Pompeji/Pompeii |
|
|
|
|
|
Apollontempel,
Vesuv i baggrunden/The
Temple of Apollo,
Mount Vesuvius
in the background. |
|
|
Vesuvs
udbrud i år 79 e.Kr.
The
eruption of Mount Vesuvius in 79 A.D. |
|
|
|
Ved middagstid
den 24. august* i år 79 e.Kr. blev byerne
Pompeji og Herculaneum nær Napolibugten i Campania i
Syditalien begravet under Vesuvs udbrud, der
varede i to dage.
Den romerske embedsmand og forfatter
Plinius
den Yngre (ca. 61-112 e.Kr.) var øjenvidne
til vulkanudbruddet og beskrev katastrofen i
to breve til historikeren Tacitus (ca.
56-120 e.Kr.), og det var hans morbror
Plinius den ældre (ca. 23-79 e.Kr.), der
var flådens
øverstkommanderende på flådestationen i
Misenum i Napolibugten, der iværksatte en
storstilet redningsaktion af Pompeji og
Herculaneum, men ingen redning var mulig og
Plinius selv omkom under udbruddet,
formentlig blev han kvalt af giftige
vulkangasser. |
|
I år 79 boede der omkring 20.000
mennesker i Pompeji.
Beboerne i og omkring Pompeji regnede Vesuv
for udslukt.
Om morgenen på dagen for Vesuvs udbrud var
der et mindre jordskælv, som blev observeret
af nogle af beboerne, da deres huse begyndte
at ryste, men det var først ved middagstid
at endnu et skælv, et kæmpebrag og en
gigantisk askesøjle blev pumpet ud fra Vesuv
og ændrede en solrig
dag til et mørke og et helvede på
jord for Pompejis indbyggere, der flygtede
fra Vesuvs aske- og stenregn. Klippestykker
fra Vesuv, nedfaldne teglsten fra byens huse
og laviner af aske og sten samt giftige
gasser slog flygtende ihjel, de blev kapslet
ind af vulkanmassen og fastfrosset i
dødsøjeblikket.
Pompeji var efter udbruddet begravet
under metertykke lag af pimpsten og
aske og det menes, at
over 2000 mennesker omkom.
Udgravningen af Pompeji begyndte så småt i
1592 og i midten af 1700-tallet begyndte
undersøgelser af videnskabelig karakter.
Pompeji kom i 1997 på UNESCOs Verdensarvsliste.
Den lumske
Vesuv har været i udbrud mere end 50 gange
senest i 1944. Selvom vulkanen siden har
været i ro, anses den for farlig og kan når
som helst gå i et eksplosivt udbrud, og jo
længere tid den er i ro jo voldsommere
bliver næste udbrud.
|
*De nyeste arkæologiske undersøgelser har sat spørgsmålstegn ved den
hidtidige dato for udbruddet, der stammer fra Plinius d.y. Plinius'
datering kan være fejlciteret. I 2018 blev det offentliggjort, at et
fund af en inskription i form af nogle skriblerier skrevet med trækul,
af formentlig en håndværker der reparerede et hus, sætter den mest
sandsynlige dato for udbruddet til den 24. oktober. Årstallet betvivles
ikke. Udbruddet i år 79 betegnes det pliniske udbrud. |
|
On August 24*,
79 A.D. the ancient Roman cities of Pompeii
and Herculaneum located near the Bay of
Naples in Southern Italy was destroyed by a
violent eruption of Mount Vesuvius. The
eruption froze the city and about 2000 of its
20.000 residents in
time.
Pliny the Younger (c. 61-112 A.D.),
Roman official and writer and eyewitness to
the eruption of Vesuvius described the
tragedy in two letters sent to the Roman
historian Tacitus (c. 56-120 A.D.). His
uncle Pliny the Elder (c. 23-79
A.D.), admiral of the Roman imperial fleet
stationed at Misenum in the Bay of Naples,
launched a large-scale rescue operation of
Pompeii and Herculaneum. No rescue was
possible and Pliny the Elder himself died
during the eruption while on the beach,
likely suffocating due to toxic gasses from
the eruption.
The Archaeological Areas of Pompeii,
Herculaneum and Torre Annunziata have been
inscribed on UNESCO's World Heritage List
since 1997. |
|
*Recent
discoveries (such as a charcoal inscription)
have suggested the volcano may have instead
erupted in October, 79 A.D. |
|
|
|
|
J.C. Dahl,
"Vesuvs udbrud",
1820, Statens Museum
for Kunst.
J.C. Dahl,
"The Eruption of
Vesuvius",
1820, National
Gallery of Denmark,
Copenhagen. |
Georg Heinrich
Busse, 1840,
"Pompeji med udsigt
til Vesuv i udbrud
1838".
Georg Heinrich
Busse, 1840,
"Pompeii with View
of Vesuvius in
Eruption 1838". |
|
|
|
|
|
|
|
1-3 |
Vesuv/Mount Vesuvius. |
4-5 |
"Daedalus"
(eller Daidalos) udført af den polske kunstner Igor Mitoraj
(1944-2014) står ved indgangen til Pompeji.
Daidalos er en græsk mytologisk figur, opfinder, arkitekt og skulptør samt
far til Ikaros. Daidalos er
især kendt som bygmesteren af labyrinten under kong Minos' palads i
Knossos på Kreta, som skjulte uhyret Minotauros.
Daidalos og Ikaros blev holdt i fangenskab på Kreta for ikke at røbe
labyrintens hemmelighed og Daidalos
skabte to sæt vinger af voks og fjer til sig selv og Ikaros, som skulle
gøre det muligt for dem at flygte fra Kreta.
"Eros forblindet",
Lugano.
"Daedalus"
executed by the Polish artist Igor Mitoraj (1944-2014) is placed
at the entrance to Pompeii.
Daedalus is a mytical Greek inventor,
an architect and sculptor, and the father of Icarus. He was said to have
built a huge labyrinth for King Minos of Knossos on Crete to contain the
Minotaur, a bull-headed monster. To escape from Create Daedalus created
two sets of wings, made of wax and feathers, for himself and Icarus.
"Eros
Blindfolded",
Lugano. |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Trædesten til fodgængere, så de
kunne gå over gaden uden at træde i spildevandet.
Stepping stones for pedestrians to
cross the streets without stepping in the sewage. |
2 |
Hvide kiselsten i vejbelægningen
gjorde det muligt at se om natten når månens stråler fik stenene til at
lyse.
White siliceous stones embedded in the road surface made it
possible to see at night when the stones were illuminated by the
moonbeams. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Casa del Citarista - I
Sitarspillerens hus.
House of the citharist. |
|
18 |
Casa di Cecilio Giocondo - V
Cecilio Giocondos hus.
House of Cecilio Giocondo. |
35 |
Casa degli Amorini dorati - VI
De gyldne amoriners hus. Navngivet
efter medaljoner med to små
kærlighedsguder
House of the golden cupids. |
52 |
Tempio di Venere - VIII
Venustemplet.
Temple of Venus. |
2 |
Casa del Larario di Achille - I
Huset med Achilleus' lararium
(husalter).
House of the lararium (house
altar) of Achilles. |
19 |
Casa delle Nozze d'Argento - V
Sølvbryllupshuset. Huset blev
udgravet i 1893, som var det år det
italienske kongepar Kong Umberto 1.
og Dronning Margherita af Savoyen
havde sølvbryllup.
House of the silver wedding.
|
36 |
Casa dell'Ara Massima - VI
Huset med det store alter. Freske af
Narcissus.
House of the Ara Maxima (great
altar) with a fresco of Narcissus. |
53 |
Edifici municipali - VIII
Kommunale
kontorer.
Municipal offices. |
3 |
Fullonica di Stephanus - I
Stephanus' vaskeri.
Stephanus' laundry. |
20 |
Casa di M. Lucrezio Frontone - V
M (Marcus) Lucrezio Frontones hus.
House of M (Marcus) Lucrezio
Frontone. |
37 |
Terma
Stabiane - VII
De stabianske bade.
Stabian baths. |
54 |
Casa
dei Mosaici Geometrici - VIII
Huset med geometriske mosaikker.
House of the
geometric mosaics. |
4 |
Casa di Casca Longus o Casa dei
Quadretti teatrali - I
Casca Longus' hus eller huset med de
teatralske billeder.
House of Casca Longus or House of
the theatrical pictures. |
21 |
Caserma dei Gladiatori - V
Gladiatorernes kaserne.
Gladiators barracks. |
38 |
Casa
di Vedius Siricus - VII
Vedius Siricus' hus.
House of Vedius Siricus. |
55 |
Comitium - VIII
Borgerplads.
Civil forum. |
5 |
Casa dei Ceii - I
Ceii huset (tilhørte formentlig
Lucius Ceius Secundus).
House of the Ceii. |
22 |
Casa
del Chirurgo - VI
Kirurgens hus.
House of the
surgeon. |
39 |
Tempio della Fortuna Augusta - VII
Fortuna Augustas tempel.
Temple of Fortuna Augusta. |
56 |
Quadriportico dei Teatri - VIII |
6 |
Termopolio di Vetutio Placido - I
Vinstue.
Ancient bar. |
23 |
Casa di
Sallustio - VI
Sallustios hus.
House of Sallust. |
40 |
Casa della Caccia antica - VII
Huset med fresker af jagtscener.
House of the ancient hunt. |
57 |
Odeion
- VIII
Det lille teater.
The small theatre. |
7 |
Casa del Menandro - I
Menandros hus, en aristokrat og
kunstelsker. I 1940 spiste Mussolini
frokost i huset.
House of Menander, an aristocrat
and art lover. In 1940 Mussolini had
lunch in the house. |
24 |
Casa
del Forno - VI
Bagerens hus.
House of the baker. |
41 |
Terme del Foro - VII
Badehuse.
Bathhouses. |
58 |
Teatro grande - VIII
Det store teater.
The Large theatre. |
8 |
Casa degli Amanti - I
Den elskendes hus.
House of lovers. |
25 |
Casa
di Pansa - VI
Pansas hus.
House of Pansa. |
42 |
Tempio di Apollo
- VII
Apollontemplet.
Temple of Apollo. |
59 |
Tempio Esculapio
o
Tempio di Giove Melichio - VIII
Asklepios' eller Jupiter
Meilichios' tempel.
Temple of Aesculapius
or Jupiter Meilichios. |
9 |
Casa delle Nave Europa - I
Europaskibets hus, opkaldt efter en
freske af et skib med indskriften
"Europa".
House of the ship Europa named
after a mural of a ship with the
inscription "Europa". |
26 |
Casa di Apollo - VI
Apollons hus.
House of Apollo. |
43 |
Foro
civile - VII
Borgerplads.
Civil forum. |
60 |
Tempio
di Iside - VIII
Isistempel.
Temple of Isis. |
10 |
Orto dei fuggiaschi - I
Flygtningehaven.
Garden of the fugitives. |
27 |
Casa
del Poeta tragico - VI
Den tragiske digters hus.
House of the
tragic poet. |
44 |
Tempio
di Giove - VII
Jupitertemplet.
Temple of Jupiter. |
61 |
Fore
triangolare - VIII
Trekantet forum.
Triangular forum. |
11 |
Casa
di D. Octavius Quartio - II
Octavius Quartios hus eller
Loreius Tiburtinus' hus.
The
house of Octavius Quartio aka
the house of Loreius Tiburtinus. |
28 |
Casa
della Fontane Piccola - VI
Huset med den lille fontæne.
House of the small fountain. |
45 |
Edifico di Eumachia - VII
Eumachias bygning.
Eumachia's building. |
62 |
Tempio
Dorico - VIII
Dorisk tempel.
Doric temple. |
12 |
Casa della Venere in Conchiglia -
II
Huset med fresken af Venus i
muslingeskallen.
House of Venus in the Shell. |
29 |
Casa
di Melagro - VI
Melagros hus.
House
of Melagro. |
46 |
Tempio di Vespasiano - VII
Vespasians tempel.
Temple of Vespasian. |
63 |
Casa
dei Diadumeni - IX
Diadoumenos' hus.
House of Diadoumenos. |
13 |
Anfiteatro - II
Amfiteater.
Amphitheatre. |
30 |
Casa
dei Dioscuri - VI
Dioskurernes hus
(= Castor og Pollux,
tvillingesønner af
Jupiter og Leda).
House of the Dioscuri (= Castor and
Pollux,
the twin
sons of Jupiter and
Leda). |
47 |
Santuario dei Lari Pubblici - VII
Lares' helligdom. Lares = gadernes
værnegud.
The sanctuary
of the
Public Lares. |
64 |
Casa di Marco Lucrezio o Casa delle
Suonatrici - IX
Marcus Lucretius' hus eller
musikerindernes hus.
House of Marcus Lucretius or
House of the female players. |
14 |
Palestra grande - II
Sportsplads.
Sports ground. |
31 |
Casa del Labirinto - VI
Huset med labyrinten.
House of the Labyrinth. |
48 |
Macellum - VII
Markedsplads.
Marketplace. |
65 |
Terme
Centrali - IX
Centrale bade.
Central baths. |
15 |
Casa
del Giardino di Ercole
o Casa
del Profumiere - II
Huset
i Herkuleshaven eller parfumeristens
hus.
House of the Garden of
Hercules or House of the perfumer. |
32 |
Casa
del Fauno - VI
Faunens hus, opkaldt efter en
bronzestatue af en dansende faun.
House of the
Faun. |
49 |
Lupanare -
VII
Bordel.
Lupa = hunulv = navnet for en
prostitueret.
Brothel. |
66 |
Casa
del Centenario - IX
Hundredårshuset.
Huset, der blev fundet i 1879, fik
dette navn for at markere 1800-året
for Pompejis ødelæggelse.
House of the Centenary. |
16 |
Casa
di A. Trebius Valens - III
A (Aulus) Trebius Valens' hus.
House of A (Aulus) Trebius Valens. |
33 |
Casa
dei Vettii - VI
Vettii-brødrernes hus. Brødrene
var tidligere slaver, der blev
velhavende købmænd.
House of the Vettii. |
50 |
Casa di M. Fabio Rufo - VII
Marcus Fabius Rufus' hus.
House of Marcus Fabius Rufus. |
67 |
Casa di C. Iulius Polibio - IX
C. Julius Polybius' hus.
House of C. Iulius Polybius. |
17 |
Casa
del Moralista - III
Moralistens hus.
Inskriptioner om god opførsel,
f.eks. at holde øjnene fra andres
hustruer og at vaske sine fødder.
House of the Moralist. |
34 |
Casa del Principe di Napoli - VI
Prinsen af Napolis hus.
House of the Prince of Naples. |
51 |
Basilica -
VIII
Byens domhus.
The seat of the court of justice. |
68 |
Casa di M. Obellius Firmus - IX
M. Obellius Firmus' hus.
House of M. Obellius Firmus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Basilika, byens
domhus, 130-120 f.Kr./Basilica, 130-120 BC, was the seat of
the court of justice. |
2-4 |
Apollontemplet,
120 f.Kr., var en af de vigtigste religiøse bygninger i Pompeji
og af kejser Augustus indviet til hans skytsgud Apollon.
The Temple of
Apollo, 120 BC, one of the most important
religious buildings in Pompeii dedicated by emperor Augustus to his
patron god Apollo. |
5 |
Statue af Apollon/Statue of Apollo Saettante. |
|
|
|
|
|
|
|
1-4 |
Statue af Apollon, omkr. 100 f.Kr.,
viser Apollon som bueskytte.
Den originale bronzestatue står på Det Arkæologiske Nationalmuseum i
Napoli.
Apollon er i græsk mytologi gud for musik, digtning, lægekunst,
spådomskunst og bueskydning. Af romerne kaldtes han Apollo. Han er søn
af Zeus og Leto og tvilling til jagtgudinden Artemis (rom. Diana). Han
fremstilles som en ung mand, skægløs og med langt hår. Han kan ses med
bue og pil eller med en lyre.
Statue of Apollo Saettante
(Apollo as an archer), about 100 BC. The statue is a replica of the
original at the National Archaeological Museum in Naples. |
5-6 |
"Kentaur" (fabelvæsen,
halv hest og halvt menneske) udført at den polske kunstner Igor
Mitoraj (1944-2014).
"Centaur" (fabulous
creature, half horse and half human) executed by the Polish artist
Igor Mitoraj (1944-2014). |
|
|
|
|
|
|
|
1-2 |
"Kentaur"/"Centaur". |
3-5 |
Jupitertemplet/Temple of
Jupiter. |
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Forum og kolonnade/Forum and
colonnade. |
4-5 |
Eumachias bygning/Eumachia's building. |
|
|
|
|
|
|
1-2 |
Lupanare,
bordel. Lupa = hunulv = navnet for en
prostitueret.
Der har formentlig været omkring 20
bordeller i Pompeji, og i flere af bordellerne var
væggene prydet med fresker med seksuelle scener.
Lupanare,
brothel. |
3 |
Faunens hus/House of the
faun. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
N VELASIO GRATO VIX ANN XII
(N=Numerio, VIX = Vixit, ANN = Annos).
Til minde om Numerius Velasius
Gratus, som levede 12 år.
N VELASIO GRATO VIX ANN XII. (N=Numerio, VIX = Vixit, ANN =
Annos). To the memory of Numerius Velasius Gratus, who lived twelve
years. |
2-3 |
M[arcus] ALLEIO LVCCIO LIBELLAE PATRI
AEDILI II VIR[o] PRAEFECTO QVINQ[uennali] ET M[arcus] ALLEIO LIBELLAE
F[ilio] DECVRIONI VIXIT ANNIS XVII LOCVS MONVMENTI PVBLICE DATVS EST
ALLEIA M[arci] F[ilia] DECIMILLA SACERDOS PVBLICA CERERIS FACIVNDVM
CVRAVIT VIRO ET FILIO. Til
minde om Marcus Alleius Luccius Libella fader, ædil (romersk
embedsmand), duumvir (medlem af en regering bestående af to medlemmer),
præfekt (overordnet administrator i byen) i fem år, og til minde om
sønnen Marcus Alleius Libella, dekurion (byrådsmedlem), som levede 17
år, lod Alleia Decimilla, datter af Marcus, offentlig præstinde for
Ceres, rejse dette mindesmærke for sin mand og søn, på jord skænket af
det offentlige.
M[arcus] ALLEIO LVCCIO
LIBELLAE PATRI AEDILI II VIR[o] PRAEFECTO QVINQ[uennali] ET M[arcus]
ALLEIO LIBELLAE F[ilio] DECVRIONI VIXIT ANNIS XVII LOCVS MONVMENTI
PVBLICE DATVS EST ALLEIA M[arci] F[ilia] DECIMILLA SACERDOS PVBLICA
CERERIS FACIVNDVM CVRAVIT VIRO ET FILIO.
Monument to Marcus Alleius Luccius Libella senior, aedile, duovir,
prefect, quinquennial, and to Marcus Alleius Libella junior, decurion.
He lived 17 years. The place for the monument was given publically.
Alleia Decimilla, daughter of Marcus public priestess of Ceres, oversaw
the building on behalf of her husband and son. |
4 |
Casa di Sallustio. Sallustios hus/House
of Sallust. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Casa
dei Vettii |
|
|
|
|
|
1 |
Casa
dei Vettii, Vettii-brødrernes
hus. Brødrene var tidligere slaver, der blev velhavende købmænd/House
of the Vettii. |
2 |
Atrium, overdækket forgård, i
Vettii-brødrernes hus/Atrium in the house of the Vettii. |
3 |
Impluvium, basin i gulvet i atrium
der opsamler regnvand fra en åbning i taget.
Impluvium, basin in the atrium floor to collect rainwater
from an opening in the roof. |
|
|
|
|
|
|
1-4 |
Ixionrummet/The Ixion room. |
1-2 |
Daidalos fremviser en
ko af træ til Pasifae, Kong Minos' hustru, til hvem han skabte en
ko, som hun kunne iklæde sig/skjule sig i og derved få et forhold til
den smukke hvide tyr, hun var blevet forelsket i. Tyren, kendt som den
kretiske tyr, som var et offerdyr (der ikke blev slagtet), havde Minos
fået af Poseidon. At tyren ikke blev ofret mishagede Poseidon, hvorfor
han straffede Minos ved at lade
Pasifae
forelske sig i tyren. Hendes
forhold til tyren resulterede i
uhyret
Minotauros
(halvt menneske, halv tyr),
der blev skjult i den labyrint, som Daidalos skabte til Minos, der var
søn af Zeus og Europa, der også
var blevet forført af en tyr, dvs. Zeus i tyreskikkelse.
Daedalus presents a wooden cow to
Pasiphae, the wife of King Minos. In the hollow cow
Pasiphae could hide in order to trick the white bull into mating with
her. The result of the union between
Pasiphae and the bull was the Minotaur, a monster, half-man, half-bull.
The bull (known as the Cretan bull) was a gift to Minos from Poseidon,
and the king was meant to sacrifice the bull to honour the gods, but did
not, and to punish Minos, Poseidon made
Pasiphae fall in love with the bull. |
3-4 |
Ixions straf. Ixion (gr. mytologi),
voldsmand og konge over lapitherne. Myrdede sin kommende svigerfar ved
at skubbe ham i en grube med brændende kul. Alene Zeus kunne rense ham
fra synden, hvilket han gjorde og tog ham til Olympen, og her forsøgte
Ixion at voldtage Hera, Zeus' hustru og blev dømt til at blive bundet
til et brændende hjul, der rullede hen over himlen og til sidst ned i
underverdenen til evig tid.
The Punishment of Ixion. Ixion (greek mythology) who murdered
his father-in-law and could find no one to purify him. Zeus purified him
of his crime and admitted him as guest to Olympus, where Ixion tried to
seduce Hera, the wife of Zeus,
who punished him by binding him to a fiery wheel which rolled endlessly
through the sky. |
|
|
|
1 |
Statue af den falliske gud
Priapus,
der formentlig har stået i husets have og fungeret som springvand.
Priapus var gud for frugtbarhed, havebrug og vinavl.
Statue of the phallic god Priapus, was probably placed in the
garden and has served as a fountain. Priapus was god of fertility,
horticulture and viticulture. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Freskocyklus/dionysisk kultritual ?
(17 x 3 m)
med figurer i legemsstørrelse (lat.
megalographia). Den specielle røde farve,
der ses i interiørerne i Pompeji betegnes "Rosso
pompeiano" (pompejansk rødt).
The
Fresco cycle/a Dionysian cult ritual ?
(17 x 3 m) is a megalographia (depiction of
life-size figures). "Rosso
pompeiano" (Pompeii red) is the name of
the ancient Roman red color used in the
interiors of Pompeii. |
|
Mysteriehuset, beliggende udenfor
Pompejis bymyr, hedder som det gør på grund
af freskerne fra omkr. 70-60 f.Kr. i husets
triclinium (spisestue), der menes at vise en
ung kvindes/en bruds optagelse i en
dionysisk mysteriekult. Dionysos, græsk gud
for bla. vin, druehøst og frugtbarhed
(rom. Bacchus). |
|
Religion spillede en vigtig rolle i
Pompeji og templerne var centrum for
det religiøse liv. Der var guder og
gudinder for alle livets aspekter og
religionsfriheden betød, at det var
en by med store religiøse forskelle,
byen var et hjem for al religion
(græsk, ægyptisk og romersk).
Den
romerske religion var centreret
omkring forskellige guder så som
Jupiter, Apollon, Minerva og Venus,
som romerne var overbeviste om
kontrollerede deres daglige liv og
derfor tilbad.
Jordskælvet i 62 e.Kr. ødelagde
store dele af Jupitertemplet, som
indbyggerene ikke havde den store
interesse i at genopbygge, og dermed
åbenbart heller ikke nogen særlig
interesse i almindelige guder, og
manglen på dyrkelsen af de
traditionelle guder blev anset som
årsagen til ødelæggelsen.
I
Pompeji fandtes også en stor
Dionysos/Bacchus kult, og da
tilbedelsen af Dionysos medførte
store mængder af vin, var det ikke
svært at rekruttere medlemmer, men
samtidig indgik der i kulten
hemmelige ceremonier, som skulle tages
alvorligt, da de blev overvåget af
Dionysos selv. Trods
religionsfriheden blev kultdyrkelsen
hemmeligholdt, da den formentlig
ikke var velset, og der kunne foregå
ting, der kunne være til skade for
det lille samfund. |
|
The
House of Mystery, named after the
frescoes from about 70-60 B.C. in the
triclinium (dining room) showing the
initiation of a young woman, a bride, into
the mysterious cult of Dionysus (rom.
Bacchus) greek god of, among other things,
wine, grape harvest and fertility.
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Yderst i fresken (kun hånden og
noget af dragten ses på billedet) ses en fuldt påklædt kvinde komme ind
i rummet, hun bærer slør og kan derfor være en brud, og hele fresken kan handle om et mystisk ægteskab med
Dionysos. En lille nøgen dreng læser op fra en skriftrulle, måske
indvielsesregler. Bag ham sidder en kvinde. En ung kvinde med en
myrtekrans på hovedet bærer en bakke med brød, hun skal måske
optages i den dionysiske mysteriekult.
On the far
left of the fresco is a fully dressed woman (only her hand and a
part of her dress is seen on the photo), she wears a veil, she could be
a bride, and the entire fresco can be about mystical marriage to the god
Dionysus. A small naked boy is reading from a scroll, maybe a sort of a
ritual/the declaration of
the initiation. Behind him is a seated
female. A young woman, maybe an initiate, with at myrtle wreath
holds a tray with breads. |
2 |
Figurer omkring et bord, måske et
slags renselsesritual, noget væske hældes ud på bordet. Den siddende
figur ser mod den stående berusede figur, der spiller på lyre, det kan
være Silenos (gud for vinfremstilling og drukkenskab, Dionysos'
ledsager) eller en satyr (satyrer var skovguddomme/dæmoner, der var
Dionysos' ledsagere). En ung satyr spiller panfløjte. Den stående unge
kvinde, måske den endnu ikke indviede, synes at være i chok formentlig
over den skræmmende maske i freskens midterfelt.
Figures around a table, maybe a
kind of cleansing ritual, some sort of liquid is poured onto a table
top. The seated figure is looking towards a standing, drunken figure,
Silenus (god of wine-making and drunkeness, companion of Dionysus) or a
satyr (satyrs were companions of Dionysus). A young satyr plays on a
panpipe. The standing young woman, maybe
the not yet initiated,
seems to be in a state shock because of the mask in the central panel.
|
3 |
En figur holder en skræmmende maske.
Forrest er Silenos, der giver en ung mand vin fra en skål.
Helt centralt i fresken ses
Dionysos liggende fuld og afslappet i skødet på sin hustru Ariadne.
A figure holds a scary mask.
In the front is Silenus, he gives a young man a bowl of wine.
In the middle of the central panel is Dionysus, he is drunk and
relaxed, and he is lying on the lap of his wife Ariadne. |
4 |
En knælede kvinde afslører noget
under et lille klæde. Ved siden af hende er en vinget figur, der ser mod
venstre, og hun pisker en knælende kvinde med bar ryg, der hviler sit
hoved i skødet på en siddende kvinde. Ved siden af dem ses en nøgen
dansende kvinde. Den knælende kvinde kan være den nyindviede, der knæler
foran en præstinde.
A kneeling woman is unveiling
something under a purple cloth. Next to her is a winged figure looking
over to her left, she is whipping a kneeling woman with her back
exposed, and her head is down in the lap of a seated woman. Next to them
is a nude dancing woman. The kneeling woman could be a
newly-initiated who kneels before a
priestess.
|
5 |
Til højre for det store vindue ses tre
figurer. En amorin holder et spejl op, en siddende kvinde ordner sit
hår og hjælpes af en stående kvinde. Måske har den siddende kvinde
gennemgået indvielsesritualerne som Dionysos' brud.
To the right of the large
window are three figures. A
Cupid holds up a mirror,
a seated woman who is doing her hair being helped by a standing woman.
Maybe the seated woman has already gone through the ritual and is a
bride of Dionysus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Den sorte farve er en yndet malegrund i husets
fresker/The color black is a favourite background in the
frescoes of the house. |
2-5 |
Gipsafstøbninger er udført af de
omkomne, der blev fundet i huset/Plaster casts were made of the bodies found in the house. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Brygger Jacobsens Pompeji på
Carlsberg |
Bryggeren og mæcenen I.C. Jacobsen
(1811-1887) købte i 1846 en grund på
Valby Bakke, hvor han opførte
bryggeriet Carlsberg (opkaldt efter
sønnen Carl) og senere en stor
privatbolig i italiensk villastil
tegnet af arkitekten N.S. Nebelong
og hvis udsmykning var inspireret af
antikken. I boligen indgik
"Pompejisalen" (1876) og
Thorvaldsens "Alexanderfrisen".
Villaen er i dag Carlsberg Akademi. |
|
|
|
|
Parti af Brygger
Jacobsens Pompeji på
Carlsberg.
|
|
|
|
August Jerndorff,
1886,
Bryggeren i sit
væksthus kaldet Pompeji,
Frederiksborgmuseet,
Hillerød. |
|
|
|
|
|
|
|
Napoli/Naples
Museo e Real Bosco
di Capodimonte |
|
|
|
|
|
|
Roberto d'Oderisio,
1440-45, "Madonna af
ydmyghed"/Roberto d'Oderisio,
1440-45, "Madonna of
Humility". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Maestro delle tempere francescane,
1350-55, "Madonna af
ydmyghed med Den Hellige
Dominicus og en velynder".
Master of the Franciscan tempera,
1350-55,
"Madonna of
Humility with Saint Dominic and
a Patron". |
2 |
Maestro
San Giovanni da Capestrano,
1455-60, "Skt. Antonius af
Padova".
Master
San Giovanni da Capestrano,
1455-60, "Saint Anthony of
Padua". |
3 |
Andrea Sabbatini eller
Andrea da Salerno, "Kongernes
tilbedelse", ca. 1520.
Andrea Sabbatini or
Andrea da Salerno, "Adoration
of the Magi", c. 1520. |
4 |
Andrea Sabatini og
Giovan Filippo Criscuolo,
1529, "Den Hellige Andreas i
bøn med velynderen Iacopo Lauro".
Andrea Sabatini and
Giovan Filippo Criscuolo,
1529, "Saint Andrew with the
Patron Jacopo Lauro in Prayer". |
5 |
Titian,
ca. 1545-46,
"Portræt af kardinal Alessandro Farnese".
Titian,
c. 1545-46,
"Portrait of
Cardinal Alessandro Farnese". |
6 |
Pieter Bruegel
d.æ.,
1568,
"Lignelsen om de blinde". "Og når
blind leder en blind, falder de begge i
grøften", Matthæus (15,14).
Pieter Bruegel the Elder,
1568,
"The
Parable of the Blind", 1568. "And if a
blind man leads a blind man, both will
fall into a pit." (Matthew 15,14). |
7 |
Ukendt napolitansk maler, "Ærkeenglen
Mikael med Den Hellige Jeronimus og Den Hellige Jakob af Marche og to
velyndere".
Unknown Neapolitan painter, "The Archangel Michael with Saints
Jerome and James of the Marches and two patrons". |
8 |
Marco Cardisco, 1535-40,
"Dormitio Virginis"
(Jomfruens indsoven, før
himmelfarten).
Marco Cardisco, 1535-40,
"Dormitio Virginis"
(The Death of The Virgin Mary). |
|
|
|
|
|
1 |
Scipione Pulzone, 1587,
"Bebudelsen"/Scipione Pulzone, 1587,
"The Annunciation". |
2 |
Francesco Curia, 1596,
"Bebudelsen"/Francesco Curia, 1596,
"The Annunciation". |
3+5 |
Giorgio Vasari,
1545, "Middag i
farisæerens hus"/Giorgio Vasari,
1545, "Supper in the
House of the Pharisee". |
4 |
Giorgio Vasari,
1545, "Præsentation af Jesus
i templet"/Giorgio Vasari,
1545, "Presentation of Jesus
at the Temple". |
6 |
Caravaggio,
"Piskningen af Kristus",
1607/Caravaggio,
"The Flagellation of Christ",
1607. |
7 |
Simone Martini, 1317,
"Altertavle. Den Hellige Ludvig
af Toulouse". Skt. Ludvig
(1274-1297) var nepolitansk
prins og katolsk biskop, søn af
Karl 2. af Anjou, Konge af
Napoli og Sicilien. Ludvig var
opkaldt efter sin grandonkel,
Ludvig 9./Den Hellige af
Frankrig. Den tronende Skt.
Ludvig (1274-1297) kroner sin
bror Robert af Anjou. Under
hovedtavlen ses predellaen med
fem scener fra Ludvigs liv.
Rammen er dekoreret med
fleur-de-lis (fransk lilje).
Simone Martini, 1317,
"Altar. St Louis of Toulouse".
St Louis (1274-1297) was
Neapolitan prince and Catholic
bishop, son of Charles II of
Anjou, King of Naples and
Sicily. Louis was named after
his granduncle, Louis IX the
holy king of France. The
enthroned St Louis is crowning
his brother
Robert of Anjou. The predella
shows five scenes from St Louis'
life. The frame is decorated
with fleur-de-lis. |
|
|
|
1 |
Model af Mediopadana stationen i
provinsen Reggio Emilia på Posletten i Italien. Højhastighedstoget
Milano-Bologna har eneste stop på Mediopadana stationen. Stationen blev
indviet i 2013.
Mediopadana railway station, Reggio Emilia, Italy, inaugurated
in 2013. |
2-5 |
Mediopadana stationen og en af broerne,
som indgik i Santiago Calatravas masterplan. Santiago Calatrava (1951)
er en spansk neofuturistisk multikunstner (maler, billedhugger,
ingeniør, arkitekt).
Mediopadana railway station and
one of the bridges, which was included in Santiago
Calatrava's master plan.
Santiago Calatrava (1951) is a Spanish
Neo-futuristic multiartist (painter, sculptor, engineer, architect). |
|
|
|
|
1-5 |
Kirkens nygotiske facade, opført
1876, af den napolitanske arkitekt Errico Alvino. Portalerne fra
1400-tallet er bevaret. |
4 |
Tympanonfeltet er udført af Tino de
Camaino og Baboccio da Piperno. |
5 |
Løver flankerer hovedportalen, de
er udført af Tino de Camaino og Baboccio da Piperno. |
6 |
Kirkens spir på Piazza Sisto Riario
Sforza. |
|
|
Skt.
Januariuskapellet
påbegyndt 1527 |
San Gennaro/Den Hellige
Januarius er skytshelgen
for Napoli samt for
blodbanker og vulkanudbrud.
Ifølge en legende led
Januarius i år 305
martyrdøden under
kejser Diocletians
kristenforfølgelser ved at
blive kastet ind i en
glødende ovn men forblev
uskadt, derefter blev han
kastet for løverne, der ikke
ville røre ham, hvorfor han
blev halshugget, og nogle
kristne kvinder opsamlede
hans blod i et lille
hætteglas og satte det ved
han grav.
I kirkens Skt.
Januariuskapel, opført
1608-37 i barokstil, står
over indgangen en
inskription, der lyder: "Til
Den Hellige Januarius,
borgernes skytshelgen og
befrier, vies dette kapel,
fordi han ved sit
undergørende blod reddede
Napoli fra sult, krig, pest
og Vesuvs ild".
I et relikvieskrin i
kapellet opbevares
Januarius' størknede blod i
små ampuller og fremvises
til de troende tre gange om
året, dvs. første lørdag
i maj om aftenen i Santa
Chiarakirken, den 19.
september (Skt.
Januarius' festdag) mellem
kl. 9-10 i domkirken og den
16. december
(årsdagen for Vesuvs udbrud
i 1631). Det størknede blod
bliver flydende. Hvis blodet
ikke bliver flydende betyder
det hårde tider for
napolitanerne.
To gange om året bæres
relikviet ud på pladsen
foran kirken eller gennem
gaderne til Santa
Chiarakirken.
I en sølvbuste, der står ved
hovealteret, opbevares
kraniet af Den Hellige
Januarius. Busten er skænket
af Karl II af Anjou i 1305. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-3 |
Kuplens freske, 1643, "Paradiset",
er udført af de italienske barokmalere Domenichino og Giovanni
Lanfranco. |
4 |
Forgyldt bronzeportal udført af
Cosimo Fanzago. |
|
|
|
1 |
Ribera, 1645, "Skt. Januaris
kommer uskadt ud af ovnen". |
2 |
Domenichino, "Skt.
Januaris halshugges". |
|
|
|
1 |
Kirkens midterskib. |
2-3 |
Pietro Bracci, Jomfru Marias
optagelse i himlen, kirkens hovealter. |
4 |
Kirkens barokorgel. |
|
|
|
|
|
|
|
Kirker
i
Napoli/Churches
of Naples |
|
|
|
|
|
|
1-6 |
Pio Monte della Misericordia, 1606. |
3-4 |
Caravaggio,
"De syv barmhjertighedsgerninger", altertavle, ca. 1607.
1
Give de fremmede herberg: En kroejer (yderst til ve. i
billedet) giver husly til en pilgrim, der er identificeret ved en ibskal
(kammusling) i sin hovedbeklædning.
2
Give de nøgne klæder:
Den hellige Martin af Tours har revet sin kappe midt over og givet den
til den nøgne tigger forrest i billedet.
3
Pleje de syge:
Den hellige Martin af Tours gør det mere bekvemt for tiggeren, som
er krøbling.
4
Besøge fanger og
5
give de sultne mad: Til højre i billedet ses en kvinde, der
besøger en fange og giver ham mælk fra sit bryst.
6
Begrave de døde: til højre i billedet ses fødderne af en død,
der bæres bort af to mænd.
7
Give de tørstige noget at
drikke: Samson drikker vand fra et æsels kæbe.
Dommerbogen, 15,
15-19 (Samson hævner sig på filistrene):
Han opdagede en frisk
æselkæbe og rakte hånden ud efter den, tog den og dræbte tusind mand med
den. Han
sagde: "Med en æselkæbe har jeg banket dem sønder og sammen, med en
æselkæbe har jeg dræbt tusind mand." Da han havde sagt det, kastede han
kæben fra sig. Derfor kaldte man det sted Ramat-Lehi. Han var blevet
meget tørstig, og han råbte til Herren: "Du har ladet din tjener vinde
denne store sejr; skal jeg så dø af tørst og falde i hænderne på de
uomskårne?" Da kløvede Gud den hulning, der er i Lehi, så der strømmede
vand ud derfra. Han drak og kom til kræfter igen. Derfor kaldte man den
En-ha-Kore. Den findes i Lehi den dag i dag."
|
|
De syv
barmhjertighedsgerninger er fra:
Matthæus 5, 3-10 (Bjergprædikenen): "Salige er de fattige
i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for
de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve
jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter
retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal
kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af
retfærdighed, for Himmeriget er deres."
Matthæus 25, 35-36 (Verdensdommen): "For jeg var sulten,
og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget
at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og
I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i
fængsel, og I besøgte mig." |
|
Caravaggio,
"The Seven Works of Mercy", c. 1607. |
|
5 |
Giovanni Bernardino Azzolini, 1626,
"Skt. Paulus befrier en slave"/Giovanni Bernardino Azzolini,
1626, "Saint Paul frees a Slave". |
6 |
Battistello (Giovanni Battista
Caracciolo), 1615, "St.
Peters befrielse"/Battistello
(Giovanni Battista Caracciolo), 1615, "The Liberation of St Peter". |
|
|
|
1-3 |
Basilica di San Paolo Maggiore.
Basilikaen i barokstil er
gravkirke for Gaetano Thiene alias Den Hellige Cajetanus
(1480-1547), katolsk præst og reformator af venetiansk greveslægt og i
1524 medstifter af Theatinerordenen, hvis opgave var undervisning og
pleje af syge. Han spillede en stor rolle under
Modreformationen (fra
midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet).
Cajetanus kaldtes "Sjælejægeren". Han blev i 1629 saligkåret af Pave
Urban 8. og i 1671 helgenkåret af Pave Clemens 10. Han er skytshelgen
for bl.a. spillere, medgang, de arbejdsløse og Argentina. Foran kirken
ses en statue af Den Hellige Cajetanus.
Basilica di San Paolo Maggiore. The
Baroque basilica is
burial place of Gaetano Thiene (1480-1547) aka Saint Cajetan, in
1524 co-founder of the Theatines. He was an important figure of the
Catholic Counter-Reformation (the mid-16th century-the mid-17th
century). He was beatified in 1629 by Pope Urban VIII and canonized in
1671 by Pope Clement X.
He is regarded as the patron saint (among other things) of gamblers,
good fortune, the unemployed and Argentina. In front of the basilica is
a statue of Saint Cajetan. |
|
|
|
|
|
Gader i
Napoli/Streets
of Naples |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|