|
Philadelphia
Museum of Art
- Philadelphia, Pennsylvania |
 |
|
 |
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
Titian, ca. 1558,
"Portræt af ærkebiskop Filippo
Archinto/Titian,
c. 1558, "Portrait of
Archbishop
Filippo Archinto. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Francisco de Zurbarán,
1650, "Bebudelsen"/Francisco de Zurbarán,
1650, "The Annunciation". |
|
2 |
Willem Claesz. Heda,
1631-34, "Stilleben med
skinke og et Römerglas"/Willem Claesz. Heda,
1631-34, "Still Life with a
Ham and a Roemer". |
|
3 |
Jan Steen, 1660-65,
"Lægebesøget"/Jan Steen, 1660-65,
"The Doctor's Visit". |
|
4 |
Jacob Isaacksz. van Ruisdael,
1600-tallet, "Storm i
klitterne"/Jacob Isaacksz. van Ruisdael,
1600s, "Storm on the Dunes". |
|
5 |
Bartolomé Esteban Murillo,
ca. 1665-75, "Jesus
møder Jomfru Maria på vejen til
Golgata".
Bartolomé Esteban Murillo,
c. 1665-75, "Christ Meets the
Virgin Mary on the Way to
Calvary". |
|
6 |
Jean-Baptiste-Siméon Chardin,
omkr. 1730, "Stilleben
med en hare"/Jean-Baptiste-Siméon Chardin,
around 1730, "Still Life with
a Hare". |
|
|
|
|
|
|
1 |
Noël-Nicolas Coypel,
1727, "Europas rov"/Noël-Nicolas Coypel,
1727, "The Abduction of
Europa". |
|
2 |
Canaletto, omkr. 1745,
"Il Bucintoro har på Kristi
Himmelfartsdag lagt til foran
Dogepaladset ". Il Bucintoro
var dogen (hertugen) af Venedigs
skib.
Canaletto, around 1745,
"The Bucintoro on Ascension
Day, Docked in Front of the
Doge's Palace". The
Bucintoro was the ceremonial
boat of the doge. |
|
3 |
Cornelius Høyer, ca.
1784, "Portræt af
Christian 7., Konge af
Danmark og Norge".
Cornelius Høyer, c.
1784, "Portrait of
Christian VII, King of
Denmark and Norway". |
|
4 |
André-Léon Larue
(tilskrevet), ca. 1810,
Portræt af
Napoleon Bonaparte.
André-Léon Larue
(attributed to), c. 1810,
Portrait of Napoleon Bonaparte. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Thomas Gainsborough, ca.
1783-85, "Portræt af
kvinde i blå kjole"/Thomas Gainsborough, c.
1783-85, "Portrait of a Lady
in a Blue Dress". |
|
2 |
Thomas Gainsborough,
1778, "Portræt af Lady
Rodney (født Anne Harley).
Thomas Gainsborough,
1778, "Portrait of Lady
Rodney (born Anne Harley). |
|
3 |
Thomas Gainsborough,
1768-70, "Udsigt ved Kings
Bromley, Trentdalen,
Staffordshire".
Thomas Gainsborough,
1768-70, "View near King's
Bromley, on Trent,
Staffordshire". |
|
4 |
Thomas Gainsborough, ca.
1783, "Idyllisk
landskab"/Thomas Gainsborough, c.
1783, "Pastoral Landscape". |
|
5 |
Nicolas Poussin, 1635/36,
"Venus' fødsel"/Nicolas Poussin, 1635/36,
"The Birth of Venus". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Thomas Eakins, 1898-99,
"Mellem
runder"/Thomas Eakins, 1898-99,
"Between
Rounds". |
|
2 |
Thomas Eakins, 1901,
"Portræt af Leslie W. Miller".
Miller (1848-1931) var kunstner,
underviser og rektor ved
Pennsylvania Museum and School
of Industrial Art.
Thomas Eakins, 1901,
"Portrait of Leslie W. Miller". |
|
3 |
Édouard Manet, 1873,
"Le Bon Bock" (den
gode øl/the good beer). |
|
4 |
Renoir, 1884-87,
"De store badende"/Renoir, 1884-87, "The
Great Bathers". |
|
|
|
|
|
|
1 |
Degas, omkr. 1896,
"Efter badet"/Degas, around 1896,
"After the Bath". |
|
2 |
Toulouse-Lautrec,
1889-90, "På Moulin
Rouge: Dansen"/Toulouse-Lautrec,
1889-90, "At the Moulin
Rouge: The Dance". |
|
3 |
Henri Rousseau, 1886,
"Karnevalsaften"/Henri Rousseau, 1886,
"Carnival Evening". |
|
4 |
Henri Rousseau, 1906,
"De glade spasmagere"/Henri Rousseau, 1906,
"The Merry Jesters". |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Cezanne,
1906, "De store badende", 1906/Cezanne,
1906,
"The Large Bathers". |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Cezanne, 1892-94,
"Møllesten i parken ved
Château Noir".
Cézanne var betaget af
Château Noir/det sorte slot også
kaldet Djævelens slot,
Aix-en-Provence, Sydfrankrig, i
nygotisk stil tegnet så det
ligner en gammel ruin.
Cezanne, 1892-94,
"Millstone in the Park of the
Château Noir". |
|
2 |
Camille Pissarro, 1901,
"Marked på en solrig
eftermiddag,
Dieppe"/Camille Pissarro, 1901,
"Fair on a Sunny Afternoon,
Dieppe". |
|
3 |
Van Gogh, 1888,
"Portræt af fru Augustine
Roulin og spædbarnet Marcelle".
Van Gogh, 1888,
"Portrait of Madame Augustine
Roulin and Baby Marcelle". |
|
4 |
Van Gogh, 1889, "Regnvejr"/Van Gogh, 1889, "Rain". |
|
5 |
Paul Gauguin, 1892,
"Det hellige bjerg"/Paul Gauguin, 1892,
"The Sacred Mountain". |
|
6 |
Robert Delaunay, 1909,
"Kirken Skt. Severin"/Robert Delaunay, 1909,
"Saint-Séverin". |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Monet, 1891, "Popler,
efterår"/Monet, 1891, "Poplars,
End of Autumn". |
|
2 |
Monet, 1894,
"Morgendis"/Monet, 1894, "Morning
Haze". |
|
3 |
Monet, 1899, "Japansk
gangbro og åkandedammen, Giverny"/Monet, 1899,
"Japanese
Footbridge and the Water Lily
Pool, Giverny". |
|
4 |
Monet, 1904, "Waterloobroen,
morgentåge"/Monet, 1904, "Waterloo
Bridge, Morning Fog". |
|
5 |
Piet Mondrian, 1919,
"Komposition i sort og grå"/Piet Mondrian, 1919,
"Composition in Black and Gray". |
|
6 |
Kurt Schwitters, omkr.
1921, "Merz
konstruktion"/Kurt Schwitters, around
1921, "Merz Construction". |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Frihedsklokken
&
Uafhængighedshallen
- Philadelphia, Pennsylvania
The
Liberty Bell
& Independence
Hall |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Frihedsklokken
indvarslede med sin ringning
8. juli (ikke 4. juli) 1776 USA's uafhængighed, løsrivelsen fra
Storbritannien. Klokken fik
først navnet "Liberty Bell"
i 1830'erne, da den blev
symbolsk samlingspunkt for
slaverimodstandere.
USA's nye forfatning/den amerikanske grundlov trådte i kraft i 1789 og
George Washington blev den første præsident.
Uafhængighedskrigen varede fra 1775-83.
The
Liberty Bell.
On July
8 (not July 4), 1776 the bell rang to symbolize America's independence from Great Britain.
The bell was first called
the "Liberty Bell" in the
1830s by a group trying to
abolish slavery. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den Amerikanske
Uafhængighedskrig
(1775-83)
- de 13 koloniers
løsrivelse fra
Storbritannien |
|
(Den
Amerikanske Revolution/Den
Nordamerikanske
Frihedskrig). |
|
"Teselskabet
i Boston".
Modstandere af det britiske
imperium og deres
toldbestemmelser smed
telaster fra britiske skibe
i Bostons havn.
Protestaktionen var
medvirkende til at udløse
Uafhængighedskrigen.
Teselskabet var
kulminationen på
stempellovkrisen, britisk
beskatningslov af 1765 af de
nordamerikanske kolonier.
Pengene der kom ind ved
beskatningen skulle
nedbringe den britiske
statsgæld som var krigsgæld
fra Kolonikrigen/den
fransk-indianske krig
(1754-63), der var en del af
Syvårskrigen.
Protester mod
de afgifter kolonierne blev
pålagt mødte ikke
imødekommenhed fra briterne
og konflikten udviklede sig
til væbnet oprør og kravet
om retten til
selvbestemmelse, til
uafhængighed af
Storbritannien, som blev
slået fast
i Uafhængighedserklæringen.
Det politiske
manifest,
Uafhængighedserklæringen,
der blev vedtaget 4. juli
1776 i Philadelphia af
Storbritanniens
nordamerikanske kolonier,
proklamerede at de 13
britiske kolonier betragtede
sig som selvstændige stater.
Frihedsklokken
indvarslede med sin ringning
Nordamerikas uafhængighed.
De 13 kolonier blev med
Uafhængighedserklæringen de
første delstater i
Nordamerika.
Uafhængighedserklæringen
blev underskrevet af bl.a.:
Thomas Jefferson
(1743-1826), præsident fra
1801-09.
John Adams
(1735-1826), præsident fra
1797-1801. Benjamin
Franklin (1706-1790),
polyhistor, politiker.
Uafhængighedsdagen (Independence Day) den 4. juli er USA's
nationaldag.
Siden 1912
er Uafhængighedsdagen blevet fejret i Rebild. |
|
|
|
George
Washington
stod i spidsen for
kolonisternes væbnede
styrker i den otte år lange
og blodige krig. 19. oktober 1781
anses som slutningen på
Uafhængighedskrigen, da
den britiske general Charles
Cornwallis
led nederlag i Yorktown. Se
sejrsmonumentet. Det var
Parisaftalen af
3. september
1783, hvor Storbritannien
anerkendte Nordamerikas
selvstændighed, der formelt
sluttede
Uafhængighedskrigen.
Amerikas
Forenede Stater blev skabt
med en ny forfatning/den
amerikanske grundlov, der
trådte i kraft i 1789.
George Washington
(1732-1799) blev den første
præsident (fra 1789-97).
Se hans hjem
Mount Vernon. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
Mount Vernon, Virginia, hjem for George Washington,
USA's første præsident fra 1789-97, og hans hustru Martha.
Mount Vernon, Virginia, home of George Washington,
the first president of the United Stated from 1789-97, and his wife Martha. |
|
|
 |
 |
|
|
"George Washington",
bronzerelief uført af Raymond Kaskey 2006.
Nederst på relieffet ses Washingtons underskrift.
Copyright Raymond Kaskey, fotografiet er anvendt med Kaskeys tilladelse.
"George Washington", bronze relief by Raymond Kaskey 2006.
At the bottom of the relief is Washington's signature. Copyright Raymond Kaskey, the picture is used with Kaskey's permission. |
|
|
|
|
George
Washington (1732-1799) og hans hustru Martha Washington (1731-1802) med deres børnebørn.
George
Washington er vist som 53-årig, hans hustru
som 54-årig, barnebarnet "Washy" som 4-årig
og barnebarnet Nelly som 6-årig.
Børnebørnene er fra Martha Washingtons
ægteskab med Daniel Parke Custis
(1711-1757). To år efter Custis' død giftede
hun sig med George Washington. George
Washington fik ingen børn.
|
|
|
|
George
Washington (1732-1799) and his wife Martha Washington (1731-1802) with their
grandchildren.
Grandson
"Washy" age 4, George Washington age 53,
Martha Washington age 54, granddaughter
Nelly age
6.
The grandchildren are from Martha
Washington's marriage to Daniel Parke Custis
(1711-1757). Two years after Custis' death,
she married George Washington. George
Washington did not have any children. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sejrsmonumentet
for den sejr, der førte til Amerikas
Forenede Staters uafhængighed
Monument
to commemorate the victory by which the
independence of the United States of America
was achieved |
|
|
|
|
 |
|
|
|
Sejrsmonument,
Yorktown, Virginia. Monumentet over den britiske general Charles Cornwallis'
(1738-1805) overgivelse til den fransk-amerikanske alliance i Yorktown den
19. oktober 1781. Cornwallis' nederlag var
så stort et vendepunkt i Uafhængighedskrigen
(1775-83), at selv om nogle mindre søslag
og andre slag fandt sted efter denne overgivelse, anses 19. oktober 1781
som slutningen på Uafhængighedskrigen. Fredsforhandlinger påbegyndtes året efter og
den 3. september 1783 blev Parisaftalen, der formelt sluttede den
amerikanske uafhængighedskrig, underskrevet. |
|
|
|
Uafhængighedsdagen (Independence Day) den 4. juli er USA's
nationaldag,
hvor uafhængigheden fra Det Britiske Imperium fejres.
Uafhængighedserklæringen blev vedtaget 4. juli 1776 af Storbritanniens
nordamerikanske kolonier. Siden 1912
er Uafhængighedsdagen blevet fejret i Rebild. |
|
|
Sejrsmonumentet blev besluttet
opført blot 10 dage efter Cornwallis' overgivelse i 1781, imidlertid var det
først på 100-årsdagen for de amerikansk-franske styrkers sejr i Yorktown,
ledet af George Washington og Rochambeau, at monumentet påbegyndtes.
Soklens inskriptioner beskriver Cornwallis'
overgivelse af sine tropper til George Washington, allicancen med Frankrig,
Fredsaftalen og Monumentets opførelse.
Nederst på søjlen ses 13 kvindefigurer og over dem 13 stjerner, der symboliserer de oprindelige 13
kolonier. Kvinderne rører hinanden på forskellig måde som f.eks. at holde i
hånd som symbol på sammenhold. Inskriptionen under kvindefigurerne lyder "Ét
land, én forfatning, én skæbne".
Over
kvindefigurerne står i et rundt felt "YORKTOWN" og bag feltet ses
sejrssymbolet, en palmegren.
38 stjerner på søjlen symboliserer de
stater der var, da monumentet blev opført.
Søjlen krones af Libertas,
frihedens gudinde i romersk mytologi. Libertasfiguren har en lynafleder på
hovedet, da monumentet to gange (1942 og 1990) er blevet ramt af lyn. |
|
|
|
|
|
|
 |
|
"At York on October
19 1781 after a
siege of nineteen
days by 5500
American and 7000
French troops of the
line 3500 Virginia
Militia under
command of General
Thomas Nelson and 36
French ships of war
Earl Cornwallis
commander of the
British forces at
York and Gloucester
surrendered his army
7251 officers and
men 840 seamen 244
cannon and 24
standards to His
Excellency George
Washington Commander
in Chief of the
combined forces of
America and France
to his Excellency
the Comte de
Rochambeau
commanding the
auxiliary troops of
His Most Christian
Majesty in America
and to His
Excellency The Comte
de Grasse Commanding
in Chief The Naval
Army of France in
Chesapeake" |
|
 |
|
"The treaty
concluded February 6
1778 between the
United States of
America and Louis
XVI King of France
declares the
essential and direct
end of the present
defensive alliance
is to maintain
effectually the
liberty and
sovereignty and
independence
absolute and
unlimited of the
said United States
as well in matters
of government as of
commerce" |
|
 |
|
"The provisional
Articles of Peace
concluded November
30 1782 and the
definitive treaty of
peace concluded
September 3 1783
between the United
States of America
and George III King
of Great Britain and
Ireland declare His
Britannic Majesty
acknowledges the
said United States
viz New Hampshire
Massachusetts Bay
Rhode Island and
Providence
Plantations
Connecticut New York
New Jersey
Pennsylvania
Delaware Maryland
Virginia North
Carolina South
Carolina and Georgia
to be free sovereign
and independent
states" |
|
 |
|
"Erected in
pursuance of a
resolution of
Congress adopted
October 29 1781 and
an act of congress
approved June 7 1880
to commemorate the
victory by which the
independence of the
United States of
America was
achieved" |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Colonial Williamsburg, frilandsmuseum, Virginia. Williamsburg var fra
1699-1779 hovedstad i den første engelske koloni (Colonial Virginia) i
Nordamerika, der blev grundlagt i 1607 og i 1624 blev kronkoloni.
Colonial Williamsburg er blevet genskabt og bevaret for eftertiden.
Genskabelsen, påbegyndt 1926, blev
finansieret af
John D. Rockefeller Jr. (1874-1960), filantrop og søn af rigmanden
oliemagnaten John D. Rockefeller Sr.
Foran huse der er adgang til ses det gamle Grand Union Flag - flaget for de
engelske kolonier i Nordamerika og Amerikas Forenede Stater/USAs første
nationalflag. De rød/hvide striber, 13 i alt = de 13 kolonier. I øverste
venstre hjørne ses Union Jack, Storbritanniens flag. I 1777 erstattedes
Union Jack med 13 stjerner i en cirkel for de 13 stater. George Washington
skulle have sagt "Lad de 13 stjerner i en cirkel stå som et nyt
stjernebillede på himlen". Dette første "Stars and Stripes" kaldes Betsy
Ross flaget efter møbelpolsteren
og flagproducenten Betsy Ross (1752-1836). Det nuværende flag med 50
stjerner er fra 1960. |
|
|
Colonial Williamsburg,
open-air museum, Virginia. Williamsburg,
from
1699-1779 the capital
of the first English colony
(Colonial
Virginia) in North America,
founded in 1607 and crown colony in 1624.
Colonial Williamsburg have been recreated
and preserved for posterity. The restoration, begun in 1926, was funded
by John D. Rockefeller Jr. (1874-1960), philanthropist and son of the
wealthy oil tycoon
John D. Rockefeller Sr.
The flag at
Colonial Williamsburg is The Grand Union
Flag with 13 red and white stripes and the national flag of the United
Kingdom "Union Jack" in the canton. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den
Amerikanske Borgerkrig
(1861-65) mellem
Nordstaterne og Sydstaterne
Unionen
(Amerikas Forenede Stater,
de 23 Nordstater)
Konføderationen (Amerikas Konfødererede
Stater, de 11 Sydstater) |
Borgerkrigens umiddelbare
årsag var kompromisløse
forskelle mellem de frie
stater og slavestaterne om
den nationale regerings magt
til at forbyde slaveri i de
områder, der endnu ikke var
blevet stater. Da Abraham
Lincoln, som den første
republikanske præsident,
ville holde slaveriet ude af
territorierne løsrev syv
slavestater i syden sig og
dannede Amerikas
Konfødererede Stater.
Lincolnadministrationen og
størstedelen af befolkningen
i Nordstaterne nægtede at
anerkende løsrivelsen.
Borgerkrigen, der blev
vundet af Nordstaterne, resulterede i
afskaffelse af slaveriet i
Sydstaterne. De oprørske
stater vendte tilbage til
Unionen. |
|
Unionen, 23
nordstater |
Præsident:
Abraham Lincoln
(1809-1865), der var
Republikaner (konservativ),
var imod slaveri.
Lincoln blev skudt i
Ford's Theatre i
Washington af
Shakespeareskuespilleren
John Wilkes Booth.
Kronik: "Befrieren
Abraham Lincoln". |
 |
 |
|
|
Lincolnmonumentet,
opført 1914-22, Washington, D.C./Lincoln
Memorial,
built
1914-22,
Washington,
D.C. |
|
|
|
 |
|
Ulysses S. Grant
(1822-1885),
republikaner,
generalløjtnant under Borgerkrigen -
i 1864 blev
han betroet
kommandoen
over hele
Nordstatshæren.
Grant var præsident fra
1869-77.
|
|
Nordstaterne:
Maine, New York, New
Hampshire, Vermont,
Massachusetts,
Connecticut, Rhode
Island,
Pennsylvania, New
Jersey, Ohio,
Indiana, Illinois,
Kansas, Michigan,
Wisconsin,
Minnesota, Iowa,
Californien, Nevada
og Oregon. |
|
|
|
Konføderationen,
11 sydstater |
|
Konføderationen
var en statssammenslutning
1861-65 af 11
Sydstater, der
tillod slaveri og
ville bevare det
ved at melde sig ud
af Unionen. |
|
Præsident:
Jefferson
Davis
(1808-1889).
Præsident
fra 1861-65,
han var
Konføderationens
eneste
præsident. I
1865, da
Sydstatshæren
kapitulerede,
flygtede
Davis, der
stadig
bevarede
håbet om en
fremtid for
konføderationen,
sammen med
betroede
medarbejdere
fra
Konføderationens
hovedstad
Richmond,
Virginia og
sydpå væk
fra
unionstropperne,
der
forfulgte
ham.
Jefferson
blev taget
til fange
nær
Irwinville,
Georgia, den
10. maj 1865
og tilbragte
to år som
militærfange
i en kasemat
i Fort
Monroe,
Virginia,
anklaget for
forræderi og
for at
planlægge
mordet på
præsident
Abraham
Lincoln, han
blev aldrig
retsforfulgt.
Jefferson
blev
frataget sit
amerikanske
statsborgerskab,
som han fik
tilbage
posthumt i
1978. |
|
Robert E.
Lee
(1807-1870)
rådgiver for
præsident
Davis og
chef for
Army of
Northern
Virginia fra
juni 1862
til han
kapitulerede
9. april
1865. |
|
Sydstaterne:
Texas, Arkansas,
Louisiana,
Tennessee,
Mississippi,
Alabama, Georgia,
Florida, South
Carolina, North
Carolina og
Virginia. |
|
|
|
Grænsestater |
|
Maryland, Delaware,
West Virginia,
Kentucky og
Missouri. |
|
|
|
Store slag under
Borgerkrigen - den
blodigste krig i
USAs historie |
|
Mere end 10.500 slag
fandt sted. 50 af
slagene var større
slag. Ved krigens
afslutning havde
620.000 soldater
samt en ukendt antal
civile på begge
sider mistet live.
Fort Sumter,
Charleston, South
Carolina, var det
sted hvor
Borgerkrigen
begyndte - her fandt
den første træfning
sted den 12. april
1861.
Krigen sluttede i
foråret 1865. |
|
1862 |
Fort
Donelson,
Tennessee |
13.-16.
februar.
Sejr til
Unionen. |
|
Shiloh/Pittsburg
Landing |
6. og 7.
april.
Det
sydvestlige Tennessee.
Sejr til
Unionen. |
|
Syvdagesslaget
nær
Richmond,
Virginia |
25. juni-1. juli. Samlet
tab 36.000.
Kneben sejr til
Konføderationen. |
|
Andet Bull
Run,
Virginia |
29.-30.
august.
Sejr til
Konføderationen. |
|
Antietam,
Maryland |
17.
september.
Det
blodigste
enkeltslag i
Borgerkrigen,
o. 23.000
blev såret
eller dræbt.
Sejr til
Unionen.
Nordstaterne kaldte slaget for "Slaget ved Antietam", der
er en å.
Sydstaterne kaldte slaget for "Slaget ved
Sharpsburg",
den by der lå tæt på, hvor slaget fandt sted. |
|
Fredericksburg,
Virginia |
11.-15.
december.
Sejr til
Konføderationen. |
|
Stones
River,
Tennessee |
31.
december.
Uafgjort. |
|
1863 |
Chancellorsville,
Virginia |
30. april -
6. maj.
Sejr til
Konføderationen. |
|
Gettysburg,
Pennsylvania |
1. juli-3.
juli 1863.
Borgerkrigens
blodigste
slag. Sejr
til Unionen.
Nogle
måneder
efter slaget
indviede
Lincoln en
gravplads
for de
faldne og
holdt sin "Gettysburgtale". |
|
Chickamauga,
Georgia |
19.-20.
september.
Sejr til
Konføderationen. |
|
1864 |
Wilderness,
Virginia |
5.-7. maj.
Slaget
ved The Wilderness (vildnisset i Spotsylvania). Uafgjort. |
|
Spotsylvania,
Virginia |
8.-21. maj.
Uafgjort. |
|
Atlanta,
Georgia |
1.-2.-
september.
Sejr til
Unionen. |
|
|
|
Robert Gould Shaw |
S.jpg) |
S.jpg) |
|
Robert Gould Shaw (1837-1863) var officer i Unionshæren under
Borgerkrigen. Han blev født ind i en familie i Boston, der var fremtrædende
abolitionister (tilhængere af slaveriets ophævelse), og blev leder af
Nordstaternes første regiment af afroamerikanske soldater.
I
Slaget
ved
Fort
Wagner
18.
juli
1863
blev
Shaw
skudt
og
dræbt.
Shaws
ledelse
og
hans
regiment
(54th
Massachusetts
Regiment)
inspirerede
hundrede
tusinde
afroamerikanere
til
at
melde
sig
til
Unionshæren. |
|
"Mindesmærke for Shaw", 1900, udført af Augustus Saint-Gaudens. Den
latinske inskription: "Omnia relinquit servare rempublicam" ("Han opgav alt
for at tjene sit land"). Mindesmærkerne er på National Gallery of Art,
Washington D.C. og i Boston. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Fredericksburg and Spotsylvania
National Military Park
er
mindepark for fire store slag i Borgerkrigen
(1861-65):
 |
Slaget ved
Fredericksburg, 11.-15. december 1862. Unionsstyrkerne blev anført
af Ambrose
Burnside, Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Sydstaterne sejrede. |
|
|
Slaget
ved Chancellorsville, 30. april - 6. maj 1863. Unionsstyrkerne blev
anført af Joseph Hooker,
Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Sydstaterne sejrede. |
|
|
Slaget
ved The Wilderness (vildnisset i Spotsylvania), 5.-7. maj 1864.
Unionsstyrkerne blev anført af Ulysses S. Grant, Konføderationens styrker
blev anført af Robert E. Lee.
Slaget var uafgjort. |
|
|
Slaget
ved Spotsylvania, 8.-21. maj 1864. Unionsstyrkerne blev anført af Ulysses S.
Grant, Konføderationens styrker blev anført af Robert E. Lee. Slaget var uafgjort. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Bryn Mawr College,
kvindekollegium/universitet beliggende ca. 20 km vest for Philadelphia.
Brynmawr er walisisk for "høj bakke" og byen Bryn Mawr er opkaldt
efter landejendommen Bryn Mawr nær byen Dolgellau, Wales, der tilhørte
den walisiske
kvækerleder Rowland Ellis (1650-1731), der på grund af religiøs
forfølgelse af kvækerne emigrerede til Pennsylvania fra Dolgellau i 1686.
Kvindekollegiet, der åbnede i 1885, blev financieret af
lægen Joseph Wright Taylor (1818-1880),
der var medlem af "Vennernes Religiøse Samfund" (kvækerne). Blandt kvækernes
idealer er lighed - mænd og kvinder har altid været ligestillet. Taylor
ønskede at kvinder skulle kunne tilbydes samme videregående uddannelser
(kandidatgrader og doktorgrader), som mænd havde adgang til.
Kandidatuddannelsen på Bryn Mawr College er åben for både mænd og kvinder.
Dr. James Evans Rhoads (1828-1895) var kollegiets
første præsident.
Martha Carey Thomas
(1857-1935) var præsident for kollegiet fra 1894-1922, og dets og USA's
første kvindelige dekan.
Bryn Mawr College er en del af sammenslutningen af kvindekollegier kaldet "De syv
søstre".
Af kendte personligheder med tilknytning til Bryn Mawr College er bl.a.
USA's 28. præsident Thomas Woodrow Wilson (1856-1924), der underviste
fra 1885-88 i bl.a. den antikke oldtid (antik græsk og romersk historie),
amerikansk historie og statskundskab og skuespilleren Katharine Hepburn
(1907-2003). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)