Frederik 3.

Drop Down Menu

SLÆGT

Den oldenborgske slægt

SØN AF

Christian 4. og Anna Cathrine

DØBT

Frederik (18. marts 1609 - 9. februar 1670)

HUSTRU

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. marts 1628 - 20. februar 1685).

Sommerresidensen "Sophie Amalienborg" som blev opført 1667-73 og nedbrændte i 1689, er opkaldt efter hende og Amalienborg Slot efter den nedbrændte residens.

BØRN

Christian 5., Anna Sophie, Frederikke Amalie, Vilhelmine Ernestine, Frederik, Jørgen, Ulrikke Eleonora,
Dorothea Juliane

ELSKERINDE

Margrethe Pape

BØRN

Ulrik Frederik Gyldenløve

VALGSPROG

"Dominus providebit" (Herren vil være mit forsyn)

DØDE

på Københavns Slot 9. februar 1670

GRAVSAT

Roskilde Domkirke - Se kort over kongelige grave

EFTERFØLGER

Christian 5.

Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.

Konge af Danmark og Norge. Ved kongevalget i 1648 måtte Frederik underskrive den hidtil strengeste håndfæstning, som gav Rigsrådet større magt. Da magtkampen mellem Rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested/Rigsrådet brød ud, var Frederik på Rigsrådets side, angiveligt fordi han ikke brød sig om sin svoger og landsforræder Ulfeldt - i 1657 deltog Ulfeldt i Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og han var den svenske konges forhandler ved fredsslutningen i 1658 i Roskilde. Den svenske konge brød freden og drog med sin hær over isen og truede København, Frederik blev opfordret til at forlade byen, men "ville dø i sin rede" - belejringen mislykkedes. Svenskerne anklagede Ulfeldt for forræderi og sammen med Leonora Christina flygtede han til København for at søge nåde hos Frederik, men blev arresteret og sammen med sin hustru sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. I 1660 lå landet i ruiner efter svenskekrigene, imidlertid var Frederik populær, og trods modstand fra adelen fik han afskaffet valgkongedømmet til fordel for enevælden (1660-1848), tronen gik nu i arv, og adelen mistede flere privilegier. Peder Schumacher/Griffenfeld udarbejdede kongeloven, som Frederik underskrev i 1665.
I 1648 grundlagde Kongen Det Kongelige Bibliotek.

I 1643 var den islandske biskop Brynjólfur Sveinsson kommet i besiddelse af et håndskrift (Den Ældre Edda), og i 1662 forærede han skriftet til Frederik 3. - det blev navngivet Codex Regius (Kongens bog) og blev en del af Det Kongelige Biblioteks håndskriftsamling. I 1971 blev manuskriptet sendt til Reykjavík til Árni Magnússon-Instituttet for Islandske Studier.
Blandt de islandske håndskrifter der blev sendt hjem, var også det betydningsfulde håndskrift Flatøbogen/Codex Flatöiensis fra 1300-tallet, som Sveinsson forærede kongen.

1	"Kong Frederik III. 1609-1670 som dreng". Udført 1615 af P. Isaacsz, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
2	Frederik 3. og Griffenfeld udadbejder Kongeloven.
3	Den Souveraine Konge Lov af 14. Novenb. 1665 også betegnet Enevoldsloven eller Kongeloven. Det var Peder Schumacher/Griffenfeld, der udarbejdede kongeloven, som Frederik 3. underskrev i 1665, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
4-5	"Arvehyldningen paa Slotspladsen i Kjöbenhavn den 18 Oktober 1660". Udført 1880 af Heinrich Hansen. Arvehyldningen i 1660 markerer overgangen fra valgkongedømme til arveligt monarki med enevælde. Foran Børsen var opsat en tribune fra hvilken Frederik 3. modtog arvehyldningen. Under Enevælden og frem til 1840 blev den nye konge kun salvet, da han allerede var kronet og "Konge af Guds nåde". Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. De tre monarkier.
6	Frederik 3. I baggrunden ses Børsen.

Mindetavle i Kongeporten på Christiansborg Slot til fejring af den mislykkede svenske storm på København.

Under Stormen på København 1659 (under Karl Gustav-krigene) blev Frederik 3. opfordret til at forlade byen, men sagde: "Jeg vil dø i min rede", som der står over hans kronede buste. Mindetavlens indskrift: "1659 1909 Ellevte Februar Kjøbenhavns Borgere satte dette Mindesmærke til ihukommelse af Fædrenes Tapperhed og Enighed som friede Byen fra Undergang og frelste Danmarks Rige". Mindetavlen, opsat 1917, er udført af Martin Nyrop.

Frederik 3. og Dronning Sophie Amalies kister, Christian 4.'s Kapel, Roskilde Domkirke.