|
|
|
|
Francois-Léon
Benouville,
"Den døende Frans
af Assisi bæres
til Santa Maria
degli Angeli og
velsigner byen
Assisi",
1853, Musée
D'Orsay, Paris. |
|
|
|
1-2 |
Indskrift i Assis byport, Porta Nouva:
"Benedicat
tibi Dominus, Sancta Civitas Deo fidelis,
quia per te animae multae salvabuntur
et in te multi servi Altissimi habitabunt et de te multi eligentur ad
regnum aeternum".
(Må Herren velsigne dig, du hellige by, som er tro mod Gud, fordi ved
dig skal mange sjæle frelses, i dig skal mange af den Højestes tjenere
bo, og af dig [af dine indbyggere] skal mange udvælges til Det Evige
Rige).
Dette er velsignelsen som den døende Frans skal have udtalt over Assisi,
da han lod sig bære uden for byen til et sted, hvorfra han havde udsigt
over hele Assisi. Han sagde, at byen, der før var tilholdssted for onde
mænd, var blevet en fredelig by takket være Guds velvilje. |
3 |
I 2000 blev Assisi optaget på UNESCOs
verdensarvsliste. De middelalderlige mesterværker så som
San Francesco
basilikaen, det tilhørende kloster Sacro Convento, værker af
Cimabue, Pietro Lorenzetti, Simone Martini og Giotto har gjort
Assisi til et væsentligt referencepunkt for udviklingen af
italiensk og europæisk kunst og kultur. |
4 |
Nicolo Roccatagliata,
1600/20, "Den
Hellige Frans af Assisi stående på en sokkel af puttier",
Art Institute of Chigaco. |
5 |
"Den Hellige Frans i bøn foran et
krucifix", 1630-50, udført af den italienske barokmaler Francesco
Albani (1578-1660). Louvre. |
|
|
Grundlæggeren af Franciskanerordenen (1223) tiggermunken
Frans (1181-1226)
fik tilnavnet Assisi efter byen i Umbrien, hvor han blev født, og hvor
han døde.
Francesco di Bernardone, søn af en rig købmandsfamilie i
Assisi, blev født mens faderen var på en handelsrejse, og blev af sin mor
Pica døbt
Giovanni (Johannes, efter Johannes Døberen), men da hans far
vendte hjem fra sin rejse, ændrede han navnet til
Francesco til ære for sin hustru, der formentlig stammede fra
Frankrig.
Francesco/Frans var som ung en
livsnyder, men da han lod sig hvere som soldat under krigen mellem
Assisi og Perugia i 1202 og blev taget til fange, ændrede hans liv sig.
Da han kom tilbage til Assisi gav han sine rigdomme bort og viede sit liv til Gud,
I kirken San
Damiano ved
Assisi, havde
Kristus fra sit
kors talt til
Frans og sagt
"Du skal rejse
mit hus. Det er
ved at falde
sammen". Frands
opfattede Kristi
ord bogstaveligt
og begyndte at
genopbygge
forfaldne kirker
med materialer
indkøbt for sin
fars penge
hvilket affødte
faderens vrede og
førte til et
endeligt brud i
al offentlighed
mellem far og
søn som skildret
i
Giottos freske
i overkirken.
Frans, der
beskyldtes for
misbrug af
faderens midler,
tog sit tøj af
og gav det til
sin far med
ordene "Fra nu
af skal jeg ikke
mere sige Fader
Pietro di
Bernardone, men
vor Fader, du
som er i
Himlene!"
I mødet med
Kristus forstod
Frans sit kald
og gav afkald på
sit jordiske
gods for at leve
i armod blandt
fattige.
Den Hellige
Frans' kirke
Portiuncula ved
Assisi,
opført mellem
352-366, var et
faldefærdigt
lille skovkapel
da Frans overtog
det, og han
genopbyggede det
med egne hænder.
Det var i
Portiuncula at
franciskanerordenen
opstod,
en tiggerorden, hvor munkene levede
af gaver og
tiggeri, i
Gudstro og
fattigdom, og
ordenen blev
velsignet af
paven.
Frans'
lille kirke er i
dag i basilikaen
Santa Maria
degli Angeli
(basilikaen af
Vor Frue af
englene), der er
beliggende
nedenfor Assisi
og
opførtes
1569-1679.
Frans levede
sig ind i Jesu liv, han blev menneskers vejleder og hjælper og havde
oprigtig medfølelse med de lidende.
Frans
levede efter Jesu ord: "Vil du være fuldkommen, så gå hen
og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat
i himlene. Og kom så og følg mig!" (Matthæusevangeliet 19,21).
Frans døde 44 år gammel den 3. oktober 1226 i
Cappella del
Transito.
I basilikaen
Santa Maria degli Angeli er Cappella del
Transito
placeret nær Portiuncula. Den lille hytte/kapel tjente som sygelukaf.
Frans
blev helgenkåret den 16. juli 1228 af Pave
Gregor 9.
Frans' sarkofag blev i 1230 placeret i krypten i kirken San Francesco i
Assisi. |
|
I Danmark kaldtes franciskanermunkene for gråbrødre fordi de
bar grå kutter. De kom til landet i 1232 fra Tyskland og
grundlagde et kloster i Ribe.
Frans af Assisi i Dronningens gobeliner. |
|
Klarisserordenen
blev oprettet i
1200-tallet af
Den Hellige
Klara fra Assisi
som en kvindelig
pendant til
Frans af Assisi
og bredte sig
hurtigt ud over
Europa. I
Klareboderne i
København lå der
indtil
Reformationen
et
klarisserkloster. |
|
Portiuncula, Frans'
ydmyge markkapel
forvandlet til
Nürnbergerkram
I bogen "Rejse i
Italien", 1951,
af forfatteren
til romanen
"Hærværk" Tom
Kristensen
(1893-1974),
skriver
Kristensen om
sit besøg i den
manieristiske
basilika Santa
Maria degli
Angeli og sin
oplevelse af
Portiuncula:
"Af de
franciskanske
steder var dette
det mest
folkelige, saa
folkeligt, at
det paa mig
virkede som en
dyrehavsbakke.
Og indtrykket
fortog sig ikke,
da jeg traadte
ind i det
kæmpemæssige
kirkeskib med de
massive, hvide
søjler, reel
opspilet
renæssance, og
midt i
kirkeskibet fik
øje paa et lille
grelt koloreret
bondehus med
spidst tag og
søjleprydet,
korsbærende
tagrytter paa
mønningen og en
stor, rundbuet
port i gavlen.
Ovenover porten
og ned langs
siderne
straalede et
billede i
skærende farver,
malet af
tyskeren
Overbeck, og jeg
gad ikke engang
se paa det, for
det forvandlede
dette lille
ydmyge
markkapel,
Porteincula, den
hellige Frans'
kirke, til
Nürnbergerkram.
Selv om
Portiunculas
spidshvælvede,
mørke indre saa
ligesaa sodet ud
som San Damiano,
var det umuligt
blot for et
flygtigt øjeblik
at finde den
hellige Frans.
Frans
restaurerede
kirker. Han har
restaureret
dette lille
kapel. Han har
staaet oppe på
torvet i Assisi
og tigget sten
til sit
kirkebyggeri,
som han foretog
paa egen haand,
baade arkitekt
og murer. "Hvo,
som giver mig
een sten, faar
een belønning i
himlen; hvo, som
giver mig to
sten, faar to
belønninger, og
hvo som giver
mig tre sten,
faar tre
belønninger,"
raabte han. Og
jeg gik hen og
rørte ved de
afskallede
fresker paa
muren, der
skinnede i
skæret fra de
mange hængende
lamper, som om
den var vaad;
jeg haabede paa
at røre ved en
af de
sammentiggede
sten; men en
ustandselig
strøm af
skvadrende
turister og
pilgrimme
travede ind
gennem porten
til Portiuncula
og ud gennem en
anden port til
venstre, som var
det en
jærnbanestation,
og et tog lige
var kommet ind.
Nej, det
lykkedes ikke at
finde stemningen
fra det lille
kapel paa
marken,
portiuncula
betyder "lille
jordlod",
omgivet af de
simple hytter,
som var munkenes
celler, bygget
af grene, saa
vind og vejr
stod ind igennem
dem, og
indhegnet af
hække, den
simpleste form
for klostermure,
det lykkedes
ikke at finde
stemningen fra
det fattigste
kloster, der
nogensinde er
bygget. Jeg var
forarget." |
|
|
|
|
1 |
Den Hellige Frans i
kirken San Damiano,
hvor Kristus taler til ham, freske af Giotto i overkirken. |
2 |
Portiuncula, Frans' kirke, i basilikaen Santa
Maria degli Angeli, Assisi. |
3 |
Den Hellige Frans sarkofag
over det lille alter i krypten i kirken San Francesco, Assisi, der i
1230 blev Frans endelige hvilested. Foto fra 1955.
Frans døde i Cappella del Transito (simpel
stenbygning, der var sygestue), der står i basilikaen Santa Maria degli
Angeli, Assisi. |
|
|
|
Pilgrimskirken San
Francesco,
den pavelig basilika for Den
Hellige Frans af Assisi |
|
|
|
|
|
|
|
Kirken San
Francesco er den romersk-katolske moderkirke for
franciskanerordenen. Kirken består af en under- og en overkirke. I
underkirken ses fresker af Cimabue, Lorenzetti og Martini, og i
overkirkens skib ses 28 fresker af Giotto omhandlende scener fra
Frans' liv. I apsis i overkirken er fresker omhandlende
episoder i
Jomfru Marias
liv og er
indviet til Den
Hellige Jomfru
Marias optagelse
i himlen.
Den dobbelte basilika og
det tilstødende kloster
var et ønske fra Pave
Gregor 9., der efter
kanoniseringen af Frans
den 16. juli 1228
befuldmægtigede Broder
Elias,
franciskanerordenens
overhoved efter Frans'
død, til at opføre denne
særlige kirke, der for
altid skulle være "Caput
et Mater", dvs.
hoved- og moderkirke for
franciskanerordenen.
Underkirken i romansk
stil stod færdig den 25.
maj 1230.
Overkirken i gotisk
stil blev fuldført i
årene 1230-39. Begge
kirker blev indviet af
Pave Innocent 4. i 1253.
Fra 1250-1330 blev
kirkerne udsmykket af
tidens største
kunstnere.
|
|
|
Underkirken i Den
Hellige Frans' basilika,
Basilica Papale di San
Francesco |
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Pietro
Lorenzetti,
"Stigmatisering af
Frans
af Assisi",
1320,
underkirken, Den hellige
Frans'
basilika, Assisi.
Det var på Alvernerbjerget
(La Verna) i
Toscana Frans af Assisi blev
stigmatiseret. På bjerget bad Frans
til Gud. Legenderne fortæller, at
han længe havde fordybet sig i Jesu
død på korset, og at han i et syn så
en seraf (seksvinget engel), der bar
en korsfæstet person, og fra sårene
i den korsfæstedes hånd udsendtes
stråler, der skabte sårmærker på
Frans' krop identiske med Jesu fem
vunder. |
2 |
Pietro
Lorenzetti,
"Nedtagelsen fra korset",
ca. 1320,
underkirken, Den hellige
Frans'
basilika, Assisi. |
3 |
Pietro
Lorenzetti, "Judas
har hængt sig",
ca. 1310-19,
underkirken,
Den Hellige Frans' basilika i Assisi.
Se apostle. |
4 |
Pietro
Lorenzetti, "Madonna
dei Tramonti"
(Vor Frue af solnedgangene), ca. 1330,
underkirken,
Den Hellige Frans' basilika i Assisi. |
5 |
Giottos
værksted
(tilskrevet),
"Noli me tangere",
1200-tallet,
underkirken,
Den Hellige Frans' basilika i Assisi.
|
|
|
|
1 |
Mindeplade på kirkepladsen ved
Den Hellige Frans' basilika:
"Den 4. oktober 1962 besteg Johannes XXIII dette udvalgte
"Paradisets
Bjerg" som pilgrim for at ære den hellige Frans' grav og bede om hans
forbøn for det II. økumeniske koncil i Vatikanet. Fra denne
patriarkalske basilika genkaldte han mindet om den serafiske
"poverellos" [il poverello = den lille fattige fyr, tilnavn for Frans]
underfulde levned som forbillede og trøst med velsignelse for Assisi,
for Italien, for verden." |
2 |
Indgangsportaler til underkirken. |
|
|
Overkirken i Den
Hellige Frans' basilika,
Basilica Papale di San
Francesco |
|
|
|
|
|
|
|
Giotto di
Bondone,
"Legenden om den
Hellige Frans",
1297-1300,
San Francesco basilikaen, består af 28 fresker
i overkirkens skib, der er
baseret på: "Legenda Maior"
(biografi om Frans af Assisi)
af St. Bonaventure (Giovanni
Di Fidanza) (1217-1274),
og Tommaso da
Celanos (ca. 1200-ca. 1265) tre
helgenbeskrivelser af Frans af Assisi. Den første
bog om Frans var "Vita Beati Francisci" ("The
Life of Blessed Francis" oftest kaldet "First
Life"). |
|
|
|
1 |
En mand fra Assisi viser ærbødighed for
den unge Frans ved på byens torv at lægge sin kappe for hans fødder.
|
2 |
Den Hellige Frans giver sin kappe til en
fattig mand. |
3 |
Frans ser i en drøm et storslået palads
med våbenskjold smykket med Jesu kors. |
4 |
Miraklet i
kirken
San
Damiano ved
Assisi. |
5 |
Den Hellige Frans frasiger
sig sit jordiske gods.
Frans lagde sine fine klæder og
gjorde sig fattig for at
forkynde evangeliget. Frans gik
herefter klædt i en kutte med et tyndt reb om livet.
Franciskanerbrødrene bærer i dag
et tilvarende rebbælte som
symboliserer piskningen og på
rebet er tre knuder, som
symboliserer løfterne om
fattigdom, kyskhed og lydighed
som kræves for at blive medlem
af ordenen. Om hver knude er fem
snoninger, der symboliserer
Kristi fem vunder. |
6 |
Pave Innocent III's drøm, hvor han
ser Den Hellige Frans understøtte Laterankirken, der er ved at styrte,
og ser ham som den, der kan bevare kirken ved sine gøremål og sin lære. |
|
|
|
1 |
Synet af den flammende stridsvogn
kan tolkes som den anden Elias. Elias steg til himmels i en ildvogn (GT,
Anden Kongebog, 2, Elias' himmelfart). |
2 |
Den Hellige Frans' ekstase. Frans'
følgere ser beundrende på at den bedende Frans, der med udstrakte arme
fremtræder i korsform, løftes op fra jorden og er omgivet af
lysende skyer. Det særlige lys omkring Frans vidner om lyset, der
stråler fra hans sjæl. |
3 |
Den Hellige Frans prædiker for
fuglene.
Det fortælles om Frans at han prædikede for fuglene og at de lyttede til
ham. Frans ses her som én, der er i dialog med Gud, med menneskeheden,
og lever i harmoni med alle skabninger. |
4 |
Den Hellige Frans af Assisis
stigmatisering i 1224.
Frans fik det første anerkendte tilfælde af stigmata
på sine hænder og fødder i 1224 på La Verna bjerget i Toscana hvor et
englevæsen (seraf) viste sig for ham bærende på en korsfæstet person
fra hvis korsmærker, der kom stråler, som førte lignende sårmærkerne til
Frans. |
5 |
Den Hellige Frans' død og opstandelse. |
6 |
Den Hellige Klara sørger over Den Hellige
Frans. |
|
|
|
1-6 |
Munkeklostret Sacro
Convento i romansk og
gotisk stil blev indviet i
1230, før det stod færdigt.
Hovedparten af byggeriet
blev opført 1474-76 i Pave
Sixtus 4.'s regeringstid.
Den Hellige Frans ønskede at
blive begravet der, hvor
klostret nu ligger, da det i
hans tid lå udenfor Assisis
bymur og havde navnet Collo
dell'Inferno
(helvedesbjerget) på hvilket
forbrydere blev hængt, og
fordi Jesus også blev hængt
som forbryder på Golgata.
|
7 |
Kirkepladsen. |
8 |
Pinuccio Sciolo,
"Scultura sonora" (lydskulptur). |
9-10 |
Vejen til overkirken. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Casa di
Giulietta/Julies Hus/Juliet's
House. |
|
Slægtsfejden i Verona
der blev det unge kærestepars endeligt |
|
"Romeo og Julie"
skuespil af William Shakespeare (1564-1616), skrevet i
1590'erne, publiceret første gang i 1597. Opført som skuespil,
musical, ballet og film.
Inspirationenskilden var især Arthur Brookes digt "The Tragical
History of Romeus and Juliet" fra 1562.
|
|
Prologen begynder således:
"Det herlige Verona er den stad, hvor spillet om to huse nu
begynder, og to højædle ætters gamle had slår ud i blodig
strid og nye synder".
To elskende sprang frem til sorg og nød af disse slægters
uheldssvangre lænder; og først med deres selvforvoldte død
omsider deres fædres fejde ender." |
|
Julie af slægten Capulet og Romeo af slægten Montague
er de to unge elskende i Shakespeares tragedie/kærlighedsdrama, der
udspiller sig i Verona. Før Romeo møder Julie er han ulykkelig
forelsket i Rosalinde, hvorfor hans venner Benvolio og Mercutio vil
vise ham, at der i Verona findes
andre skønne kvinder end hende,
og de tre venner sniger sig ind
til et maskebal hos fjenden
Capulet, der afholdes i
anledning af Julies fødselsdag.
Til maskaballet forelsker Romeo
og Julie sig hovedkuls i
hinanden uden at kende til
hinandens slægtsforhold, og
Romeo glemmer alt om Rosalinde.
Romeo bliver genkendt af Julies
fætter Tybalt, der kræver hævn,
men en strid hindres af Julies
far, der ønsker en festaften for
sin datter.
Samme nat sniger Romeo sig ind i
Capulets have, hvor han synger en cavatina om sin kærlighed til
Julie, der viser sig på
balkonen, og Romeo erklærer
hende sin kærlighed. De aftaler, at de straks vil gifte sig i
hemmelighed, måske fordi de håber, at forældrene vil acceptere deres
valg, når de får kendskab til, at de er rette ægtefolk, og at de med
deres giftermål kan være medvirkende til ophør af fejden mellem
slægterne.
Franciskanermunken Lorenzo vier
dem i al hemmelighed i håbet om,
at deres ægteskab kan forsone de
stridende familier. Samme aften
som Romeo og Julie er blevet
mand og kone møder Romeo og hans
venner Tybalt, der dræber hans
bedste ven Mercutio, og som hævn
dræber Romeo Tybalt. Romeo
forvises fra Verona til
Mantua. Julies forældre ønsker
hende straks gift med
adelsmanden Paris, hvorfor hun
opsøger Lorenzo og beder ham
hjælpe hende til at undgå dette.
Lorenzo har en plan, han giver
Julie en stærk sovedrik, der vil
få hende til at falde i dyb
dødlignende søvn og således narre forældrene til at
begrave hende i familiens krypt, og Lorenzo vil sende bud til Romeo,
at de sammen skal få Julie ud af krypten, når hun vågner. Romeo får
aldrig besked herom, men hører at Julie er død og tager til Verona
og bryder ind i krypten, hvor Julie stadig sover, og i den tro, at
hun er død indtager Romeo en giftdrik og kort efter vågner Julie, og
de når lige at synge en
kærlighedsduet inden Romeo dør i
Julies arme. Julie begår
selvmord med Romeos dolk. Romeo og Julies død fører til, at de
stridende familier forsones. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Julies hus i
Verona, opført i
1200-tallet, var engang
beboet af Cappellofamilien.
Den berømte balkon blev
først tilføjet i
1900-tallet. Shakespeares
Julie var ikke baseret på en
virkelig person, og huset
har ingen forbindelse til
kærlighedsdramaet.
Shakespeare besøgte aldrig
Verona. Tilsvarende har
prins Hamlet ikke noget med
Kronborg Slot at gøre,
men er måske inspireret af
sagnet om den jyske kongesøn
Amled fra Saxos Gesta
Danorum (danernes bedrifter)
fra 1100-tallet.
Juliet's
House in Verona, built in
the 13th century, was once
inhabited by the Cappello
family. The balcony was
added in the 20th century.
Shakespeare's Juliet was not
based on a real person, and
the house does not have any
relation to the story. |
|
|
|
|
1-2 |
Statue af Julie, 1969, af den
italienske billedhugger Nereo Costantini. Kopi af statuen i
gården til Julies hus og originalen inde i huset. Det siges at betyde
lykke, hvis man rører hendes højre bryst. Bag statuen i gården ses en
væg med små beskeder fra kærestepar til Julie i håbet om, at hun vil
bringe dem lykke, og at deres kærlighed vil vare evigt.
Statue of Juliet,
1969, by the Italian sculptor Nereo Costantini. Copy of the
statue in the courtyard of Juliet's House, and the original inside the
house. Touching her right breast is said to bring good luck. |
3 |
Buste af William Shakespeare,
Julies Hus/Bust of William Shakespeare, Juliet's House. |
|
|
|
1 |
Renæssancekostumer/Renaissance-era
costumes. |
2 |
Julies seng anvendt i Franco
Zeffirellis film "Romeo and Juliet", 1968/Juliet's bed used
in Franco Zeffirelli's film "Romeo and Juliet", 1968. |
|
|
|
|
|
1 |
"Romeo og Julies sidste
kys", Julies hus/"The Last Kiss of Romeo
and Juliet",
Juliette's
House. |
Julie:
Vindue, luk dagen ind og livet ud.
Romeo: Farvel! Et sidste kys, så må
jeg ned.
Julie: Forsvinder du, min mand, min
kærlighed? Hver dag på timen må jeg høre fra
dig, for ét minut er langt som mange dage.
Åh, hvis jeg tæller sådan, er jeg gammel,
før jeg får set min Romeo igen!
Romeo: Farvel! Jeg spilder ingen
lejlighed som jeg kan sende dig en hilsen
ved.
Julie: Tror du, vi nogen sinde ses
igen?
Romeo:
Det tror jeg fast, og alle vores trængsler
skal gi os stof til glade ord engang.
Julie: Åh Gud, min sjæl er fuld af
onde varsler! Nu synes jeg, jeg ser dig
langt langt nede, som lå du død på bunden af
en grav.
Og ser jeg
dårligt, eller er du bleg?
Romeo:
Tro mig, min elskede, du blegner selv.
For smerten drikker hjerteblod. Farvel! |
|
|
|
2 |
"Romeo og Julies vielse",
1830, af en italienske romantiske maler Francesco
Hayez.
"The Marriage of Romeo and Juliet", 1830,
by the Italian Romantic artist Francesco Hayez. |
|
3 |
"Romeo og Julies død", 1882,
udført af Roi Pietro/"The Death of Romeo and Juliet",
1882, executed by Roi Pietro. |
4-5 |
Romeos hus. På husets væg skriver
turister deres eget og deres kærestes navn/Romeo's House. |
|
|
Arena di Verona |
|
|
|
|
|
Amfiteateret/arenaen på Piazza
Bra, det største og bedst
bevarede romerske monument,
blev opført udenfor bymyrene i første halvdel
af 1. årh. e.Kr. I oldtiden kunne
arenaen huse op til 30.000
tilskuere. Ydermuren havde
tre buerækker, hvoraf kun en
lille del er bevaret, den
har fire buer på hvert
stokværk.
Arenaen, det midterste
elipseformede areal, har
været anvendt til
kætterafbrænding,
gladiatorkampe og venationer
(dyrejagt, hvor vilde dyr
kæmpede mod hinanden eller
mod jægere og deres hunde),
ridderturneringer,
tyrefægtning og i moderne
tid til ridekonkurrencer,
cirkusforestillinger,
popkoncerter og operaer.
Arenaen er verdens største
operahus, og den 10. august
1913 begyndte den årlige
operafestival med opførelsen
af Verdis opera
Aida.
|
|
The amphitheatre/Arena
in Piazza Bra, the biggest
and best preserved Roman
monument, was built outside
the city walls in the
first half of the 1st
century A.D. In ancient time
the theatre's cavea (seating
space) could contain up to
30.000 spectators. The
external ring was made of
three levels of arches, only
a small segment remains, it
has four arches on every
level.
The arena, the elliptical
area in the middle, has been
used for burning of
Christians, gladiator games
and venationes (venationes = animal hunts,
where wild animals were
incited to fight against one
another or against hunters
and their dogs), knights
joust, bull fights and in
modern times riding
competitions, circus
performances, pop concerts
and opera performances. The
Arena is the largest opera
house in the world, and on
August 10, 1913 the annual
Opera Festival began with a
performance of Verdi's
Aida.
|
|
|
|
|
|
|
1 |
"A CARLO ALBERTO CAPPELLI
SOVRINTENDENTE NEL 10 ANNIVERSARIO DELLA MORTE
3-8-1992".
Buste af
Carlo Alberto Cappelli
(1907-1982),
der i 1954 var en af medstifterne af
Shakespearefestivalen
i Verona og fra 1972 leder af Arena di
Verona.
Bust of
Carlo Alberto Cappelli
(1907-1982),
one of the founders of the Shakespeare Festival in Verona, and from 1972
the superintendent of Arena di Verona. |
|
|
|
1-3 |
"Stella della Notte Santa"
(Den hellige nats stjerne/julestjernen) på Piazza Bra, tegnet 1984 af
arkitekten Rinaldo Olivieri.
"Stella della Notte Santa"
(star of the Holy Night) at Piazza Bra, designed 1984 by the architect
Rinaldo Olivieri. |
3-5 |
Palazzo Barbieri, 1836-48, Veronas
rådhus tegnet af Guiseppe Barbieri.
Palazzo Barbieri, 1836-48, Verona's
town hall, designed by Guiseppe Barbieri. |
|
|
|
|
1-2 |
Palazzo della Gran Guardia, Gran
Guardia Paladset, tegnet i 1610 af Comenico Curtoni
og fuldført i 1821
af Guiseppe Barbiere. Opført til at huse militære enheder, i dag
en udstillingsbygning.
Palazzo della Gran
Guardia, the Gran Guardia Palace, designed 1610 by Comenico
Curtoni and completed
1821
by Guiseppe Barbiere. Originally the troops of the Venetian
Republic were housed in here. Today an exhibition building. |
3 |
"Ai Caduti per la
Liberta" (til de faldne for frihed), 1946, udført af Mario
Salazzari.
"Ai Caduti per la
Liberta" (to the fallen for freedom), 1946, executed by Mario
Salazzari. |
4 |
Rytterstatue af Victor Emmanuel II,
der fra 1861 var konge af et forenet Italien,
indviet 1883, udført af
Ambrogio Borghi.
Equestrian statue of Victor Emmanul II,
the first king of a unified Italy,
inaugurated in 1883, executed by Ambrogio Borghi. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Bronzestatue af digteren
Roberto Tiberio Barbarani
(1872-1945), placeret nær Piazza Erbe, udført af den veronesiske
skulptør Novello Finotti.
Bronze statue of the poet Roberto
Tiberio Barbarani (1872-1945), located near Piazza Erbe, executed by
the Veronese sculptor Novello Finotti. |
2-5 |
Palazzo della Ragione, opført 1183.
Trappen (la scala della ragione), er fra 1300-tallet. Bygningen har tjent
flere formål så som at have været sæde for byrådet, fungeret som pakhus
og været justitspalads. I dag er paladset et udstillingenscenter og
huser Achille Forti Modern Art Gallery.
Palazzo della Ragione, built 1183. The staircase (la scala
della ragione) was built in the 14th century.
The building
has served, among other things, as
the seat of the municipal council, as a warehouse, as the seat of
justice. Today an exhibition center and houses the Achille Forti Modern
Art Gallery. |
|
|
|
|
|
1-4 |
Statue af Dante
Alighieri på Piazza dei Signori, udført af Ugo Zannoni,
1865. Statue of Dante
Alighieri, Italian poet, moral philosopher, political thinker etc.,
Piazza dei Signori, executed by Ugo Zannoni, 1865. |
5-6 |
Loggia del Consiglio & Palazzo
Cansignorio. |
|
|
|
|
|
1-4 |
Scaligeri gravmonumenterne i gotisk
stil for Della Scala familen. Sarkofagerne og monumenterne udenfor
kirken Santa Maria Atica er afskærmet af et smedejernsgitter. Della
Scala familen (ital. Scaligeri) regerede i Verona og Veneto (bortset fra
Venedig) i slutningen af 1200-tallet og i 1300-tallet. Familiens
våbenskjold er en trappe ("Della Scala" = af trappen).
The Scaliger Tombs, Gothic monument
to the Della Scala family also called Scaliger (Italian Scaligeri), who
was the ruling family of Verona and mainland Veneto (except for Venice)
during the late 13th and the 14th centuries. The tombs, outside the
church of Santa Maria Antica, are placed within an enclosure of wrought
iron grilles. The Della Scala family's coat of arms is a
staircase ("Della Scala" = of the
stairs). |
|
|
Anastasia basilikaen
Verona/Basilica
of St Anastasia
Verona |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Bevilacqua-Lazise alteret, indviet
til Jomfru Maria, udført af Orazio
Marinali (1643-1720).
The Bevilacqua-Lazise altar,
dedicated to Virgin Mary, executed by Orazio
Marinali (1643-1720). |
2 |
Boldierialteret er indviet til
Peter Martyr (Den hellige Peter af Verona). Peter Martyr er omgivet af
Skt. Sebastian og Skt. Rocco. Renæssancealteret er udført af Antonio
Badile II (1427-1507).
The Boldieri altar dedicated to St Peter Martyr (Saint
Peter of Verona). St Peter Martyr, holding a model of the city of
Verona, is surrounded by St Sebastian and St Rocco. The Renaissance
altar is executed by Antonio Badile II (1427-1507). |
3 |
Dommedag, 1360, udført af Turone
di Maxio/Judgement
Day, 1360, executed
by Turone di Maxio. |
|
|
Katedralen i Verona/Verona
Cathedral |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
San Zeno Maggiore Verona/The
Basilica of San Zeno Verona |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Museo de Castelvecchio,
Verona |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Johannes Døberen/St John the
Baptist. |
2 |
Skt. Cecilia/Saint Cecilia. |
3 |
Den korsfæstede Kristus, Jomfru Maria og
Johannes Døberen/Christ Crucified, the Madonna and Saint John. |
|
|
|
1 |
Mester Jacopo (1366-1385),
Cansignorio della Scalas klokke, 1370. Della Scala familen (ital.
Scaligeri) regerede i Verona og Veneto (bortset fra Venedig) i
slutningen af 1200-tallet og i 1300-tallet. Familiens våbenskjold, som
ses på klokken, er en trappe ("Della Scala" = af trappen).
Master Jacopo (1366-1385), Cansignorio della Scala's Bell,
1370. The Della Scala family, also called Scaliger (Italian Scaligeri)
was the ruling family of Verona and mainland Veneto (except for Venice)
during the late 13th and the 14th centuries. Their coat of arms, seen on
the bell, is a staircase ("Della Scala" = of the stairs). |
2 |
Bord med Della Scala familiens
våbenskjold/Table with the Della Scala family's coat of arms. |
3 |
Michele Giambono, 1450, "Jomfru
Marias død"/Michele Giambono, 1450, "The Death of
the Virgin Mary". |
4 |
Tredive Bibelhistorier/Thirty Bible Stories. |
5 |
Domenico Riccio (Brusasorci),
første halvdel af 1500-tallet, "Portræt af Pase Guarienti".
Domenico Riccio (Brusasorci), first half of 16 the century,
"Portrait of Pase Guarienti". |
|
|
|
1 |
Jacopo Bellini, 1436, "Korsfæstelsen"/Jacopo Bellini,
1436, "The Crucifixion". |
2 |
Jacopo da Valenza, "Kristi
opstandelse"/Jacopo da Valenza, "Resurrection of
Christ". |
3 |
Giulio Raibolini (kaldet Giulio
Francia), "Bebudelsen"/Giulio Raibolini
(called Giulio Francia), "The Annunciation". |
4 |
Rubens,
1602, "Damen med fiksernelliker" [lychnis coronaria]/Rubens,
1602, "Lady with Rose Campions" [lychnis coronaria]. |
5 |
Tilskrevet
Jacopo Tintoretto,
"Jomfru Maria med Jesusbarnet"/Attributed to
Jacopo Tintoretto,
"Nursing Madonna". |
6 |
Jacopo Tintoretto, "Portræt
af en mand"/Jacopo Tintoretto, "Portrait of a Man". |
|
|
|
1 |
Statue af Cangrande della Scala
(død 1329) på hesteryg/Statue of Cangrande della Scala
(died 1329) on horseback. |
2 |
Jacopo Robusti, "Hyrdernes
tilbedelse"/Jacopo Robusti, "Adoration of
the Shepherds". |
3 |
Paolo Caliari
(kaldet Veronese), 1548, "Jomfru Maria med Jesusbarnet,
helgener og to donatorer" kendt som Bevilacqua Lazise
altertavlen.
Paolo Caliari
(called Veronese), 1548, "Madonna and
Child with Saints and Two Donors"
known as The Bevilacqua Lazise
Altarpiece. |
4 |
Giovanni Benini, første halvdel af
1700-tallet, "Portræt af
Girolamo Pompei".
Giovanni Benini, first half of the 18th century, "Portrait of
Girolamo Pompei". |
5 |
Paolo Farinati, 1562, "Jesus
vises frem for folket" [Ecce Homo]/Paolo Farinati,
1562, "Christ Shown to the
People" [Ecce
Homo]. |
|
|
|
|
|
|
Adige floden (ty.
Etsch) er den næstlængste
flod i Italien med udspring
i Sydtyrol. Po er den
længste og på Posletten
løber Adige mod
sydøst gennem Verona.
The Adige River
(German: Etsch). Adige,
rising in South Tyrol, is
the second longest river in
Italy, after the River Po.
|
|
|
|
|
|
|
|
Springvandet på Piazza De Ferrari
udført 1936 af den italienske arkitekt
Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968).
The fountain of Piazza De Ferrari,
executed 1936 by the Italian architect
Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968). |
|
|
|
Hotel Bristol Palace, en bygning
i
Jugendstil.
Hotel Bristol Palace, an
Art Nouveau building. |
Tammar Luxoro på Museet for moderne
kunst.
Tammar Luxoro at The
Gallery of Modern Art.
|
|
|
|
Galleria d'Arte Moderna - GAM |
|
|
|
|
|
1-3 |
Galleria d'Arte Moderna - GAM har
til huse i
Villa Saluzzo Serra. Museet for moderne kunst ligger i Nervi, der er
en forstad til Genova. Samlingens kerne er
en arv fra prins Oddone af
Savoyen (1846-1866).
Galleria d'Arte Moderna - GAM is housed in
Villa Saluzzo Serra. The Gallery of Modern Art is located in Nervi,
a suburb of Genoa. The collection is based on works donated by Prince
Oddone of Savoy (1846-1866). |
4 |
Luigi Bechi, 1865, "Efter
stormen" (Dopo la
burrasca)/Luigi Bechi, 1865, "After the Storm" (Dopo la
burrasca). |
|
|
|
1 |
Tammar Luxoro, 1853, "L'Entella
- Intra Siestri e Chiavari s'adima una fiumana bella..." (Dante,
Purgatorio, canto XIX). ("Floden Entella - Mellem Siestri og Chiavari
flyder en smuk flod..." (Dante,
Purgatorio, XIX). Vers af Dante dedikeret til floden Entella.
Tammar Luxoro, 1853, "L'Entella
- Intra Siestri e Chiavari s'adima una fiumana bella..." (Dante,
Purgatorio, canto XIX). ("The River Entella - Between Siestri and
Chiavari a lovely stream descends..." (Dante,
Purgatorio, canto XIX). |
2 |
Giuseppe Battista Bellucci, 1865,
"Alessandro de' Medicis død" (Morte di Alessandro de' Medici).
Giuseppe Battista Bellucci, 1865,
"The Death of Alessandro de' Medici" (Morte di Alessandro de' Medici). |
3 |
Gabriele Castagnola, 1865, "Den
døende Alessandro de' Medici" (La
fine de Alessandro de' Medici. "Era il Duca, poichè fu morto,
sdrucciolato a terra, ...).
Gabriele Castagnola, 1865, "The
Dying of Alessandro de' Medici" (La
fine de Alessandro de' Medici. "Era il Duca, poichè fu morto,
sdrucciolato a terra, ...). |
4 |
Alessandro Vacca, 1865, "Dante
inferno". |
5 |
Giuseppe Frascheri, 1846,
"Francesca da Rimini". Francesca da Rimini (1255 - ca.
1285) var en historisk person og samtidig med Dante, der portrætterede
hende i Den guddommelige komedie. Hendes elsker var Paolo Malatesta.
Francesca og Paolo blev sammen straffet i helvede for deres utroskab.
Dante, der ser op mod det unge par, er vist i profil og iført sin røde
dragt. Til venstre for Dante ses Vergil.
Giuseppe Frascheri, 1846,
"Francesca da Rimini". Francesca da Rimini (1255 - c.
1285) was a historical contemporary of Dante. He portrayed her in the
Divine Comedy. Her lover was Paolo Malatesta. Francesca and Paolo are
punished together in hell for their adultery. Dante, looking towards the
young couple, is shown in profile, he wears his red gown. To his left is
Vergil. |
|
|
|
1 |
Nicolò Barabino, 1891, "Karl
Emanuel I af Savoyens død" (Morte di
Carlo Emanuele I di Savoia).
Nicolò Barabino, 1891, "The
Death of Charles Emmanuel I of Savoy" (Morte di
Carlo Emanuele I di Savoia). |
2 |
Guido Gonin, 1906, "Udbryderen"
(Il
fuggitivo). |
3 |
Gaetano Chierici, 1865, "En
hjemlig scene, de første trin" (Una
scena domestica, Primi passi).
Gaetano Chierici, 1865, "A
Domestic scene, First Steps" (Una
scena domestica, Primi passi). |
4 |
Egisto Lancerotto, 1875-80, "Regatta
i Venedig" (La
regata a Venezia).
Egisto Lancerotto, 1875-80, "Regatta in Venice" (La
regata a Venezia). |
5 |
Angelo Dall'oca Bianca, 1892?,
"Madonna Verona". |
|
|
|
1 |
Lorenzo Delleani, 1863,
"Christoffer Columbus vender hjem efter opdagelsen af Amerika"
(Cristoforo Colombo di ritorno dalla scoperta dell'America).
Christoffer
Columbus (1451-1506), født i Genova som søn af en uldvæver og købmand,
var en italiensk opdagelsesrejsende og søfarer der, sponsoreret af Kong
Ferdinand af Spanien, i 1492 fandt Amerika, som han selv troede var
Indien.
Columbus ville være vicekonge af de
lande han fandt, og det blev han, men uden større succes, og han blev
fragtaget sine beføjelser. På billedet ses Columbus i lænker, da han af
det spanske kongepar blev beordret hjem fra Hispaniola (nu Haiti), hvor
hans tilstedeværelse havde skabt store uroligheder.
Lorenzo Delleani, 1863,
"Christopher Columbus Returned from the Discovery of America" (Cristoforo Colombo di ritorno dalla scoperta dell'America). |
2 |
Plinio Nomellini, 1909, "Nye
mennesker" (Nuova
gente, Gente nova)/Plinio Nomellini, 1909, "New People"
(Nuova
gente, Gente nova). |
3 |
Alberto Issel (1848-1926),
Møblement i egetræ fra Wolfson Samlingen, ca. 1902, inspireret af
Jugendstil.
Alberto Issel (1848-1926), Oak
salon from the Wolfson Collection, c. 1902, inspired by
Art Nouveau. |
4 |
Carlo Filippo Chiaffarino (1856-1884),
"Davide". |
5 |
Giuseppe Amisani (1881-1941),
"Nøgen kvinde" (Nudo Femminile)/Giuseppe Amisani (1881-1941),
"Nude Woman" (Nudo Femminile). |
|
|
|
1 |
Giuseppe Sacheri, (1863-1950),
"Månens poesi i Ligurien" (Poesia lunare di Liguria).
Giuseppe Sacheri, (1863-1950),
"Lunar Poetry of Liguria" (Poesia lunare di Liguria). |
2 |
Roberto Rosati, 1922, "Vase
med hane" (Vaso con
gallo).
Roberto Rosati, 1922, "Vase with a Rooster" (Vaso con
gallo). |
3 |
Raccolte Frugone har
til huse i
Villa Grimaldi Fassio. Frugone Samlingen indeholder værker doneret i
1935 og i 1953 af brødrene Luigi og Lazzaro Gio Batta Frugone.
Raccolte Frugone is housed in
Villa Grimaldi Fassio. The Frugone Collection contains
works donated in 1935 and in 1953 by the brothers Luigi and Lazzaro Gio
Batta Frugone.
|
4 |
Leonardo Bistolfi (1859-1933),
"I marken" (Per i Campi)/Leonardo Bistolfi (1859-1933),
"In the Field" (Per i Campi). |
5 |
Leonardo Bistolfi (1859-1933),
"Trioen" (Il Terzetto)/Leonardo Bistolfi (1859-1933),
"The Trio" (Il Terzetto). |
|
|
|
1 |
Giuseppe de Nittis (1846-1884),
"Liggende kvinde" (Donna coricata)/Giuseppe de Nittis (1846-1884),
"Lying Woman" (Donna coricata). |
2 |
Giuseppe de Nittis (1846-1884),
"Hængekøjen" (L'Amaca)/Giuseppe de Nittis (1846-1884),
"The Hammock" (L'Amaca). |
3 |
Ettore Tito, 1910, "Fiskerflådens
afgang" (Partenza per
la pesca)/Ettore Tito, 1910, "The Departure of the
Fishing Fleet" (Partenza per
la pesca). |
4 |
Ettore Tito (1849-1941), "Hvid
tyr" (Toro
bianco)/Ettore Tito (1849-1941), "White Bull" (Toro
bianco). |
5 |
Ettore Tito (1849-1941), "Ved
hovedtøjet" (Alla
cavezza)/Ettore Tito (1849-1941), "At the Bridle"
(Alla
cavezza). |
|
|
|
1-5 |
Springvandet på Piazza De Ferrari
udført 1936 af den italienske arkitekt
Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968).
The fountain of Piazza De Ferrari,
executed 1936 by the Italian architect
Giuseppe Crosa di Vergagni (1886-1968). |
|
|
1 |
Teatro Carlo Felice, 1824, operahus
i nyklassicisme, tegnet af Carlo Barabino.
Teatro Carlo Felice, 1824, Neoclassical opera house, designed
by Carlo Barabino. |
2-5 |
Piazza De Ferrari. |
|
|
|
|
|
|
1-3 |
Palazzo Ducale, dogepaladset, i dag
museum og udstillingsbygning. Genopført 1778-83 (efter brand i 1777) i
nyklassicistisk stil af den schweiziske arkitekt Simone Cantoni.
Palazzo Ducale, the Doge's Palace, today museum and exhibition
building. Rebuilt 1778-83 (after being devastated by a fire of 1777) in
Neoclassical style by the Swiss architect Simone Cantoni. |
4-5 |
Palazzo San Giorgio, Skt. Jørgens
Palads (hovedfresken viser Skt.
Jørgen, der dræber dragen) opført som rådhus i 1260 af adelsmanden
Guglielmo Boccanegra, der styrede Republikken Genova fra 1257 til 1262
hvor han blev afsat og tvunget i eksil. Bygningen har været anvendt som
fængsel, og den mest berømte indsatte var den italienske købmand og
handelsrejsende Marco Polo (1254-1324), der introducerede europæerne til
Kina og Centralasien. I dag anvendes paladset af Genovas
havnemyndigheder. Palazzo
San Giorgio, Palace of St George (the main fresco shows St George
killing the dragon) built as town hall in 1260 by the nobleman Guglielmo
Boccanegra, who ruled the Republic of Genoa from 1257 until 1262 when he
was deposed and forced into exile. The building has been used as a
prison, and the Italian merchant and explorer Marco Polo (1254-1324),
famous for introducing Europeans to China and Central Asia, was its most
famous resident. Today the palace houses the Genoa Port Authority. |
|
|
San Lorenzo,
Genovas domkirke/Saint
Lawrence, Genoa
Cathedral |
|
|
|
|
|
|
|
1-2 |
La Porta Soprana/Porta di
Sant'Andrea, byport/La Porta Soprana/Porta di Sant'Andrea,
town gate. |
3-5 |
Chiesa del Gesù e dei Santi Ambrogio e
Andrea, Jesus og helgenerne Ambrosius og Andreas kirken, 1552-98.
Chiesa del Gesù e dei Santi Ambrogio
e Andrea, Church of Jesus and Saints Ambrose and Andrew, 1552-98. |
|
|
|
|
|
|
|
|