Kong Christian den 5.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den oldenborgske slægt

SØN AF

Frederik 3. og Sophie Amalie

DØBT

Christian (15. april 1646 - 25. august 1699)

HUSTRU

Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. På hendes initiativ opførtes Den Reformerte Kirke i København

BØRN

Frederik 4., Christian Vilhelm, Christian, Sophie Hedevig, Carl, Christiane Charlotte, Vilhelm

ELSKERINDE

Sophie Amalie Moth blev ophøjet til Grevinde af Samsø

BØRN

Christiane Gyldenløve, Christian Gyldenløve, Sophie Christiane, Anna Christiane, Ulrik Christian Gyldenløve og en datter

VALGSPROG

"Pietate et Justitia" (Med fromhed og retfærdighed)

DØDE

på Københavns Slot efter en jagtulykke 25. august 1699

GRAVSAT

Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Frederik 4.

	Drop Down Menu
Christian 5. afbildet på Rosenborgtapeterne, der handler om danske sejre i Skånske Krig (1675-79), udført af Bernt van der Eichen.	Bendix Grodtschilling d.æ. og d.y., 1685, "Fikserportræt af Kong Christian V af Danmark". Et portræt af Christian 5. fremkommer (et mix af hans forfædre), når maleriet betragtes gennem kikkerten. Gottorp Slot.

Konge af Danmark og Norge. Da Christian var arvekonge (valgkongedømmet blev afskaffet af hans far Frederik 3.), blev han ikke kronet, men salvet - se nedenfor.
I 1675 erklærede Christian Sverige krig, Skånske krig, med det formål at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden. Kongen fik støtte fra snaphanerne*, som bekrigede de svenske soldater. Krigen sluttede i 1679, danskerne måtte affinde sig med fredsaftalen fra 1660 (pres fra Frankrig, som var Sveriges allierede). Rigskansler Griffenfeld var den mest magtfulde af kongens mænd, han ønskede ikke sammenstød med Frankrig. I 1676 blev hans forbindelser med franskmændene afsløret, han blev fængslet for højforræderi.
I 1671 indførtes greve- og friherrestanden, enhver der var stor jordbesidder kunne få titel af greve, mindre jordbesiddelser gav titel af friherre (senere baron).
I 1683 udstedte Christian Danske lov, en fælles lovbog for hele Danmark.
Den 27. marts 1686 blev Store Bededag lovfæstet.

Kongen døde efter et jagtuheld.

*Snaphaner = friskytter. Gøngehøvdingen, Svend Poulsen Gønge (1610-1679) var dansk friskyttekaptajn, leder af snaphanerne i de dansk-svenske krige i 1600-tallet.

Elefantordenens statutter blev givet af Christian 5. i 1693. I de 50 paragraffer gives detaljerede bestemmelser for ordenen, der hævdes stiftet for "utænkelige" tider siden. Elefantordenen består af en hvidemaljeret elefant, der på den ene side bærer et diamantkors og den anden side den regerende monarks monogram. På ryggen er et tårn og på nakken en morian (sort afrikaner), der holder et spyd. Elefantens dækken er blåt. På ryggen bærer elefanten et murtårn. Den tårnbærende elefant symboliserer Guds faste borg.
Valget af elefanten som ordenstegn kan skyldes at en elefant er et oldgammelt totemdyr, en hjælper, for de største krigere, en krigselefant brugt i angreb til nedtrampning af fjender. Elefanten symboliserer kyskhed, renhed, styrke, storhed, held, trofasthed, mildhed, intelligens (en elefant glemmer aldrig). I Thailand (Siam til 1939), var de siamesiske hvide elefanter højt værdsat og gav gode varsler.
Elefantordenens oprindelse er "Guds Moders Selskab", der blev indstiftet af Kong Christian 1.

Statutternes §5: "Udi Forsamlingens Høytid, naar Ridderne ere klædde i deris Høytidelige Dragt, skulle de bære om deris Hals oven omkring Kappens Klappe en Kiede, bestaaende af Elefanter og Vagt-Taarne af Guld; Hver Elefant haver et blaat émailleret Dekken paa med Guld-Fryndtzer om, hvor paa staar et Latinsk D. af Guld, som betyder Dacia*; Imellem tvende Elefanters Næser, som vende mod hinanden, hænger et Vagt-Taarn, saa ogsaa imellem tvende Elefanters Rumper, som og vende mod hin anden, efter den Aftegning, som her efter findis. Og naar de bære bemelte Kiede, da skal Ridder-Ordenen udi en liden Kiede hænge paa tvende Elefanters Næser midt for Brystet; Og skal Elefanterne og VagtTaarnene være af den Størelse, som her efter inden udi Kieden findis."

*Dacia = middelalderens latinske betegnelse for Danmark.

Statutternes § 27: "Den Elefant eller Kiede, som nogen af Ordens-Herren værdiges med, maa icke forandris, sælgis, afhændigis, bortlaanis, pantsættis, eller i GieldsBetalning udleggis, eller bortgivis til nogen, under hvad Forevending det være kand, enten af Nød eller anden Aarsag; Men skal altid blive hos Ridderen i god Forvaring, saa længe hand er i live."

Statutternes § 39: "Naar nogen Ridder ved Døden afgaar, skal Ridder-Ordenen leggis paa en rød Fløyels Pude oven paa Liig-Kisten".

Christian 5., 1693, kobberstik udført af Hub. Schaten.

Christian 5.'s lukkede krone, de enevældige kongers krone, Rosenborg Slot. På de bøjler, der samler kronen ses øverst rigsæblet eller globen påsat et kors, som symboliserer, at kirken stod over kongemagten.
Kronen blev fremstillet af guldsmed Paul Kurtz i 1671 til Christian 5., der var Danmarks anden enevældige konge. Kronen blev benyttet af de enevældige konger til og med Christian 8., da arveligt monarki med enevælde blev afskaffet med Junigrundloven af 1849.
Når en regent dør og lægges på castrum doloris (smertens leje), hvor den lukkede kiste stilles til offentligt skue, lægges kronen på kisten. Castrum doloris indførtes med enevælden som en fast bestanddel i den kongelige begravelsesceremoni, hvor også de tre Rosenborg sølvløver placeredes omkring båren, som dens vogtere.

Dronning Ingrids kiste stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i november 2000, og da var det første gang i 200 år at en dronning lå på castrum doloris.
Da H.K.H Prins Henriks båre stod på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke i februar 2018, stod de tre løver ikke som bårens vogtere.

Under valgkongedømmet blev der foretaget kroninger og salvinger, men med enevældens indførelse (1660) blev der kun foretaget salvinger, kroninger blev overflødige, da kongen automatisk var konge når hans forgænger døde. Kongen var kun underlagt Gud og af Gud bestemt til at regere landet.
Salvingsceremonierne foregik i Frederiksborg Slotskirke. Kongen fik sin magt direkte fra Gud, hvis stedfortræder på jord Sjællands biskop, salvede kongen på isse, bryst og hånd med indviet olie.
Ved salvingsceremonien anvendtes salvingstronen, dronningens trone og de 3 sølvløver samt kronregalierne. Christian 5. var den første enevoldskonge, der blev salvet (1671). Under den fire time lange ceremoni blev Kongeloven af 1665 læst op.

"Christian 5.'s salving i Slotskirken på Frederiksborg", udført af Michael von Haven, 1671.

1	Christian 5.'s rytterstatue af A.C. Lamoureux, Krinsen, Kgs. Nytorv, 1688, Kongernes Lapidarium.
2	Buste af Christian 5., Kongernes Lapidarium.
3	Udsnit af Rosenborgtapeterne om danske sejre i Skånske Krig (1675-79) udført af Bernt van der Eichen for Christian 5., indviet 1692. Christian 5. ses til venstre og til højre ses overfeltmarskal Johan Adolf hertug af Pløn. Begge herrer bærer Elefantordenen. Bag Hertug Johan Adolf ses generalløjtnant Frederik Arenstorff. Til venstre for kongen ses Prins Jørgen. Indtagelsen af Landskronas Kastel, august 1676.
4	Udsnit af Rosenborgtapeterne, Christian 5. ses på den sorte hest. På den hvide hest til højre ses Prins Jørgen. Begge bærer Elefantordenen. Indtagelsen af Christianstad 15. august 1676.

Christian 5.'s sarkofag, Højkoret, Roskilde Domkirke.