot, 1886-87, tegnet af arkitekten Philip Smidth for baron Fritz Rosenkrantz. I dag er slottet hotel og restaurant.
Liselund New Castle, 1886-87, designed by the architect Philip Smidth for baron Fritz Rosenkrantz. The castle is now a hotel.
 
1-2
Schweizerhytten, ca. 1795, ligger ved foden af en bronzealderhøj og rummede oprindeligt gartnerbolig i stueetagen og gæsteværelser på førstesalen.
H.C. Andersen overnattede engang i Schweizerhytten hvorfra han kunne se en to meter høj hul træstub, som inspirerede ham til "Fyrtøjet", 1835:
"Kan Du see det store Træ?" sagde Hexen, og pegede paa et Træ, der stod ved Siden af dem. "Det er ganske huult inden i! Der skal Du krybe op i Toppen, saa seer Du et Hul, som Du kan lade dig glide igjennem og komme dybt i Træet!"
Også Thorvaldsen og Oehlenschläger har besøgt Liselund.
Bag hytten er et ishus til opbevaring af store isblokke, der blev savet ud om vinteren og anvendtes til afkølig af madvarer om sommeren. Ishuset er opført som en polynesisk stråtækt hytte.
The Swiss House, c. 1795, lies at the foot of a Bronze Age barrow. The gardener's residence was originally on the ground floor, and on the first floor was guest rooms. The Danish fairy tale writer H.C. Andersen once slept in the Swiss House, and from his window he saw a two-meter high hollow tree stump which inspired him to write "The Tinderbox". Behind the Swiss House is an icehouse for storage of ice blocks. The icehouse is built as a Polynesian thatched hut.
3-4 Det Kinesiske Lysthus, en ottekantet pagode, er formentlig tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup.
The Chinese pavillion, an octagonal pagoda, probably designed by the architect Andreas Kirkerup.
 
1-3 Det Norske Hus, oprindelig anvendt som gæstebolig, opført med bindingværk, sortbejdset træbeklædning og stråtag. Interiøret består af en kinesisk og en pompejansk stue. Nord for huset ses stadig nåletræer, der skulle give illusion om det vilde norske landskab.

The Norwegian House, guest house, with half-timbering, black-stained wood cladding and a thatched roof. The interior was furnished with a Chinese and a Pompeiian room. North of the house the conifers imitated the wild Norwegian landscape.

4 Retirader camoufleret som brændestabler/Privies disguised as woodpiles.
 
.
1-2 Gratiestenen med et rundt relief med to gratier. Indskrift på stenen lyder: "Elles attendent icy Leur soeur" (de venter på deres søster, dvs. den tredje gratie alias Lise).
De tre gudinder i den græske mytologi kaldet "De tre gratier" (= det romerske navn, det græske er chariter) siges at være døtre af Zeus. Oprindeligt gudinder for naturen. Generalt betragtes de som ledsagere til Afrodite/Venus, gudinden for kærlighed og skønhed. Deres navne er Aglaia (klarhed), Euphrosyne (munterhed) og Thalia (blomstring).
Inskriptionen: "Endroit cheris de Lise" (Lises yndlingssted).

The Stone of the Graces. The round relief shows two graces. The writing on the stone says: "Elles attendent icy Leur soeur" (they are waiting for their sister, the third grace, Lise).
The three goddesses from ancient Greek mythology called the Graces (in Greek the Charites) are said to be daughters of Zeus. Originally goddesses of nature, generally considered as companions of Aphrodite/Venus, the goddess of love and beauty. Their names were Aglaia (brightness), Euphrosyne (Joyfulness) and Thalia (Bloom).
The inscription: "Endroit cheris de Lise" (Lise's favourite spot).

3 Djævlebroen og Djævlekløften/The Devil's Bridge and The Devil's Cleft.
Harsdorff, C.F.   -   Nyklassicismens fader
Herkulespavillonen i Kongens Have/Rosenborg Slotshave, 1773. Skulpturen "Herkules kæmper med løven", 1708, er udført af Giovanni Baratta.
The Hercules Pavilion in
Rosenborg Castle Gardens (The King's Garden) in Copenhagen, 1773. The sculpture "Hercules Fighting with the Lion", 1708, is executed by Giovanni Baratta.
 
Harsdorff, C.F. (Caspar Frederik) (1735-1799). Dansk arkitekt. Harsdorff var elev af Nicolas-Henri Jardin på Det Kongelig Danske Skildre- Bildhugger- og Bygnings-Academi i Kiøbenhavn, der blev grundlagt i 1754.
I 1756 vandt han Akademiets guldmedalje. I 1757 modtog han Akademiets store rejsestipendium og opholdt sig i Paris fra 1757-1762 og i Rom fra 1762-1764. I 1766 blev Harsdorff professor ved Akademiet, og i 1770 blev han hofbygmester.
Harsdorff anses for "Nyklassicismens fader".

Harsdorff, C.F. (Caspar Frederik) (1735-1799). Danish architect. At the Royal Danish Academy of Fine Arts Harsdorff became an apprentice to the French architect Nicolas-Henri Jardin. In 1756 he won the Academy's Gold Medal. In 1757 he was awarded a travelling scholarship to Paris and Rome, where he stayed from 1757-1764. In 1766 Harsdorff was appointed professor at the Academy of Fine Arts, and in 1770 he became Royal Master Builder. Harsdorff was regarded as "the father of Neoclassicism".
 
1 Vestindisk Pakhus, 1779-81, Toldbodgade, København. I dag den Den Kongelige Afstøbningssamling. Skulpturen foran pakhuset er Michelangelos "David".
West India Warehouse, 1779-81, Toldbodgade, Copenhagen. Today The Royal Cast Collection. The sculpture in front of the warehouse is Michelangelo's "David".
2-3 Harsdorffs Hus, 1780, Kongens Nytorv 3-5, København. Bygningen blev et mønstereksempel for nyklassicistiske borgerhuse.
Harsdorff’s House, 1780, Kongens Nytorv 3-5, Copenhagen. The building became a perfect example of a Neoclassical residence.
4 Trondheim katedralskole, 1787, Trondheim, Norge/Trondheim Cathedral School, 1787, Trondheim, Norway.
5 Kolonnaden på Amalienborg, 1794, forbinder Christian 9.'s. palæ med Christian 7.'s palæ.
The Colonnade at Amalienborg Palace
, 1794.
6 Erichsens Palæ (Danske Bank), 1797, Holmens Kanal, København/Erichsen's Palace, 1797, Holmens Kanal, Copenhagen.
Hansen, C.F.
Vor Fru Kirke i København, opført 1811-29.
Our Lady's Church in Copenhagen, 1811-29.
Vor Fru Kirke i Husum, 1829-1833, Nordfrisland, Tyskland.
Our Lady's Church in Husum, 1829-1833, Germany.
 
Hansen, C.F. (Christian Frederik) (1756-1845). Dansk arkitekt. Elev af C.F. Harsdorff præget af klassicismen, men udviklede sin egen stilretning. Fra 1784-1800 var C.F. Hansen landbygmester i Holsten, hvor han opførte privatvillaer i Altona. Han var Københavns førende arkitekt ved nyopførelser efter Københavns brand i 1795 og Københavns bombardement i 1807. C.F. Hansen var overbygningsdirektor for Danmark fra 1808-44 og således ansvarlig for alle landets større offentlige bygninger. Fra 1811-33 var han Akademiets direktør.
Hansen, C.F. (Christian Frederik) (1756-1845). Danish architect, apprentice to C.F. Harsdorff. He was influenced by Classicism but devoloped his own style. From 1784-1800 he was master builder in Holstein, he built private residences in Altona. C.F. Hansen was the leading architect of Copenhagen after the Fire of Copenhagen in 1795 and the Battle of Copenhagen in 1807.

From 1808-44 he was as Chief Building Diretor responsible for all major public building in Denmark. From 1811-33 he was Director of The Royal Academy of Fine Arts in Copenhagen.

 
1 Model af det 2. Christiansborg Slot. Opført 1803-28. Nedbrændte 1884. Ridebaneanlægget og slotskirken overlevede branden.
Kong Frederik 6. brugte kun slottet til repræsentation. Kong Frederik 7. boede på slottet fra 1852-63.
The second Christiansborg Palace. B
uilt 1803-28. Destroyed by fire 1884. The riding ground complex and the castle church survived the fire. Christiansborg Palace, Click her.
2 Det 2. Christiansborg Slot/The second Christiansborg Palace.
3-4 Christiansborg Slotskirke, 1826/Christiansborg Castle Church, 1826.
 
1-3 Christiansborg Slotskirke, 1826/Christiansborg Castle Church, 1826.
4 Metropolitanskolen, 1810-16, Fiolstræde.
 
1-3

Drop Down Menu


Vor Fru Kirke
, København, opført 1811-29. Se flere billeder fra Domkirken.
Our Lady's Church, Copenhagen, 1811-29, is represented in The Canon of Danish Art and Culture. View more photos of the Church.
4 Københavns Byret Nytorv, 1815/Copenhagen City Court, Nytorv, 1815.
 
1-4 Vor Fru Kirke i Husum i Nordfrisland, Tyskland, opført 1829-1833. Kirken betegnes også St. Marien eller Mariekirken. C.F. Hansens far Matthias Hansen stammede fra Husum.
"I Slesvig og Holsten findes et monumentalt stykke af Danmark, som længe har været glemt. Her har fornemme danske arkitekter fra C.F. Hansen til Arne Jacobsen efterladt sig enestående bygningsværker, der nok er temmelig ukendte i den brede danske offentlighed." ...  "Fra Haderslev i nord til Altona i syd har klassiske og moderne danske arkitekter bygget fornemme villaer og byhuse, storslåede herregårde, lyse kirker og mange andre arkitektoniske perler." Citat fra Hans Chr. Davidsens anmeldelse "På opdagelse i arkitekturen" i Flensborg Avis 16. september 2010. Anmeldelsen er om bogen "Skjulte skatte i grænselandet - dansk bygningsarv i Slesvig og Holsten", udgivet 2010 på forlaget Bianco Luno", redigeret af kunsthistorikeren Kasper Lægring.
Our Lady's Church, Husum, Germany, built 1829-1833.
5 C.F. Hansens kirke i Skagen, indviet 1841. Prospekt af Skagens nye kirke, 1843, af maleren Henrik Rasmus Kruse (1796-1877).
Efter Sct. Laurentii kirke/Den Tilsandede Kirke blev revet ned i 1795 stod menigheden uden kirke og måtte benytte sig af kapeller indtil den nye kirke i nyklassicistisk stil stod færdig i 1841. Kirken fik en tagrytter og ikke noget tårn, da C.F. Hansen så tårne som et problematisk levn fra gottikken. Skagboerne var utilfredse med kirkens beskedne udseende og gav den navnet Gråspurven.
Den 21. oktober 1883 blev Michael og Anna Anchers datter Helga døbt i kirken, se Michael Anchers billede af dåben.
The Skaw church in Neoclassical style was inaugurated 1841. The new church of the Skaw, 1843, by the painter Henrik Rasmus Kruse (1796-1877).
The church was given a ridge turret because C.F. Hansen finds towers a problematic survival from the Middle Ages. The parishioners didn't like the new modest church building and named it "The Sparrow".
On October 21, 1883 Michael and
Anna Ancher's daughter Helga was baptized in the church, see Michael Ancher's painting
"A Christening".
6
Mindetavle over C. F. Hansen, G. F. Hetsch, Fru C.A.A. Hetsch og Frøken W.J. Hansen, Det store gravkapel, Holmens Kirke.
Memorial tablet to C. F. Hansen, G. F. Hetsch, Fru [Mrs] C.A.A. Hetsch and Frøken [Miss] W.J. Hansen. The Great Burial Chapel, Holmens Church, Copenhagen.
 
Malling, Peder
Sorø Akademis hovedbygning, 1822-27. Københavns Universitets hovedbygning, 1831-36.
 
Malling, Peder (1781-1865), dansk arkitekt og stadsbygmester i København. Han var elev af C.F. Hansen og dennes medarbejder omkring opførelsen af Christiansborg Slot og Københavns Råd- og Domhus. Trods skolet i C.F. Hansens nyklassicisme, var hans udtryk en blanding af nyklassicisme og nygotik. Fra 1811-15 opholdt Malling sig i Italien, hvor han i Rom var med i kredsen omkring Bertel Thorvaldsen og etablerede et venskab med den tyske arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864), og sammen rejste Malling og Hetsch til Danmark.

Blandt Mallings værker er: Tordenskjolds sarkofag og epitafium, 1817. Rektorboligen i Roskilde, 1821. Sorø Akademis hovedbygning, 1822-27. Københavns Universitets hovedbygning, 1831-36.

 
Bundsen, Axel
Kapellet ved Flensborg Gamle Kirkegård
 
Bundsen, Axel (1768-1832). Født i Assens og død i Hamborg. Dansk arkitekt, uddannet ved Akademiet, hvor han bl.a. studerede under C.F. Harsdorff. Mæcenen den holstenske grev Heinrich Friedrich von Baudissin finansierede studierejser til Frankrig og Schweiz.

Kapellet ved flensborg Gamle Kirkegård blev opført 1812-13. Både kapel og kirkegård er Bundsens værk. Kapellet er placeret i kirkegårdens hovedakse. Det består af en kvadratisk central bygning samt to sidefløje. Den centrale bygning er kronet af en kuppel og har en stor sydportal og en stor nordportal. Kapellet er bygget af teglsten, der er kalkede hvide. I sidefløjene og den centrale bygnings nederste del ses teglstensmønstre. Den centrale bygnings øverste del består af glat murværk. Røde sandstenselementer som søjler, pilastre og hjørnepilastre fremhæver den centrale og væsentligste bygning. Kapellets centrale rum er cirkulært og i kuplen ses et oculus (øje, kuplens åbning) som i Pantheon i Rom. På gulvet ses det latinske kors. Over det centrale rum er et galleri. Stukarbejdet blev udført af den svejtsiske stukkatør Francesco Antonio Taddei (1767-1827).
Et tidligere hovedværk af Bundsen var herregården Knoop i Slesvig, der blev opført 1792-96.
 
 
Monumenter på Flensborg Gamle Kirkegård.
Om Istedløven, klik
her.
Vor Frue Kirke, Versailles
Notre Dame Cathedral, Versailles
Vor Frue Kirke i Versailles, 1686, tegnet af Ludvig 14.'s foretrukne arkitekt Jules Hardouin-Mansart. Selvom Versaillesslottet havde sit eget kapel besluttede Ludvig 14. at den voksende by Versailles skulle have sin egen kirke. Af skriftlige kilder omhandlende kirken fremgår, at medlemmer af den kongelige familie er blevet døbt og gift i kirken og begravet fra kirken. Se Versailles slottet.
The Church of Notre Dame, Versailles, 1686, is designed in Neoclassical style by Louis XIV's favourite architect Jules Hardouin-Mansart. The Palace of Versailles.
La Scala
La Scala/Teatro alla Scala, 1776-78, operahus i Milano. Ved indvielsen den 3. august 1778 blev opført "Europa riconosciuta" af Antonio Salieri, et værk der var komponeret til lejligheden.
Det tidligere operahus "Teatro Regio Ducale" brændte ned den 26. februar 1776, og et nyt blev opført på det sted hvor kirken Santa Maria alla Scala lå (kirken blev revet ned til formålet). Det nye operahus, der var en bestilling fra den tysk-romerke kejserinde
Maria Theresia af Østrig, blev tegnet af den italienske nyklassicistiske arkitekt Guiseppe Piermarini.

Teatrets interiør havde oprindeligt seks etager med loger. Logernes brystninger og teaterrummets loft er tegnet og dekoreret af kunstnerne Levanti og Reina, men når aristokratiske familier købte en loge, købte de også retten til at indrette den som de ønskede, og de hyrede de bedste designere og kunstnere til at dekorere logen med malerier, forgyldte træskærerarbejder og andre dekorationsarbejder. Kun få af de originale loger er tilbage.

I 1943, under 2. verdenskrig, forårsagede bomber store ødelæggelser på teatret.
La Scala er blevet renoveret mange gange og sidst i perioden
2001-04 af den schweiziske arkitekt Mario Botta, der har været assistent for Le Corbusier, og blandt mange andre bygningsværker har opført kasinoet i Campione d'Italia ved Luganosøen.

La Scala/Teatro alla Scala, 1776-78, opera house in Milan. At the inauguration on August 3, 1778 the premiere performance was "Europa riconosciuta" (Europe recognized) by Antonio Salieri, which had been composed specifically for the opera house's grand opening.
The previous theatre "Teatro Regio Ducale" was destroyed by fire on February 26, 1776. The new theatre,
built on the site of the church of Santa Maria alla Scala (which was demolished to provide space for the new opera house), was commissioned by the Holy Roman empress Maria Theresa of Austria and designed by the Italian neoclassical architect Guiseppe Piermarini.

In 1943, during World War II, La Scala was severely damaged by bombing.
La Scala
has been renovated several times, most recently between 2001-04 by the Swiss architect Mario Botta (assistant to Le Corbusier), who, among other things, has designed the Casino in Campione d'Italia at Lake Lugano.

"Aida" af Guiseppe Verdi, 2018. Operaen i fire akter blev bestilt af vicekongen af Ægypten Isma'il Pasha og havde verdenspremiere den 24. december 1871 i Operahuset i Cairo og premiere i Europa den 8. februar 1872 på La Scala i Milano.

Handlingen udspiller sig i oldtidens Ægypten under en krig mellem Ægypten og Etiopien. Den ægyptiske kongedatter Amneris er forelsket i den ægyptiske hærfører Radames, der er forelsket i Aida, der holdes som slavinde hos prinsesse Amneris ved hoffet i Memphis. Aida er etiopisk kongedatter, hvilket ingen ved. Den etiopiske hær ledet af Aidas far kong Amonasro er på vej mod Memphis og den ægyptiske hær ført af Radames går i krig mod etioperne og sejrer. Aida får af Amneris først at vide, at Radames, trods Ægyptens sejr, er dræbt i kamp og kort efter, at hun har talt usandt, og at han lever. Aidas reaktion på budskaberne gør det klart for Amneris at Aida elsker Radames.

Ved sejrsfesten for den hjemvendte ægyptiske hær giver den ægyptiske konge løfte om at ville opfylde et ønske for Radames, der ønsker, at alle etiopiske fanger skal frigives, hvilket kongen må efterkomme, men han tilbageholder Aida og kong Amonasro og yderligere skænker kongen Radames sin datters hånd.

Natten inden brylluppet mellem prinsesse Amneris og Radames skal Aida mødes med Radames, men det er sin far hun først møder. Krigen mellem de to lande er blusset op igen, og Kong Amonasro ønsker at Aida skal lokke ud af Radames hvor de ægyptiske tropper befinder sig, og i valget mellem sit fædreland og sin elskede vælger Aida at følge faderens ønske om list hvilket lykkes. Kong Amonasro der har skjult sig giver sig til kende efter Radames har fortalt hvor tropperne befinder sig og han ser, at han har begået landsforræderi. Kong Amonasro og Aida flygter, kongen bliver dræbt. Radames bliver arresteret og får en dødsdom.

Amneris vil redde Radames fra døden hvis han opgiver sin kærlighed til Aida, men skifter mening da Radames' reaktion på at Aida lever gør hende jaloux. Radames modtager præsternes dom som er, at han skal begraves levende. Aida, der ønsker at følge sin elskede har sneget sig ned i den krypt, hvor Radames skal begraves.
Se fotos fra den italienske operakomponist Giuseppe Verdis (1813-1901) barndomshjem i Roncole Verdi en landsby i Parmaprovinsen ca. 140 km sydøst for Milano.

"Aida" by Guiseppe Verdi, 2018. The opera in four acts was commissioned by Isma'il Pasha, viceroy of Egypt. The world premiere of Aida took place at the Cairo Opera House on December 24, 1871, and the European premiere in Milan on February 8, 1872. The story takes place in ancient Egypt during a war between Egypt and Ethiopia.

See photos of the childhood home of the Italian composer of operas Giuseppe Verdi (1813-1901) in Roncole/Roncole Verdi, a village in the province of Parma 140 km southeast of Milan.

 ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER ARTISTS
Schinkel , Karl Friedrich
(
1781-1841)
Tysk romantisk maler og nyklassicistisk arkitekt, se romantikken.
German Romantic painter and Neoclassical architect, see Romanticism.
Det nye vagthus (Neue Wache), Berlin, 1813.
New Watchhouse (Neue Wache), Berlin, 1813.
Gabriel, Ange-Jacques
(1698-1782)
Fransk arkitekt.
French architect.
Petit Trianon, Versailles, 1761-68. Louis Seize stil.
Petit Trianon, the Palace of Versailles, 1761-68.
Vignon,
Alexandre-Pierre
(1763-1828)
Fransk arkitekt.
French architect.
Madeleinekirken i Paris. Empire. Påbegyndt 1806. Oprindeligt ærestempel for Kejser Napoleon 1.'s armé. Indviet som kirke i 1842.
The Madeleine Church in Paris
, 1806-1842.
Canova, Antonio
(1757-1822)
Italiensk billedhugger fra Venedig.
Italian sculptor from Venice.
"Paris", ca. 1810, Alte Nationalgalerie, Berlin.
"Paris", c. 1810, Alte Nationalgalerie, Berlin.
Kampmann, Hack
(1856-1920)
Dansk arkitekt.
Danish architect.
Politigården i København, 1920-34.
The police headquarters in Copenhagen, 1920-34.
Jerichau, Jens Adolf
(1816-1883)
"Panterjægeren", 1845-46, Statens Museum for Kunst.
"The Panther Hunter", 1845-46,
National Gallery of Denmark, Copenhagen.
Percier, Charles
(1764-1838)
Fransk arkitekt.
French architect.
Den lille Triumfbue (Arc de Triomphe du Carrousel) i Paris, 1806-08. Empire. Napoleon 1. rejste buen til minde om sine sejre, der er skildret i seks relieffer.
The Arc de Triomphe du Carrousel in Paris,
1806-08.
Mengs, Anton Raphael  
(1728-1779)
Tysk maler, hofmaler i Dresden.
German court painter in Dresden.
"Selvportræt", ca. 1775, Uffizigalleriet, Firenze.
"Self-portrait", c. 1775, Uffizi Gallery, Florence.
 
 PERIODEN I ØVRIGT
 
Slaget på Rheden i 1801. Københavns bombardement i 1807, flåden udleveres til englænderne, Danmark slutter sig til Napoleon. Statsbankerot i 1813.
I 1700-tallet forfalder det franske monarki gradvis. 

1789 kom den franske revolution. Louis d. 16. henrettes i 1793. Den 1. franske republik 1792-1804, fra 1799 militærdiktatur under Napoleon.

Napoleon 1.
(1769-1821). Frankrigs kejser 1804-14. Nedkæmpede i 1795 et royalistisk oprør i Paris, giftede sig i 1796 med Josephine. Blev i 1802 valgt ved folkeafstemning til førstekonsul på livstid, kronede sig selv til kejser i 1804. Napoleons mislykkede felttog til Rusland i 1812 førte til dannelsen af en ny koalition mod Frankrig. Napoleon måtte abdicere i 1814 og forvistes til Elba, men i 1815 vendte han tilbage til Frankrig og fordrev Louis 18. og besteg kejsertronen igen. "De hundrede dage" afsluttedes med Napoleons nederlag ved Waterloo i 1815, han deporteredes til øen Sankt Helena hvor han døde. I 1840 overflyttedes hans jordiske rester til Invalidekirken i Paris.
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Jylland 
du er hovedlandet
Jutland - the mainland
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Olsen-Banden
Roskilde Domkirke
Roskilde Cathedra
l
Ribe
Regenter
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
 
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
Den danske kulturkanon
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Kongelige portrætter
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu