contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
SLÆGT
Den oldenborgske slægt
SØN AF
Frederik 3. og Sophie Amalie
DØBT
Christian (15. april 1646 - 25. august 1699)
HUSTRU
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
BØRN
Frederik 4., Christian Vilhelm, Christian, Sophie Hedevig, Carl, Christiane Charlotte, Vilhelm
ELSKERINDE
Sophie Amalie Moth blev ophøjet til Grevinde af Samsø
BØRN
Christiane Gyldenløve, Christian Gyldenløve, Sophie Christiane, Anna Christiane, Ulrik Christian Gyldenløve og en datter
VALGSPROG
"Pietate et Justitia" (Med fromhed og retfærdighed)
DØDE
Københavns Slot efter en jagtulykke 25. august 1699
GRAVSAT
Roskilde Domkirke
EFTERFØLGER
Frederik 4
 
Christian 5. afbildet på Rosenborgtapeterne, der handler om danske sejre i Skånske Krig (1675-79),
udført af Bernt van der

Eichen.

Bendix Grodtschilling d.æ. og d.y., 1685, "Fikserportræt af Kong Christian V af Danmark". Et portræt af Christian 5. fremkommer, når maleriet betragtes gennem
kikkerten. Gottorp Slot.
  Konge af Danmark og Norge. Da Christian var arvekonge (valgkongedømmet blev afskaffet af hans far Frederik 3.), blev han ikke kronet, men salvet - se nedenfor.
I 1675 erklærede Christian Sverige krig,
Skånske krig, med det formål at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden. Kongen fik støtte fra snaphanerne*, som bekrigede de svenske soldater. Krigen sluttede i 1679, danskerne måtte affinde sig med fredsaftalen fra 1660 (pres fra Frankrig, som var Sveriges allierede). Rigskansler Griffenfeld var den mest magtfulde af kongens mænd, han ønskede ikke sammenstød med Frankrig. I 1676 blev hans forbindelser med franskmændene afsløret, han blev fængslet for højforræderi.
I 1671 indførtes greve- og friherrestanden, enhver der var stor jordbesidder kunne få titel af greve, mindre jordbesiddelser gav titel af friherre (senere baron).

I 1683 udstedte Christian Danske lov
, en fælles lovbog for hele Danmark.
Kongen døde efter et jagtuheld.

*Snaphaner = friskytter. Gøngehøvdingen, Svend Poulsen Gønge (1610-1679) var dansk friskyttekaptajn, leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet.

Elefantordenens statutter blev givet af Christian 5. i 1693. I de 50 paragraffer gives detaljerede bestemmelser for ordenen, der hævdes stiftet for "utænkelige" tider siden. Elefantordenen består af en hvidemaljeret elefant, der på den ene side bærer et diamantkors og den anden side den regerende monarks monogram. På ryggen er et tårn og på nakken en morian (sort afrikaner), der holder et spyd. Elefantens dækken er blåt. På ryggen bærer elefanten et murtårn. Den tårnbærende elefant symboliserer Guds faste borg.
Valget af elefanten som ordenstegn kan skyldes at en elefant er
et oldgammelt totemdyr, en hjælper, for de største krigere, en krigselefant brugt i angreb til nedtrampning af fjender. Elefanten symboliserer kyskhed, renhed, styrke, storhed, held, trofasthed, mildhed, intelligens (en elefant glemmer aldrig). I Thailand (Siam til 1939), var de siamesiske hvide elefanter højt værdsat og gav gode varsler.
Elefantordenens oprindelse er "Guds Moders Selskab", der blev indstiftet af Kong Christian 1.
1 Christian 5.'s lukkede krone, de enevældige kongers krone, Rosenborg Slot. På de bøjler, der samler kronen ses øverst rigsæblet eller globen påsat et kors, som symboliserer, at kirken stod over kongemagten.
Kronen blev fremstillet af guldsmed Paul Kurtz i 1671 til Christian 5., der var Danmarks anden enevældige konge. Kronen blev benyttet af de enevældige konger til og med Christian 8., da arveligt monarki med enevælde blev afskaffet med Junigrundloven af 1849.
Når en regent dør og lægges på castrum doloris (smertens leje), hvor den lukkede kiste stilles til offentligt skue, lægges kronen på kisten. Castrum doloris indførtes med enevælden som en fast bestanddel i den kongelige begravelsesceremoni, hvor også de tre Rosenborg sølvløver placeredes omkring båren, som dens vogtere.

Dronning Ingrids kiste stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000, og da var det første gang i 200 år at en dronning lå på castrum doloris.
Da H.K.H Prins Henriks båre stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i februar 2018, stod de tre løver ikke som bårens vogtere.

Under valgkongedømmet blev der foretaget kroninger og salvinger, men med enevældens indførelse (1660) blev der kun foretaget salvinger, kroninger blev overflødige, da kongen automatisk var konge når hans forgænger døde. Kongen var kun underlagt Gud og af Gud bestemt til at regere landet.
Salvingsceremonierne foregik i Frederiksborg Slotskirke. Kongen fik sin magt direkte fra Gud, hvis stedfortræder på jord Sjællands biskop, salvede kongen på isse, bryst og hånd med indviet olie.
Ved salvingsceremonien anvendtes salvingstronen, dronningens trone og de 3 sølvløver samt kronregalierne. Christian 5. var den første enevoldskonge, der blev salvet (1671). Under den fire time lange ceremoni blev Kongeloven af 1665 læst op.
2 "Christian 5.'s salving i Slotskirken på Frederiksborg", udført af Michael von Haven, 1671.
 
1 Christian 5.'s rytterstatue af A.C. Lamoureux, Krinsen, Kgs. Nytorv, 1688, Kongernes Lapidarium.
2 Buste af Christian 5., Kongernes Lapidarium.
3 Udsnit af Rosenborgtapeterne om danske sejre i Skånske Krig (1675-79) udført af Bernt van der Eichen for Christian 5., indviet 1692.

Christian 5. ses til venstre og til højre ses overfeltmarskal Johan Adolf hertug af Pløn. Begge herrer bærer Elefantordenen. Bag Hertug Johan Adolf ses generalløjtnant Frederik Arenstorff. Til venstre for kongen ses Prins Jørgen. Indtagelsen af Landskronas Kastel, august 1676.

4 Udsnit af Rosenborgtapeterne, Christian 5. ses på den sorte hest. På den hvide hest til højre ses Prins Jørgen. Begge bærer Elefantordenen. Indtagelsen af Christianstad 15. august 1676.
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona
Colonia Güell
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
J.F. Willumsen
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu