Pompeji og Napoli

Drop Down Menu

Italien/Italy

Pompeji/Pompeii
Napoli/Naples

Drop Down Menu

Pompeji/Pompeii

Apollontempel, Vesuv i baggrunden/The Temple of Apollo, Mount Vesuvius in the background.

Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr.
The eruption of Mount Vesuvius in 79 A.D.

Ved middagstid den 24. august* i år 79 e.Kr. blev byerne Pompeji og Herculaneum nær Napolibugten i Campania i Syditalien begravet under Vesuvs udbrud, der varede i to dage.
Den romerske embedsmand og forfatter Plinius den Yngre (ca. 61-112 e.Kr.) var øjenvidne til vulkanudbruddet og beskrev katastrofen i to breve til historikeren Tacitus (ca. 56-120 e.Kr.), og det var hans morbror Plinius den ældre (ca. 23-79 e.Kr.), der var flådens øverstkommanderende på flådestationen i Misenum i Napolibugten, der iværksatte en storstilet redningsaktion af Pompeji og Herculaneum, men ingen redning var mulig og Plinius selv omkom under udbruddet, formentlig blev han kvalt af giftige vulkangasser.

I år 79 boede der omkring 20.000 mennesker i Pompeji. Beboerne i og omkring Pompeji regnede Vesuv for udslukt.

Om morgenen på dagen for Vesuvs udbrud var der et mindre jordskælv, som blev observeret af nogle af beboerne, da deres huse begyndte at ryste, men det var først ved middagstid at endnu et skælv, et kæmpebrag og en gigantisk askesøjle blev pumpet ud fra Vesuv og ændrede en solrig dag til et mørke og et helvede på jord for Pompejis indbyggere, der flygtede fra Vesuvs aske- og stenregn. Klippestykker fra Vesuv, nedfaldne teglsten fra byens huse og laviner af aske og sten samt giftige gasser slog flygtende ihjel, de blev kapslet ind af vulkanmassen og fastfrosset i dødsøjeblikket.

Pompeji var efter udbruddet begravet under metertykke lag af pimpsten og aske og det menes, at over 2000 mennesker omkom.
Udgravningen af Pompeji begyndte så småt i 1592 og i midten af 1700-tallet begyndte undersøgelser af videnskabelig karakter.
Pompeji kom i 1997 på UNESCOs Verdensarvsliste.
Den lumske Vesuv har været i udbrud mere end 50 gange senest i 1944. Selvom vulkanen siden har været i ro, anses den for farlig og kan når som helst gå i et eksplosivt udbrud, og jo længere tid den er i ro jo voldsommere bliver næste udbrud.

*De nyeste arkæologiske undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved den hidtidige dato for udbruddet, der stammer fra Plinius d.y. Plinius' datering kan være fejlciteret. I 2018 blev det offentliggjort, at et fund af en inskription i form af nogle skriblerier skrevet med trækul, af formentlig en håndværker der reparerede et hus, sætter den mest sandsynlige dato for udbruddet til den 24. oktober. Årstallet betvivles ikke. Udbruddet i år 79 betegnes det pliniske udbrud.

On August 24*, 79 A.D. the ancient Roman cities of Pompeii and Herculaneum located near the Bay of Naples in Southern Italy was destroyed by a violent eruption of Mount Vesuvius. The eruption froze the city and about 2000 of its 20.000 residents in time.

Pliny the Younger (c. 61-112 A.D.), Roman official and writer and eyewitness to the eruption of Vesuvius described the tragedy in two letters sent to the Roman historian Tacitus (c. 56-120 A.D.). His uncle Pliny the Elder (c. 23-79 A.D.), admiral of the Roman imperial fleet stationed at Misenum in the Bay of Naples, launched a large-scale rescue operation of Pompeii and Herculaneum. No rescue was possible and Pliny the Elder himself died during the eruption while on the beach, likely suffocating due to toxic gasses from the eruption.
The Archaeological Areas of Pompeii, Herculaneum and Torre Annunziata have been inscribed on UNESCO's World Heritage List since 1997.

*Recent discoveries (such as a charcoal inscription) have suggested the volcano may have instead erupted in October, 79 A.D.

J.C. Dahl, "Vesuvs udbrud", 1820, Statens Museum for Kunst.
J.C. Dahl, "The Eruption of Vesuvius", 1820, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Georg Heinrich Busse, 1840, "Pompeji med udsigt til Vesuv i udbrud 1838".
Georg Heinrich Busse, 1840, "Pompeii with View of Vesuvius in Eruption 1838".

1-3

Vesuv/Mount Vesuvius.

4-5

"Daedalus" (eller Daidalos) udført af den polske kunstner Igor Mitoraj (1944-2014) står ved indgangen til Pompeji.
Daidalos er en græsk mytologisk figur, opfinder, arkitekt og skulptør samt far til Ikaros. Daidalos er især kendt som bygmesteren af labyrinten under kong Minos' palads i Knossos på Kreta, som skjulte uhyret Minotauros. Daidalos og Ikaros blev holdt i fangenskab på Kreta for ikke at røbe labyrintens hemmelighed og Daidalos skabte to sæt vinger af voks og fjer til sig selv og Ikaros, som skulle gøre det muligt for dem at flygte fra Kreta. "Eros forblindet", Lugano.
"Daedalus" executed by the Polish artist Igor Mitoraj (1944-2014) is placed at the entrance to Pompeii.

Daedalus is a mytical Greek inventor, an architect and sculptor, and the father of Icarus. He was said to have built a huge labyrinth for King Minos of Knossos on Crete to contain the Minotaur, a bull-headed monster. To escape from Create Daedalus created two sets of wings, made of wax and feathers, for himself and Icarus. "Eros Blindfolded", Lugano.

1	Trædesten til fodgængere, så de kunne gå over gaden uden at træde i spildevandet. Stepping stones for pedestrians to cross the streets without stepping in the sewage.
2	Hvide kiselsten i vejbelægningen gjorde det muligt at se om natten når månens stråler fik stenene til at lyse. White siliceous stones embedded in the road surface made it possible to see at night when the stones were illuminated by the moonbeams.

Casa del Citarista - I
Sitarspillerens hus.
House of the citharist.

Casa di Cecilio Giocondo - V
Cecilio Giocondos hus.
House of Cecilio Giocondo.

Casa degli Amorini dorati - VI
De gyldne amoriners hus. Navngivet efter medaljoner med to små kærlighedsguder
House of the golden cupids.

Tempio di Venere - VIII
Venustemplet.
Temple of Venus.

Casa del Larario di Achille - I
Huset med Achilleus' lararium (husalter).
House of the lararium (house altar) of Achilles.

Casa delle Nozze d'Argento - V
Sølvbryllupshuset. Huset blev udgravet i 1893, som var det år det italienske kongepar Kong Umberto 1. og Dronning Margherita af Savoyen havde sølvbryllup.
House of the silver wedding.

Casa dell'Ara Massima - VI
Huset med det store alter. Freske af Narcissus.
House of the Ara Maxima (great altar) with a fresco of Narcissus.

Edifici municipali - VIII
Kommunale kontorer.
Municipal offices.

Fullonica di Stephanus - I
Stephanus' vaskeri.
Stephanus' laundry.

Casa di M. Lucrezio Frontone - V
M (Marcus) Lucrezio Frontones hus.
House of M (Marcus) Lucrezio Frontone.

Terma Stabiane - VII
De stabianske bade.
Stabian baths.

Casa dei Mosaici Geometrici - VIII
Huset med geometriske mosaikker.
House of the geometric mosaics.

Casa di Casca Longus o Casa dei Quadretti teatrali - I
Casca Longus' hus eller huset med de teatralske billeder.
House of Casca Longus or House of the theatrical pictures.

Caserma dei Gladiatori - V
Gladiatorernes kaserne.
Gladiators barracks.

Casa di Vedius Siricus - VII
Vedius Siricus' hus.
House of Vedius Siricus.

Comitium - VIII
Borgerplads.
Civil forum.

Casa dei Ceii - I
Ceii huset (tilhørte formentlig Lucius Ceius Secundus).
House of the Ceii.

Casa del Chirurgo - VI
Kirurgens hus.
House of the surgeon.

Tempio della Fortuna Augusta - VII
Fortuna Augustas tempel.
Temple of Fortuna Augusta.

Quadriportico dei Teatri - VIII

Termopolio di Vetutio Placido - I
Vinstue.
Ancient bar.

Casa di Sallustio - VI
Sallustios hus.
House of Sallust.

Casa della Caccia antica - VII
Huset med fresker af jagtscener.
House of the ancient hunt.

Odeion - VIII
Det lille teater.
The small theatre.

Casa del Menandro - I
Menandros hus, en aristokrat og kunstelsker. I 1940 spiste Mussolini frokost i huset.
House of Menander, an aristocrat and art lover. In 1940 Mussolini had lunch in the house.

Casa del Forno - VI
Bagerens hus.
House of the baker.

Terme del Foro - VII
Badehuse.
Bathhouses.

Teatro grande - VIII
Det store teater.
The Large theatre.

Casa degli Amanti - I
Den elskendes hus.
House of lovers.

Casa di Pansa - VI
Pansas hus.
House of Pansa.

Tempio di Apollo - VII
Apollontemplet.
Temple of Apollo.

Tempio Esculapio o Tempio di Giove Melichio - VIII
Asklepios' eller Jupiter Meilichios' tempel.
Temple of Aesculapius or Jupiter Meilichios.

Casa delle Nave Europa - I
Europaskibets hus, opkaldt efter en freske af et skib med indskriften "Europa".
House of the ship Europa named after a mural of a ship with the inscription "Europa".

Casa di Apollo - VI
Apollons hus.
House of Apollo.

Foro civile - VII
Borgerplads.
Civil forum.

Tempio di Iside - VIII
Isistempel.
Temple of Isis.

Orto dei fuggiaschi - I
Flygtningehaven.
Garden of the fugitives.

Casa del Poeta tragico - VI
Den tragiske digters hus.
House of the tragic poet.

Tempio di Giove - VII
Jupitertemplet.
Temple of Jupiter.

Fore triangolare - VIII
Trekantet forum.
Triangular forum.

Casa di D. Octavius Quartio - II
Octavius Quartios hus eller Loreius Tiburtinus' hus.
The house of Octavius Quartio aka the house of Loreius Tiburtinus.

Casa della Fontane Piccola - VI
Huset med den lille fontæne.
House of the small fountain.

Edifico di Eumachia - VII
Eumachias bygning.
Eumachia's building.

Tempio Dorico - VIII
Dorisk tempel.
Doric temple.

Casa della Venere in Conchiglia - II
Huset med fresken af Venus i muslingeskallen.
House of Venus in the Shell.

Casa di Melagro - VI

Melagros hus.
House of Melagro.

Tempio di Vespasiano - VII
Vespasians tempel.
Temple of Vespasian.

Casa dei Diadumeni - IX
Diadoumenos' hus.
House of Diadoumenos.

Anfiteatro - II
Amfiteater.
Amphitheatre.

Casa dei Dioscuri - VI
Dioskurernes hus (= Castor og Pollux, tvillingesønner af Jupiter og Leda).
House of the Dioscuri (= Castor and Pollux, the twin sons of Jupiter and Leda).

Santuario dei Lari Pubblici - VII
Lares' helligdom. Lares = gadernes værnegud.
The sanctuary of the Public Lares.

Casa di Marco Lucrezio o Casa delle Suonatrici - IX
Marcus Lucretius' hus eller musikerindernes hus.
House of Marcus Lucretius or
House of the female players.

Palestra grande - II

Sportsplads.
Sports ground.

Casa del Labirinto - VI
Huset med labyrinten.
House of the Labyrinth.

Macellum - VII
Markedsplads.
Marketplace.

Terme Centrali - IX
Centrale bade.
Central baths.

Casa del Giardino di Ercole o Casa del Profumiere - II

Huset i Herkuleshaven eller parfumeristens hus.
House of the Garden of Hercules or House of the perfumer.

Casa del Fauno - VI
Faunens hus, opkaldt efter en bronzestatue af en dansende faun.
House of the Faun.

Lupanare - VII
Bordel.
Lupa = hunulv = navnet for en prostitueret.
Brothel.

Casa del Centenario - IX

Hundredårshuset. Huset, der blev fundet i 1879, fik dette navn for at markere 1800-året for Pompejis ødelæggelse.
House of the Centenary.

Casa di A. Trebius Valens - III
A (Aulus) Trebius Valens' hus.
House of A (Aulus) Trebius Valens.

Casa dei Vettii - VI
Vettii-brødrernes hus. Brødrene var tidligere slaver, der blev velhavende købmænd.
House of the Vettii.

Casa di M. Fabio Rufo - VII
Marcus Fabius Rufus' hus.
House of Marcus Fabius Rufus.

Casa di C. Iulius Polibio - IX
C. Julius Polybius' hus.
House of C. Iulius Polybius.

Casa del Moralista - III
Moralistens hus. Inskriptioner om god opførsel, f.eks. at holde øjnene fra andres hustruer og at vaske sine fødder.

House of the Moralist.

Casa del Principe di Napoli - VI
Prinsen af Napolis hus.
House of the Prince of Naples.

Basilica - VIII
Byens domhus.
The seat of the court of justice.

Casa di M. Obellius Firmus - IX
M. Obellius Firmus' hus.
House of M. Obellius Firmus.

1	Basilika, byens domhus, 130-120 f.Kr./Basilica, 130-120 BC, was the seat of the court of justice.
2-4	Apollontemplet, 120 f.Kr., var en af de vigtigste religiøse bygninger i Pompeji og af kejser Augustus indviet til hans skytsgud Apollon. The Temple of Apollo, 120 BC, one of the most important religious buildings in Pompeii dedicated by emperor Augustus to his patron god Apollo.
5	Statue af Apollon/Statue of Apollo Saettante.

1-4

Statue af Apollon, omkr. 100 f.Kr., viser Apollon som bueskytte. Den originale bronzestatue står på Det Arkæologiske Nationalmuseum i Napoli.
Apollon er i græsk mytologi gud for musik, digtning, lægekunst, spådomskunst og bueskydning. Af romerne kaldtes han Apollo. Han er søn af Zeus og Leto og tvilling til jagtgudinden Artemis (rom. Diana). Han fremstilles som en ung mand, skægløs og med langt hår. Han kan ses med bue og pil eller med en lyre.

Statue of Apollo Saettante (Apollo as an archer), about 100 BC. The statue is a replica of the original at the National Archaeological Museum in Naples.

5-6

"Kentaur" (fabelvæsen, halv hest og halvt menneske) udført at den polske kunstner Igor Mitoraj (1944-2014).
"Centaur" (fabulous creature, half horse and half human) executed by the Polish artist Igor Mitoraj (1944-2014).

1-2	"Kentaur"/"Centaur".
3-5	Jupitertemplet/*Temple of Jupiter*.

1-2	Forum og kolonnade/Forum and colonnade.
4-5	Eumachias bygning/Eumachia's building.

1-2	Lupanare, bordel. Lupa = hunulv = navnet for en prostitueret. Der har formentlig været omkring 20 bordeller i Pompeji, og i flere af bordellerne var væggene prydet med fresker med seksuelle scener. Lupanare, brothel.
3	Faunens hus/House of the faun.

1	N VELASIO GRATO VIX ANN XII (N=Numerio, VIX = Vixit, ANN = Annos). Til minde om Numerius Velasius Gratus, som levede 12 år. N VELASIO GRATO VIX ANN XII. (N=Numerio, VIX = Vixit, ANN = Annos). To the memory of Numerius Velasius Gratus, who lived twelve years.
2-3	M[arcus] ALLEIO LVCCIO LIBELLAE PATRI AEDILI II VIR[o] PRAEFECTO QVINQ[uennali] ET M[arcus] ALLEIO LIBELLAE F[ilio] DECVRIONI VIXIT ANNIS XVII LOCVS MONVMENTI PVBLICE DATVS EST ALLEIA M[arci] F[ilia] DECIMILLA SACERDOS PVBLICA CERERIS FACIVNDVM CVRAVIT VIRO ET FILIO. Til minde om Marcus Alleius Luccius Libella fader, ædil (romersk embedsmand), duumvir (medlem af en regering bestående af to medlemmer), præfekt (overordnet administrator i byen) i fem år, og til minde om sønnen Marcus Alleius Libella, dekurion (byrådsmedlem), som levede 17 år, lod Alleia Decimilla, datter af Marcus, offentlig præstinde for Ceres, rejse dette mindesmærke for sin mand og søn, på jord skænket af det offentlige. M[arcus] ALLEIO LVCCIO LIBELLAE PATRI AEDILI II VIR[o] PRAEFECTO QVINQ[uennali] ET M[arcus] ALLEIO LIBELLAE F[ilio] DECVRIONI VIXIT ANNIS XVII LOCVS MONVMENTI PVBLICE DATVS EST ALLEIA M[arci] F[ilia] DECIMILLA SACERDOS PVBLICA CERERIS FACIVNDVM CVRAVIT VIRO ET FILIO. Monument to Marcus Alleius Luccius Libella senior, aedile, duovir, prefect, quinquennial, and to Marcus Alleius Libella junior, decurion. He lived 17 years. The place for the monument was given publically. Alleia Decimilla, daughter of Marcus public priestess of Ceres, oversaw the building on behalf of her husband and son.
4	Casa di Sallustio. Sallustios hus/House of Sallust.

Casa dei Vettii

1	Casa dei Vettii, Vettii-brødrernes hus. Brødrene var tidligere slaver, der blev velhavende købmænd/House of the Vettii.
2	Atrium, overdækket forgård, i Vettii-brødrernes hus/Atrium in the house of the Vettii.
3	Impluvium, basin i gulvet i atrium der opsamler regnvand fra en åbning i taget. Impluvium, basin in the atrium floor to collect rainwater from an opening in the roof.

1-4	Ixionrummet/The Ixion room.
1-2	Daidalos fremviser en ko af træ til Pasifae, Kong Minos' hustru, til hvem han skabte en ko, som hun kunne iklæde sig/skjule sig i og derved få et forhold til den smukke hvide tyr, hun var blevet forelsket i. Tyren, kendt som den kretiske tyr, som var et offerdyr (der ikke blev slagtet), havde Minos fået af Poseidon. At tyren ikke blev ofret mishagede Poseidon, hvorfor han straffede Minos ved at lade Pasifae forelske sig i tyren. Hendes forhold til tyren resulterede i uhyret Minotauros (halvt menneske, halv tyr), der blev skjult i den labyrint, som Daidalos skabte til Minos, der var søn af Zeus og Europa, der også var blevet forført af en tyr, dvs. Zeus i tyreskikkelse. Daedalus presents a wooden cow to Pasiphae, the wife of King Minos. In the hollow cow Pasiphae could hide in order to trick the white bull into mating with her. The result of the union between Pasiphae and the bull was the Minotaur, a monster, half-man, half-bull. The bull (known as the Cretan bull) was a gift to Minos from Poseidon, and the king was meant to sacrifice the bull to honour the gods, but did not, and to punish Minos, Poseidon made Pasiphae fall in love with the bull.
3-4	Ixions straf. Ixion (gr. mytologi), voldsmand og konge over lapitherne. Myrdede sin kommende svigerfar ved at skubbe ham i en grube med brændende kul. Alene Zeus kunne rense ham fra synden, hvilket han gjorde og tog ham til Olympen, og her forsøgte Ixion at voldtage Hera, Zeus' hustru og blev dømt til at blive bundet til et brændende hjul, der rullede hen over himlen og til sidst ned i underverdenen til evig tid. The Punishment of Ixion. Ixion (greek mythology) who murdered his father-in-law and could find no one to purify him. Zeus purified him of his crime and admitted him as guest to Olympus, where Ixion tried to seduce Hera, the wife of Zeus, who punished him by binding him to a fiery wheel which rolled endlessly through the sky.

Statue af den falliske gud Priapus, der formentlig har stået i husets have og fungeret som springvand. Priapus var gud for frugtbarhed, havebrug og vinavl.
Statue of the phallic god Priapus, was probably placed in the garden and has served as a fountain. Priapus was god of fertility, horticulture and viticulture.

Villa dei Misteri

Freskocyklus/dionysisk kultritual ? (17 x 3 m) med figurer i legemsstørrelse (lat. megalographia). Den specielle røde farve, der ses i interiørerne i Pompeji betegnes "Rosso pompeiano" (pompejansk rødt).

The Fresco cycle/a Dionysian cult ritual ? (17 x 3 m) is a megalographia (depiction of life-size figures). "Rosso pompeiano" (Pompeii red) is the name of the ancient Roman red color used in the interiors of Pompeii.

Mysteriehuset, beliggende udenfor Pompejis bymyr, hedder som det gør på grund af freskerne fra omkr. 70-60 f.Kr. i husets triclinium (spisestue), der menes at vise en ung kvindes/en bruds optagelse i en dionysisk mysteriekult. Dionysos, græsk gud for bla. vin, druehøst og frugtbarhed (rom. Bacchus).

Religion spillede en vigtig rolle i Pompeji og templerne var centrum for det religiøse liv. Der var guder og gudinder for alle livets aspekter og religionsfriheden betød, at det var en by med store religiøse forskelle, byen var et hjem for al religion (græsk, ægyptisk og romersk).

Den romerske religion var centreret omkring forskellige guder så som Jupiter, Apollon, Minerva og Venus, som romerne var overbeviste om kontrollerede deres daglige liv og derfor tilbad.

Jordskælvet i 62 e.Kr. ødelagde store dele af Jupitertemplet, som indbyggerene ikke havde den store interesse i at genopbygge, og dermed åbenbart heller ikke nogen særlig interesse i almindelige guder, og manglen på dyrkelsen af de traditionelle guder blev anset som årsagen til ødelæggelsen.

I Pompeji fandtes også en stor Dionysos/Bacchus kult, og da tilbedelsen af Dionysos medførte store mængder af vin, var det ikke svært at rekruttere medlemmer, men samtidig indgik der i kulten hemmelige ceremonier, som skulle tages alvorligt, da de blev overvåget af Dionysos selv. Trods religionsfriheden blev kultdyrkelsen hemmeligholdt, da den formentlig ikke var velset, og der kunne foregå ting, der kunne være til skade for det lille samfund.

The House of Mystery, named after the frescoes from about 70-60 B.C. in the triclinium (dining room) showing the initiation of a young woman, a bride, into the mysterious cult of Dionysus (rom. Bacchus) greek god of, among other things, wine, grape harvest and fertility.

1	Yderst i fresken (kun hånden og noget af dragten ses på billedet) ses en fuldt påklædt kvinde komme ind i rummet, hun bærer slør og kan derfor være en brud, og hele fresken kan handle om et mystisk ægteskab med Dionysos. En lille nøgen dreng læser op fra en skriftrulle, måske indvielsesregler. Bag ham sidder en kvinde. En ung kvinde med en myrtekrans på hovedet bærer en bakke med brød, hun skal måske optages i den dionysiske mysteriekult. On the far left of the fresco is a fully dressed woman (only her hand and a part of her dress is seen on the photo), she wears a veil, she could be a bride, and the entire fresco can be about mystical marriage to the god Dionysus. A small naked boy is reading from a scroll, maybe a sort of a ritual/the declaration of the initiation. Behind him is a seated female. A young woman, maybe an initiate, with at myrtle wreath holds a tray with breads.
2	Figurer omkring et bord, måske et slags renselsesritual, noget væske hældes ud på bordet. Den siddende figur ser mod den stående berusede figur, der spiller på lyre, det kan være Silenos (gud for vinfremstilling og drukkenskab, Dionysos' ledsager) eller en satyr (satyrer var skovguddomme/dæmoner, der var Dionysos' ledsagere). En ung satyr spiller panfløjte. Den stående unge kvinde, måske den endnu ikke indviede, synes at være i chok formentlig over den skræmmende maske i freskens midterfelt. Figures around a table, maybe a kind of cleansing ritual, some sort of liquid is poured onto a table top. The seated figure is looking towards a standing, drunken figure, Silenus (god of wine-making and drunkeness, companion of Dionysus) or a satyr (satyrs were companions of Dionysus). A young satyr plays on a panpipe. The standing young woman, maybe the not yet initiated, seems to be in a state shock because of the mask in the central panel.
3	En figur holder en skræmmende maske. Forrest er Silenos, der giver en ung mand vin fra en skål. Helt centralt i fresken ses Dionysos liggende fuld og afslappet i skødet på sin hustru Ariadne. A figure holds a scary mask. In the front is Silenus, he gives a young man a bowl of wine. In the middle of the central panel is Dionysus, he is drunk and relaxed, and he is lying on the lap of his wife Ariadne.
4	En knælede kvinde afslører noget under et lille klæde. Ved siden af hende er en vinget figur, der ser mod venstre, og hun pisker en knælende kvinde med bar ryg, der hviler sit hoved i skødet på en siddende kvinde. Ved siden af dem ses en nøgen dansende kvinde. Den knælende kvinde kan være den nyindviede, der knæler foran en præstinde. A kneeling woman is unveiling something under a purple cloth. Next to her is a winged figure looking over to her left, she is whipping a kneeling woman with her back exposed, and her head is down in the lap of a seated woman. Next to them is a nude dancing woman. The kneeling woman could be a newly-initiated who kneels before a priestess.
5	Til højre for det store vindue ses tre figurer. En amorin holder et spejl op, en siddende kvinde ordner sit hår og hjælpes af en stående kvinde. Måske har den siddende kvinde gennemgået indvielsesritualerne som Dionysos' brud. To the right of the large window are three figures. A Cupid holds up a mirror, a seated woman who is doing her hair being helped by a standing woman. Maybe the seated woman has already gone through the ritual and is a bride of Dionysus.

1	Den sorte farve er en yndet malegrund i husets fresker/The color black is a favourite background in the frescoes of the house.
2-5	Gipsafstøbninger er udført af de omkomne, der blev fundet i huset/Plaster casts were made of the bodies found in the house.

Brygger Jacobsens Pompeji på Carlsberg

Bryggeren og mæcenen I.C. Jacobsen (1811-1887) købte i 1846 en grund på Valby Bakke, hvor han opførte bryggeriet Carlsberg (opkaldt efter sønnen Carl) og senere en stor privatbolig i italiensk villastil tegnet af arkitekten N.S. Nebelong og hvis udsmykning var inspireret af antikken. I boligen indgik "Pompejisalen" (1876) og Thorvaldsens "Alexanderfrisen". Villaen er i dag Carlsberg Akademi.

I.C. Jacobsens privatbolig på Carlsberg.
Billedet er udført af Harald Slott-Møller.

Parti af Brygger Jacobsens Pompeji på Carlsberg.

August Jerndorff, 1886, Bryggeren i sit væksthus kaldet Pompeji,
Frederiksborgmuseet, Hillerød.

Napoli/Naples
Museo e Real Bosco di Capodimonte

Roberto d'Oderisio, 1440-45, "Madonna af ydmyghed"/Roberto d'Oderisio, 1440-45, "Madonna of Humility".

1	Maestro delle tempere francescane, 1350-55, "Madonna af ydmyghed med Den Hellige Dominicus og en velynder". Master of the Franciscan tempera, 1350-55, "Madonna of Humility with Saint Dominic and a Patron".
2	Maestro San Giovanni da Capestrano, 1455-60, "Skt. Antonius af Padova". Master San Giovanni da Capestrano, 1455-60, "Saint Anthony of Padua".
3	Andrea Sabbatini eller Andrea da Salerno, "Kongernes tilbedelse", ca. 1520. Andrea Sabbatini or Andrea da Salerno, "Adoration of the Magi", c. 1520.
4	Andrea Sabatini og Giovan Filippo Criscuolo, 1529, "Den Hellige Andreas i bøn med velynderen Iacopo Lauro". Andrea Sabatini and Giovan Filippo Criscuolo, 1529, "Saint Andrew with the Patron Jacopo Lauro in Prayer".
5	Titian, ca. 1545-46, "Portræt af kardinal Alessandro Farnese". Titian, c. 1545-46, "Portrait of Cardinal Alessandro Farnese".
6	Pieter Bruegel d.æ., 1568, "Lignelsen om de blinde". "Og når blind leder en blind, falder de begge i grøften", Matthæus (15,14). Pieter Bruegel the Elder, 1568, "The Parable of the Blind", 1568. "And if a blind man leads a blind man, both will fall into a pit." (Matthew 15,14).
7	Ukendt napolitansk maler, "Ærkeenglen Mikael med Den Hellige Jeronimus og Den Hellige Jakob af Marche og to velyndere". Unknown Neapolitan painter, "The Archangel Michael with Saints Jerome and James of the Marches and two patrons".
8	Marco Cardisco, 1535-40, "Dormitio Virginis" (Jomfruens indsoven, før himmelfarten). Marco Cardisco, 1535-40, "Dormitio Virginis" (The Death of The Virgin Mary).

1	Scipione Pulzone, 1587, "Bebudelsen"/Scipione Pulzone, 1587, "The Annunciation".
2	Francesco Curia, 1596, "Bebudelsen"/Francesco Curia, 1596, "The Annunciation".
3+5	Giorgio Vasari, 1545, "Middag i farisæerens hus"/Giorgio Vasari, 1545, "Supper in the House of the Pharisee".
4	Giorgio Vasari, 1545, "Præsentation af Jesus i templet"/Giorgio Vasari, 1545, "Presentation of Jesus at the Temple".
6	Caravaggio, "Piskningen af Kristus", 1607/Caravaggio, *"The Flagellation of Christ"*, 1607.
7	Simone Martini, 1317, "Altertavle. Den Hellige Ludvig af Toulouse". Skt. Ludvig (1274-1297) var nepolitansk prins og katolsk biskop, søn af Karl 2. af Anjou, Konge af Napoli og Sicilien. Ludvig var opkaldt efter sin grandonkel, Ludvig 9./Den Hellige af Frankrig. Den tronende Skt. Ludvig (1274-1297) kroner sin bror Robert af Anjou. Under hovedtavlen ses predellaen med fem scener fra Ludvigs liv. Rammen er dekoreret med fleur-de-lis (fransk lilje). Simone Martini, 1317, "Altar. St Louis of Toulouse". St Louis (1274-1297) was Neapolitan prince and Catholic bishop, son of Charles II of Anjou, King of Naples and Sicily. Louis was named after his granduncle, Louis IX the holy king of France. The enthroned St Louis is crowning his brother Robert of Anjou. The predella shows five scenes from St Louis' life. The frame is decorated with fleur-de-lis.

Model af Mediopadana stationen i provinsen Reggio Emilia på Posletten i Italien. Højhastighedstoget Milano-Bologna har eneste stop på Mediopadana stationen. Stationen blev indviet i 2013.
Mediopadana railway station, Reggio Emilia, Italy, inaugurated in 2013.

2-5

Mediopadana stationen og en af broerne, som indgik i Santiago Calatravas masterplan. Santiago Calatrava (1951) er en spansk neofuturistisk multikunstner (maler, billedhugger, ingeniør, arkitekt).

Mediopadana railway station and one of the bridges, which was included in Santiago Calatrava's master plan. Santiago Calatrava (1951) is a Spanish Neo-futuristic multiartist (painter, sculptor, engineer, architect).

Domkirken i Napoli/The Cathedral of Naples
Duomo di San Gennaro/Duomo de Santa Maria Assunta

Kirken er indviet til Jomfru Marias optagelse i himlen, men betegnes hovedsageligt San Gennaro katedralen (Skt. Januarius, se nedenfor) efter Napolis skytshelgen.
Kirken er opført på ruinerne af den tidligere Skt. Stephanis kirke. Byggeriet af blev påbegyndt i 1200-tallet under Kong Karl 1. af Anjou (1226-1285), og fortsattes under hans efterfølger Karl II af Anjou (1254-1309) og blev fuldført i begyndelse af 1300-tallet under Kong Robert den Vise af Napoli (1277-1343). I 1349 kollapsede facaden og klokketårnet under et jordskælv og blev genopført i 1400-tallet. Kirkens grundplan er det latinske kors, den er treskibet og har sidekapeller. Adskillige jordskælv har gennem århundreder ramt kirken og restaureringer i forskellige tidsperioder har ført til forskellige stilarter som gotik, renæssance, barok og nyklassicisme.

Under 2. verdenskrig blev kirken flere gange beskadiget under de allieredes bombeangreb.
Under den seneste restaurering af kirken, 1969-72, blev der fundet romerske og græske ruiner.

1-5	Kirkens nygotiske facade, opført 1876, af den napolitanske arkitekt Errico Alvino. Portalerne fra 1400-tallet er bevaret.
4	Tympanonfeltet er udført af Tino de Camaino og Baboccio da Piperno.
5	Løver flankerer hovedportalen, de er udført af Tino de Camaino og Baboccio da Piperno.
6	Kirkens spir på Piazza Sisto Riario Sforza.

Skt. Januariuskapellet påbegyndt 1527

San Gennaro/Den Hellige Januarius er skytshelgen for Napoli samt for blodbanker og vulkanudbrud.
Ifølge en legende led Januarius i år 305 martyrdøden under kejser Diocletians kristenforfølgelser ved at blive kastet ind i en glødende ovn men forblev uskadt, derefter blev han kastet for løverne, der ikke ville røre ham, hvorfor han blev halshugget, og nogle kristne kvinder opsamlede hans blod i et lille hætteglas og satte det ved han grav.
I kirkens Skt. Januariuskapel, opført 1608-37 i barokstil, står over indgangen en inskription, der lyder: "Til Den Hellige Januarius, borgernes skytshelgen og befrier, vies dette kapel, fordi han ved sit undergørende blod reddede Napoli fra sult, krig, pest og Vesuvs ild".
I et relikvieskrin i kapellet opbevares Januarius' størknede blod i små ampuller og fremvises til de troende tre gange om året, dvs. første lørdag i maj om aftenen i Santa Chiarakirken, den 19. september (Skt. Januarius' festdag) mellem kl. 9-10 i domkirken og den 16. december (årsdagen for Vesuvs udbrud i 1631). Det størknede blod bliver flydende. Hvis blodet ikke bliver flydende betyder det hårde tider for napolitanerne.
To gange om året bæres relikviet ud på pladsen foran kirken eller gennem gaderne til Santa Chiarakirken.
I en sølvbuste, der står ved hovealteret, opbevares kraniet af Den Hellige Januarius. Busten er skænket af Karl II af Anjou i 1305.

1-3	Kuplens freske, 1643, "Paradiset", er udført af de italienske barokmalere Domenichino og Giovanni Lanfranco.
4	Forgyldt bronzeportal udført af Cosimo Fanzago.

1	Ribera, 1645, "Skt. Januaris kommer uskadt ud af ovnen".
2	Domenichino, "Skt. Januaris halshugges".

1	Kirkens midterskib.
2-3	Pietro Bracci, Jomfru Marias optagelse i himlen, kirkens hovealter.
4	Kirkens barokorgel.

Santa Restituta

Kirken er den oprindelige 500-tals palæokristne, tidlig kristne, kirke, der er blevet genopført og inkorporeret i domkirken
da den blev opført i 1200-tallet. Santa Restituta har et hovedskib og to sideskibe delt op af antikke søjler.

Lello da Orvieto, 1322, apsismosaik, Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet og helgenerne Januarius og Restituta.

Dåbskapellet - Battistero di San Giovanni in Fonte
Det palæokristne (tidlige kristne) dåbskapel med mosaikker fra 300-tallet.

Kirker i Napoli/Churches of Naples

1-6

Pio Monte della Misericordia, 1606.

3-4

Caravaggio, "De syv barmhjertighedsgerninger", altertavle, ca. 1607.

1 Give de fremmede herberg: En kroejer (yderst til ve. i billedet) giver husly til en pilgrim, der er identificeret ved en ibskal (kammusling) i sin hovedbeklædning.

2 Give de nøgne klæder: Den hellige Martin af Tours har revet sin kappe midt over og givet den til den nøgne tigger forrest i billedet.
3 Pleje de syge: Den hellige Martin af Tours gør det mere bekvemt for tiggeren, som er krøbling.
4 Besøge fanger og 5 give de sultne mad: Til højre i billedet ses en kvinde, der besøger en fange og giver ham mælk fra sit bryst.

6 Begrave de døde: til højre i billedet ses fødderne af en død, der bæres bort af to mænd.

7 Give de tørstige noget at drikke: Samson drikker vand fra et æsels kæbe. Dommerbogen, 15, 15-19 (Samson hævner sig på filistrene): Han opdagede en frisk æselkæbe og rakte hånden ud efter den, tog den og dræbte tusind mand med den. Han sagde: "Med en æselkæbe har jeg banket dem sønder og sammen, med en æselkæbe har jeg dræbt tusind mand." Da han havde sagt det, kastede han kæben fra sig. Derfor kaldte man det sted Ramat-Lehi. Han var blevet meget tørstig, og han råbte til Herren: "Du har ladet din tjener vinde denne store sejr; skal jeg så dø af tørst og falde i hænderne på de uomskårne?" Da kløvede Gud den hulning, der er i Lehi, så der strømmede vand ud derfra. Han drak og kom til kræfter igen. Derfor kaldte man den En-ha-Kore. Den findes i Lehi den dag i dag."

De syv barmhjertighedsgerninger er fra:
Matthæus 5, 3-10 (Bjergprædikenen): "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres."
Matthæus 25, 35-36 (Verdensdommen): "For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig."

Caravaggio, "The Seven Works of Mercy", c. 1607.

Giovanni Bernardino Azzolini, 1626, "Skt. Paulus befrier en slave"/Giovanni Bernardino Azzolini, 1626, "Saint Paul frees a Slave".

Battistello (Giovanni Battista Caracciolo), 1615, "St. Peters befrielse"/Battistello (Giovanni Battista Caracciolo), 1615, "The Liberation of St Peter".

1-3

Basilica di San Paolo Maggiore. Basilikaen i barokstil er gravkirke for Gaetano Thiene alias Den Hellige Cajetanus (1480-1547), katolsk præst og reformator af venetiansk greveslægt og i 1524 medstifter af Theatinerordenen, hvis opgave var undervisning og pleje af syge. Han spillede en stor rolle under Modreformationen (fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet). Cajetanus kaldtes "Sjælejægeren". Han blev i 1629 saligkåret af Pave Urban 8. og i 1671 helgenkåret af Pave Clemens 10. Han er skytshelgen for bl.a. spillere, medgang, de arbejdsløse og Argentina. Foran kirken ses en statue af Den Hellige Cajetanus.

Basilica di San Paolo Maggiore. The Baroque basilica is burial place of Gaetano Thiene (1480-1547) aka Saint Cajetan, in 1524 co-founder of the Theatines. He was an important figure of the Catholic Counter-Reformation (the mid-16th century-the mid-17th century). He was beatified in 1629 by Pope Urban VIII and canonized in 1671 by Pope Clement X. He is regarded as the patron saint (among other things) of gamblers, good fortune, the unemployed and Argentina. In front of the basilica is a statue of Saint Cajetan.

Gader i Napoli/Streets of Naples