FRANKRIG

Drop Down Menu

F R A N K R I G/ F R A N C E

< >

Montauban - Nîmes - Millau

Drop Down Menu

Musée Ingres Bourdelle - Montauban

Ingres museet, der har til huse i det tidligere bispepalads, genåbnende den 14. december 2019 efter tre års renovering og skiftede navn til Musée Ingres Bourdelle for også at hylde billedhuggeren Emile-Antoine Bourdelle (1861-1929), der som Jean-Auguste-Dominique Ingres (1780-1867) også var født i Montauban.

Museet huser en enestående samling af Ingres' tegninger og malerier, som han skænkede i arv til sin fødeby.

The Ingres museum, housed in the old episcopal palace, reopened on 14 December 2019 after a three-year renovation and changed its name to Musée Ingres Bourdelle to pay tribute to the sculptor Emile-Antoine Bourdelle (1861-1929), also, as Jean-Auguste-Dominique Ingres (1780-1867), a Montauban born artist.
The museum houses a unique collection of Ingres' drawings and paintings, which he donated in inheritance to his hometown.

Ingres, Jean-Auguste-Dominique (f. 1780 i Montauban, - d. 1867 i Paris). Fransk maler hovedsageligt af portrætter, men også af historiske og religiøse motiver samt af badende - et af hans favorittemaer. Han var elev af Jacques Louis David og i opposition til Delacroixs romantik og inspireret af Rafael. Ingres var født i Montauban i Sydfrankrig som søn af en mindre kendt maler og skulptør Jean-Marie-Joseph Ingres (1755-1814). I 1791 modtog han undervisning på kunstakademiet i Toulouse. Han rejste til Paris i 1797 og blev elev i Davids atelier. Han vandt Prix de Rome i 1801, og i 1806 rejste han til Italien, hvor han blev indtil 1824. I 1820 flyttede Ingres fra Rom til Firenze, hvor han hovedsageligt arbejdede på "Louis XIII's edsaflæggelse", bestilt til katedralen i Montauban. I 1824 vendte han tilbage til Frankrig og boede i Paris resten af sit liv bortset fra en periode i Rom, hvor han var direktør for Det Franske Akademi fra 1834-41. Ingres havde testamenteret adskillige malerier og mere end 4000 tegninger til sin fødeby, og de er nu opbevaret i Ingres Bourdelle Museet i det gamle biskoppalads.

Ingres, Jean-Auguste-Dominique (born 1780 in Montauban, - died 1867 in Paris). French painter primarily of portraits, and also historical and religious motifs and bathers, a theme which was one of his favorites. He was a pupil of Jacques Louis David, and opposed to the Romanticism of Eugène Delacroix. He was born in Montauban in the South of France as the son of a less known painter and sculptor Jean-Marie-Joseph Ingres (1755-1814). In 1791 he had academic training at the "Academy of art" in Toulouse. He went to Paris in 1797 and entered David's studio. He won the Prix de Rome in 1801 and went to Italy in 1806, where he remained until 1824. In 1820 Ingres moved from Rome to Florence, working mainly on his "Vow of Louis XIII", commissioned for the cathedral of Montauban. In 1824 he returned to France and remained in Paris for the rest of his life, aside from a period in Rome as director of the French Academy from 1834-41. At his death he left a bequest of his work to his hometown consisting of several paintings and more than 4000 drawings, now housed in The Ingres Bourdelle Museum in the old Episcopal palace.

Ingres, 1808, "Ødipus og Sfinksen"/Ingres, 1808, "Oedipus ant the Sphinx".

På Ingres billede står Ødipus overfor sin skæbne. Ødipus ses nøgen og i profil foran Sfinksen, uhyre med kvindeansigt, løvekrop og fuglevinger. Sfinksen beder Ødipus løse gåden: "Hvad er det, som har én stemme og er både firfodet og tofodet og trefodet?" og svaret er, at det er et mennesker, der som barn kravler på alle fire, som voksen går på to ben, og som gammel bruger en vandrestok som et tredje ben. Nederst i billedet ses et kranium og nogle knogler, som stammer fra tidligere rejsende, der ikke løste gåden, og derfor blev dræbt af Sfinksen. I baggrunden nederst til højre anes Theben.

Ødipus var søn af kongeparret af Theben Laïos og Lokaste, men blev bortgivet til et kongeparret i Korinth, som han troede var hans rigtige forældre, og dem var han på vandring fra fordi Oraklet i Delfi havde sagt ham, at mødte han sin far igen, ville han dræbe ham og gifte sig med sin mor og få børn med hende.

Ødipus vandrede mod Theben over undervejs dræbte han tilfældigvis sin far Laïos. Sfinksen vogter indgangen til Theben og stiller alle, der vil ind i byen en gåde, og løses den vil vedkommende få Lokaste til hustru. Det bliver Ødipus, der løser gåden og gifter sig med sin mor, der føder sin søns børn. Da Lokaste bliver bekendt med at Ødipus er den søn, hun sendte bort, begår hun selvmord, og Ødipus blinder sig selv og jages bort.

2-3

Ingres, 1813, "Ossians drøm" (Le Songe d'Ossian). Værket blev i 1811 bestilt til soveværelsesloftet i Napoleon Bonapartes Quirinalpalads i Rom.
Ingres, 1813, "The Dream of Ossian". The painting was commissioned in 1811 for the bedroom ceiling of Napoléon I's Palais du Quirinal in Rome.

Ingres, "Romulus besejrer Akron" (Romulus vainqueur d'Acron)/Ingres, "Romulus' Victory Over Acron".

Ingres, 1814, "Den store odalisk" Louvre, Paris. Den langlemmede odalisk minder om manierismens figurfremstillinger. En odalisk var en kvindelig slave eller medhustru i den tyrkiske sultans harem.

Ingres, 1814, "The Grand Odalisque", The Musée du Louvre, Paris. The elongated limbs were reminiscent of the mannerist painters. An odalisque was a female slave in an Ottoman seraglio.

1	Jules Léon Flandrin, 1903, "Den store odalisk" (La Grande Odalisque)/Jules Léon Flandrin, 1903, "The Grand Odalisque".
2	Ingres, 1814, "Madeleine Chapelle gravid" (Madeleine Chapelle enceinte)/Ingres, 1814, "Madeleine Chapelle Pregnant".
3	Ingres, 1819, "Angélique", forstudie til "Roger befrier Angelica"/Ingres, 1819, "Angélique", sketch for "Roger Freeing Angelica".
4	Ingres, 1819, "Roger befrier Angelica", Louvre, Paris/Ingres, 1819, "Roger Freeing Angelica", The Músee du Louvre, Paris.

1	Ingres, 1820-24, "Selvportræt af Rafael efter Rafaels maleri på Galleria degli Uffizi, Firenze". Ingres, 1820-24, "Self-portrait of Raphael after Raphael's painting at Galleria degli Uffizi, Firenze".
2	Rafael, ca. 1506, "Selvportræt", Galleria degli Uffizi, Firenze/Raphael, c. 1506, *"Self-portrait"*, Galleria degli Uffizi, Florence.
3	Ingres, 1823-1824, forarbejde til "Louis XIII's edsaflæggelse" (Jomfruens hænder og fødder), katedralen i Montauban. Ingres, 1823-1824, a preliminary study for *"Vow of Louis XIII"*, (The Virgin's hands and feet), Montauban Cathedral.
4	Ingres, "Louis XIII's edsaflæggelse", 1824, katedralen i Montauban/Ingres, *"Vow of Louis XIII"*, 1824, Montauban Cathedral.

1	Ingres, efter 1822, "Hertugen af Alba i katedralen Skt. Gudule, Bruxelles"/Ingres, after 1822, "The Duke of Alba in St Gudula Cathedral, Brussels".
2	Ingres, 1835, "Selvportræt"/Ingres, 1835, "Self-Portrait".
3-4	Ingres, studie til "Homers apoteose"/Ingres, study for *"The Apotheosis of Homer"*.

Ingres, "Homers apoteose", 1827, Louvre, Paris
"Homers apoteose" er en variation over Rafaels "Skolen i Athen" i Vatikanets Stanza della Segnatura.
Ingres, "The Apotheosis of Homer", 1827, The Musée du Louvre, Paris

"The Apotheosis of Homer" is a variation of "The School of Athens" by Raphael, Stanza della Segnatura in the Vatican.

Homer antik græsk episk digter (ca. 700 f.Kr.) formodes at have skrevet Iliaden og Odysseen.

Homer ancient Greek epic poet (c. 700 BC), said to be the author of the Iliad and the Odyssey.

Engel der laurbærkranser Homer.

An angle crowning Homer with a laurel wreath.

Æsop (620-560 f.Kr.) græsk digter af dyrefabler ("Haren og skildpadden").

Aesop, Greek fabulist (The Tortoise and the Hare).

Iliaden.

The Iliad.

Odysseen.

The Odyssey.

Pindar (ca. 520 f.Kr.) græsk lyrisk digter.

Pindar (ca. 520 BC), lyric poet of ancient Greece.

Hesiod, Platon og Sokrates.

Hesiod, Plato and Socrates.

Fidias (virksom i år 400 f.Kr.) græsk billedhugger.

Pheidias (active 400 BC), Greek sculptor.

Michelangelo, Aristotle, (da. Aristoteles), Aristarchus of Samotrace and Alexander the Great (da. Alexander den store)

Longinus, Fenelon, Christoph Willibald von Gluck, Luís Vaz de Camões.

Nicolas Boileau-Despréaux.

Jean Racine, Moliere.

William Shakespeare, Torquato Tasso, Mozart, Corneille, Nicolas Poussin (forrest pegende, pointing with his index finger).

Dante Alighieri holdende "Den guddommelige komedie".

Dante Alighieri holding his poem "the Divine Comedia".

Lycurgus, Virgil, Raphael, Sappho, Alcibiades.

Apelles, Euripides, Menander, Demosthenes.

Sofokles, Aeschylus og Herodot.

Sophocles, Aeschylus and Herodotus.

Orfeus og Linos.

Orpheus and Linos.

1	Ingres, 1830-31, skitse til "Den hellige Symforian af Autuns martyrium"/Ingres, 1830-31, sketch for "The Martyrdom of Saint Symphorien".
2	Ingres, 1834, Den hellige Symforian af Autuns martyrium", Sankt Lazarus katedralen i Autun. Ingres, 1834, The Martyrdom of Saint Symphorien", The Cathedral of Saint Lazarus of Autun.
3	Ingres, 1854, "Jomfru Maria tilbeder hostien" (La Vierge Adorant l'Hostie)/Ingres, 1854, "The Virgin Adoring the Host".
4	Ingres, 1862, "Jesus blandt de skriftlærde"/Ingres, 1862, "Jesus among the Doctors".

1	Ingres, 1866, "Jesus og to skriftlærde"/Ingres, 1866, "Jesus and Two Doctors".
2	Ingres' violin. Ingres var en passioneret violinist og spillede som ganske ung andenviolin i Orchestre du Capitole de Toulouse. Den franske talemåde "Violon d'Ingres" er betegnelsen for en hobby, et tidsfordriv, som ikke er den/det, man er kendt for eller udmærker sig ved og refererer til at Ingres foretrak at spille violin for besøgende frem for at vise dem sine billeder. Ingres' violin. Ingres was a passionate violinist from his youth and played second violin in Orchestre du Capitole de Toulouse. "Violon d'Ingres" French term about a hidden talent or pastime for which someone is not really known for - refers to the story that Ingres preferred to play his violin for visitors instead of showing them his paintings.
3	Jean-Marie-Joseph Ingres (1755-1814) - far til Jean-Auguste-Dominique Ingres, "Ung kvinde med en kurv med roser". Jean-Marie-Joseph Ingres (1755-1814) - the father of Jean-Auguste-Dominique Ingres, "Young Woman with a Basket of Roses".

1	Montaubans byvåben, 1600/Coat of Arms of the city of Montauban, 1600.
2-4	Ukendt kunstner, 2. årh. e.Kr., "Eros som bueskytte"/Unknown artist, 2nd century A.D., "Eros as Archer".

1	Gallo-romersk mosaik, 4. århundrede e.Kr/Gallo-Roman mosaic, 4th Century AD.
2	Jan van Eyck, før 1441, "Portræt af en munk" (Portrait d'un moine)/Jan van Eyck, before 1441, "Portrait of a Monk".
3	José de Ribera, 1600-tallet, "Den hellige Hieronymus læser" (Saint-Jérôme lisant)/José de Ribera, 1600s, "The Holy Hieronymus Reading".
4	José de Ribera, omkr. 1610, "En hellig kriger" (Un saint guerrier)/José de Ribera, around 1610, "A Holy Warrior".

1	Jacob Jordaens, e. 1640, "Silenus og de fire årstider" (Silène et les quatre saisons)/Jacob Jordaens, after 1640, "Silenus and The Four Seasons".
2	Francois Bonnemer, 1675, "Apollon jagter Daphne" (Apollon poursuivant Daphné)/Francois Bonnemer, 1675, "Apollo Chasing Daphne".
3	Nicolas Poussin, før 1690, "Landskab med tre munke" (Paysage aux trois moines)/Nicolas Poussin, before 1690, "Landscape with Three Monks".
4	Jean Valette-Penot, 1700-tallet, "Den hellige familie" (Sainte-Famille)/Jean Valette-Penot, 1700s, "The Holy Family".

1	Jakob de Wit, 1749, "Vestalinderne" (Les Vestales)/Jakob de Wit, 1749, "The Vestals".
2	Ukendt kunstner, "Horatiernes ed", en kopi af Davids billede/Unknown artist, "The Oath of the Horatii", a replica of David's painting.
3	Théodore Chassériau, 1839, "Forarbejde til kunstmodellen Josef/forarbejde til den sorte mand" (Étude d'après le modèle Joseph/Étude de Noir). Chassériau fik i 1836 af Ingres til opgave at udføre et forarbejde til et planlagt maleri som skulle betitles "Jesu fristelse" (blev aldrig udført). Den sorte figur skulle symbolisere Djævelen, den faldne engel. Ingres ønskede at kunstmodellen "Joseph le Nègre" skulle stå model - han havde tidligere stået model for Géricault til hans værk "Medusas redningsflåde". Théodore Chassériau, 1839, "Sketch for the art model Joseph/Sketch for the Black Man". Chassériau was in 1836 by Ingres commissioned to paint the canvas as a study for a planned painting to be called "The temptation of Christ" (which never became reality). The black character was meant to represent Satan, the fallen angel. It was Ingres' wish that "Joseph le Nègre", a former model at the School of fine arts, should pose for the figure - years earlier Joseph had posed for Géricault's "The Raft of the Medusa".
4	Jean-Auguste Bard, 1840, "Urbi et Orbi velsignelsen" (La Bénédiction Urbi et Orbi). "Urbi et orbi" (lat. byen og verden) er Pavens velsignelse af Rom og verden, af alle kristne i verden. Velsignelsen meddeles fra Peterskirkens centrale balkon på juledag, påskedag samt efter valget af en ny pave. Jean-Auguste Bard, 1840, "Urbi et Orbi Benediction".

1	Franz-Adolf von Stürler, 1859, "Cimabues billede af Jomfru Maria bæres i procession til kirken Santa Maria Novella i 1270" (La Vierge peintre par Cimabué et transportée processionnellement à l'Eglise Santa Maria Nouvella en 1270). Franz-Adolf von Stürler, 1859, "Madonna by Cimabue is Carried in Procession to the Church of Santa Maria Novella in 1270".
2	Luigi Mussini, 1869, "Uddannelse i Sparta" (L'Education á Sparte)/Luigi Mussini, 1869, "Education in Sparta".
3	Henri Lehmann, ca. 1870, "Vandet eller kilden" (L'Eau ou la Source)/Henri Lehmann, c. 1870, "The Water or the Source".
4	Prosper Debia, før 1876, "Frihedens træ" (L'Arbre de la Liberté)/Prosper Debia, before 1876, "The Tree of Liberty".

1	Ukendt kunstner, 1800-tallet, "La Belle Jardinière". "Den smukke gartnerinde" eller "Jomfru Maria og Jesusbarnet med Johannes Døberen", kopi af Rafaels billede - se nedenfor. Unknown artist, 1800s, "La Belle Jardinière". "The Beautiful Gardener" or "Madonna and Child with Saint John the Baptist", copy after Raphael's painting - see below.
2	Rafael, 1507-08, "Jomfru Maria og Jesusbarnet med Johannes Døberen" ("La Belle Jardinière"), Louvre, Paris. Raphael, 1507-08, "Madonna and Child with Saint John the Baptist" ("La Belle Jardinière"), The Músee du Louvre, Paris.
3	Maurice Denis, 1904, "Udsigt over Forum" (Vue du Forum)/Maurice Denis, 1904, "View of the Forum".
4	Edouard Vuillard, 1930, "Lucien Rosengart ved sit arbejdsbord" (Lucien Rosengart a sa table de travail). Edouard Vuillard, 1930, "Lucien Rosengart at his Desk".

Emile-Antoine Bourdelle (Montauban, 1861 - Le Vésinet, 1929)

Emile-Antoine Bourdelle, 1909, "Herakles som bueskytte" (Héraklès Archer)/Emile-Antoine Bourdelle, 1909, "Herakles as Archer".

1	"Telemachos modtages i Pylus af Nestor" (Télémaque recu à Pilos par Nestor), 1883/"Telemachus Received in Pylos by Nestor", 1883.
2	1)"Armand Saintis", 1883-84. 2) "Professor Rousset", 1883. 3) "Emile Pouvillon", 1883.
3	"Hannibals første sejr", 1885/"Hannibal's First Victory", 1885 .
4	Buster 1894. Til ve. "Léon Cladel". Til hø."Francois Moulenq"/Busts 1894. Left "Léon Cladel". Right"Francois Moulenq".

1	"Colonne Roland", 1898 .
2	"Buste af Beethoven", efter 1902/"Bust of Beethoven", after 1902.
3	"Portræt af en siddende Stéphanie Bourdelle" (Portrait de Stéphanie Bourdelle assise), mellem 1905 og 1910. "Portrait of a Seated Stéphanie Bourdelle", between 1905 and 1910.
4	"Buste af Ingres", 1908/"Bust of Ingres", 1908.

1	"Buste af Rodin" (Buste de Rodin), 1909/"Bust of Rodin", 1909.
2	Relieffer, 1912. Til ve. "Tragedien, Ifigenias ofring". Til hø. "Komedien". Reliefs, 1912. Left "Tragedy, The Sacrifice of Iphigenia". Right "The Comedy".
3	"En muse", 1912/"A Muse", 1912.

1	"Kraftens torso" (Torse de la Force), 1916/"Torso of the Force", 1916.
2	"Sejrens torso" (Torse de la Victoire), 1918-19/"Torso of Victory", 1918-19.
3	1) "Beethoven", 1924-25. 2) "Beethoven", 1891.
4	"Tete de la France", 1925 - krigsmindesmærke/War Memorial.

Rudolph Tegner var inspireret af Bourdelle/The Danish artist Rudolph Tegner was influenced by Bourdelle.

Montauban - departement Tarn-et-Garonne, region Occitania

Nîmes - departement Gard, region Occitania

Det elipseformede romerske amfiteater, verdens bedst bevarede, blev opført omkr. 100 e.Kr. til bl.a. gladiatorkampe, offentlige henrettelser og dyrekampe (kampe mellem vilde dyr eller mellem mennesker/dyrekæmpere og vilde dyr). I arenaen var der plads til 24.000 tilskuere.
I dag anvendes arenaen til tyrefægtning - den såkaldte "Feria de Nîmes", der afholdes to gange årligt og til operaer, teaterforestillinger og koncerter.

The elliptical Roman amphitheatre, the best preserved Roman stadium in the world, built around 100 AD, was used for gladiator fights, wild animal hunts and public executions. The arena once seated 24.000 spectators.

Today the arena is used for "Feria de Nîmes" - two annual bullfights, and for operaes, theatrical perfomances and concerts.

Statue, 1994, udført af Serena Carone, viser den franske tyrefægter "Nimenõ II" (Christian Montcouquiol 1954-1991). Han kom alvorligt til skade på amfiteatret i Arles i 1989, da han blev slynget op i luften af en tyr. Han begik selvmord ved hængning to år efter ulykken.

Statue, 1994, by Serena Carone showing the French matador "Nimenõ II" (Christian Montcouquiol 1954-1991). He was seriously injurid at the Arles Amphitheatre in 1989, when he was thrown into the air by a bull. He committed suicide by hanging two years later.

Det romerske tempel, Maison Carrée (firkantet hus), ca. 4-7 e.Kr. er særdeles velbevaret. Templet har en forhal og ét rum (cella). Søjleordenen er korinthisk. Templet har været forbillede for den nyklassicistiske Madeleinekirke i Paris.

The Roman temple, Maison Carrée (square house), c. 4-7 AD, is extremely well preserved. The temple has a porch and a single cella. The columns are of the Corinthian order. The neoclassical Madeleine Church in Paris shares similarities with Maison Carrée.

C . (Gajus) . CAESARI . AUGUSTI . F (filio) . COS (consuli) . L (Lucio). CAESARI . AUGUSTI . F (filio) . COS (consuli) . DESIGNATO . PRINCIPIBUS . IUVENTUTIS.
Til Gajus Cæsar, Augustus' søn, konsul. Til Lucius Cæsar, Augustus' søn, til konsul udpeget. Til ungdommens fyrster.

Templets bygmester var Marcus Agrippa, kejser Augustus's svigersøn og rådgiver. Agrippas sønner Gajus og Lucius Cæsar blev adopteret af Gajus Octavius/Octavian (63 f.Kr.-14 e.Kr.), der som Romerrigets første kejser fik navnet Augustus, og selv var adopteret af Gajus Julius Cæsar (102-44 f.Kr.), som han overtog magten fra.
Det var kejser Augustus' hensigt at Gajus og Lucius skulle efterfølge ham - begge døde før Augustus og Maison Carrée blev dedikeret til Gajus og Lucius. Inskriptionen, der har stået på templets arkitrav på nordfacaden, blev fjernet i middelalderen og teksten rekonstrueret i 1958.

C . (Gaio) . CAESARI . AUGUSTI . F (filio) . COS (consuli) . L (Lucio). CAESARI . AUGUSTI . F (filio) . COS (consuli) . DESIGNATO . PRINCIPIBUS . IUVENTUTIS.

To Gaius Caesar, son of Augustus, Consul. To Lucius Caesar, son of Augustus, Consul designate. To the princes of youth.

Maison Carrée was dedicated to the adopted sons of Emperor Augustus - Gaius and Lucius Caesar, sons of the builder of the temple Marcus Agrippa, Augustus' son-in-law and adviser. It was Augustus' intent to make them his heirs. Gaius and Lucius died before Augustus.

The inscription from the architrave of the northern temple facade, dedicating the temple to Gaius and Lucius, was removed in medieval times and the text reconstructed in 1758.

Billede 2/Picture 2: REGIS MUNIFICENTIA ET CIVIUM AERE MDCCCXXII =
Ved kongens gavmildhed og borgernes midler 1822/By the generosity of the King and the contribution of the citizens 1822.

Carré d'Art - musée d'art contemporain, museum for samtidskunst, åbnede i 1993, tegnet af den engelske arkitekt Sir Norman Foster (Foster + Partners). Museets eksteriør er stilmæssigt en moderne udgave af det overfor liggende romerske tempel Maison Carrée.

Carré d'Art - musée d'art contemporain, museum of contemporary art, opened in 1993, designed by the English architect Sir Norman Foster (Foster + Partners). The exterior of the museum is stylistically a modern version of the Roman temple Maison Carrée located opposite.

Pont du Gard, romersk akvædukt, opført 1. årh. e.Kr. Fra kilder nær Uzéz blev der dagligt ledt 20 millioner liter vand til Nîmes. Broen blev i 1985 optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Pont du Gard, Roman aqueduct bridge, built 1st century AD, to transport water from sources near Uzéz to Nîmes. In 1985 the bridge was listed by UNESCO as a World Heritage Site.

1-3	Pradier springvandet, 1845, af James Pradier. På den stående kvindefigurs hoved ses templet Maison Carrée. Figurerne omkring soklen symboliserer vandløb: Nemausa/Nimês-kilden, Eure-kilderne, Rhônefloden og Vidourlefloden. The Pradier fountain, 1845, by James Pradier. On the standing female figures head is the temple Maison Carrée. The figures at the plinth symbolize streams: The Nemausa/Nimês spring, the Eure spring, the Rhône River and the Vidourle River.
4	Krigsmindesmærke for ofrene i 1. Verdenskrig, opført i 1924 af den franske skulptør August Carli. Memorial to the victims of World War I, 1924, by the French sculptor August Carli.
5-6	Musée de la Romanité, arkæologisk museum, tegnet af den fransk-brasilianske arkitekt Elizabeth de Portzamparc. Museet åbnede i 2018. Musée de la Romanité, archaeological museum, designed by the Brazilian-born architect Elizabeth de Portzamparc. The museum opened in 2018.

1-4

Den hellige Baudelius' Kirke/The Church of St Baudile.

1-4

Katedralen i Nîmes/Nîmes Cathedral.

1-2	Katedralen i Nîmes/Nîmes Cathedral.
3	Musée du Vieux Nîmes, byhistorisk museum/City history museum.

Millau-viadukten/Millau Viaduct/Viaduc de Millau

Millau-viadukten, 2004, verdens højeste vejbro (343 m høj og 2460 m lang), beliggende nær byen Millau, departement Aveyron, region Occitania. Broen er tegnet af den franske bygningsingeniør Dr. Michel Virlogeux og den engelske arkitekt Sir Norman Foster (Foster + Partners).
Frankrigs præsident Jacques Chirac, der indviede broen, sagde ved indvielsen at Millau-viadukten er et fremragende eksempel på de dristige bygningsværker, som Frankrig er kendt for, og som begyndte med Gustave Eiffels tårn i Paris i 1889. Millau-viadukten er højere end Eiffeltårnet, længere end Champs-Élysées og opført for at gøre en ende på trafikale flaskehalse i Sydfrankrig.

Millau Viaduct, 2004, the tallest bridge in the world (343 meters high and 2460 meters long), located near the town of Millau, department Aveyron, region Occitania. The bridge is designed by the French structural engineer Dr. Michel Virlogeux and the English architect Sir Norman Foster (Foster + Partners). The brigde, designed to end a traffic bottleneck in the South of France, is taller than the Eiffel tower and longer than the Champs-Élysées.