Tidstavle___Timeline

Drop Down Menu

Barokstilen 1600-1800
The Baroque Style 1600-1800

1600-1770	Italien
1610-1700	Flandern, Holland, Spanien
1670-1790	Frankrig
1680-1800	England
1690-1750	Østrig, Tyskland

Kunstnere/Artists
Canaletto Caravaggio Dyck, Anthony van Hals, Frans Le Nain Brødrene Lorrain, Claude Poussin, Nicolas Rembrandt	Reni, Guido Rubens, Peter Paul Steen, Jan Tiepolo Tour, Georges de la Velázques, Diego Vermeer van Delft

Arkitektur/Architecture
Berleburg Bernini, Giovanni Borromini, Francesco Charlottenburg Invalidekirken Le Nôtre, André	Peterskirken Palace Abraxas Schönbrunn Versailles og Solkongen Würzburg

Dansk Barok/Danish Baroque
Charlottenborg Clausholm slot De Lindehuset Eremitagen Fredensborg Frederiksberg slot Gråsten slot	Lichtenbergske Palæ Reformert kirke Stensballegaard Sølvkaffekande Thurah, Lauritz de Vor Frelsers kirke

Stilen opstod i Italien, i arkitekturen hos Michelangelos efterfølgere og i malerkunsten hos kunstnere, der reagerede mod den antinaturalistiske manierisme.
Ordet barok blev brugt nedsættende og benyttedes om den kunst og arkitektur, der blev oplevet som bizar og overdrevet. Den italienske barok spredtes i løbet af 1600-tallet til andre europæiske lande og fik overalt en lokal udformning.
I England opstod en stil som lånte både fra Italien, Frankrig og Holland.
I Skandinavien viste de lokale udformninger af stilen påvirkninger fra både Italien og Nederlandene.
I Nederlandene var arkitekturen ret enkel, murstensbygninger med sandstensornamenter, en stil der også fik stor betydning i Skandinavien.

Barokken
forbindes med
enevældens fyrster

og er en stilart der lægger vægt på det pompøse og storladne i arkitektur, skulptur, maleri, udsmykning og haveanlæg.

Barokken har sin glansperiode fra 1600 til omkring 1750.

Den danske barokstil ses i slots- og kirkearkitektur og i have- og parkanlæg og er inspireret af den afdæmpede nederlandske barok. Palæfacader kan være pudsede (gule og hvide) og den fornemmeste etage, piano nobile, (ofte 1. etage, beletage) er fremhævet, f.eks. kan over vinduespartierne ses trekantede og halvrunde frontispicer, øverst ses ofte en halvetage, mezzaninen, der kan forekomme vandrette gesimsbånd og pilastre kan strække sig over flere etager, binde etagerne sammen og fremhæve det/de væsentligste rum. Først og fremmest må palæarkitekturen, sammenlignet med den dynamiske italienske barok, beskrives som en klassisk streng stil, der kan betegnes som en palladiansk retning (f.eks. Charlottenborg) efter den italienske arkitekt Andrea Palladio (1508-1580), der var en af de væsentligste inspiratorer for den vestlige arkitektur, især den engelske (neo-)palladianisme, der nedtoner dekorative elementer og anvender de klassiske søjleordener.

Renæssancen var afbalanceret, afklaret, tilbageholdende, stram og henvendte sig til fornuften, barokken er lige modsat.

Barokkens karakteristika
er, at den taler til sanserne og fantasien, den vil fortrylle, den er bevægelse, dynamik, kontraster (anvender konkave og konvekse former), spil mellem lys og skygge, teatralsk, dramatisk, outreret, den er Gesamtkunstwerk, der betyder, at intet kan trækkes fra uden at helheden ødelægges. Alle kunstarter sætter hinanden stævne, rummets arkitektur, malerier, stuk, udskårne møbler, gobeliner og kunstmarmor danner en broget og mangfoldig helhed. Spejle åbner rummet, slører overskueligheden, de er ofte anbragt i hjørnerne, så de runder og skaber lys.
Barokarkitekturens store mål er illusionen om det uendelig rum. Renæssancens grundplansformer var kvadraten, cirklen og det græske kors, barokkens grundplansformer er ellipsen og ovalen. Bygningen betragtes som en sammenhængende masse, den kunne formes efter behov, en slags stor skulptur, man tænker i tre dimensioner. Murpillerum (indvendige stræbepiller) fører længde og centralbygning sammen. Rummet er et kontinuum. Arkitekturens monumentale og storslåede bygningsværker mister aldrig deres plastiske fylde. Søjler og pilastre bærer intet, de er dekorative. Arkitekturen er retorisk, der er en fortætning af led mod døren. Facaden skal være aktiv i det omgivende rum.
Der holdes lav profil i eksteriøret i tyske kirker, modsat italienske.
Barokken vil repræsentere, det vil sige forlænge sin magt, hvilket især ses i den repræsentative hofkultur hos Ludvig 14.

Kirker, paladser og kongeslotte er barokkens typiske bygninger
og hørende til bygningen er store haveanlæg, der føjer sig ind i miljøet. Trapper betyder at man kan arbejde dynamisk med arkitekturen.
Barok er iscenesættelse, kirken en af de mest brugte scener.
I byplanlægning ses lange lige gader afbrudt af pladser med fontæner eller obelisker, domineret af et palads eller en kirke og afvekslende bebyggelse med visse symmetriske accenter. Dele af Rom er et godt eksempel på barok byplanlægning.

Modreformationen i Italien kom til at betyde meget for barokkens kunstneriske udformning, især for malerkunsten, da denne bevægelses teoretikere krævede klare og let forståelige fremstillinger af religiøse emner. Hertil kom en øget religiøs følelse understøttet af tidens mystikere.

Francesco Borromini, S. Carlo Alle Quattro Fontane, Rom. Se kirker i Rom

Barokkens kirkearkitektur
Barokken blev den katolske kirkes kunstneriske redskab i en tid, hvor kirken gjorde sig anstrengelser for at vinde kætterne tilbage og styrke sine tilhængere i troen.
Kirkearkitekturen imponerede med en ydre majestætisk fremtræden. Hovedindgangen tillægges større betydning end sideindgangene.
Italiens kirker adskiller sig væsentligt fra de tyske. I Italien er det ydermurer, som bærer hvælvet. I de tyske barokkirker er det murpillerne som bærer hvælvet. Ydermuren er brugt til vinduer, lyset får større betydning.

Caravaggio, "Kristi gravlæggelse", 1602, Vatikanmuseerne.

Maleriet

er et illusionistisk maleri på mure og lofter. Kunsten vil forføre beskueren, maleriet er en illusion, man skal hoppe på. De illusionistiske loftsmalerier, sotto in su, ses især i Italien. Der ses ikke mere idealiserede figurer som i renæssancen. Bevægede scenerier der medfører en udvidelse af rummet og ofte givende udtryk af noget uendeligt. I malerierne er ofte historier om helgeners, fyrsters og heltes liv og mytologiske skikkelser og engleflokke. Maleriets figurer er unaturligt belyst og de gebærder sig unaturligt på en scene. Apoteose (optagelse blandt guderne) er en forherligelse af en person, brugt i antikken og igen især i barokkens i allegorisk udformning.
I malerkunsten gør to hovedretninger sig gældende, en mere realistisk med brug af clairobscur (Caravaggio, Rembrandt) og en mere idealiserende (Bologna-skolen, Nicolas Poussin, Claude Lorrain i landskabsmaleriet). Modsætningen mellem disse to retninger fortsætter ind i 1700-tallet med kampen mellem poussinister og rubenister. Allegorien er en vigtig kunstform, og portrættet fremstår med ny intensitet og øget psykologisk personkarakteristik (Diego Velázquez). Heroisk landskab er en idealiseret form for landskabsmaleri, hvori der indgår klassisk arkitektur og mytologiske eller religiøse scener. Det opstod under barokken i 1600-tallet (Nicolas Poussin og Claude Lorrain) og tilhører denne stilarts klassicerende retning.

I Nederlandene
spiller genrebilleder, landskaber, stilleben og bibelske scener en stor rolle, og der fik oliemaleriet sit gennembrud. Væsentligt er det hollandske landskabsmaleri med schlagbaum (perspektivskabende element f.eks. et træ) og atmosfære. Vanitasmotivet, en slags stilleben med symbolsk indhold, hvis moral er altings forgængelighed og sansernes forfængelighed. I billederne indgår dødningehoveder, Bibler, stearinlys der er tændt eller ved at brænde ud, musikinstrumenter, visnende blomster, halvrådne frugter, timeglas, spejle. Vanitasmotiverne er især en type billeder som ses i nederlandske og spanske barokmalerier.

Skulpturen
er i bevægelse og dramatisk. Figurerne står gerne i contraposto eller blander sig med arkitektur (Bernini). Contraposto vil sige en modsat bevægelse i en statue, en figur står således at den hviler på et ben og bevæger det andet og armene er arrangeret på modsat måde.

Poussinisterne og rubenisterne
1600-tals striden mellem tegningen og farven

I 1671 opstod en strid på Det Kongelige Akademi for Maleri og Skulptur i Paris (Académie Royale de Peinture et de Sculpture) om hvorvidt det væsentligste i malerkunsten var tegningen eller farven. På den ene side stod poussinisterne, opkaldt efter den franske barokmaler Nicolas Poussin, der anså tegning som værende væsentligst. Poussinisterne støttede sig den platoniske forestilling om at den ideale genstand fra ideernes verden, som man alene kan se med sjælens øje, kunne genskabes i konkret form (ved tegning som formskabende) og ses med legemets øje i den sanselige fænomenernes verden.
På den anden side stod rubenisterne, opkaldt efter den flamske barokmaler Peter Paul Rubens, der var forkæmpere for farvens suverænitet.
Striden rasede i mange år før rubenisterne sejrede. Formålet med at male var ifølge rubenisterne at bedrage øjet ved at skabe en efterligning af liv eller af natur og manipulere med farven.

Bruskbarok

var en ornamental stil. Ordet brusk skulle beskrive den blødgøring, som ornamenterne blev underkastet. I bruskstilen har figurer og relieffer ikke mere den opgave at understrege arkitektoniske forhold. Bruskbarokkens figurstil er til dels højbarokkens modsætning. Det klassiske bruskornament er den fladklemte volut presset ud af plan.
Bruskbarokken var en nordeuropæisk udformning af barokken, den findes i Danmark især i kirkeinventar fra 1600-tallet.

Bologna-skolen

var en italiensk barok malerskole opstået i Bologna i 1590'erne ved det af brødrene Carracci i 1589 grundlagte akademi. Denne skoles klassicerende stil spredtes til andre egne af Italien af Carracierne og deres elever og kom til at stå i stærk modsætning til den mere realistiske retning, der udsprang fra Caravaggio. Caravaggisterne skildrer med stærk realisme både religiøse og dagligdags emner og gjorde brug af kraftig clairobscur. Caravaggisterne hører til i 1600-tallet både i Italien (Gentileschi, Saraceni) og i Frankrig (Valentin) og i Nederlandene (Honthorst).

Louis 13.

er en fransk betegnelse for stilen under Ludvig 13. (1601-1643, regeringsperiode 1610-1643). Stilistisk betegner Louis 13. en overgang mellem renæssance og barok.

Louis 14.

er en betegnelse for fransk barok under Ludvig 14./Solkongen (1638-1715, regeringsperiode 1643-1715), hvor arkitekturen domineres af en barok-klassicisme.

Queen Anne

er en retning i engelsk barok opkaldt efter Dronning Anne (1665-1714, regeringsperiode 1702-1714). En senbarok stil i perioden. I arkitekturen ses inspiration fra Nederlandene. Møbler i mahogni har beherskede svungne former.

Régence (1715-1723)

er en fransk stilart mellem barok og rokoko opkaldt efter Philippe af Orléan (1674-1723, regeringsperiode 1715-1723). Især møbelkunst hvor lette former, svungne ben og lyse farver gør sig gældende og peger frem mod rokokoen.

The Baroque Style 1600-1800
The style had its heyday in the 17th century and the early 18th century and was associated with the power of the absolute monarchy, the style attached importance to the grandiose in architecture, sculpture, painting, decoration and gardens.
The style arose in Italy - in the architecture by Michelangelo's successors, in the art of painting by the artists, who reacted against the anti-naturalistic Mannerism.
The term Baroque was used in a disparaging way to characterize art and architecture experienced as bizarre and exaggerated. In the 17th century the style was spread from Italy to other European countries, everywhere it got a local elaboration.
The Renaissance style was balanced, serene, reserved, strict and spoke to the intellect directly and simply - the Baroque style was quite the opposite.
Some general characteristics of Baroque art: Baroque spoke to the senses and the fantasy, it wanted to bewitch, the style was motions, dynamics, contrasts (using concave and convex forms), a play between light and dark (chiaroscuro), theatrical, dramatic, outré, Baroque was Gesamtkunstwerk (total artwork), all branches of art made an appointment with each other - the room architecture, paintings, stucco, carved furniture, tapestries and artistic marble created a multicoloured and mutifarious whole. The mirrors opened the room, blur the clarity, they were often placed in the corners to round off and create light. The style's great intention was to create an illusion of unending space. The Baroque ground plan was the ellipsis and the oval. The building was regarded as a coherent mass, it could be shaped as needed. The space was a continuum. The monumental and magnificent buildings never lost their plastic wealth. Columns and pilasters carried nothing, they were decorative. The architecture was rhetorical, the facades should be active into surrounding space. The baroque sculpture was dramatic, the position of the figure was contrapposto (graceful posture of a figure with all the weight balanced on one leg).
The German churches maintained a low profile opposite the Italian churches.
Originally the new St Peters Basilica was in Renaissance Style, when it was finished it was a Baroque church - Baroque church architecture was born with St Peters Basilica.
The style was representative - extending the power of the court culture (Versailles, King Louis XIV).
The Counter-Reformation in Italy had influenced the style, particularly the art of painting - the Counter-Reformation's theorists demanded religious motifs easy to understand, furthermore an increased religious feeling arose supported by the mystics of the time.
The Baroque church architecture became the artistic tool of the Roman Catholic church in a time, where the church tried to convert heretics back to Rome and to strength the followers in their belief.
In the Netherlands genre pictures, landscapes, still-lifes and biblical scenes play a great role, and the oil painting made its breakthrough. The Dutch landscape painters often used schlagbaum's (a perspective creating element, e.g. a tree) and the Vanitas motif, a still-life with symbolic content - everything was temporal, the Vanitas motif used elements as hourglass, human skulls, The Bible, candles and mirrors. The Vanitas motif was also a type of painting executed by Spanish Baroque artists.

ARKITEKTUR/ARCHITECTURE

Peterskirken/St Peter's Basilica

Barokkens kirkearkitektur blev født med Peterskirken/Baroque church architecture was born with St Peters Basilica.

Peterskirken, 1506-1626, er beliggende i den selvstændige Vatikanstat, der er omgivet af byen Rom. Kuplen af Michelangelo er verdens største.
Peterskirken, Basilica di San Pietro, er bygget som gravkirke over apostlen Peters grav, som findes under højalteret. Den nuværende kirke afløste Konstantins Basilika fra 329, der stod til begyndelsen af 1600-tallet.
Initiativet til at forny den gamle kirke, der havde stået i over 1000 år, blev taget i 1450 af den første store renæssancepave Nikolaus 5. efter råd fra L.B. Alberti og B. Rossellino, men der skete ikke noget før i Julius 2.'s pavetid. Som kirkens arkitekt valgtes Bramante, og den 18. april 1506 nedlagde pave Julius 2. grundstenen til den ny kirke i den nuværende Veronikapille i korsskæringen.
Peterskirken blev indviet i 1626 og er den romersk-katolske hovedkirke og verdens største kirke. Den blev udtænkt og udført af Michelangelo Buonarroti, Gian Lorenzo Bernini og Carlo Maderno.
I sin oprindelige idé var den nye Peterskirke i renæssancestil, men da den stod færdig, var den en barokkirke, og barokkens kirkearkitektur blev født med Peterskirken.
Kirkens barokinteriør er stor set Bernini værk, ligesom Peterspladsen er det. Berninis kolonnade, der rammer Peterspladsen ind, kan symbolisere arme, der fanger mennesket ind i kristenheden og tager det i favn. Berninis Tabernakel, højalteret, blev udført 1624-33.
Se fotos fra Peterskirken.

St Peter's Basilica in Rome, 1506-1626 (Basilica di San Pietro). The independent Vatican State is surrounded by the city of Rome. The cathedral was built in honor of St Peter and was placed where his grave thought to be - the chief apostle was buried in 64 AD.
The cross keys were a traditional symbol of St Peter. Jesus told the apostle Peter, that he would give him the keys to the Kingdom of Heaven, he became the holder of the key-power - the power to open and shut, tie and loose.
The present church replaced Konstantin's Basilica from 326-the early 1600s. The initiative to renew the old church was taken in 1450 by the first great Renaissance pope Nicolaus V (1447-1455) after advice from L.B. Alberti and B. Rossellino, nothing happened before Julius II became pope. Bramante was chosen as architect on April 18, 1506, and the foundation stone of the present church was laid in the Veronica pillar by pope Julius II.
The church was planned and executed by Michelangelo Buonarroti, Gian Lorenzo Bernini and Carlo Maderno. Originally the new church was in Renaissance Style, when it was finished it was a Baroque church - Baroque church architecture was born with St Peters Basilica. Bernini was responsible for the majority of the baroque interior e.g. the tabernacle, the high altar, 1624-33 and St Peter's Square and the colonnade. St Peters Basilica was inaugurated in 1626, The Roman Catholic Church is the world's largest Christian Church.
See Photos of St Peter's Basilica.

Pave Julius 2. var fast besluttet på at rejse en kirke, der udtrykte Romerkirkens magt og storhed. Den ny Peterskirke skulle være:

Kristenhedens største kirke.

En majestætisk ramme om apostelfyrstens grav.

Vidnesbyrd om den katolske kirkes storhed.

Domineres af Julius 2.'s gravmæle udført af Michelangelo, hvilket ikke blev virkelighed. Gravmælet, i reduceret udgave, kan ses i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.

Pope Julius II had decided to built a church in which to express the greatness and power of the Roman Church.

The new St Peter's Basilica should be the largest church in Christendom.

a majestic frame around the grave of the apostle Peter.

and a testimony to the grandeur of the Roman Catholic church.

The interior should be dominated by the funerary momument to Pope Julius II executed by Michelangelo, an idea that never became a reality. The much-reduced funerary monument can be seen in the church of Saint Peter in Chains in Rome.

1	Statue af Skt. Peter på Peterskirkens balustrade udført af Guiseppe De Fabris. Skt. Peter holder en nøgle i sin højre hånd og i den venstre en skiftrulle. St Peter, statue on the balustrade by Guiseppe De Fabris. St Peter is holding a key in his right hand, in his left hand he is holding a scroll.
2	Berninis kolonnade der rammer Peterspladsen ind, symboliserer moderkirkens favnende arme. Kolonnaden blev opført 1656-67 og er 198 m lang. Den består af 4 rækker doriske travertinsøjler (i alt 284) og krones af 140 kolossale helgenstatuer. Bernini's colonnade, 1656-67, framing St Peters Square, symbolizes the embraching arms of the Mother Church of Christianity.
3	Monument for Pave Innocent XI udført 1697-1704 af den franske skulptør Pierre-Étienne Monnot. Monument to Pope Innocent XI executed 1697-1704 by the French sculptor Pierre-Étienne Monnot.
4	Barokenglebørn holder et vievandskar/Baroque cherubs hold a holy water stoup.
5	Peterskirken (Basilica di S. Pietro), 1506-1626/St Peters Basilica (Basilica di S. Pietro), 1506-1626.

Bernini

Minervas pusling alias elefantobelisken, 1667, foran kirken Santa Maria sopra Minerva, Piazza della Minerva, Rom.
Minerva's little Chick (Pulcino della Minerva), 1667, in front of the church Santa Maria sopra Minerva, Piazza della Minerva, Rome.

Tabernaklet, 1624-33, Peterskirken/The Baldachin, 1624-33, St Peter's Basilica.

Bernini, Gian/Giovanni Lorenzo (1598-1680). Italiensk billedhugger, arkitekt og maler, den romerske baroks største kunstner. Bernini blev født i Napoli, og han døde i Rom. I 1606 rejste han med sin far Pietro Bernini til Rom, faderen var en talentfuld billedhugger og også sønnens lærermester.
Flere af Berninis tidlige statuer så som "Proserpinas Rov", "Apollon og Daphne" og "David" blev udført til en af de væsentligste mæcener i tiden, kardinal Scipione Borghese. Bernini blev også protegeret af den magtfulde Barberinifamilie.
Bernini arbejdede hovedsageligt i Rom, dels for private velyndere og ved Peterskirken, hvor han var førende arkitekt og billedhugger for de vekslende paver.
I Peterskirken var Bernini ansvarlig for størstedelen af barokinteriøret så som tabernaklet (højalteret) under kuplen og Skt. Peters trone samt Scala Regia (kongelig trappe, et storslået trappeanlæg, der forbinder Peterskirken med Vatikanets gemakker), rytterstatuen af Konstantin den Store, Peterspladsen og kolonnaden.
Blandt Berninis berømteste skulpturarbejder er: Gruppen Den hellige Thereses Ekstase i Cornaro kapellet i barokkirken Santa Maria della Vittoria i Rom. Elefantobelisken, 1667-69, Piazza Minerva. Springvandet "De fire floder", 1648-51, på Piazza Navona.
I perioden 1658-1670 tegnede Bernini tre kirker, San Tommaso di Villanova i byen Castel Gandolfo udenfor Rom, hvor paven har sommerresidens, Santa Maria dell'Assunzione i Ariccia sydøst for Rom samt Sant'Andrea al Quirinale i Rom.
I 1665 blev Bernini inviteret til Paris af Ludvig 14. for at gøre tegningerne til Louvre færdige, men hans udkast blev ikke godkendt. Bernini udførte en rytterstatue af Solkongen, fuldført 1684.
Tilbage i Rom fortsatte Bernini sit arbejde ved Peterskirken. I Berninis skulpturer ses den ekspressive energi, det teatralske ("Den hellige Thereses Ekstase", understreget af draperier og gyldne stråler), en dynamik, en monumentalitet, en styrke, et temperament - de store følelser, de store bevægelser. Flere af hans skulpturer indgår som en del af en større helhed, grænserne mellem billedhuggerarbejdet og det arkitektoniske glider sammen, det ses bl.a. i Peterskirkens Skt. Peters Trone, 1657-66 og bronzebaldakinen eller tabernaklet over pavealteret, der har en dynamik og vældighed, der korresponderer med rummet.
De fleste af Berninis skulpturarbejder er en kombination af hvidt og farvet marmor, af stukarbejder og bronze.
Bernini skrev også komedier og malede en række billeder heraf flere selvportrætter.

Bernini, Gian/Giovanni Lorenzo (1598-1680). Italian sculptor, architect and painter, generally considered the greatest artist of the Roman Baroque. Bernini was born in Naples, and he died in Rome. In 1606 he went to Rome with his father Pietro Bernini, his teacher and a talented sculptor of the time.
Quite a few of Bernini's early statues such as "Pluto and Proserpina"/"The Rape of Proserpina", 1621-22, and "David", 1623-24, were executed for one of the most important patron of art Cardinal Scipione Borghese. Bernini was also patronized by the powerful Barberini family.
Bernini worked mainly in Rome, partly for private patrons and partly at St Peter's Basilica, where he was the leading architect and sculptor for alternating popes.
In St Peter's Basilica Bernini was responsible for the majority of the Baroque interior: The bronze tabernacle/baldachin over the high altar built to fill the space beneath the cupola. The Throne of St Peter/The Chair of Saint Peter in the apse. The Scala Regia (a magnificent staircase connecting St Peters Basilica to the papal apartments. The equestrian statue of Constantine. Saint Peter's Square and the Colonnade.
Some of Bernini's most famous sculpture groups are: "The Ecstasy of Saint Teresa" 1645-52, Cappella Cornaro in the baroque church Santa Maria della Vittoria, Rome. The Fountain with Elephant and Obelisk, 1667-69, Piazza Minerva. "The Fountain of the Four Rivers", Piazza Navona, 1648-51.
In the period 1658-1670 Bernini designed three churches: San Tommaso di Villanova in Castel Gandolfo, a small town in the Alban Hills outside Rome dominated by the Papal summer residence, Santa Maria dell'Assunzione in Ariccia south east of Rome and Sant'Andrea al Quirinale in Rome.
In 1665 Bernini was invited to Paris by Louis XIV to finish designing the Louvre, his plans were not approved. He executed an equestrian statue of the Sun King (le Roi Soleil), completed in 1684. Back in Rome Bernini continued his work at St Peters Basilica.
Bernini's sculptures are identical with expressive energy, the theatrical ("The Ecstasy of Saint Teresa"), dynamics, monumentality, strength, temperament - the great feelings. Bernini also wrote comedies and executed a series of paintings among these several self-portraits.

1	"Selvportræt", Ashmoleam Museum, Oxford/"Self-Portrait", Ashmoleam Museum, Oxford.
2	"Buste af Camilla Barbadori (død 1609). Moder til Pave Urban VIII Barberini", 1619, Statens Museum for Kunst. "Bust of Camilla Barbadori (dead 1609). Mother of Pope Urban VIII Barberini", 1619, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3	"Buste af Pave Paul V Borghese (1552, Pave 1605-1621)", 1621-22, Statens Museum for Kunst. "Bust of Pope Paul V Borghese (1552, Pope 1605-1621)", 1621-22, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
4	"Proserpinas Rov" ("Pluto og Proserpina"), 1621-22, Galleri Borghese, Rom. "The Rape of Proserpina" ("Pluto and Proserpina"), 1621-22, Galleria Borghese, Rome.
5	Den Hellige Longinus, 1629-38, Peterskirken. Longinus var den romerske soldat, som med sit spyd stak Jesus i siden, da han hang på korset. St Longinus, 1629-38, St Peter's Basilica, Rome. Longinus, the Roman soldier, who pierced Christ's side.

1-2	Tabernaklet, 1624-33, Peterskirken/The Baldachin, 1624-33, St Peter's Basilica.
3	Mindetavle over søster Maria Raggi, udført ca. 1643, Santa Maria sopra Minerva/Memorial to the nun Maria Raggi, executed c. 1643, Santa Maria sopra Minerva.
4	"Den hellige Thereses Ekstase", 1645-52, S. Maria della Vittoria, Rom/"Ecstasy of St Theresa", 1645-52, S. Maria della Vittoria, Rome.
5	Springvandet "De fire floder", 1648-51, på Piazza Navona. Springvandet repræsenterer de 4 kontinenter, som man kendte dengang, og deres floder Donau (Europa), Ganges (Asien), Nilen (Afrika) og Platefloden (Amerika). Den centralt placerede obelisk symboliserer Kristus og den romerske katolske kirkes sejrsgang verden over. Fontænen var et samarbejde mellem flere af tidens kunstnere designet og ledet af Bernini. "The Fountain of the Four Rivers" Piazza Navona, 1648-51. The fountain represents the four continents known at the time and their rivers, The Danube (Europe), The Ganges River (Asia), The Nile River (Africa), The River Plate/Río de la Plata (America). The fountain was a co-operation between artists, Bernini their supervisor.
6	Kolonaden, 1656-67, Peterskirkens "fangearme", der fører mennesket ind i kristenheden/The Colonnade of St Peter's Basilica, 1656-67.

Skt. Peters trone, 1657-66, Peterskirken/The Throne of St Peter, 1657-66, St Peter's Basilica.

Scala Regia, 1663-1666, den monumentale paradetrappe, der forbinder Peterskirken med Vatikanpaladset.
The Scala Regia at the Vatican Palace, 1663-1666.

Studie til rytterstatue til Versaillesslottet af Solkongen Ludvig 14., ca. 1669. Ludvig 14.'s krigsminister Louvois, modtog i Paris i kongens fravær rytterstatuen og ytrede, at den var hæslig, og at det var usandsynligt at kongen ville synes om den. Da rytterstatuen kom til Versailles blev den placeret i orangeriet, hvor kongen skulle inspicere den. Markis de Dangeau, der førte dagbog over livet på Versailles skrev, at Ludvig 14. fandt statuen så dårligt udført, at han besluttede ikke blot at få den fjernet men også hamret i småstykker. Kongen brød sig ikke om den akavede måde han var placeret i sadlen på, ej heller om det bølgende hår og voldsomme draperinger og anså i det hele taget udtrykket for at være uforenelig med kongelig værdighed. Efter at være kommet sig over det første chok i mødet med skulpturen, erkendte kongen, at den havde nogle æstetiske kvaliteter og i stedet for at smadre den, blev den placeret i haven ved orangeriet, hvor besøgende kun kunne se den fra afstand.
Hesten er klodset op under bugen af flammehavagtige former, et betinget af kompositionen nødvendigt og lidet fiks valg, der får hesten bevægelser til at virke mere jordbundne end tiltænkt.
Study for the equestrian statue at the Palace of Versailles of the Sun King Louis XIV, c. 1669. The King found that the statue were made so badly, that he resolved not only to have it removed, but broken into pieces. Later he recognised that the statue had some aesthetic qualities and it was placed within the parterre of the Orangerie.
It is not a very elegant equestrian statue, the horse is chocked up under the belly and appears more down-to-earth than presumably originally intended.

Bernini har også udført rytterstatuen: "Kejser Konstantins syn", rytterstatue af den romerske kejser Konstantin 1. den Store (regeringsperiode 306-337), fuldført 1670, Peterskirken. I en drøm fortalte Kristus Konstantin, at han i krig skulle medbringe et kors som fane. På soldaternes skjolde blev sat kristusmonogrammet Chi-Rho, symbol på Jesu korsfæstelse og hans status som Kristus. Kristusmonogrammet blev anvendt som beskyttelse i alle hans kommende slag. Konstantin blev den første kristne kejser, han påbegyndte byggeplanerne for den gamle Peterskirke, Konstantins basilika.

Bernini also executed the equestrian statue: "The Vision of the Emperor Constantine", equestrian statue of the Roman emperor Constantine the Great (reigned 306-337), completed in 1670, St Peter's Basilica. I a dream Christ himself told Constantine to take the cross into battle as his standard. The soldiers shields got marked with the christogram Chi-Rho. The cristogram was used as a protective in all his future battles. Constantine became the first Christian emperor, he began the initial construction of the Old Saint Peter's Basilica, Constantine's Basilica.

"Fontana del Moro" (Maurerfontænen aka Neptunfontænen), Piazza Navona, opført 1675 af Giacomo della Porto. I 1653 kom Berninis statue af maureren til. De nuværende statuer er kopier, originalerne er i Villa Borghese.
"Fontana del Moro", erected in 1575, Piazza Navona, executed by Giacomo della Porto. In 1653 Bernini's statue The Moor was added. Today the original statues are displayed in Villa Borghese.

Berninis familiegravsted, Santa Maria Maggiore, Rom/The grave of Bernini and the members of his family, Santa Maria Maggiore, Rome.

Versailles & Solkongen Ludvig 14.

1	"Portræt af Ludvig 14.", 1701, Louvre, Paris. Solkongen er portrætteret af den franske barokmaler Hyacinthe Rigaud. Ludvig 14. blev i 1660 gift med Maria Teresa af Spanien (1638-1683). Efter hendes død giftede hans sig til venstre hånd med Madame de Maintenon (1635-1719). "Portrait of Louis XIV", 1701, The Louvre, Paris. The Sun King is portrayed by the French Baroque painter Hyacinthe Rigaud. In 1660 Louis XIV married the Spanish Infanta Maria Theresa (1638-1683). After her dead he married Madame de Maintenon (1635-1719) in secret.
2	Den gyldne port, Versaillesslottet/The Golden Gate, Palace of Versailles.
3	Rytterstatue af Ludvig den 14. foran Versaillesslottet/Equestrian statue of Louis XIV in front of the Versailles Palace.

Versaillesslottet nær Paris var oprindeligt et jagtslot og privat residens for Ludvig 13. og opført i 1631-34. Jagtslottet indgår i det nuværende slots midterparti.
Ludvig 14., født 1638 og konge af Frankrig fra 1643 til sin død i 1715, var mindreårig, da han arvede tronen, hvorfor hans mor Anna af Østrig udnævnte Jules Mazarin til førsteminister og dermed til sin medansvarlige for at regere landet. Ludvig fik ikke nogen egentlig magt førend Jules Mazarin døde i 1661.

Ludvig 14.'s første residens var Louvre i Paris, men kongen fik ekspanderingslyst, og det betød, at hoffet flyttede udenfor byen til Versailles, der var en sump, der blev tørlagt.
I perioden 1661–1710 blev Versailles omdannet til et enormt og ekstravagant slotsanlæg.
Solkongens fyrsteresidens, et solstråleformet anlæg, blev normgivende for den profane arkitektur i Tyskland.

Slottet er opført i barokstil af blandt andre Le Vau, arkitekten J.H. Mansart og havearkitekten Le Notre. Det blev udvidet i 1678-89 med to sidefløje af J.H. Mansart.
Det indre blev indrettet af blandt andre Le Brun, og består af Spejlsalen, de kongelige gemakker og kirken (1889-1710). Operaen (1753-70) er i nyklassicistisk stil af J. A. Gabriel.
Versailles er bygget i bredden, det såkaldte envelope-system, hvor der lægges til, der er den ene indramning udenpå den anden. Hele hovedfacaden er 580 m lang.

Versailles er et udtryk for Ludvig 14.'s diktatoriske vilje, for selvforherligelse og magt, et symbol på absolutismen. Hæren var grundlaget for magtkoncentrationen, den blev udvidet voldsomt under Ludvig 14., fra 50.000-300.000 mand, hans regeringstid var næsten en lang krigstilstand, skattesystemet det økonomiske grundlag. På Versailles opholdt kongen, højadelen, centraladministrationen og Schweizergarden sig.

Versailles, der er et typeeksempel på barokkens fyrsteby, var residensby fra 1682 til Den Franske Revolution (1789-1799).
Byen Versailles blev anlagt i 1671 omkring tre brede avenuer, der udgår fra den centrale Placé d'Armes foran slottet Versailles.

Fyrsteresidensen er en syntese af tilkørsel - bygninger - have.
Versailles er et kulisseanlæg, en iscenesættelse, det gælder ikke om at komme i mål så hurtigt som muligt, der er en langsom indadføring mod centrum i det tragtformede anlæg.
Nøglebegreberne for residens er hof og cermoniel, hvilket ikke gælder lystslotte. Hvis nøglebegrebet gælder, præger det bygningens udformning.
En typisk enevoldsfyrste har en række mindre slotte for at kunne være privat.

Salon Apollon var oprindeligt tronsal. Loftsmaleriet i salonen er udført af Charles de la Fosse og viser solguden Apollon i sin solvogn med figurer i forgrunden, der symboliserer Frankrig iført blå klædedragt med mønster af den franske lilje.

Kongens sovegemak, det officielle soveværelse var modtagelsesrum, det er præcist i midten af komplekset, og omkring "Solen" (kongen) kredser planeter i form af saloner med planetnavne så som Merkur, Mars, Diana og Venus. Kongen er i midten, da han opfattede sig selv som et af Gud indsat bindeled mellem det jordiske og det himmelske, som monstransen er meningsløs uden hostien er Versailles meningsløs uden selve kongen.

Kongens seng er i centrum. sengen = tronen, den er afgrænset af en balustrade som en helligdom. Sengens baldakin = kongens suverænitet. Over sengen ses billeder i et stort skjold af Frankrig, en personificeret kvinde våger over den sovende konge. I soveværelset kulminerer alle residensens ceremonier. Lever = kongens officielle ståen op. Coucher = kongens officielle gåen til sengs (Solkongens daglige rutine, se nedenfor).
Det første soveværelse blev hævet frem ved planetikonografi, det andet soveværelse blev hævet frem ved en central placering. Siden 1701 har soveværelset været i midten, og Spejlgalleriet bygges som en festlig gennemgang.

1661–1710 blev Versailles omdannet til et enormt og ekstravagant slotsanlæg

1	Plan over Versailles/Plan of Versailles.
2-3	Marmorgården foran kongens soveværelse er hævet 5 trin, i forhold til kongegården foran, man måtte gå til fods på det inderste område, man skulle komme langsomt frem til Kongen/Solen. Den store gesandttrappe er optakten til rumfølgen, der er et omfangsrigt allegorisk billedprogram. Man begynder med at gå op ad gesandttrappen, gæsten bevæger sig mod fyrstens niveau, skal gennem en række rum, der kredser omkring solen (Solen = Apollon = Ludvig 14). Kongen er centrum i et stort kosmos.
4	Oversigt over de kongelige gemakker.

1-2

Olafur Eliasson, gæstekunstner i Versailles i sommeren 2016 med værket "Vandfald".
Olafur Eliasson, guest artist at Versailles in the summer of 2016 with the work "Waterfall".

Maison de Plaisance er et lysthus, hvor man kunne leve tilbagetrukket som en munk/abbed, et privatslot uden repræsentative funktioner. I parken i Versailles ligger lystslottene Grand Trianon og Petit Trianon.

Grand Trianon (1687-88) af J.H. Mansart, er en lang enetages bygning.		Petit Trianon (1762-66) opført under Ludvig 15. og tegnet af J. A. Gabriel i nyklassicistisk stil.

I barokken havde det offentlige teater ingen rolle, man havde et hofteater og en komponist ansat blandt andre Haydn. Stykkerne handlede ofte om, hvordan guderne griber ind i menneskenes liv, teksten var et påskud for forestillingen, forfatteren ligegyldig. Operaen foregår som oftest i antik tid med barokkostumer. Menuetten er hofdansen og udarbejdet i 1700-tallet.

I barokkens haver og parker blev også spillet teater. Der opførtes hækteater i form af opera, ballet, teater. Størst udbredelse får hækteatret i Tyskland, hvor man på grund af klimaet mindst skulle vente det. Aftenforestillinger medfører det egentlige trylleri med hundrede af olielamper og vokslys. Ludvig 14. fik opført "Den fortryllede ø", hvor hele Versailles i tre dage var omdannet til en sådan.
Fyrværkeri var også en form for barok festarkitektur, et skuespil i mange akter kunne vare i timer, ofte med musik til, Händels "Feuerwerksmusik".
Hesteballetter var en af de foretrukne underholdningsformer ved Ludvig 14.'s hof.

Barokhaver opleves som rum i det fri. Barokhaven var højde- og slutpunkt af en udvikling, der kan følges tilbage til Ægypten. Naturen var formet som et kunstværk.
Versailles haveanlæg er tegnet af André Le Nôtre og består af skulptur, fontæner og kaskader. Den regelmæssige havestil blev forbillede for barokhaver, som nåede højden med Ludvig 14.

4 grundregler for barokhaven

Planter, græsplæne, blomster, buske og træer skal overgå elementer af sten, det hele skal være kunstnerisk og pænt klippet.

En have nær slottet må ikke have skyggegivende elementer, den skal være en flad parterre.

Buskads må ikke hindre blikket over parterret.

Haven skal se større ud end den faktisk er. Fra slottet og udefter således:
Broderiparterre, her er mest lys, evt. kastanieallé som tværakse, så buskads med brønde, kilder, halvskygge, og endelig højskovszone med mere skygge. Broderiparterre var det dyreste, den skulle have reliefvirkning.
De vigtigste farver var grøn, den konstante grundkolorit. Gul og hvid sand på prydveje og flader. Rød mustensgrus, indføring til plænen. Sort - filspåner, sort jord og blomsternes farver, der veksler tre gange om året.
Overdækkede alleer hvor trækronerne rører hinanden så himlen ikke er synlig og solstråler ikke kan trænge igennem, det giver en kølighed og var et yndet spadserested i middagshede. Åbne alleer hvor træerne står langt fra hinanden, så der er frit til himlen, allé i slotsaksen. Hække er forbundet med alleerne, men står også selvstændige, skærmer om partier af f.eks. buske. Parapette (rækværk) 80-130 cm høje hække, egnet for alleer ved siden af parterret. Buskads (lystskove) er kontrast til parterret og intime rum i naturen. Labyrinter (som i Versailles) dækkede behovet for at blive væk. Springvand var havens sjæl oftest med guder og antikke figurer. Trapper og amfiteatre ses også i barokkens havearkitektur.

De franske haveanlæg
var en af barokkens nyskabelser med lange alleer forbundet af runde uderum og med vandbassiner og haveskulptur. Springvandene er midtpunktet, blikfanget og udformet som teatralske bevægede optrin. I en fontæne kan vandet springe på en overraskende måde.

Den engelske have er en landskabelig havestil
med templer, lysthuse, falske ruiner i forskellige stilarter, gerne antik, kinesisk og gotisk, opstået i England i begyndelsen af 1700. Haverne skulle være pittoreske og blev anlagt efter principper inspireret af malerkunsten i modsætning til den geometrisk anlagte franske barokhave streng symmetrisk omkring en længdeakse, bestående af vandbassiner, klippede hække og skulpturer. Havestilen fremkom samtidig med neopalladianismen og anvendtes ofte i forbindelse med en streng klassisk hovedbygning.

Belvedere (ital. bello = smukt + vedere = at se - smukt skue) hører til 1700-tallets engelske haver og franske landskabshaver. Et belvedere er en selvstændig bygning, der er højt beliggende, et slags udsigtstårn, formgivet som et sådant (tårn eller kuppel). Det er opført som dekoration først og fremmest.

Palace of Versailles 1661-1710
Royal Palace near Paris, built by Louis XIV in the great period of the absolute monarchy. In 1643 Louis XIV (1638-1715) became King of France and King of Navarre. He was a minor when he inherited the Crown and did not assume personal control of the government until the death of his chief minister Jules Mazarin in 1661. Louis XIV was known as "The Sun King" (Le Roi Soleil) and "Louis the Great".
Versailles was a symbol of absolutism. The army was the basis of concentration of power and was extended enormously during Louis XIV - his reign was almost a state of war and the tax system the financial basis. At the Palace of Versailles resided the king, nobilities, the central administration and the The Swiss Guard. Louvre in Paris (today Musée du Louvre) was the kings first Palace, because of the kings desire for expanding the court moved outside Paris. The Sun King planned his residence in Versailles as a sunbeam-shaped complex, which became normative for the German profane architecture.
The keywords of a royal residence was court and ceremonial. Versailles was a theater complex, a funnel-shaped passage led to the centre, to the kings bedroom, which was placed exactly in the middle of the complex, round The Sun King (the sun) planets were circling in the shapes of e.g. Salon Mars and Salon Mercury. The king in the middle, because he understood himself as connecting link between the earthly and the heavenly - as the monstrance was absurd without the host, Versailles was absurd without the king himself in the middle. The official bedroom was reception room. Versailles reflected the dictatorial will of the king.
The magnificent Baroque gardens of Versailles were laid out by the great landscape artist André Le Nôtre (1661-65). The gardens contained sculptures, fountains, cascades, orangery and the palaces The Grand Trianon designed by Hardouin-Mansart and The Petit Trianon, a favorite retreat of Marie-Antoinette, queen of France and wife of King Louis XVI, it was situated at a short distance from the Grand Trianon and designed by Ange-Jacques Gabriel.

Solkongens daglige rutine

Den franske digter Louis de Rouvroym, Hertug af Saint-Simon (1675-1755) er med sine "Memoirs of Duc de Saint-Simon, 1691-1709" den væsentligste kilde til oplysninger om Solkongens hof og kongens daglige rutine.

"Med en almanak og et ur kan man være trehundrede mile herfra og vide, hvad han er i færd med". Kongens dag var systematiseret ned til mindste detalje. Fra ståen op ceremonien (lever) til gåen til sengs ceremonien (coucher) fulgte han et nøje tilrettelagt program, ligeså gjorde hoffets ansatte, der var regulerede som urværker.
Solkongens daglige rutine formodedes også at have været praktiseret under kongerne Ludvig 15. og Ludvig 16., der dog begge følte sig så tynget af denne strenge ceremoniel at de ofte søgte tilflugt i deres private rum eller i de nærliggende kongelige residenser.
Ritualerne for Ludvig 14. begyndte kl. 7.30 hvor kongen blev vækket af sin kammertjener med ordene "Herre konge, det er tid at stå op". Livlæger, fortrolige og særlig udvalgte gik på rad og række ind i kongens soveværelse. Kongen var vasket, friseret og barberet. Kammerherrerne kom med kongens klæder, han blev klædt på og fik til morgenmad en skål suppe. Kun kongerigets absolut vigtigste personligheder fik tilladelse til at overvære dette ritual. Antallet af tilstedeværende er vurderet til omkring hundrede, alle mænd. Så snart kongen var klædt på knælende han ved sin seng i bøn til Gud, ligeså gjorde alle gejstlige tilstedeværende, lægfolk blev stående. Kl. 10 forlod processionen kongens soveværelse. Fulgt af sine hofmænd gik kongen gennem Grand Appartement du Roi. Det var øjeblikket hvor menneskemængden, der var samlet fik et glimt af monarken.

Nogle kunne tale med ham kortvarigt eller aflevere en skreven anmodning eller begæring. Kongen gik til messe. Koret sang hver da en ny hymne komponeret af Jean-Baptiste Lully, Michel Richard Delalande og mange andre. Under messen forsamlede ministrene sig i kongens værelse, hvor fremtrædende personer kunne tale med dem.
Kl. 11 var kongen tilbage i sit værelse for at holde råd. På søndage og onsdage gjaldt det Statsrådet, tirsdage og lørdage var forbeholdt det kongelig finansråd og på mandage, torsdage og fredage kunne der være et ekstra Statsråd omkring indenrigsforhold eller religiøse forhold. På disse dage måtte kongen også afgøre forhold omkring byggeprogrammer. Fem eller seks ministre rådgav kongen, der lyttede og besluttede. Kl. 13 spiste kongen til middag, han sad alene i sit rum med ansigtet mod vinduet. Dette måltid var i princippet privat, men Ludvig 14. plejede at modtage hoffets mænd, især dem, der deltog i Lever. Kl. 14. Om eftermiddagen kunne kongen have valgt at spadsere tur i haverne omkring slottet. Han havde stor behov for frisk luft, der betød lindring af den hovedpine han led af på grund af års overdreven brug af parfume. Han havde allergi overfor dufte, kun enkelte blomsterdufte tålte han. Kongen var følsom overfor hede, kulde og regn, imidlertid var vejret sjældent så dårligt at det kunne forhindre ham i at gå ud. Han nød spadsereturene i parken, de gav motion, og han kunne betragte dem, der arbejdede i parken. Nogle gange tog han på udflugt med damer i skovene ved Château de Marly eller ved Château de Fontainebleau, hvor han også promenerede med hele hoffet. Kongen kunne også vælge at gå på jagt, den foregik på slottets område eller i de omgivende skove når han red parforcejagt. Kl. 18 signerede han de mange breve, som hans sekretær havde forelagt ham, og kunne så besøge Madame de Maintenon, hvor han studerede vigtige sagsakter bistået af en af hans fire statssekretærer. Kl. 22 spiste kongen middag sammen med medlemmer af den kongelige familie. Ved slutningen af middagen gik han ind i salonen for at hilse på hoffets damer. Derefter fortsatte han til sit kabinet for at konversere mere frit med sin familie og få nære bekendtskaber. Kl. 23.30 trak kongen sig tilbage. Den offentlige ceremoni coucher var en forkortet udgave af Lever.

Versailles

Versaillespaladset ca. 1668 malet af Pierre Patel.
Palace of Versailles c. 1668 painted by Pierre Patel.

Versailles for folket/Palace Abraxas

Palace Abraxas "Versailles for folket" er et socialt boligbyggeri fra 1980'erne i udkanten af Paris i Noisy le Grand. Spanieren Ricardo Bofill har tegnet byggeriet i hyperklassicistisk stil inspireret af nyklassicismen. Man må gerne tro, at Palace Abraxas er bygget i slutningen af 1700-tallet.
Palace of Abraxas "The People's Versailles" is a social housing estates built in the eighties in Noisy le Grand outside Paris. The Spaniard Ricardo Bofill has designed the buildings in hyperclassical style influenced by Neoclassicism.

Schönbrunn - den smukke kilde/The Beautiful Spring

Schönbrunn og Neptunspringvandet. Schönbrunnslottet i Wien, tegnet 1695-1749 af arkitekterne Johann Bernhard Fischer von Erlach og Nikolaus Pacassi.
Schönbrunn Palace and the Neptune Fountain. Schönbrunn Palace, Vienna, designed 1695-1749 by the architects Johann Bernhard Fischer von Erlach and Nikolaus Pacassi.

Schönbrunn før Schönbrunn. Kobberstik fra 1672 af Georg Matthäus Vischer. Til venstre i billedet ses den oprindelig bygning Katterburg og til højre herfor den langstrakte tidlige barokudvidelse Gonzaga slottet.
Schönbrunn before Schönbrunn. Copperplate from 1672 by Georg Matthäus Vischer. To the left is the original building Katterburg, and to the right the elongated rectangular Baroque extension the Gonzaga Castle.

I 1569 erhvervede Den Hellige Romerske Kejser Maximilian 2. (1527-1576) af Huset Habsburg en stor flodslette beliggende mellem Meidling og Hietzing, hvor den tidligere ejer i 1548 havde opført herregården Katterburg. Maximilian omdannede området til hoffets rekreative jagtområde, og han lod det indhegne og udsatte vildt som fasaner, ænder, hjorte og vildsvin. På et mindre afgrænset område blev udsat kalkuner og påfugle. På sletten blev også anlagt fiskedamme.
I det følgende århundrede anvendtes området til jagt og anden adspredelse for hoffet.
Kejser Ferdinand 2. havde ved testamentarisk bestemmelse overdraget stedet til enkesæde for sin jagtelskende hustru Eleonora (1598-1655) af Huset Gonzaga (italiensk fyrsteslægt som herskede i Mantova), der 1638-43 tilføjede en langstrakt barokbygning til Katterburg. I 1642 nævntes navnet "Schönbrunn" for første gang. Orangeriet menes at hidrøre fra Eleonora Gonzagas bygningstilføjelser.

I slutningen af 1600-tallet gav Kejser Leopold I (1640-1705) af Huset Habsburg barokarkitekten Johann Bernhard Fischer von Erlach til opgave at tegne en jagthytte til sin søn Kronprins Josef, senere Kejser Josef 1. (1678-1711).

Det hellige romerske rige: Maria Theresia
Holy Roman Empire: Maria Theresia.

Schönbrunns nuværende udseende stammer fra 1740-50, hvor det blev ombygget under Maria Theresia af Østrig (1717-1780) tysk-romersk kejserinde fra 1740-80 og eneste kvindelige overhoved af Huset Habsburg. Hun fik ejendommen i bryllupsgave. Maria Theresia blev i 1736 gift med Frans 1. Stephan (1708-1765), der fra 1740 var hendes medregent. Parret fik 16 børn, heriblandt kejserne Josef 2. og Leopold 2. og den franske Dronning Marie-Antoinette, Ludvig 16.'s hustru. Maria Theresias omdannelse af Schönbrunn førte til store lighedspunkter med Versaillesslottet, der var inspirationskilden.

Kejser Franz Joseph 1. (1830-1916) der var den længst regerende østrigske kejser (68 år) blev født på Schönbrunn og døde på Schönbrunn i en alder af 86 år. Hans hustru var Elisabeth af Bayern, kaldet Sisi (1837-1898). Franz Joseph 1. efterfulgtes af Karl 1. (1887-1922), der blev Østrigs sidste kejser fra 1916-18.

Den habsburgske slægt er en europæisk fyrsteslægt, opkaldt efter middelalderborgen Habsburg (Høgeborg) nær Brugg i kanton Aargau i Schweiz, hvor habsburgene oprindeligt kom fra. Huset Habsburg var et af de mest magtfulde fyrstehuse i Europa. Østrig blev regeret af Habsburgerne fra 1282-1918, der har regeret som hertuger (1282-1453), ærkehertuger (1453-1804), kejsere (1804-1918) af Østrig-Ungarn, konger af Spanien (1516-1700) og som tysk-romerske kejsere i århundreder til og med 1806, da Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation blev opløst som konsekvens af Slaget ved Austerlitz i 1805.

Som følge af det Habsburgske monarkis fald i novermber 1918 overgik slottet til den nyudråbte østrigske demokratiske republik og bevaredes som museum.
Under 2. Verdenskrig og under de allieredes besættelse af Østrig (1945-55) blev Schönbrunn beslaglagt og blev herefter igen museum. Enkelte gange er slottet blevet anvendt til vigtige begivenheder bl.a. topmødet mellem den amerikanske præsident John F. Kennedy og den sovjetiske leder Nikita Khrushchev i 1961.
I 1996 blev Schönbrunnanlægget optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Slottet er det perfekte eksempel på Gesamtkunstwerk.

Fotos fra Wien.
"Er østrigerne tyskere eller ej?", kronik af David Gress, klik her.

In 1569 The Holy Roman Emperor Maximilian II (1527-1576) of The House of Habsburg purchased a floodplain located between Meidling and Hietzing, where the former owner in 1548 built the manor Katterburg. Maximilian converted the site into a royal hunting ground and had it fenced and released pheasants, ducks, deer and wild boar into it. In a smaller restricted area he released turkeys and peacocks. On the plain was also build fishponds. In the foollowing century the area was used by the royals for hunting and other recreational uses.

Emperor Ferdinand II bequeathed the estate to his wife Eleonora (1598-1655) of the House of Gonzaga, who loved hunting there and spent much time at the palace. From 1638-43 Eleonora added an elongated rectangular Baroque extension, the Gonzaga Castle, to Katterburg. In 1642 the name "Schönbrunn" was mentioned for the first time. The orangery is believed to originate from Eleonora Gonzaga's building additions.

In the late 1600s Emperor Leopold I (1640-1705) of the House of Habsburg commissioned the Baroque architect Johann Bernhard Fischer von Erlach to design an imperial hunting lodge for his son Crown Prince Joseph, later Emperor Joseph I (1678-1711).

The present Schönbrunn was remodelled in the period 1740-50 under Maria Theresa of Austria (1717-1780) Holy Roman empress from 1740-80 and the only female ruler in the history of the Habsburgs. She received the property as a wedding gift. In 1736 Maria Theresa was married to Franz I Stephan (1708-1765), who became co-regent in 1940. The couple had 16 children, among them the emperors Joseph II and Leopold II and the French Queen Marie-Antoinette, the wife of Louis XVI. Maria Theresa's remodelling of Schönbrunn was strongly influenced by the Palace of Versailles.

Franz Joseph I (1830-1916) was emperor of the Habsburg Moncachy for 68 years. He was born at Schönbrunn, and he died at Schönbrunn. His wife was Elisabeth of Bavaria, known as Sisi (1837-1898). Franz Joseph I was succeeded by Charles I (1887-1922), who was the last emperor of Austria from 1916-18.

The House of Habsburg was one of the most influential royal houses of Europe and named after the Habsburg Castle near Brugg in the canton of Aargau in Switzerland, which was the original seat of the Habsburg family. Austria was ruled by the Habsburg dynasty from 1282 to 1918. They became emperors of Austria and of the Holy Roman Empire of the German Nation. The Holy Roman Empire was abolished in the aftermath of the Napoleonic Wars in 1806.

When the Habsburg Monarchy fell in 1918 the newly founded Austrian Republic took control of the property and turned it into a museum.
In 1961 the American President John F. Kennedy and the leader of the Soviet Union Nikita Khrushchev met at Schönbrunn for a two-day summit meeting.
In 1996 UNESCO listed Schönbrunn and its gardens as a world heritage site. The complex is a perfect example of Gesamtkunstwerk.

Photos from Vienna

Plan over Schönbrunn, klik for at se hele planen/Schönbrunn map, click to view full size

1-3	Hovedindgangen er flankeret af to obelisker med kejserørnen øverst. The main entrance is flanked by two obelisks with the imperial eagles on the top.
4-5	Slotsteatret, 1747, tegnet af Nikolaus Pacassi/The Palace Theater, 1747, designed by *Nikolaus Pacassi*.

1	Springvand udført af Franz Anton von Zauner symboliserer floderne Donau, Inn og Enns. Fountain executed by Franz Anton von Zauner symbolizes the rivers Danube, Inn and Enns.
2	Honnørgården/*Cour d'Honneur*.
3-5	Slottet set fra Honnørgården/The palace seen from Cour d'Honneur.

1	Slottet set fra Honnørgården/The palace seen from Cour d'Honneur.
2	Bronzemodel af slotsbygningen/Bronze model af the palace.
3	Giovanni Giuliani, "Herkules dræber den nemeiske løve", 1714-24, placeret i den centrale foyer i Schönbrunn. Skulpturen blev udført til Prins Eugen af Savoyens vinterpalads og fungerede som både kakkelovn og dekorativt element. Giovanni Giuliani, "Hercules Slaying the Nemean Lion", 1714-24, placed in the central foyer of Schönbrunn. The sculpture was executed for the winter palace of Prince Eugene of Savoy, and beside having a decorative function it served as a stove.
4-5	Kronprinsens have/The Crown Prince Garden.

1-3	Kronprinsens have/The Crown Prince Garden.
4-5	Orangeri/*Orangery*.

1-5

Slottet set fra den store parterre/The palace seen from the great parterre.

Neptunspringvandet/Neptune fountain

Neptunspringvandet, udført 1776-80 under ledelse af hofarkitekten Johann Ferdinand Hetzendorf von Hohenberg. Skulpturgruppen af sterzinger marmor fra Sydtyrol er udført af Wilhelm Beyer.
Neptun, romersk havgud og grundet sit voldsomme temperament forbindes han også med jordskælv, er i springvandet centralt placeret på toppen af en grotte og omgivet af sit følge. Treforken, der anvendes til fiskeri, står han med i hånden i den skalformede stridsvogn, der trækkes over havene af tritoner med søheste. De fire tritoner (halvt menneske, halvt fisk) på grottens base holder konkylietrompeter med hvilke, de kan indgyde frygt i både mennesker og dyr. Til venstre for Neptun ses havnymfen Thetis knælende og bedende Neptun om at bringe held til hendes søn Achilleus på hans togt til Troja. Til højre ses en siddende nymfe.

Neptune fountain, executed 1776-80 under direction of the court architect Johann Ferdinand Hetzendorf von Hohenberg. The sculpture group of Sterzing marble from South Tyrol in Northern Italy is executed by Wilhelm Beyer.
Neptune, the Roman God of the sea and because of his violent temper also associated with earthquakes, is in the fountain centrally placed atop the grotto and surrounded by his entourage. He stands in a shell shaped chariot holding his trident. His chariot is pulled across the seas by Tritons with seahorses. The four Tritons (half man, half fish) at the grotto's base are holding conch shell trumpets with which they can inspire fear in both man and beast. To the left of Neptune is the sea nymph Thetis kneeling and asking Neptune to favor her son Achilles on his voyage to Troy. To the right is a nymph seated.

1-5

Gloriette, havepavillon i tidlig nyklassicistisk stil, blev opført i 1775. Bygningens midtersektion er kronet af kejserørnen siddende på en globus omgivet af trofæer. Inskriptionen lyder: "JOSEPHO II. AVGVSTO ET MARIA THERESIA AVGVSTA IMPERANTIB. ERECT. CI)I)CCLXXV" (opført 1775 under Kejser Josef og Kejserinde Maria Theresia). Gloriette anvendtes som spise- og festsal og som morgenmadsstue for Kejser Franz Joseph I.

Gloriette, garden pavilion in Early Neoclassical style, was built in 1775. The central section is crowned by the imperial eagle perching on a globe and surrounded by trophies. The inscription says: "JOSEPHO II. AVGVSTO ET MARIA THERESIA AVGVSTA IMPERANTIB. ERECT. CI)I)CCLXXV" (erected 1775 under the reign of Emperor Joseph and Empress Maria Theresia). Gloriette was used as a dining room and banqueting hall as well as a breakfast room for Emperor Franz Joseph I.

1	Gloriette set fra den store parterre/*Gloriette seen from the great parterre*.
2	Udsigt fra Gloriette/*View from Gloriette*.
3	Det kejserlige hestevognsmuseum/*The Imperial Carriage Museum*.
4	Arkitekt Otto Wagners hofpavillon, 1899, var Kejser Franz Joseph 1.'s private jernbanestation, som han kun benyttede en enkelt gang. The architect Otto Wagner's court pavilion, 1899, was Emperor Franz Joseph I's private railway station, which he only used once.
5	Park Hotel Schönbrunn tidligere gæstehus for Kejser Franz Joseph 1. Park Hotel Schönbrunn former guest house of Emperor Franz Joseph I.

1-3	Palmehuset, 1882, udført af arkitekten Franz Xaver von Segenschmid og jernsmeden Ignaz Gridl. Bygningen er delt i tre pavilloner og tre klimazoner og indeholder omkring 4500 plantearter. The Palm House, 1882, by the architect Franz Xaver von Segenschmid and the ironsmith Ignaz Gridl. The building is divided into three pavilions and three climatic zones and contains around 4500 plant species.
4	Romerske ruiner, 1778/Roman Ruins, 1778.
5	Monument for Kejser Frans 1./Monument to Emperor Francis I.

1	"Den smukke kilde" (ty. der Schöne Brunnen), gav slottet navn. Den romerske vandnymfe Egeria er placeret i en grottepavillon. *"The Beautiful Spring"* (German der Schöne Brunnen) gave the palace its name. The water nymph, in Roman mythology, Egeria is placed in a grotto pavilion.
2	Fontæne/Fountain.
3-4	Tyrolerhuset/The Tyrolean House.

1-4	Labyrinten, anlagt omkring 1720/The maze, laid out aound 1720.
5	Den cumanske sibylle, et orakel/en profetinde, der boede i oldtidsbyen Cumae, græsk koloni, beliggende nord for Napolibugten. The Cumean Sibyl, an oracle/a prophetess, who lived in the ancient town of Cumae, a Greek colony, located on the north side of the Bay of Naples.
6-7	Kejserpavillonen i Schönbrunns zoologiske have, verdens ældste zoo, grundlagt i 1752. The Emperor's Pavilion in Schönbrunn Zoo, the oldest zoo in the world, founded 1752.

Berleburg

Berleburg - Bad Berleburg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland bolig for den fyrstelige familie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Kort over Tyskland.
Berleburg - Bad Berleburg, North Rhine-Westphalia, Germany residence for the royal family zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Germany, map.

Slottet, der blev anlagt som en borg i 1200-tallet, har været i den samme families eje i mere end 750 år. Hovedbygningen blev opført 1732-39 af den hessiske barok- og hofarkitekt Julius Ludwig Rothweil (1676-1750).
Fyrstefamiliens overhoved er fra 2017 Gustav, Prins zu Sayn-Wittgenstein Berleburg, der er søn af Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein Berleburg (1934-2017) og den danske Prinsesse Benedikte (f. 1944).

Invalidekirken i Paris
The Dôme des Invalides, Paris

Invalidekirken, klik her/The Dôme des Invalides, clik here.

Charlottenburg, Berlin

Charlottenburg, Berlin blev opført 1695-99 som sommerresidens for Kurfyrstinde Sophie Charlotte.
Charlottenburg, Berlin was built 1695-99 as a summer residence for Electress Sophie Charlotte.

1-10

Charlottenburg blev bygget af kurfyrste Frederik III 1695-99 som sommerresidens til hans hustru Sophie Charlotte. Kongeboligen tegnet af arkitekten Arnold Nering er Berlins største palads. Slottet rummer en samling af fransk 1700-tals malerkunst, den største samling uden for Frankrig. Charlottenburg blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig og genopbygningen begyndte i 1950'erne.
The Baroque palace Charlottenburg built 1695-99 by Elector Friedrich III as a summer residence for his wife Sophie Charlotte. This regal estate designed by the architect Arnold Nering is the largest palace in Berlin. Charlottenburg contains a collection of 18th century French paintings, the largest collection of its kind outside France. The palace was severely damaged in World War II and rebuilt starting in the 1950’s.

7-10

Rytterstatue af kurfyrst Frederik Wilhelm I, 1698, udført af Andreas Schlüter. Ved statuens base er fire lænkede krigere symboliserende de fire temperamenter (det sangvinske, det melankolske, det koleriske og det flegmatiske).
Equestrian statue of Friedrich Wilhelm I (der Große Kurfürst) elector of Brandenburg, 1698, executed by Andreas Schlüter. At the base of the statue are four chained warriors, symbolizing the four temperaments (the sanguine, the melancholic, the choleric and the phlegmatic).

KUNSTNERE/ARTISTS

"Ecce Homo", (lat. se hvilket menneske), Kristus med tornekrone og purpurkappe, før 1612, Eremitagemuseet Skt. Petersborg. Se kristne højtider.
"Ecce Homo", Christ wearing the crown of thorns and the purple robe, before 1612, The State Hermitage Museum St Petersburg.

Ecce Homo Johannesevangeliet 19,1-7: Pilatus tog så Jesus og lod ham piske. Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en purpurkappe om ham, stillede sig foran ham og sagde: "Hil dig, jødernes konge!" og slog ham i ansigtet. Pilatus gik atter ud af borgen og sagde til dem: "Nu fører jeg ham ud til jer, for at I kan vide, at jeg ikke finder ham skyldig" Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: "Se, her er manden!" [Ecco Homo] "Da ypperstepræsterne og tempelvagterne så ham, råbte de: "Korsfæst ham, korsfæst ham!" Pilatus sagde til dem: "Så tag I ham og korsfæst ham, for jeg finder ham ikke skyldig." Jøderne svarede: "Vi har en lov, og efter den lov skal han dø, fordi han har gjort sig selv til Guds søn."

Ecce Homo Saint John's Gospel 19:1-7: Then Pilate took Jesus and scourged him. And the soldiers plaited a crown of thorns, and put it on his head, and arrayed him in a purple robe; they came up to him, saying, "Hail, King of the Jews!" and struck him with their hands. Pilate went out again, and said to them, "See, I am bringing him out to you, that you may know that I find no crime in him." So Jesus came out, wearing the crown of thorns and the purple robe. Pilate said to them, "Behold the man!" [Ecce Homo] "When the chief priests and the officers saw him, they cried out, "Crucify him, crucify him!" Pilate said to them, "Take him yourselves and crucify him, for I find no crime in him. "The Jews answered him, "We have a law, and by that law he ought to die, because he has made himself the Son of God."

Rubens

Rubens, Peter Paul (1577-1640). Flamsk maler, født i Siegen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland og voksede op i Køln og Antwerpen i Belgien. Fra 1591-98 studerede han under flamske malere - barokmaleren Tobias Verhaecht, manieristen Otto van Veen og Adam van Noort. I 1600 fik han ansættelse hos Vincenzo I Gonzaga, hertugen af Mantova i Italien, og var ansat der i ca. 9 år. Fra 1601-02 arbejde han i Rom med tre altertavler, bestilt af ærkehertug Albrecht, til kirken Santa Croce in Gerusalemme. Fra 1603-05 var han i Genova, hvor han udførte portrætter og altertavler. I 1605 var han hertugens udsending til Kong Philip 3. af Spanien. I årene i Italien så han de tidligere barokarbejder af samtidige italienske malere såsom Annibale Carracci og Caravaggio, og i perioden skabte han nogle af sine fineste portrætter, der var bestillinger fra forskellige italienske fyrstehoffer. Rubens vendte tilbage til Antwerpen i forbindelse med sin mors dødsleje. I 1609 giftede han sig med Isabella Brandt, og da hun døde giftede han sig med den 16-årige Helene Fourment, som blev hans foretrukne portrætmodel.
I Antwerpen ansatte byens borgmester ham som maler, og han blev også engageret som hofmaler af den østrigske ærkehertug Albert. Som den mest prominente Antwerpenmaler havde Rubens et stort værksted, hvor han udførte bestillinger for store religiøse ordner fra De Spanske Nederlande (Belgien), Frankrig og Tyskland.
Rubens arbejdede for spanske og engelske mæcener, blandt dem Kong Charles 1., loftsmalerierne i Whitehall i London, 1630-34, og den franske dronning Marie de' Medici (Kong Henry 4.'s anden kone og datter af storhertugen af Toscana Francesco de' Medici, "Marie de' Medicis liv", 1622-25, Louvre, Paris, serie på 21 billeder malet til Luxembourgpalæet i Paris.
I sine første værker var Rubens inspireret af Michelangelos muskuløse figurer og Caravaggios belysning (clair-obscur), senere af Tizians lyriske udtryk.

Rubens, Peter Paul (1577-1640). Flemish painter. Rubens was born i Siegen, North Rhine-Westphalia, Germany as son of a lawyer, he grew up in Cologne in Germany and Antwerp in Belgium. From 1591-98 Rubens had studied under Flemish painters - the Baroque painter Tobias Verhaecht, the Mannerist painter Otto van Veen and Adam van Noort. In 1600 he was offered employment by Vincenzo I Gonzaga, the Duke of Mantua, Italy, who employed Rubens for about nine years. From 1601-02 Rubens was in Rome producing three altarpieces for the crypt chapel of St Helena in Santa Croce in Gerusalemme commissioned by Archduke Albrecht. From 1603-05 he worked in Genoa as a portraitist and painter of altarpieces. In 1605 he served as the duke's emissary to King Philip III of Spain. During his years in Italy, Rubens saw the early Baroque works of the contemporary Italian painters Annibale Carracci and Caravaggio, in his Italian period he produced some of his finest portraits at various princely Italian courts. In 1608 Rubens returned to Antwerp to his mothers deathbed. In 1609 he married Isabella Brandt and remarried after her dead the 16 year old Helene Fourment, who became his preferred portrait model. In Antwerp he was employed by the mayor of the town, at the same time he was engaged as court painter to the Austrian archduke Albert. As the most prominent painter of Antwerp, Rubens maintained a large workshop, where he produced commissions for major religious orders of the Spanish Netherlands (Belgium), France and Germany. He worked for Marie de' Medici, Queen of France (second wife of King Henry IV and daughter of Francesco de' Medici, Grand Duke of Tuscany), as well as Spanish and English patrons among them King Charles I.
In his early works Rubens was influenced by Michelangelo's muscular figures and the lighting of Caravaggio, later by Tizian's lyrical expressions.

1	"Kristus på korset", 1592-1633, Statens Museum for Kunst/"Christ on the Cross", 1592-1633, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2	"Rytterportræt af Hertugen af Lerma, 1603, Museo del Prado, Madrid/"Equestrian Portrait of the Duke of Lerma", 1603, Museo del Prado, Madrid.
3	"Hyrdernes tilbedelse", 1608, Pinacoteca Civica Fermo, Italien/"Adoration of the Shepherds", 1608, Pinacoteca Civica Fermo, Italy.
4	"Ecce Homo", (lat. se hvilket menneske), Kristus med tornekrone og purpurkappe, før 1612, Eremitagemuseet Skt. Petersborg. Se kristne højtider. "Ecce Homo", Christ wearing the crown of thorns and the purple robe, before 1612, The State Hermitage Museum St Petersburg.
5	"To sovende børn", ca. 1612-13, National Museum of Western Art, Tokyo. *"Two Sleeping Children"*, c. 1612-13, National Museum of Western Art, Tokyo.
6	"Fire studier af et mandshoved"/"Four Studies of a Male Head".

1	"Jan Brueghel d.æ.'s familie", 1613-15, The Courtauld Gallery, London/"Family of Jan Brueghel the Elder", 1613-15, The Courtauld Gallery, London.
2	"Venus foran spejlet" ca. 1614, Liechtenstein Museum, Wien/"Venus in front of the Mirror"* c. 1614, Liechtenstein Museum, Vienna.*
3	"Tre musicerende engle", ca. 1615-20, Liechtenstein Museum, Wien/*"Three Music-Making Angels"*, c. 1615-20, Liechtenstein Museum, Vienna.
4	"Kekrops døtre finder Erichtonius" ca. 1616, Liechtenstein Museum, Wien. "Daughters of Cecrops Finding the Infant Erichthonius", c. 1616, Liechtenstein Museum, Vienna.
5	"Salomons dom", ca. 1617, Statens Museum for Kunst/"The Judgement of Solomon", c. 1917, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

1	"Johanna af Østrig (1547-78)", ca. 1622, Statens Museum for Kunst. "Johanna of Austria c. (1547-78)", c. 1622, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2	"Francesco I de'Medici (1541-87", ca. 1622, Statens Museum for Kunst. "Francesco I de'Medici (1541-87", c. 1622, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3	"Portræt af Anna af Østrig, Dronning af Frankrig", (mor til Ludvig 14.), ca. 1622-25, Norton Simon Museum of Art, Pasadena, Californien. "Portrait of Anna of Austria, Queen of France", (mother of Louis XIV), c. 1622-25, Norton Simon Museum of Art, Pasadena, California.
4	"Selvportræt", 1623, Australien Nationalgalleri, Canberra/*Self-portrait*, 1623, National Gallery of Australia, Canberra.
5	"Matthæus Yrsselius (1541-1629), abbed ved Sint-Michiels kloster i Antwerpen", ca. 1624, Statens Museum for Kunst. "Matthaeus Yrsselius (1541-1629), Abbot of Sint-Michiel's Abbey in Antwerp", c. 1624, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6	"Madonna med helgener", ca. 1638-1640, Skt. Jacobs Kirke, Antwerpen, Belgien. "Madonna with the Saints", c. 1638-1640, St Jacobs Church, Antwerp, Belgium.

"Kekrops døtre finder Erichthonius", ca. 1616, Liechtenstein Museum, Wien.
"Daughters of Cecrops Finding the Infant Erichthonius",
c. 1616, Liechtenstein Museum, Vienna.

Den græske myte om Kekrops, Atticas første konge, halv mand halv slange, han skulle være født ud af jorden. Han havde tre døtre Aglauros, Pandrosos og Herse. Kekrops blev betragtet som grundlæggeren af den græske kultur og byen Athen. Erichthonius, konge af Athen, født ud af jorden og havde en slangehale. Han var søn af Moder Jord, Gaia, og hun gav ham til Athene, som skjulte ham i en kurv og gav kurven til Kekrops døtre med advarsel om, at de ikke måtte åbne den, hvilket de gjorde og så et barn omslynget af en slange. Athene tog Erichthonius med til sit tempel, hvor han voksede op, slangen blev hellig for hende.

The Greek myth of Cecrops, The first king of Attica who was half man half snake, he was believed to have been born out of the earth. He had three daughters Aglauros, Pandrosos and Herse. Cecrops was considered to be the founder of Greek civilization and the city of Athens.
Erichtonius, mythical king of Athens, born out of the earth and had a snake's tail. He was the son of The Earth Mother Gaia, and was given to Athena, who hid him in a basket, and she took the basket to the daughters of Cecrops, warning them not to open it, which they still did, and they saw a child intertwined with a snake. Athena then took Erichthonius to her temple, the snake became holy to her.

Caravaggio

"Skt. Peters Korsfæstelse", 1601, Cerasi Chapel, Santa Maria del Popolo, Rom.
"The Crucifixion of Saint Peter", 1601, Cerasi Chapel, Santa Maria del Popolo, Rome.

"Piskningen af Kristus", 1607, Museo di Capodimonte, Napoli.
"The Flagellation of Christ", 1607, Museo di Capodimonte, Naples, Italy.

"De syv barmhjertigheds-gerninger", se nedenfor
"The Seven Works of Mercy", see below

Caravaggio, Michelangelo Merisi da (1573-1610). Italiensk maler. Født i Caravaggio nær Milano, Lombardiet, som søn af arkitekten for markisen af Caravaggio, Fermo Merisi. Caravaggio blev forældreløs som 11-årig. Hans korte liv blev turbulent.
Caravaggio introducerede kraftige forkortninger og først og fremmest clairobscur teknikken (chiaroscuro), en dramatisk kontrast mellem lys og mørke - mørket skjuler, lyset afslører. Han var fascineret af det dramatiske øjeblik. Han malede verdslige og religiøse kompositioner, hans religiøse emner betonede det melankolske, smerte og død. På nogle måder svarede hans billeder til manieristernes billeder med de forvrængede proportioner og langlemmede figurer, imidlertid indeholdt Caravaggios billeder realistiske aspekter. Fra 1584-88 var Caravaggio elev af Simone Peterzano i Milano, en elev Tizian. I 1592 rejste han til Rom, hvor han arbejdede hos Giuseppe Cesari (Cavaliere d'Arpino). Caravaggio var konstant under anklage for bl.a. vold og bagvaskelse, og i 1606 var han involveret i mord og flygtede til Napoli. Senere tvang hans voldsomme adfærd ham til at flygte til Malta, Syrakus, Messina, Palermo og igen til Napoli. Paven benådede ham.

Caravaggio, Michelangelo Merisi da (1573-1610). Italian painter. Born in Caravaggio near Milan, Lombardy as the son of the architect of the Marquis of Caravaggio, Fermo Merisi. He was left an orphan at 11 years of age. His short life became turbulent and violent. Caravaggio introduced powerful foreshortening and first and foremost the clair-obscure effect (chiaroscuro), a dramatic contrasts of light and dark - the darkness hide, the light reveal. He painted secular and religious compositions - his religious subjects emphasized melancholy, pain and death, in some ways his paintings were similar to the Mannerists paintings with its twisted proportions and long-limbed figures, however Caravaggio paintings contained realistic aspects.
From 1584-88 Caravaggio was apprenticed to Simone Peterzano in Milan, a pupil of Titian. In 1592 he went to Rome, where he entered the employ of the painter Giuseppe Cesari (Cavaliere d'Arpino).
Caravaggio was constantly under accusations of e.g. assaults and defamations, and in 1606 he was involved in murder and he fled to Naples. Later his violent behaviour forced him to fled to Malta, Syracuse, Messina, Palermo and again to Naples. The Pope pardoned him.

1	"Dreng med en frugtkurv", ca. 1593, Galleria Borghese, Rom/"Boy with a Basket of Fruit", c. 1593, Galleria Borghese, Rome.
2	"Falskspilleren", ca. 1594, Kimbell Art Museum, Fort Worth, Texas/"The Cardsharps", c. 1594, Kimbell Art Museum, Fort Worth, Texas.
3	"Skt. Katharina fra Alexandria", ca. 1597, Museum Thyssen-Bornemisza, Madrid. *"St Catherine of Alexandria"*, c. 1597, Museum Thyssen-Bornemisza, Madrid.
4	"Bacchus" (romersk vingud), 1597, Galleria degli Uffizi, Firenze/"Bacchus" (the Roman god of wine), 1597, Galleria degli Uffizi, Florence.
5	"Narkissos", 1597-99, Galleria Nazionale d'Arte Antica, Rom/"Narcissus", 1597-99, Galleria Nazionale d'Arte Antica, Rome.
6	"Judith halshugger Holofernes", 1598-1599, Galleria Nazionale d'Arte Antica, Rom. "Judith Beheading Holofernes", 1598-1599, Galleria Nazionale d'Arte Antica, Rome.

1	"Medusa", 1598, Galleria degli Uffizi, Firenze/"Medusa", 1598, Galleria degli Uffizi, Florence.
2	"Matthæus' kaldelse", 1600, San Luigi dei Francesi, Rom/*"The Calling of St Matthew"*, 1600, San Luigi dei Francesi, Rome.
3	"Matthæus' martyrium", 1600, San Luigi dei Francesi, Rom/*"The Martyrdom of St Matthew"*, 1600, San Luigi dei Francesi, Rome.
4	"Måltidet i Emmaus", 1601, The National Gallery, London/*"Supper at Emmaus"*, 1601, The National Gallery, London.
5	"Skt. Peters Korsfæstelse", 1601, Cerasi Chapel, Santa Maria del Popolo, Rom. *"The Crucifixion of Saint Peter"*, 1601, Cerasi Chapel, Santa Maria del Popolo, Rome.

"Johannes Døberen", 1602, Kapitolmuseet, Rom/"St John the Baptist", 1602, The Capitoline Museums, Rome.

"Ecce Homo", ("Se hvilket menneske"), Kristus med tornekrone og purpurkappe, 1605, Palazzo Rosso, Genova, Italien.
"Ecce Homo", ("Behold the Man"), Christ wearing the crown of thorns and the purple robe, 1605, Palazzo Rosso, Genoa, Italy.

"Jomfru Marias død", 1605-1606, Louvre, Paris/"Death of the Virgin", 1605-1606, The Louvre, Paris.

"De syv barmhjertighedsgerninger", altertavle, ca. 1607, kirken Pio Monte della Misericordia, Napoli.

Give de fremmede herberg: En kroejer (yderst til ve. i billedet) giver husly til en pilgrim, der er identificeret ved en ibskal (kammusling) i sin hovedbeklædning.

Give de nøgne klæder: Den hellige Martin af Tours har revet sin kappe midt over og givet den til den nøgne tigger forrest i billedet.

Pleje de syge: Den hellige Martin af Tours gør det mere bekvemt for tiggeren, som er krøbling.

Besøge fanger: Til højre i billedet ses en kvinde, der besøger en fange og giver ham mælk fra sit bryst.

Give de sultne mad: Til højre i billedet ses en kvinde, der besøger en fange og giver ham mælk fra sit bryst.

Begrave de døde: til højre i billedet ses fødderne af en død, der bæres bort af to mænd.

Give de tørstige noget at drikke: Samson drikker vand fra et æsels kæbe. Dommerbogen, 15, 15-19 (Samson hævner sig på filistrene): Han opdagede en frisk æselkæbe og rakte hånden ud efter den, tog den og dræbte tusind mand med den. Han sagde: "Med en æselkæbe har jeg banket dem sønder og sammen, med en æselkæbe har jeg dræbt tusind mand." Da han havde sagt det, kastede han kæben fra sig. Derfor kaldte man det sted Ramat-Lehi. Han var blevet meget tørstig, og han råbte til Herren: "Du har ladet din tjener vinde denne store sejr; skal jeg så dø af tørst og falde i hænderne på de uomskårne?" Da kløvede Gud den hulning, der er i Lehi, så der strømmede vand ud derfra. Han drak og kom til kræfter igen. Derfor kaldte man den En-ha-Kore. Den findes i Lehi den dag i dag."

De syv barmhjertighedsgerninger er fra:
Matthæus 5, 3-10 (Bjergprædikenen): "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres."
Matthæus 25, 35-36 (Verdensdommen): "For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig."

"The Seven Works of Mercy", altarpiece, c. 1607, the church Pio Monte della Misericordia, Naples.

"Halshugningen af Johannes Døberen", 1608, Skt. John's Co-Cathedral, Valletta, Malta. "Co-Cathedral" betyder at katedralen må dele den ære, det er at være bispesæde, med en anden kirke i stiftet, og det vil her sige katedralen i middelalderbyen Mdina, der var Maltas første hovedstad.
"The Beheading of Saint John the Baptist", 1608, St John's Co-Cathedral, Valletta, Malta.

"Opvækkelsen af Lazarus", 1609, Museo Regionale, Messina, Italien/"The Raising of Lazarus", 1609, Museo Regionale, Messina, Italy.

Tiepolo

Udsnit af "Floras Imperium" ca. 1743, M.H. de Young Memorial Museum, San Francisco.
Detail of "The Empire of Flora", c. 1743, M.H. de Young Memorial Museum, San Francisco.

"Marius' triumftog", 1729, Gajus Marius (ca. 157-86 f.Kr.) var en romersk general
og politiker, Metropolitan Museum of Art, New York.

"The Triumph of Marius", 1729, Metropolitan Museum of Art, New York.

"Allegori over planeterne og verdensdelene", 1752, Metropolitan Museum of Art, New York.

"Allegory of the Planets and Continents",1752, Metropolitan
Museum of Art, New York.

"Forherligelse af Barbaro familien", ca. 1750, Metropolitan Museum of Art, New York.

"The Glorification of the Barbaro Family", c. 1750, Metropolitan Museum of Art, New York.

"Apoteose over det spanske monarki", 1760'erne, Metropolitan Museum of Art, New York.

"The Apotheosis of the Spanish Monarchy", 1760s, Metropolitan Museum of Art, New York.

Tiepolo, Giovanni Battista/Giambattista/Jean-Baptiste, (1696-1770), født i Venedig, død i Madrid. Italiensk senbarok maler og tegner. Ud over fresker udførte han et stort antal olieskitser, tegninger og ætsninger samt adskillige altertavler til venetianske kirker. Han var en mester i illusionisme og det teatralske, i de store bevægelser og klare lyse farver.
Tiepolo blev uddannet i Venedig, han var elev af Gregorio Lazzarini og inspireret af Sebastiano Ricci, Piazzetta og Bencovich, og han genopdagede den italienske renæssancemaler Paolo Veronese, en stor kunstner af den venetianske skole (sædvanligvis karakteriseret ved deres leg med lys og farve). I 1719 giftede Tiepolo sig med Cecilia, Francesco Guardis søster, hun fødte ni børn, to af dem Giovanni Domenico og Lorenzo, blev kunstnere og arbejdede i deres fars værksted.
Tiepolo begyndte tidligt at udføre bestillingsarbejder for Venedigs regent Dogen og andre venetianske familier. I 1726 arbejde han for ærkebiskoppen af Udine og året efter for adelsfamilier i Milano, Bergamo og Verona.
Fra 1751-53 malede han sine berømte fresker til barokpaladset i Würzburg i Tyskland. I slutningen af 2. verdenskrig blev Würzburg paladset delvis ødelagt af bomber, men lofterne forblev uskadte. I 1755 blev Tiepolo formand for Accademia Veneziane de Pittura. I 1762 blev han ansat som hofmaler hos Karl 3. (1762-70) - hans sønner var hans medarbejdere, de udførte en serie af loftsfresker og altertavler i kongeslottet i Madrid. I 1768 blev han udnævnt til professor i anatomi ved Accademia di San Fernando, han døde pludselig efter han havde modtaget en bestilling på en stor freskedekoration.
Mange af Tiepolo's mest berømte værker er nu i Madrid og Würzburg, men den næsten ukendte by Udine kan markedsføre sig på, at det var her i bjergene Tiepolo oplevede den usædvanlige klarhed og glans, som kendetegner farverne i hans billeder.

Tiepolo, Giovanni Battista/Giambattista/Jean-Baptiste, (1696-1770), born in Venice, died in Madrid. Italian late Baroque painter and draftsman, in addition to frescoes he produced a large number of oil sketches, drawings, and etchings, as well as several altarpieces for Venetian churches. He was a master of the illusory and the theatrically, grand gestures and vivid colors.
Tiepolo was educated in Venice, he was apprenticed to Gregorio Lazzarini and influenced by Sebastiano Ricci, Piazzetta, Bencovich and he rediscovered Paolo Veronese the Italian Renaissance painter, a great master of the Venetian school of painting (usually characterized by their soft play of light and color). In 1719 he married Cecilia, the sister of Francesco Guardi, she gave birth to nine children, the two of them Giovanni Domenico and Lorenzo became painters and their father's, the elder Tiepolo's, chief assistants. Early Tiepolo had executed commissions for the Doge and other families in Venice. In 1726 he worked for the archbishop of Udine and the following years for noble families of Milan, Bergamo and Verona.
After 1750 he worked outside Italy for the first time. From 1751-53 he painted his famous frescoes (Emperor's Hall and the main staircase ceiling fresco) in the Würzburg Baroque Residence in Germany. At the end of World War II, the Residence was partly wrecked by bombs, the ceilings did survive.
In 1755 he became president for Accademia Veneziane de Pittura. In 1762 he became court painter of Charles III (1762-70). He was followed by his sons, and they executed a series of ceiling frescoes and altarpieces in the royal palace in Madrid. In 1768 he was appointed professor of anatomy at Accademia di San Fernando, he suddenly died after he had received an order for a great fresco decoration.
Many of Tiepolo's most famous works are now in Madrid and Würzburg, but only Udine can claim that the extraordinary clarity and brilliance of his colors may have been something he first saw in the mountains of this almost unknown town.

Würzburg residensen
Tiepolo har fra 1751-53 dekoreret kejsersalen og trapperummet

Würzburg residensen, opført 1720-44, blev tegnet af arkitekten Baltazar Neumann, grundlagt 1720 under Johann von Schönborn, der tilhørte den i tiden væsentligste mæcenfamilie. Det er bygget under fyrstbiskopperne Freidrich Carl von Schönborn og Carl-Philip von Greiffenclau, der fortsætter Schönborns mæcenvirksomhed. Würzburg er en manifestation af kejsermagten, og efter Versailles og Schönbrunn er Würzburg den betydeligste herskabsarkitektur i Europa. Würzburg indeholder en kejsersal og et trappehus med udsmykninger af Tiepolo samt en gardersal/hvid sal. Hofstukkatøren Antonio Bossi har udført stukarbejderne i den hvide sal og kejsersalen. Kort over Tyskland

Kejsersalen

Kejsersalen (1741-42) udsmykket af Tiepolo 1751-53. Kejsersalen er slottets hjerte. Den er et stort ovalt rum i hvidt, guld, pastelfarver og lysstrålende med hvidpudset hvælv i marmor og stuk. Kejsersalen er ikke nogen egentlig kejsersal, der vises ikke noget herskergalleri. Rummet er slutningen af modtagelsesaksen: trapperum - hvide sal - Kejsersal.
Arkitektur, skulptur og maleri i Kejsersalen er vævet sammen, der er tale om et Gesamtkunstwerk.
Rocaillen i vægfelterne har her funktion som sekundært dekorationselement, 3/4 af søjlerne er primært dekorationselementer.

I freskerne ses to statshandlinger fra Würzburgs middelalderglanstid:

Kejser Barbarossas bryllup med Beatrix af Burgund 1156. Tæppet til bryllupsscenen er Bossi-stukkatur, det er tredimensionalt. Stukdraperiet er malet ud over rammekanten. Freskerne viser scenedybet, figurerne stiger også ud af scenen, ud på gesimsen. Freskernes blå himmel, blå og vinrøde dragter er kontrast til væggens søjleorden og gule vægfelter.	Indsættelse af Biskop Herold som Hertug af Franken 1168. Kejser Frederik 1. Barbarossa (rødskæg) giver Würburger-biskoppen Herold von Hochheim hertugværdigheden af Franken. Tiepolo viser begivenheden som en barokceremoni. Der spændes bue fra middelalderen til samtiden ved at vise middelalderfigurer i samtidens tøj.

1	Apollon i sin solvogn fører Beatrix af Burgund til brudeskamlen hos kejser Barbarossa, 1751-1753. Genius Imperii er personificeret ved Apollon i solvogn. Ægteskabets gud Hymen/Hymenaios holder en brændende flamme. Apollo in his Sun Chariot leads Beatrice of Burgundy to the emperor Friedrick Barbarossa as his bride, 1751-1753.
2	Bryllup mellem kejser Friedrick Barbarossa og Beatrix af Burgund i 1156, loftsfreske, 1750-1753. Wedding ceremony of Emperor Friedrick Barbarossa and Beatrice of Burgundy in 1156, ceiling fresco, 1750-1753.

Trapperummet

er fire stokværk høj, overgangen fra vestibule til trapperum er fire søjlepar, der bærer en stor vægt. Tiepolos fresker har ingen illusionistisk rumudvidelse (har dog præg af vision i den indvævede rocailleornamentik), men giver en historisk legitimation af Würzburgbispens landsfyrstelige stilling. Fyrstbiskop Greiffenclau var tilfreds med Tiepolos arbejder i Kejsersalen og bad ham male trappehusloftet. Trappemaleriet kan ikke ses på en gang, hvilket er helt i Tiepolos ånd, da han elskede at overraske. Halvt oppe af trappen åbner sig en kosmisk verden med Apollon (solens, musikkens og sandhedens gud) i sin stråleglans over sit tempel med genier ved sine fødder som holder fakler. Bevingede væsener fører en ganger ud af de dunkle skyer, bærer tøjler, som de giver den på, en putti spænder en vogn for. På en gråblå natsky sidder Mars. Venus ses på et tæppe omgivet af duer og eroter (kærlighedsguder). Afsnit af dyrekredsen ses. Genier bærer det laurbærkransede fyrsteportræt med krone og våbendyr og omkranset af en blafrende purpurkappe med hermelinfor. Ovalrammen sidder præcis i kortsidens midte (eneste gang den akse betones), det danner spidsen i Europafreskens levende komposition, der indeholder de forskellige kunstarter. Maleriet viser også en verdensanskuelse (der ses for første gang i middelalderen).
Middelalderens driftsmenneske erstattes af bevidsthedsmennesket (humanismen). I Tiepolos verdensbillede har himmel/jord, religiøst/profant, antikt/samtidig fundet sammen i en højere enhed. En figur peger præcis der hvor Würzburg ligger (Europafrisen), Würzburg er således verdens midtpunkt, vidner om verdens foranderlighed, ikke et bestemt midtpunkt - subjektivisme - midtpunktet der hvor MAN er. Egentligt må Vürzburghoffets forherligelse symbolisere hele Europa. Tiepolo har fremstillet sig selv og sønnen Domenico i den plastiske hjørnefyldningsvinkel.
Trappehusfresken er en blanding af oplysningstid og barok/rokoko forherligelse. Der er geografiske korrekte detaljer. De 4 verdensdele hylder fyrst Greifenclau.
Europa er det væsentligste af billederne, det indrammes af to stukfigurer (purpurfarven er den fyrstelige farve). Europafresken viser at Europa er den kultiverede verdensdel, der er allegorier over de skønne kunstner. Korset symboliserer kristendommen. Kvinden der symboliserer Europa, er den tronende dronning, der holder et scepter. Til venstre ses Tiepolo selv.
Afrika, karavanernes og handelens land, er symboliseret ved en kvinde, der rider på en kamel. Asien er symboliseret ved en kvinde ridende på en elefant. Kvinden der symboliserer Amerika er prydet med fjer og bærer en bue over højre skulder, hun sidder på en alligator. Amerika er den vildeste af de fire verdensdele og modsat Europa. Amerika er de evige jagtmarker - kvinden har europæiske (og maskuline) træk. Tiepolos udsmykning af Trappehuset stod færdig i 1753, den er i rokokoånd.

Europa

Afrika

Asien

Amerika

Fotos fra Würzburgkomplekset

1	"Sarah og englen", 1727, Palazzo Vescovile (tidl. biskoppalads) Udine, Italien. "Sarah and the Angel", 1727, the former Patriarchal Palace, Palazzo Vescovile, Udine, Italy.
2	"Undervisning af Jomfru Maria", ca. 1732, kirken Santa Maria della Fava, Venedig. En ung Maria læser op af en bog og vejledes af sin mor Anna og hendes far Joakim ses bedende med blikket rettet mod himlen. "Education of the Virgin", c. 1732, church of Santa Maria della Fava, Venice.
3	"Floras Imperium" ca. 1743, M.H. de Young Memorial Museum, San Francisco. "The Empire of Flora", c. 1743, M.H. de Young Memorial Museum, San Francisco.
4	"Korsfæstelsen", 1745-50, Saint Louis Art Museum, Missouri, USA/*"The Crucifixion"*, Saint Louis Art Museum, Missouri, USA.
5	"Tornekroning", ca. 1745-1750, Hamburger Kunsthalle/"Crown of Thorns", c. 1745-1750, Hamburger Kunsthalle, Germany.

1	"Latinus giver Æneas sin datter Lavinia til ægte", 1753-54, Statens Museum for Kunst. "Latinus Offering His Daughter Lavinia to Aeneas in Matrimony", 1753-54, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2	"Rinaldo og Armida overraskes af Ubaldo og Carlo", 1755, The Art Institute of Chicago. "Rinaldo and Armida Surprised by Ubaldo and Carlo", 1755, The Art Institute of Chicago. Historien om Armida og Rinaldo er fra renæssancedigtet fra 1581 "La Gerusalemme liberata" skrevet af den italienske digter Torquato Tasso. Digtet omhandler det første korstog (1097-1099) hvis igangsætter var Pave Urban II, der på kirkemødet i Clermont i Sydfrankrig i 1095 opfordrede tilhørerne til at tage korset og drage i krig mod de vantro muslimer i Jerusalem og lovede syndsforladelse til korstogsridderne. Nyheden om Jerusalems erobring nåede ikke til paven i Italien, der døde kort efter erobringen fandt sted. I Tassos digt beskrives riddernes trængsler. Armida er en hedensk troldkvinde og niece af Kong Idraote og Rinaldo er den kristne ridder. Armida får til opgave at forføre de kristne riddere, så de glemmer deres forehavende. Da hun skal til at dræbe den sovende Rinaldo forelsker hun sig i ham og holder ham som gidsel i sin fortryllede have i Syrien. Rinaldo forelsker sig i Armida. Han opdages af ridderne Ubaldo og Carlo og indser, at han har været fortryllet og forlader Armida, der prøver at hindre ham uden held. I en serie på fire malerier illustrerede Tiepolo Tassos digt.
3	Udsnit: Hyldest til den venetianske Pisani familie, ca. 1760, Villa Pisani, Strà (beliggende mellem Padova og Venedig). Detail: The Apotheosis of the Venetian Pisani Family, c. 1760, Villa Pisani, Strà (situated between Padua and Venice).
4	Skitse til "Venus og Vulcan", 1765-66, Philadelphia Museum of Art/Sketch for "Venus and Vulcan", 1765-66, Philadelphia Museum of Art.
5	Tiepolos søn, Giovanni Domenico Tiepolo: "Karnevalscene. Pulcinellas triumf", ca. 1760-70, Statens Museum for Kunst. Tiepolo's son, Giovanni Domenico Tiepolo:"The Triumph of Pulcinella", c. 1760-70, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Hals, Frans

Hals, Frans (1581/85-1666). Hollandsk maler, født i Antwerpen i Belgien. Hans forældre forlod det sydlige Holland, fordi de var protestanter og bosatte sig i den hollandske by Haarlem.
Hals formodes at have været elev af den hollandske maler Karel van Mander. Hans kunst var inspireret af den samtidige flamske maler Peter Paul Rubens, og den ældre italienske maler Caravaggios realisme og dennes koncentration om det dramatiske øjeblik.
Hals var den førende maler i 1600-tallets Haarlem, han malede nogle scener fra hverdagslivet, men først og fremmest individuelle portrætter og gruppeportrætter såsom borgerhære, loger og laug.
Et stort antal at Hals' arbejder kan ses på Frans Hals Museet i Haarlem, blandt dem det store gruppeportræt "Banket for officerer i Skt. Georgs borgerhær".
I sine alderdom levede Hals af godgørenhed fra det kommunale fattighus, hvis ledere han havde portrætteret i et gruppeportræt.

Hals, Frans (1581/85-1666). Dutch painter born in Antwerp, Belgium. His parents had left the southern Netherlands because they were Protestants and had settled in the Dutch city of Haarlem. Hals supposed to be apprentice to the Dutch painter Karel van Mander. His art was influenced by the contemporary Flemish painter Peter Paul Rubens, and the elder Italian painter Caravaggio's realism and his concentration on the dramatic moment. Hals was the leading painter in 17th century Haarlem, he painted some scenes of everyday life, but first and foremost individual portraits and group portraits such as civic guards, lodges and guilds.
Many of his works can be admired in the Frans Hals Museum in Haarlem, among these large format group portraits are Banquet of the Officers of the St George Civic Guard.
In his old age, he lived on charity given by the municipal almshouse, whose board of governors he painted.

Udsnit af "Det magre kompagni", 1637, Rijksmuseum Amsterdam.
Detail of "The Meagre Company", 1637, Rijksmuseum Amsterdam.

1	"Rummelpotspilleren", 1618-22, Kimbell Art Museum, Fort Worth, Texas, USA. Rummelpotten er især kendt fra Sønderjylland, hvor børnene på nytårsaften går fra dør til dør og laver larm/rumler og synger "Fru, fru, lok e døe op! Æ rummelpot vil ind ..." og som belønning herfor får godter. "The Rommel Pot Player", 1618-22, Kimbell Art Museum, Fort Worth, Texas, USA.
2	"Van Campen familieportræt i landskab", omkr. 1620, Toledo Museum of Art, Ohio, USA. "Van Campen Family Portrait in a Landscape", early 1620s, Toledo Museum of Art, Ohio, USA.
3	"Portræt af et ægtepar", ca. 1622, Rijksmuseum, Amsterdam/"Portrait of a Couple", c. 1622, Rijksmuseum, Amsterdam.
4	"Den leende kavaler", 1624, Wallace Collection, London/"Laughing Cavalier", 1624, Wallace Collection, London.
5	"Bajads med lut", 1624-1626, Louvre, Paris/"Buffoon with a lute", 1624-1626, Musée du Louvre, Paris.
6	"Banket for officerer i Skt. Georgs borgervæbning i Haarlem", 1627, Frans Hals Museet i Haarlem, Nederlandene. "Banquet of the Officers of the St George Civic Guard in Haarlem", 1627, Frans Hals Museum, Haarlem, The Netherlands.

1	"Banket for officererne af Skt. Hadrians borgervægning", ca. 1627, Frans Hals Museet i Haarlem, Nederlandene. "Banquet of the Officers of the St Hadrian Civic Guard Company" c. 1627, Frans Hals Museum, Haarlem, The Netherlands.
2	"Sigøjnerinde", ca. 1628-30, Louvre, Paris/"The Bohemian", c. 1628-30, The Louvre, Paris.
3	"Den lystige dranker", ca. 1628-30, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Merry Drinker", c. 1628-30, Rijksmuseum, Amsterdam.
4	"Malle Babbe" alias "Haarlemheksen", en værtshusholderske, ca. 1633-35, Gemäldegalerie, Berlin. "Malle Babbe" aka "The Witch of Haarlem", a tavern owner, c. 1633-35, Gemäldegalerie, Berlin.
5	"Portræt af en mand", ca. 1635, Rijksmuseum, Amsterdam/"Portrait of a Man", c. 1635, Rijksmuseum, Amsterdam.
6	"Portræt af en kvinde", ca. 1635, Rijksmuseum, Amsterdam/"Portrait of a Woman", c. 1635, Rijksmuseum, Amsterdam.

1	"Portræt af Lucas de Clercq", ca. 1635, Rijksmuseum, Amsterdam/"Portrait of Lucas de Clercq", c. 1635, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Portræt af Feyntje *van* Steenkiste", 1635, Rijksmuseum, Amsterdam/"*Portrait of* Feyntje *van* Steenkiste", 1635, Rijksmuseum, Amsterdam.
3	Portræt af den hollandske håndværker Willem van Heythuijsen, 1635/Portrait of Dutch tradesman Willem van Heythuijsen, 1635.
4	"Officerer i Amsterdams borgervæbning under ledelse af kaptajn Reynier Reael og løjtnant Cornelis Michielsz Blaeuw" alias "Det magre kompagni" fordi de portrætterede forekom bemærkelsesværdige magre, 1637, Rijksmuseum Amsterdam. Maleriet af skyttekompagniet blev fuldført af Pieter Codde (1599-1678) fordi Hals nægtede at rejse til Amsterdam for at male efter modeller. "Officers of the Company of the Amsterdam Crossbow Civic Guard under Captain Reynier Reael and Lieutenant Cornelis Michielsz Blaeuw" aka "The Meagre Company" because the figures portrayed all appear remarkably thin, 1637, Rijksmuseum Amsterdam. Pieter Codde (1599-1678) finished the painting because Hals refused to come to Amsterdam for sittings.
5	"Portræt af en mand", ca. 1655-60, Statens Museum for Kunst/"Portrait of a Man", c. 1655-60, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
6	"Bestyrerinderne af de gamle mænds fattighus", ca. 1664, Frans Hals Museet i Haarlem, Nederlandene. "Regentesses of the Old Men's Almshouse", c. 1664, Frans Hals Museum, Haarlem, The Netherlands.

"Polyfem", 1639-40, Kapitolmuseet, Rom.
"Polyphemus", 1639-40, Capitoline Museums, Rome.

Reni, Guido

Reni, Guido (1575-1642). Italiensk kunstner. Han blev født i Bologna og døde sammesteds. Oprindeligt ønskede han at blive musiker, som der var tradition for i familien, men blev i stedet elev af manieristen Dionysius (Denis) Calvaert (ca. 1540-1609), en flamsk maler i Bologna, kaldet flamlænderen, der var en søgt lærer. Senere, omkring 1595, blev han elev hos Lodovico Carraccis, en læretid, der fik afgørende indflydelse på Renis malemåde. Carracci tog afstand fra manierismen og tilskyndede til tilbagevending til højrenæssancens formsprog. I 1598 vandt Reni en udsmykningskonkurrence i anledning af Pave Clemens 8.'s besøg, og valgtes allerede næste år til Consiglio della Congregazione dei Pittori i Bologna (malerlaugets råd). Reni have en frygt for kvinder, der udviklede sig til en tvangsforestilling om, at en mindste berøring ville forgifte ham. I begyndelsen af 1600-tallet tilbragte Reni en stor del af sin tid i Rom. Caravaggios billeder overvældede ham. I "Skt. Peters korsfæstelse" fra omkring 1603, forsøgte han at imitere Caravaggios figurer i styrke og muskelkraft samt den dramatiske skyggevirkning (se nedenfor), og samtidig forsøgte han at bibeholde den bolognesiske klassicisme i figurernes positur og kompositionens symmetri, imidlertid opgav han de vanskeligt forenelige bestræbelser. Omkring 1609, året Annibale Carracci døde, afløste Reni ham som Roms førende klassicistiske barokmaler. Aurorafresken er berømt for sin sprøde hellenistiske elegance. Efter Reni vendte tilbage til Bologna i 1614 betonede han mere og mere formalismen som det ses i "Atalanta og Hippomenes", hvor to kølige upersonlige nøgenfigurers bevægelser er fastfrosne og figurerne fremstår som antikke marmorstatuer. Senere udviklede Reni det 1600-tals kritikkerne kaldte hans anden stil, hvor der ikke længere ses detaljerede folder i klæderne, men hvor det er farverne frem for linjen, der har betydning, farven blev lagt på med tynde lette penselstrøg.
Reni var i Rom 1600-03, 1607-14 og sidste gang 1627, levede ellers i Bologna, som han frem for nogen anden repræsenterer i malerkunsten. Han var tidens modemaler, nød beundring og blev også siden betragtet som et af de store forbilleder, til gengæld forkætret i nyere tid, men han var ikke blot en overlegen og virtuos maler, der tilsyneladende forstod at imødegå publikums smag. I sin kunst forener han mange kvaliteter såsom beherskelse af formen, sentimentalitet og patos, sensualisme og mystik. Ved sin stærke appel til beskueren kan han virke udvendig, men hans billeder rummer meget forfinet poesi, det viser sig både i subtile kompositionelle rytmer, lysets udtrykskraft og kolorittens sølvtoner.

1	Reni og Caravaggio, "Skt. Peters korsfæstelse"/Reni and Caravaggio, "Crucifixion of St Peter".
2	"David med Goliaths hoved", ca. 1605, Louvre, Paris/*"David with the Head of Goliath"*, c. 1605, The Louvre, Paris.
3	"Skt. Katharina", 1610-15, Kunsthistorisches Museum, Wien, Østrig/*"St Catherine"*, 1610-15, Kunsthistorisches Museum, Vienna, Austria.
4	"Aurora", 1613-1614, loftsfresko i Galleria Pallavicini Rospigliosi, Rom/*"Aurora"*, 1613-1614, Galleria Pallavicini Rospigliosi, Rome.
5	"Hippomenes og Atalanta ", 1618-19, Pradomuseet, Madrid/"Hippomenes and Atalanta", 1618-19, Museo del Prada, Madrid.

1	"Den Hellige Dominik", 1613-1615, Basilica of Saint Dominic, Bologna, Italien/*"The Glory of St Dominic"*, 1613-1615, Basilica of Saint Dominic, Bologna, Italy.
2	"Korsfæstelsen", 1619, Galleria Estense, Modena, Italien/*"Crucifixion"*, 1619, Galleria Estense, Modena, Italy.
3	"Deianiras bortførelse", 1620-21, Louvre, Paris/*"Abduction of Deianira"*, 1620-21, The Louvre, Paris.
4	"Drikkende Bacchus", ca. 1623, Statens Kunstsamlinger i Dresden – Malerisamlingen Gamle Mestre. "Drinking Bacchus", c. 1623, Staatliche Kunstsammlungen Dresden, Gemäldegalerie Alte Meister (Old Masters Picture Gallery), Germany.
5	"Hyrdernes tilbedelse", ca. 1630-42, Museo Nazionale di San Martino, Napoli. "The Adoration of the Shepherds", c. 1630-42, Museo Nazionale di San Martino, Naples.

1	"Josef og Potifars hustru", 1631. "Midjanitterne solgte ham i Egypten til Faraos hofmand Potifar, chefen for livvagten" (GT, 1. Mos., kap. 37) *"Joseph and Potiphar's Wife"*, 1631.
2	"Portræt af en ældre kvinde" (la Madre, moderen), ca. 1632, Pinacoteca Nazionale, Bologna. "Portrait of an old woman" (la Madre, the mother), c. 1632, Pinacoteca Nazionale, Bologna.
3	"Møde mellem Bradamante og Fiordispina", 1632-1635, Galleria degli Uffizi, Firenze "Encounter of Bradamante and Fiordispina", 1632-1635, Galleria degli Uffizi, Florence.
4	"Ærkeenglen Michael", 1635, kirken Santa Maria della Concezione dei Cappuccini, Rom. Et alter med samme motiv kan ses i Peterskirken, det er fra 1757 og en kopi Renis billede. "St Michael the Archangel", 1635, Santa Maria della Concezione dei Cappuccini, Rome. The altar of St Michael the Archangel, 1757, in St Peter's Basilica in the Vatican are based on the painting by Reni.
5	"Europas rov", 1637-39, The National Gallery, London, udlånt fra Sir Denis Mahon samling. "The Rape of Europa", 1637-39, The National Gallery, London, on loan from the collection of Sir Denis Mahon.

Rembrandt

"Nattevagten"/"Kaptajn Frans Banning Cocqs og løjtnant Willem van Ruytenburghs milits/folkehær", 1642, Rijksmuseum, Amsterdam.
Hæren er i aktion, klar til at marchere frem på kaptajn Cocqs ordre (Cocq med den fremstrakte hånd). Ved siden af kaptajnen ses løjtnanter. Spillet lys/skygge skaber øjebliksindtrykket. Kvinden i billedet er formentlig Saskia der døde samme år, som billedet blev færdigt (1642), der har været formodninger om, at Rembrandt malede Saskia et minde ved at portrættere hende i billedet - et minde i live. Til højre for Saskia på figurens hjelm ses egegrene, der er et sejrssymbol. Oprindeligt var der 34 personer/portrætter i "Nattevagten", men to blev skåret bort i 1700-tallet fordi billedet blev skåret til, så det kunne hænge i prestigebyggeriet rådhuset på Dampladsen (nuværende kongeslot). Navnene på 18 af personerne er skrevet på skiltet ved byporten.
Det var normalt i gruppeportrætter, at kunstneren portrætterede sig selv yderst i højre eller venstre side af billedet. Det er uvist om Rembrandt portrætterede sig selv i "Nattevagten", men den eneste person, der kunne være Rembrandt selv ses næsten skjult midt i billedet skråt til venstre for kaptajnen, kun højre øje og næsen anes. "Nattevagtens" oprindelige titel var "Kaptajn Frans Banning Cocqs og løjtnant Willem van Ruytenburghs milits", men da billedet i 1808 var blevet så mørkt, at det lignede en nattescene, anvendtes titlen "Nattevagten". I 1975-76 blev Nattevagten restaureret efter et hærværk med en kniv.

"The Night Watch"/"The Militia Company of Captain Frans Banning Cocq and of Lieutenant Willem van Ruytenburgh", 1642, Rijksmuseum, Amsterdam.

The company is ready to move forward by order of captain Cocq (with the red sash), beside the captain stands lieutenants. The woman in the painting is supposed to be Saskia, who died the same year Rembrandt finished the painting (1642). To the right of Saskia is a figure wearing a helmet decorated with oak leaves, a symbol of victory. Originally "The Night Watch" contained 34 persons/portraits, two portraits has been cut away in the 18th century because the painting was adjusted to the wall in the town hall at the Dam-place (the present royal palace). The names of 18 persons are written at the sign in the town's gate archway.
In group portraits the artist often portrayed himself at the far right or left of the painting. It is uncertain whether or not Rembrandt portrayed himself in "The Night Watch", however the only person, who could be Rembrandt himself is almost hidden in the middle of the painting, only the right eye and the nose could faintly be seen.
The original title of "The Night Watch" was "The Militia Company of Captain Frans Banning Cocq and of Lieutenant Willem van Ruytenburgh". In 1808 the varnish had become so dark that the painting looked like a night-scene and was titled "The Night Watch". In 1975-76 the painting was restored after vandalism with a knife.

Rembrandt Harmenszoon van Rijn (1606-1669). Nederlandsk maler og grafiker. Han blev født i Leyden og døde i Amsterdam. Rembrandts far var en velhavende møller i Leyden, han ønskede mere end sønnen gjorde, at denne skulle studere ved byens universitet. Det blev til et studium af kort varighed, men af betydning for Rembrandts motivvalg og dybsindige motivbehandling. Rembrandt blev efter eget ønske uddannet som maler, han fik undervisning i tre år hos maleren Jacob Swanenburch i Leyden og herefter opholdt han sig et halvt år hos den italiensk inspirerede historiemaler Pieter Lastmann i Amsterdam. I 1624 nedsatte Rembrandt sig som maler i Leyden, og udviklede sin temperamentsfulde udtryksform. I 1631 flyttede han til Amsterdam og fik i 1632 sit gennembrud med bestillingsarbejdet "Dr. Nicolaes Tulps anatomitime".
I 1634 giftede han sig med borgmesterdatteren Saskia van Uylenburgh, ægteskabet, hendes families position, betød i den efterfølgende periode en markant stigning i hans officielle anerkendelse og popularitet. Senere øgedes fordybelsen i de kunstneriske problemer, hans arbejder antog en karakter, der ikke svarede til forventningerne og kravene hos den kreds af borgere, der havde befordret hans succes. I "Nattevagten", der var bestilt som et gruppeportræt af skytter beskyldtes han for at se stort på portrætligheden og i stedet fordybe sig i barokstilens bevægelser og belysningsteknik, de dramatiske lyseffekter. Rembrandt var inspireret af Caravaggios realisme og lys.
Efter Saskias død blev Rembrandt mere isoleret og indadvendt, hans billeder blev mere lidenskabelige og reflekterende, bl.a. i hans mange selvportrætter ses en ægte melankoli. Rembrandts kunst har på flere områder stærk tilknytning til italiensk kunst, de tidlige billeder formentlig inspireret af Lastmann, de senere af venetiansk renæssancekunst. Kendskabet til de italienske kunstnere fik han gennem sin egen samling af billeder og studier, som han købte på auktioner i Amsterdam. Størstedelen af hans samling blev solgt i 1656, da hans private økonomiske situation tvang ham til det. Senere åbnede han, for at rette op på økonomien, en kunsthandel sammen med sønnen Titus og veninden Hendrickje Stoffels.
I samtiden blev Rembrandts kunst fra de senere perioder kun værdsat af få, i 1800-tallet blev han genopdaget af romantikkens kunstnere, og placeret blandt verdenskunsten mestre.
Den danske maler Thomas Kluge er blevet kaldt en moderne Rembrandt.

Rembrandt Harmenszoon van Rijn (Rhine River) (1606-1669). Dutch Painter and engraver. He was born in Leiden, and he died in Amsterdam. Rembrandts father, a wealthy miller in Leiden, wished him to study at Leiden University. Rembrandt studied briefly there, however his study became of great importance to his motif-choices and his adaptation of the motifs. Rembrandt's family was not against his wish to become a painter, and he was apprenticed for three years to Jacob Swanenburch in Leiden, he subsequently spent half a year in Amsterdam at the Italian influenced history-painter Pieter Lastmann's workshop.
In 1624 Rembrandt established himself as painter in Leiden and developed his temperamental mode of expression. In 1631 he moved to Amsterdam, and in 1632 he got his breakthrough with the commissioned work "The anatomy lesson of Dr Nicolaes Tulp".
In 1634 he married the Major's daughter Saskia van Uylenburgh. The marriage, her families position, meant in the following period a marked increase in his official acknowledgement and popularity. Later he got more absorbed into artistic problems, his paintings changed character, and did no longer match the expectations and demands of the promoters - in "The Night Watch", which was commissioned as a group portrait, he was accused of not worrying about exact likeness and instead absorbed himself in the Baroque style's exaggerated motion and lighting technique, Rembrandt was influenced by Caravaggio's realism and light.
After Saskia's dead Rembrandt became more isolated and withdrawn e.g. in several of his self-portraits were seen genuine melancholy.
Rembrandts works had in many ways strong connection to Italian art, his early paintings were presumably influenced by Lastmann, the later by Venetian Renaissance. He got his knowledge of Italian artist through his own collection of paintings and sketches, which he bought at auctions in Amsterdam. The majority of his collection was sold in 1656, when his private financial situation forced him to realize his paintings. To put his finances on a sound basis, he later opened up an art gallery together with his son Titus and his girlfriend Hendrickje Stoffels.
Rembrandt's art from his later periods were only appreciated by few of his contemporaries, in the 19th century he was rediscovered by the romanticists, and he became regarded as one of his century's greatest painters.
The Danish painter Thomas Kluge has been called a modern Rembrandt.

"Dr. Nicolaes Tulps anatomitime", 1632, Mauritshuis, Haag.
"The Anatomy Lesson of Dr. Nicolaes Tulp", 1632, Mauritshuis, The Hague.

"Dr. Nicolaes Tulps anatomitime" var Rembrandts første hovedværk i Amsterdam.
Indtil begyndelsen af 1600-tallet specielt i Nordeuropa var anatomisk videnskab noget man kendte til, men ikke fra den akademiske verden. En kirurg var identisk med en slagter eller barber. På anatomiske teatre fandt offentlig dissektion af dødsdømte og kriminelle sted, det tog 3-5 dage. Vintermånederne var de foretrukne af hensyn til ligets holdbarhed.
Den offentlige dissektionen var et led i afstraffelsen, samfundets hævn og primært en social begivenhed, sekundært en videnskabelig begivenhed. En forbryder der blev pint og torteret var en advarsel om hvordan det kunne gå, hvis man ikke holdt sig inden for lovens rammer. I Holland kunne man dømmes til at blive flået levende. I Frankrig i 1600-tallet havde man et hierarki af afstraffelse. Straffen blev udmålt i forhold til oppositionshandlingen mod samfundet. Dissektion er ikke nyt, fra 400 e.Kr. findes et vægmaleri med en dissektionsscene.
I slutningen af middelalderen begyndte dissektion at blive offentlig. Leonardo da Vinci har dissekeret omkring 30 lig i malerkunstens tjeneste i sine bestræbelser på at finde frem til det ideale menneske. Efter reformationen havde man fået kapeller tilovers, her kunne dissektionerne forgå, symbolsk kunne man her opløse Guds skaberværk. I 1550 fandt 10 offentlige dissektioner sted i Amsterdam, samme år oprettedes i Holland et kirurgisk-anatomisk laug i alle byer. Laug hvor liget var uden betydning, personerne blev portrætteret, liget var en rekvisit.

Det anatomiske teater i Padova, 1594, det ældste af sin slags i verden, beliggende i Palazzo del Bò (i dag juridisk institut ved Padova Universitet).

"The Anatomy Lesson of Dr. Nicolaes Tulp". Until in the early 17th century, particularly in Northern Europe, anatomic science was known, however not from the academic world. A surgeon was identical with a butcher or a barber. At anatomical theatres public dissection of criminals condemned to death took place - mainly in the winter months because of the dead bodie's condition, it lasted about 3-5 days.
The public dissection was a part of the punishment, the society's revenge on people, who did not follow the rules, primarily a social event, secondary a scientific event. In the Netherlands a criminal could be flayed alive. In 17th Century France a hierarchy of punishment was practiced. The punishment was measured out in relation to the opposition action against society.
Dissections had been practiced since around 400 AD - e.g. a mural showed a dissection scene. I the late Middle Ages dissection became a public event.
Leonardo da Vinci dissected more than 30 corpses for art's sake. After the reformation there was chapels left, where the dissections took place, symbolically God's creation was dissolved. In 1550 10 public dissections took place in Amsterdam, the same year anatomical and surgical guilds were founded in Dutch cities.

The Anatomical Theater, Padua, 1594, the oldest in the world, located inside Palazzo del Bò (today the Law Department of Padua University).

1	"Tobit og Anna med gedekiddet", 1626, Rijksmuseum, Amsterdam/"Tobit and Anne with the Kid", 1626, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Læsende gammel kone, sandsynligvis profetinden Hannah", 1631/"An Old Woman Reading. Probably the Prophetess Hannah", 1631.
3	"Europas bortførelse", 1632, J. Paul Getty Museum, Los Angeles. Sagnet fortæller om Europa, den smukke datter af den fønikiske kong Agenor. Overguden Zeus blev betaget af hende, som han blev af så mange dødelige piger, og iført en tyrs skikkelse dukkede han op af havet nær en eng, hvor Europa legede med sine brødre. Hun lod sig lokke af den flotte tyr, hvis duft ifølge digteren Moskhos var langt mere tillokkende end blomsters, og sprang op på dens ryg. Straks satte den i trav ned til og ud over havet, hvor det pludselig gik op for Europa, at det ikke var nogen leg. Brødrene kaldte efter hende, men så hende aldrig igen. Sagnet fortæller videre, at Zeus bortførte hende fra Fønikien – det nuværende Syrien – og bragte hende til Kreta, hvor hun fødte ham børn. Således kom navnet Europa til en udkant af det kontinent, der senere bar det. "The Abduction of Europa", 1632, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles.
4	"Dr. Nicolaes Tulps anatomitime", 1632, Mauritshuis, Haag/"The Anatomy Lesson of Dr Nicolaes Tulp", 1632, Mauritshuis, The Hague.
5	"Stormen på Galilæa sø", 1633, hang på Isabella Stewart Gardner Museet i Boston indtil 18. marts 1990, da det blev stjålet sammen med tolv andre værker, herunder flere af Rembrandt, en Vermeer van Delft, nogle tegninger af Degas og en Manet. "The Storm on the Sea of Galilee", 1633. 18 March 1990 the painting was stolen from Isabella Stewart Gardner Museum, Boston.
6	"Portræt af Saskia van Uylenburgh (1612-1642)", Rembrandts hustru, 1633, Rijksmuseum, Amsterdam. "Portrait of Saskia van Uylenburgh (1612-1642), Rembrandt's wife, 1633, Rijksmuseum, Amsterdam.

1	"Portræt af Johannes Wtenbogaert", 1633, Rijksmuseum, Amsterdam/"Portrait of Johannes Wtenbogaert", 1633, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Samson blindes", 1636, Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt am Main/"The blinding of Samson", 1636, Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt am Main.
3	"Portræt af en kvinde, muligvis Maria Trip", 1639, Rijksmuseum, Amsterdam/"Portrait of a Woman, Possibly Maria Trip", 1639, Rijksmuseum, Amsterdam.
4	"Den Hellige Familie ved nattetide", ca. 1642-48, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Holy Family by Nicht", c. 1642-48, Rijksmuseum, Amsterdam.
5	"Nattevagten"/"Kaptajn Frans Banning Cocqs og løjtnant Willem van Ruytenburghs milits/folkehær", 1642, Rijksmuseum, Amsterdam. "The Night Watch"/"The Militia Company of Captain Frans Banning Cocq and of Lieutenant Willem van Ruytenburgh", 1642, Rijksmuseum, Amsterdam.
6	"Jesus for Pilatus", o. 1650, Museum for de Skønne Kunster, Budapest/"Christ before Pilate", c. 1650, Museum of Fine Arts, Budapest.

1	"Titus klædt ud som munk", 1660. Titus er Rembrandts søn, Rijksmuseum, Amsterdam. "Titus Dressed as a Monk", 1660. Titus is Rembrandt's son, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Selvportræt", 1660, Metropolitan Museum of Art, New York/"Self-Portrait", 1660, Metropolitan Museum of Art, New York.
3	"Selvportræt som apostlen Paulus", 1661, Rijksmuseum, Amsterdam/"Self-Portrait as the Apostle Paul", 1661, Rijksmuseum, Amsterdam.
4	"Batavernes sammensværgelse under Claudius Civilis", 1661-62, Rijksmuseum, Amsterdam. "The Conspiracy of the Batavians under Claudius Civilis", 1661-62, Rijksmuseum, Amsterdam.
5	"Klædehandler lauget", 1662, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Syndics of the Amsterdam Drapers' Guild", 1662, Rijksmuseum, Amsterdam.
6	"Den jødiske brud", ca. 1665, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Jewish Bride", c. 1665, Rijksmuseum, Amsterdam.

"En kvinde og mand i sort", 1633, Isabella Stewart Gardner Museum, Boston. Billedet blev stjålet i 1990, i samlingen ses en tom ramme.

"A Lady and Gentleman in Black", 1633, Isabella Stewart Gardner Museum, Boston. The empty frame represents the painting, which was stolen in 1990.

Canaletto

"Il Bucintoro har på Kristi Himmelfartsdag lagt til foran Dogepaladset ", omkr. 1745, Philadelphia Museum of Art. Il Bucintoro er dogens skib.
"The Bucintoro on Ascension Day, Docked in Front of the Doge's Palace", around 1745, Philadelphia Museum of Art. The Bucintoro was the ceremonial boat of the doge.

Canaletto (Giovanni Antonio Canal) (1697-1768). Italiensk maler fra Venedig. Malede især engelske og venezianske prospekter samt fantasibilleder. Arbejdede i England fra 1746-55. Hans væsentligste velyndere var engelske aristokrater. Han malede mange billeder med motiver af engelske landskaber og landsteder, før han vendte tilbage til Venedig i 1755. Hans seneste malerier blev i stigende grad kritiseret for deres overfladiske måde og mekaniske gentagelse af alt for velkendte motiver. De stemningsfulde kvaliteter af hans bedste arbejder fik stor indflydelse på 1800'tallets landskabsmalere.
Se fotos fra Venedig.

Canaletto (Giovanni Antonio Canal) (1697-1768). Venitian late Baroque and Rococo painter.
Photos from Venice.

1	"Stenhuggerens gård" (i baggrunden ses Santa Maria della Carità, Venedig), o. 1725, National Gallery, London. "The Stonemason's Yard", about 1725, The National Gallery, London.
2	"Canal Grande og Santa Maria della Salute", 1730, Museum of Fine Arts, Houston, USA. "The Grand Canal and the Church of the Salute", 1730, Museum of Fine Arts, Houston, USA.
3	"Bucintoros tilbagevenden på Kristi Himmelfartsdag", 1732, Royal Collection, Windsor. Bucintoro var dogen (hertugen) af Venedigs skib. "Return of Bucintoro on Ascension Day", 1732, Royal Collection, Windsor. Bucintoro was the barge of the Doge, the ruler of Venice.

1	"Udsigt til indgangen til venetiansk skibsværft", 1732, privat samling/"View of the Entrance to the Venetian Arsenal", 1732, private collection.
2	"Piazza Signoria i Firenze", ca. 1742, Museum for de Skønne Kunster, Budapest/"La Piazza delle Signoria in Florence", c. 1742, Museum of Fine Arts, Budapest.
3	"Udsigt til Konstantinbuen med Colosseum i baggrunden", 1742-45, J. Paul Getty Museum, Los Angeles. Se fotos fra Rom. "View of the Arch of Constantine with the Colosseum", 1742-45, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles. View photos from Rome.
4	"Westminsterbroen med borgmesterens optog på Themsen", 1747, Yale Center for British Art, New Haven, Connecticut, USA. *"Westminster Bridge, with the Lord Mayor's Procession on the Thames", 1747,* The Yale Center for British Art, New Haven, Connecticut, USA.
5	"Northumberland House, London", 1752, Collection Duke of Northumberland.

"Retorikere i et vindue", ca. 1661-66, Philidelphia Museum of Art.
"Rhetoricians at a Window", c. 1661-66, Philidelphia Museum of Art.

Steen, Jan Havicksz

Steen, Jan Havicksz (1626-1679). Hollandsk genremaler eller guldaldermaler. Inspireret af Caravaggios realisme. Hans hovedtema var fortællinger fra hverdagslivet blandt bønder og borgere og i krostuerne skildret på en humoristisk måde og med psykologisk indsigt og moralske tanker bag. I billederne er stor farverigdom. Steen malede også landskaber, stilleben og historiske, mytologiske og religiøse scener samt portrætter.

Steen, Jan Havicksz (1626-1679). Dutch genrepainter or Golden Age painter. Influenced by Caravaggio's Realism. His main theme was scenes from everyday life showing psychological insight, sense of humour and abundance of colour. He also painted landscapes, still lifes and historical, mythological and religious scenes and portraits.

1	"Bønder foran en kro", 1653, Toledo Museum of Art, Ohio/"Peasants before an Inn", 1653, Toledo Museum of Art, Ohio.
2	"Retorikere i et vindue", ca. 1661-66, Philidelphia Museum of Art/"Rhetoricians at a Window", c. 1661-66, Philidelphia Museum of Art.
3	"Kunstnerens familie", ca. 1663, Mauritshuis, Haag/"The Artist's Family", c. 1663, Mauritshuis, The Hague.
4	"Tegnetime", o. 1665, J. Paul Getty Museum, Los Angeles/"The Drawing Lesson", about 1665, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles.

1	"Børn lærer en kat at danse", 1665-68, Rijksmuseum, Amsterdam/"Children teaching a cat to dance", 1665-68, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Festen for Skt. Nikolas", 1665-68, Rijksmuseum, Amsterdam/"The feast of St Nicholas", 1665-68, Rijksmuseum, Amsterdam.
3	"Den lystige familie", 1668, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Merry Family", 1668, Rijksmuseum, Amsterdam.
4	Selvportræt, 1670, Rijksmuseum, Amsterdam/Self-portrait, 1670, Rijksmuseum, Amsterdam.

Vermeer van Delft

Vermeer van Delft, Jan (Johannes) (1632-1675). Hollandsk interiørmaler. Inspireret af Caravaggios realisme.
Vermeer van Delft, Jan (Johannes) (1632-1675). Dutch interior painter. Influenced by Caravaggio's Realism.

1	"Malkepigen", ca. 1657-58, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Milkmaid", c. 1657-58, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Udsigt til huse i Delft" alias "Den lille gade", ca. 1658, Rijksmuseum, Amsterdam. "View of Houses in Delft" aka "The Little Street", c. 1658, , Rijksmuseum, Amsterdam.
3	"Pigen med vinglasset", 1658, Herzog Anton Ulrich Museum, Braunschweig, Tyskland. "The Girl with the Wine Glass", 1658, Herzog Anton Ulrich Museum, Braunschweig, Germany.
4	"Prospekt fra Delft", 1660-61, Mauritshuis, Haag/"View on Delft", 1660-61, Mauritshuis, The Hague.

1	"Kvinde i blåt læser et brev", ca. 1663-64 , Rijksmuseum, Amsterdam/"Woman in Blue Reading a Letter", c. 1663-64, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Pige med perleørering", ca. 1665, Mauritshuis, Haag/"Girl with a Pearl Earring", c. 1665, Mauritshuis, The Hague.
3	"Allegori over maleriet", c. 1666, Kunsthistorisches Museum, Wien/"The Allegory of Painting", c. 1666, Kunsthistorisches Museum, Vienna.
4	"Fruen og tjenestepigen", 1666-67, Frick Collection, New York/"Mistress and Maid", 1666-67, The Frick Collection, New York.

1	"Kærestebrevet", ca. 1667-70, Rijksmuseum, Amsterdam/"The Love Letter", c. 1667-70, Rijksmuseum, Amsterdam.
2	"Astronomen", ca. 1668, Louvre, Paris/''The Astronomer'', c. 1668, The Louvre, Paris.
3	"Kniplersken", ca. 1669-70, Louvre, Paris/"The Lacemaker", c. 1669-70,The Louvre, Paris.
4	"Kvinde skriver et brev sammen med sin tjenestepige", 1670-71, National Gallery of Ireland, Dublin. "Lady Writing a Letter with Her Maid", 1670-71, National Gallery of Ireland, Dublin.

Statue af Velázquez, 1899, udført af Aniceto Marinas García, placeret foran hovedindgangen til Prado Museet i Madrid.
Statue of Velázquez, 1899, executed by Aniceto Marinas García, placed in front of the main entrance of the Prado Museum in Madrid.

Velázquez

Velázquez, Diego Rodriguez de Silva y (1599-1660). Spansk barokmaler og hofmaler for Kong Philip 4. Velàzquez blev som 11-årig elev af den spanske manierist Francisco Pacheco (1564-1654). Efter læretiden begyndte Velàzquez at fremstille naturalistiske billeder med fokus på portrætter, stilleben og religiøse motiver. I 1623 rejste han til Madrid. I 1629 portrætterede han den unge Kong Philip 4. - en bestillingsopgave, der vakte så stor kongelig begejstring, at han blev udnævnt til hofmaler. Under et studieophold i Italien stiftede han bekendtskab med de store venetianske mestre som Tizian (renæssance) og Tintoretto (manierisme). Han var en stor beundrer af den Venetianske Skoles (1450-1600) farveoverdådighed og kraftfulde realisme, som han efter hjemkomsten til Madrid anvendte i sine billeder. Velàzquez inkluderede sig selv i flere af sine især senere værker, og fremhævede hermed sin samhørighed med sin kunst og antydede samtidig, at han så sig selv som en væsentlig figur og ikke en ydmyg maler. I sine kongelige portrætter afveg han fra de traditionelle stive formelle portrætfremstillinger, han valgte bl.a. at portrættere hofnare og dværge i sin interesse for menneskefiguren.
Velàzquez var først og fremmest portrætmaler og højdepunktet i genren var mesterværket "Las Meninas".

Velázquez, Diego Rodriguez de Silva y (1599-1660). Spanish Baroque painter and court painter of King Philip IV. Velàzquez became at the age of eleven apprenticed to the Spanish Mannerist painter Francisco Pacheco (1564-1643). After end of the apprenticeship he began to paint in a naturalistic style focusing on portraits, still-lives and religious motifs. In 1623 he moved to Madrid. In 1629 he portrayed the young King Philip IV - a commission which evoked such a great royal enthusiasm that he was appointed court painter, a post he retained throughout his life. During a study visit in Italy he became acquainted with the Venetian masters such as Tizian (Renaissance) and Tintoretto (Mannerism). He adopted the Venetian School's (1450-1600) sumptuousness of colours and vigorous Realism. Velàzquez included himself in several of his later works to show his feeling of belonging to his works of art, and hinted at the same time that he himself was an important figure and not a humble painter. Interested as he was in studying the human figure, his royal portraits differed from the traditional formal presentations, he portrayed among others court jesters and dwarfs.
Velàzquez was first of all a portrait painter and the final culmination of the genre was his masterpiece "Las Meninas".

"Las Meninas"
"Philip 4.'s familie, eller hofdamerne" (Las Meninas), 1656, Prado Museet, Madrid. Se hele billedet, klik her.
"The Family of Philip IV, or Las Meninas" (The Ladies-in-waiting), 1656, The Prado Museum, Madrid. View full size image, click here.

I billedets farveholdning, kontrasten mellem lys og mørke, clair-obscur, og i de realistiske detaljer ses inspirationen fra den italienske barokmaler Caravaggio. Scenen er et højloftet rum i kongepaladset i Madrid, formentlig Velázquezs atelier. Der er ingen møbler. På væggene hænger malerier, hvoraf de to på endevæggen er identificeret som Velázquez's gengivelse af Peter Paul Rubens billeder "Minerva straffer Arachne" til venstre og "Apollons sejr over Marsyas" til højre.
På scenen/i billedrummet agerer definerbare personer fra det spanske hof. Umiddelbart betragtet kan billedet opleves som et genremaleri i barokstil, som en fortælling om en hverdagssituation ved det spanske hof, imidlertid er det ikke så direkte aflæseligt, som det kan synes at være. Det har en kompleksitet samt en forfinethed i malemåden, der adskiller sig fra de samtidige hollandske genrebilleder. Personerne i billedet gebærder sig unaturligt på scenen og er unaturligt belyst, og den væsentlige forskel på barokmaleriet og et genrebillede er, at portrættet fremstår med en ny intensitet og en øget psykologisk personkarakteristik. Billedet er på den ene side et øjebliksbillede, et snapshot, på den anden side en bevidst iscenesættelse af de portrætterede. Gruppeportrættet viser den kongelige familie og dens ansatte. Samtidig er de væsentligste portrætter den lille prinsesse og Velázquezs selvportræt samt portrættet af dværgen i mørkeblå dragt, de øvrige personer er staffage frem for portrætgengivelser, de er medspillere i den scene som er sat, og som overvåges af Kong Philip 4. (1605-1665) og Dronning Mariana af Østrig (1634-1696) gengivet i spejlet på endevæggen. I alt 11 personer og en hund indgår i billedet. De ni af personerne indgår direkte i billedet, de to indirekte, da de figurerer i spejlet. Nogle af figurerne ser mod beskueren mens andre agerer i deres eget univers.
Den centrale figur i billeder er den 5 år gamle Infanta Margarita Teresa (1651-1673), datter af Kong Philip 4. Hendes venstre kind blev beskadiget ved slotsbranden i 1734 og er blevet restaureret. Hun blev som 15-årig gift med Kejser Leopold 1. af det tysk-romerske rige, og døde som 21-årig afkræftet efter at have født seks børn og haft flere aborter. Margarita Teresas lyse hår er pyntet med et lysorange hårbånd, en tilsvarende pynt ses under den lyse kjoles halsudskæring. Den lysorange farve går igen på tylærmerne som sløjfer. Margarita Teresa opvartes af sine hofdamer María Agustina de Sarmiento, der ses til venstre for hende. Hun rækker et gyldent fad med en lille orangerød kande til prinsessen. Hofdamens blik er rettet mod prinsessen, der ikke ænser hende, men synes at være i sin egen verden. Til højre for Margarita Teresa ses hendes anden hofdame Isabel de Velasco, der distret gør kompliment for prinsessen, hun ser ikke på hende, men ud i rummet. I gruppen i forgrunden ses til højre to hofnarre, der er dværge, den tyske María Bárbola, og den italienske Nicolasito Pertusato, der med sin venstre fod muntrer sig ved at vække den slumrende hund, der er en variant af en mastiff. Bag den nejende hofdame ses anstandsdamen Marcela de Ulloa, der er placeret ved siden af en uidentificerbar person, formentlig en livvagt. I døråbningen står dronningens hofchef José Nieto. Om Nieto kommer eller går kan ikke bestemmes, begge dele kan være tilfældet når man betragter benenes position på trappetrinnene. Han holder med højre hånd et gardin til side, bag hvilket der der ses et kraftigt lys, en dybde, en evighed, et perspektivisk forsvindingspunkt. Nieto kan kun ses af kongeparret, der ser sceneriet fra beskuerens synsvinkel.
Til venstre i billedet ses Velázquez selv i færd med at arbejde på et kæmpelærred. Han bærer Santiago (Skt. Jakobs) Ordenen, som han først modtog i 1659, tre år efter billedet var afsluttet. Kong Philip 4. beordrede ordenen tilføjet efter Velázquez's død. En anekdotisk beretning vil vide, at kongen selv malede ordenen på kunstnerens dragt. I bæltet hænger nøgler symboliserende hans titel af kammerherre. I sin venstre hånd holder han en palet og pensler. På paletten ses de farver, der indgår i billedet orange, hvid og sort. I sin højre hånd holder han den pensel, som er i brug. Det store lærred, der støttes af et staffeli skaber intimitet, med sin skråtstillede placering i venstre yderste billedhalvdel. Rummet lukker sig om sig selv, fem personer, maleren, prinsessen, Nieto, den nejende hofdame og dværgen ser ud i det rum, de befinder sig i, formentlig på kongeparret, der står foran dem og bliver portrætteret af Velázquez.
Billedet kan betragtes som værende et portræt i portrættet forstået på den måde, at det arrangerede sceneri med gruppen omkring prinsessen (der kan have kedet sig bravt og opmuntres af at overvære portrætteringen) er det ene portræt, og det andet portræt er det, der er under tilblivelse. Velázquez skildrer således det, der foregår foran kongeparret, der udenfor billedrummet står modeller for ham til et dobbeltportræt. Den amerikanske kunsthistoriker Horst Waldemar Janson (1913-1982) mener at spejlbilledet af kongen og dronning er fra det lærred Velázquez arbejder på, og som er skjult for beskueren. Andre iagttagelser går på, at lærredet er i et for stort format i forhold til Velázquez's øvrige portrætter, og derfor ikke er det kongelige dobbeltportræt, men et andet maleri, der er under udførelse. "Las Meninas" indeholder det eneste kendte dobbeltportræt af kongeparret udført af Velázquez.
I værket "89 seconds at Alcázar", 2004, af den engelske videokunstner Eve Sussman ses en scene fra "Las Meninas".

The painting's colour scheme, the contrast between light and dark, clair-obscur, and the realistic details are inspired by the Italian Baroque painter Caravaggio. The scene is a high ceilinged room in the Alcázar (citadel) of Madrid, presumably Velázquez's studio. The room is unfurnished. The walls are decorated with paintings, of which the two on the rear wall are identified as Velázquez's reproduction of Peter Paul Rubens' paintings "Minerva Punishing Arachne" to the left, and "Apollo's Victory over Marsyas" to the right. At first glance the painting can be seen as a genre painting in Baroque style, as a scene of everyday life at the Spanish Court. However the work is more complex than is generally believed, and it consists of a higher degree of delicacy, balance and refined brush strokes than the contemporary Dutch genre paintings. The figures in Velázquez's painting act unnaturally in the setting and are unnaturally lighted. The essential differences between the Baroque painting and the genre painting are the new intensity and an increased psychological characterization of persons. On the one hand the painting is a snapshot; on the other, a scene setting planned in careful detail. The group portrait shows the royal family and its staff. At the same time the most important portrayals are that of the Infanta, Velázquez's self-portrait and the portrait of the dwarf wearing a dark blue court dress. The other figures are staffage and fellow players rather than portraits. The scene is observed by King Philip IV (1605-1665) and Queen Mariana of Austria (1634-1696) depicted in the mirror. In all eleven figures and a dog form part of the painting, some of them look at the viewer, others act in their own universe.
The central figure in the painting is the five year old Infanta Margarita Teresa (1651-1673), daughter of Philip IV. Her left cheek is restored, because it was injured when the castle burned down in 1734. At the age of fifteen she married Leopold I, the Holy Roman Emperor, and died at the age of twenty-one weakened by childbirths and miscarriages. Margarita Teresa's long blond hair is decorated with a light orange bow, which is similar to the decoration of her dress. The light orange colour is repeated in the sleeve bows. The Infanta is served by her ladies-in-waiting, to the left María Agustina de Sarmiento handing her a golden salver with an orange red jug. María Agustina looks at the Infanta, who pays no attention to her, but seems to be in a world of her own. To the left is the maid-in-waiting Isabel de Velasco, who absent-mindedly curtsies to the Infanta. Among the figures in the foreground are two court jesters, they are dwarfs, the German María Bárbola, and the Italian Nicolasito Pertusato, who tries to wake the sleeping dog with his left foot. The dog is a kind of Mastiff. Behind the curtseying maid is Margarita's chaperone, and next to her an uindentified man, presumably a bodyguard. In the doorway stands the private secretary to the Queen José Nieto. It is not possible to say if Nieto is leaving or coming, both can be the case looking at the position of his legs on the steps. With his left hand he is pulling a curtain aside. Behind the curtain is a sharp light, a depth, an eternity, a vanishing point. Only the King and Queen can see him, they are looking at the setting from the spectator's point of view. To the left Velázquez has portrayed himself working on a large canvas. The emblem of the Order of Santiago (St James) decorates his dress. He was awarded the honor in 1659, three years after completing the painting. An anecdote says that the king himself added the emblem after Velázquez's death. From his belt hang keys symbolizing his title of Lord-in-Waiting. He holds his palette and paint-brushes in his left hand. The colours on the palette, orange, white and black, are the colours used in the painting. In his left hand he holds the brush which he is using. The huge canvas supported by an easel creates intimacy with its oblique placement. Five persons, the painter, the Infanta, Nieto, the curtseying waiting-maid and the dwarf are looking at the royal couple in front of them. The painting is a portrait in a portrait. The arranged scenery, the group around the Infanta is one portrait, the other is under construction. Velázquez portrays what is going on in front of the King and Queen, who stand outside the painting posing for the artist. The theory of the American art historian Horst Waldemar Janson (1913-1982) is that the reflection of the royal couple comes from the canvas Velázquez is working on. Other observations of the painting are e.g. that the canvas size is too big compared to other portraits by Velázquez, therefore it is not the royal double portrait which is under construction. "Las Meninas" contains the only known double portrait of the King and Queen executed by Velázquez.

1	"En gammel kvinde steger æg", 1618, National Gallery of Scotland, Edinburgh/"An Old Woman Frying Eggs", 1618, National Gallery of Scotland, Edinburgh.
2	"Vulcans smedje", 1630, Prado, Madrid/"The Forge of Vulcan", 1630, Museo del Prado, Madrid.
3	"Kristus på korset", ca. 1632, Prado Museet, Madrid. Billedet er et af Velázquezs få religiøse billeder sammenlignet med hans produktion af portrætter. Det viser hans inspiration fra den Venetianske skole, som han har bragt til perfektion på sin egen måde. Billedet er betegnet som værende den mest perfekte skildring af Kristus. Et himmelsk lys falder på Kristi legeme. Han fremstår med en fysisk styrke, en menneskelig fuldkommenhed, som den der er stærkere end døden. Der er ingen pinefuld lidelse at spore, der er stilhed og ensomhed i den mørkeste nat i Jesu liv. "Christ on the Cross", c. 1632, Prado Museum, Madrid. In comparison with his production of portraits he painted few religious pictures. This painting of Christ on the cross shows the influence of the Venetian School, which he has brought to perfection in his way. The painting has been described as the most perfect representation of Christ. A sublime/heavenly light falls on the body of Christ. He is represented with physical strength, a human perfection (which Neoplatonists believed in), as the one who is stronger than death. No painful suffering exists in the painting, only stillness and loneliness in the darkest night of Christ.
4	"Bredas overgivelse", 1635, Prado, Madrid/"The Surrender of Breda", 1635, Museo del Prado, Madrid.
5	"Venus' toilette" eller "Rokeby Venus", 1647-51, The National Gallery, London. Navnet Rokeby refererer til det engelske landsted Rokeby Park, hvor billedet kom til i 1813 - hidtil havde det tilhørt en spansk hofmand. I 1906 blev det erhvervet af Nationalgalleriet. "The Toilet of Venus" or "The Rokeby Venus", 1647-51, The National Gallery, London.
6	"Portræt af Pave Innocent X", 1650, Galleria Doria Pamphilj, Rom/"Portrait of Pope Innocent X", 1650, Galleria Doria Pamphilj, Rome.

Tour, Georges de la

Tour, Georges de la (1593-1652), fransk barokmaler. Inspireret af Caravaggio, men lyskilde i billedet.
Tour, Georges de la (1593-1652), French Baroque painter. Influenced by Caravaggio. He often makes use of a light source within the picture itself.

1	"Blind lirekassemand", 1610-30, Prado Museet, Madrid/"Blind Hurdy-Gurdy Player", 1610-30, Prado Museum, Madrid.
2	"Gammel Mand", ca. 1618-1619, The Fine Arts Museums of San Francisco, California Palace of the Legion of Honor. "Old Man", c. 1618-1619, The Fine Arts Museums of San Francisco, California Palace of the Legion of Honor.
3	"Musikere i klammeri", 1625-1630, J. Paul Getty Museum, Malibu, USA. "The Musicians' Brawl", 1625-1630, J. Paul Getty Museum, Malibu, USA.
4	"Josefs drøm", 1628-1645, Musée des Beaux-Arts, Nantes, Frankrig. "The Dream of St Joseph", 1628-1645, Musée des Beaux-Arts, Nantes, France.

1	"Hyrdernes tilbedelse", ca. 1640, Musée du Louvre, Paris/"The Adoration of the Shepherds", c. 1640, The Louvre, Paris.
2	"Maria Magdalene med den osende flamme", ca. 1640-42, Louvre, Paris. "Saint Mary Magdalen with the Smoking Flame", c. 1640-42, The Louvre, Paris.
3	"Tømreren Josef", 1642, Louvre, Paris/"St Joseph the Carpenter", 1642, The Louvre, Paris.
4	"Den Nyfødte", ca. 1645, Musée des Beaux-Arts, Rennes, Frankrig/"The Newborn", c. 1645, Musée des Beaux-Arts, Rennes, France.

Le Nain

Le Nain Brødrene. De tre franske malerbrødre var Louis (1593-1648), Antoine (ca. 1599-1648) og Mathieu (1607-1677). Brødrene signerede deres arbejder udelukkende med "Le Nain", hvorfor der kan være tvivl om den faktiske ophavsmand til værkerne. De er inspirerede af Caravaggios realisme, og der ses en lige linje tilbage til Peter Breugel d.æ. kaldet "Bondebreugel". Le Nain Brødrene er mest kendte for deres genrebilleder.

Le Nain Brothers. The three French brothers Louis (1593-1648), Antoine (ca. 1599-1648) and Mathieu (1607-1677) are best known for their paintings of peasant life. They were influenced by Peter Breugel the Elder known as "Peasant Breugel" and Caravaggio's realism.

1	"Hyrdernes tilbedelse", ca. 1640, National Gallery, London. (Tilskrevet Le Nain brødrene). "The Adoration of the Shepherds", c. 1640, The National Gallery, London. (Ascribed to The Le Nain Brothers).
2	"Høstvognen eller tilbagevenden fra høstarbejde", 1641, Louvre, Paris/"The Haycart or Return from Haymaking", 1641, Musée du Louvre, Paris.
3	"Bondefamilie", ca. 1642, Louvre, Paris/"Peasant Family in an Interior", c. 1642, The Louvre, Paris.
4	"Den lykkelige familie", 1642, Louvre, Paris/"The Happy Family", 1642, The Louvre, Paris.
5	"Tric Trac spillere", ca. 1650, Louvre, Paris. (Tilskrevet Le Nain brødrene)/"Tric Trac Players", c. 1650, Musée du Louvre, Paris. (Ascribed to The Le Nain Brothers).

Poussin, Nicolas

Poussin, Nicolas (1594-1665). Fransk maler og tegner. Inspireret af Rafael og den italienske barokmaler Annibale Carracci. Poussin grundlagde den franske klassiske tradition, en streng disciplineret stil. Han inspirerede den franske nyklassicistiske kunstner Jacques Louis David.

Poussin, Nicolas (1594-1665). French painter and draftsman. Influenced by Raphael and the Italian Baroque painter Annibale Carracci. Poussin was founder of the French Classical tradition. He inspired the French neoclassical painter Jacques Louis David.

1	"Bortførelsen af sabinerinderne", 1634-35, Metropolitan Museum of Art, New York. "The Abduction of the Sabine Women", 1634-35, Metropolitan Museum of Art, New York.
2	"Et in Arcadia ego" (også jeg var i Arkadien) eller "De arkadiske hyrder", ca. 1637, Musée du Louvre, Paris. Arkadien forstås som en slags tabt paradis. "Et in Arcadia ego" (I Am Also in Arcadia) or "The Arcadian Shepherds", c. 1637, Musée du Louvre, Paris.
3	"Scipios heltedåd", 1640, Pushkin Museet, Moskva/"Scipio's Noble Deed", 1640, Pushkin Museum of Fine Arts, Moscow.
4	Selvportræt, 1649-50, Louvre, Paris/Self-portrait, 1649-50, The Louvre, Paris.
5	"De fire årstider: sommer" eller "Ruth og Boaz", 1660–1664, Louvre, Paris/"The Four Seasons: Summer" or "Ruth and Boaz", 1660–1664, The Louvre, Paris.

Lorrain, Claude

Lorrain, Claude (Claude Gellée) (1600-1682). Fransk landskabsmaler, tegner og grafiker. Klassicisme. Nostalgisk stemning. Heroiske landskaber.
Lorrain, Claude (Claude Gellée) (1600-1682). French landscape painter, draughtsman and graphics artist.

1	"Landskab med Apollon og Merkur", 1645, Galleria Doria Pamphilj, Rom/"Landscape with Apollo and Mercury", 1645, Galleria Doria Pamphilj, Rome.
2-3	"Havn med indskibning af Dronningen af Saba", 1648, National Gallery, London. "Dronningen af Saba", GT, Første Kongebog, kap. 10. "Seaport with the Embarkation of the Queen of Sheba", 1648, The National Gallery, London. "The Queen of Sheba", Old Testament, 1 Kings 10.
4	"Hagar forstødes", 1668, Alte Pinakothek, München. Genesis 21, 9-10: "Ismael og Hagar forstødes". "Men da Sara så den søn [Ismael], som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak, sagde hun til Abraham: "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak." "Repudiation of Hagar", 1668, Alte Pinakothek, Munich. Genesis 21, 9-10: "But Sarah saw the son [Ismael] of Hagar the Egyptian, whom she had borne to Abraham, playing with her son Isaac. So she said to Abraham, "Cast out this slave woman with her son; for the son of this slave woman shall not be heir with my son Isaac."
5	"Havn", 1674, Alte Pinakothek, München/"Seaport", 1674, Alte Pinakothek, Munich.

Sir Anthony van Dyck

"Portræt af Kong Karl I", 1635-36, The Royal Collection, London.
"Portrait of King Charles I", 1635-36, The Royal Collection, London.

"Amor og Psyke", 1638, The Royal Collection, London.
"Amor and Psyche", 1638, The Royal Collection, London.

Van Dyck (Antoon/Anthonis) Anthony (1599-1641). Flamsk maler. Historiemaler og portrætmaler, der har omskrevet det manieristiske hofportræt til Rubens og Tizians billedsprog.
Van Dyck blev født i Antwerpen, søn af købmanden/glasmaleren (?) Franz van Dyck. Han døde i Blackfriars ved London.
Kun 11 år gammel kom van Dyck i lære hos den flamske manieristiske kunstner Hendrick van Balen (ca. 1575-1632), og omkring 14 år gammel blev han assistent for Rubens, og 19 år gammel blev han optaget som mester i malernes og mestrenes laug Skt. Lukasgildet i Antwerpen. I 1621, efter råd fra Rubens, rejste van Dyck på studietur til Italien, hvor han opholdt sig i Rom og andre italienske byer, men synes dog især at have fokuseret på venizianerne og at have studeret teknikkerne hos Giorgione, Tizian og Veronese. Efter et ophold i Mantova blev han af vicekongen Emmanuel Philibert af Sicilien opfordret til at komme til Palermo, hvor han fik en fyrstelig modtagelse, men inden længe tvang pesten ham til at rejse, og i 1625 var han tilbage i Antwerpen som byens berømte søn. Fra 1632 boede han i England hvor han var hofmaler for Kong Karl 1. (1600-1649), der slog ham til ridder i 1633. Van Dycks melankolsk romantiske teatralsk iscenesatte portrætter virkeliggjorde et ideal, som den engelske overklasse kunne identificere sig med.
Van Dycks berømmelse ændrede hans livsstil til "det søde liv", og gav helbredsmæssige problemer. I 1641 rejste han til Paris med det formål at skaffe sig bestillingen på dekorationsopgaven i Louvremuseets galleri, hvilket ikke lykkedes for ham. Han vendte tilbage til England og døde kort efter hjemkomsten, han blev begravet i Skt. Pauls Katedralen, og på kongens ordre blev der rejst et monument til minde om ham, som gik tabt ved Londons brand i 1666.

Van Dyck (Antoon/Anthonis) Anthony (1599-1641). Flemish history- and portrait painter. Van Dyck was born in Antwerp, his father Franz van Dyck was a merchant/glass painter (?). Van Dyck died in Blackfriars near London.
At the age of 11 van Dyck became apprenticed to the Flemish Mannerist painter Hendrick van Balen (c. 1575-1632), and when he was 14 years of age, he became assistant to Rubens, and 19 years old he was admitted as master of the painters and masters guild St Luke in Antwerp. In 1621, recommended by Rubens, van Dyck went on a study tour to Italy, he visited Rome and other Italian cities, first and foremost he showed interest in the Venetian masters, he studied the techniques of Giorgione, Tizian and Veronese. After a stay in Mantua, the viceroy Emmanuel Philibert of Sicily requested him to visit Palermo, where he received a princely welcome, before long the plague forced him to leave, and he returned to Antwerp. From 1632 he lived in England, he was appointed court painter to King Charles I (1600-1649), he was knighted by the king in 1633. Van Dyck's melancholy theatrical portraits embodied the upper classes ideal self-concept.
In 1641 van Dyck went to Paris with the purpose of getting the commission to decorate the gallery of the Louvre Museum, which failed, and he returned to England, and he died shortly after his homecoming and was buried in St Paul's Cathedral, a monument to his memory was erected - it was destroyed during the Great Fire of London in 1666.

1	"Selvportræt", ca. 1621, Alte Pinakothek, München/"Self-portrait", c. 1621, Alte Pinakothek, Munich.
2	"Familien Lomellini", ca. 1626-1627, National Gallery of Scotland, Edinburgh. Dogen af Genova, Giacomo Lomellini, er ikke portrætteret, men det er hans to ældste sønner og hans anden hustru med deres to børn. "The Lomellini Family", c. 1626-1627, National Gallery of Scotland, Edinburgh. The portrait shows the children and second wife of the Doge of Genoa, Giacomo Lomellini.
3	"Samson og Dalila", ca. 1630, Kunsthistorisches Museum, Wien/"Samson and Delilah", c. 1630, Kunsthistorisches Museum, Vienna.
4	"Dronning Henrietta Maria og hendes dværg Sir Jeffrey Hudson", 1633, National Gallery of Art, Washington D.C. "Queen Henrietta Maria and her dwarf Sir Jeffrey Hudson", 1633, National Gallery of Art, Washington D.C.
5	"Karl I sammen med Monsieur de Skt. Antoine", 1633, The Royal Collection, London/"Charles I with M. de St Antoine", 1633, The Royal Collection, London.
6	"Karl 1. af England", ca. 1635, Louvre, Paris/"Charles I of England", c. 1635, Musée du Louvre, Paris.

ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER ARTISTS

1	Francesco Borromini (1599-1667). Italiensk arkitekt. Se kirker i Rom.
2	Pietro da Cortona (1596-1669). Italiensk maler og arkitekt. Dynamisk loftrumillusion, "Pave Urban 8.'s Apoteose", 1633, Barberini paladset i Rom.
3	Johann Fischer von Erlach (1656-1723). Østrig og Sydtyskland. Arkitekt. Karlskirche i Wien teatralsk barok. Brød kirkens centralplan. Klokketårnene står som tomme selvstændige elementer ved siden af kirken.
4	Juan Sánchez Cotán (1560-1627). Spanien. Stillebentradition, orden og strenghed. Sammenstilling af klart sollys og mørke. Inspireret af Caravaggio og flamsk maleri.
5	Annibale Carracci (1560-1609). Rom. Michelangelofigurer belyst nedefra. Landskabsmaleri. Loftsfreske i Palazzo Farnese.
6	Guercino (Giovanni Francesco Barbieri) (1591-1666). Italiensk maler. Billedillusionisme og arkitektur på loft, satte bølge af efterligninger i gang. "Aurora", 1621, Villa Ludovisi i Rom.

1	Artemisia Gentileschi (1593-1654). Italiensk barokmaler, i dag betragtes hun som en af de bedste malere i generationen efter Caravaggio. "Judith halshugger Holofernes", 1614-20, Uffizi Galleriet, Firenze.
2	Jan Josephszoon van Goyen (1596-1656). Hollandsk landskabsmaler. Inspireret af Caravaggios realisme.
3	Jacob Isaacksz. van Ruisdael (1628/29-1682). Holland. Inspireret af Caravaggios realisme. Hollands største landskabsmaler.
4	Willem Heda (1593/94-1680/82). Holland. Inspireret af Caravaggios realisme. Stilleben, skjulte sengotiske symboler.
5	Jan Davidsz. de Heem (1606-1684) Holland. Stilleben. Blomster. Inspireret af Caravaggios realisme.
6	Jusepe de Ribera (1591-1652). Inspireret af Caravaggio og flamsk maleri.
7	Francisco de Zurbarân (1598-1664). Spanien. Inspireret af Caravaggio og flamsk maleri. Religiøs inderlighed.

Dansk barok/Danish Baroque

Thurah, Lauritz de

Eremitageslottet, jagtslot i Jægersborg Dyrehave, opført under Christian 6. i perioden 1734-38.
Bygningen rummede et interessant spisebord, der ikke længere eksisterer. Under spisestuen ligger køkkenet og her kunne spisebordet dækkes og hejses op i spisesalen - indretningen fra 1736 blev også kendt som snedkermester Johan Jeremias Reusses taffelmaskine.

Thurah, Lauritz de (1706-1759). Laurids Lauridsen Thurah adlet de Thurah var dansk arkitekt og hofbygmester og forfatter til kobberstikværket om dansk arkitektur "Den Danske Vitruvius", 1746, og til "Hafnia Hodierna", 1748, om Københavns arkitektur.

Blandt Thurahs værker er:

1733-36

Det kongelige palæ/gule palæ i Roskilde, opført som kongelig bolig til anvendelse når majestæten og den kongelig familie deltog i ceremonier i domkirken. I dag er palæet udstillingsbygning.

1733–39

Hirschholm slot - ombygninger og udvidelser. Slottet, der lå i det nuværende Hørsholm, var kongelig sommerresidens for Christian 6. Slottet blev revet ned 1810-12.

1734-36

Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave.

1734–38

Jægergården ved Jægersborg slot (senere Jægersborg gamle kaserne) der husede jagthunde og heste og var bolig for embedsmænd, der var tilknyttet de kongelige jagter.

1735–38

Det Hvide Stift, tilbygning til Vallø Slot ved Køge, der i 1737 blev adeligt jomfrukloster/Kongeligt Frøkenstift på initiativ af Dronning Sophie Magdalene, Christian 6.'s hustru. I 1893 brændte slottet næsten ned til grunden.

1738-40

Sorø Akademis hovedbygning og tre pavilloner. Thurah havde planlagt fire pavilloner/huse, dvs. en pavillon ved hvert af hovedbygningens hjørner, men kun tre opførtes og heraf blev den ene nedrevet i 1861, en fjerde pavillon opførtes aldrig. De eneste rester af Frederik 5.'s Akademi er Ingemanns Hus og Molbechs Hus (pavilloner), der blev opført som professorresidenser til Frederik 5.'s Akademi, der åbnede i 1747. Husene er tegnet af Thurah og Holger Rosenkrantz.
Salmedigteren og forfatteren B.S. Ingemann (1789-1862) var lektor ved Frederik 5.'s Akademi og boede i huset fra 1822 sammen med sin hustru maleren Lucie Mandix. En lang række af guldalderens digtere og kunstnere kom her bl.a. H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen. Ingemann er begravet på Sorø Gammel Kirkegård på Akademigrunden.
Johan Christian Molbech (1744-1824) var fra 1787 professor i filosofi og matematik ved Akademiet.

Thurahs hovedbygning i barokstil brændte ned i 1813.	Peder Mallings hovedbygning i nyklassicistisk stil blev opført 1822-27 og interiørudsmykning stod Georg Hilker for.	Molbechs Hus.	Ingemanns Hus.

1743–44

Kavalerbygningerne ved Sorgenfri.

1748-50

Ledreborg, udformning af indre gård med to pavilloner, gitterværk og obeliskformede lygtepæle.

1749-52

Vor Frelsers Kirkes snoede spir var inspireret af spiret på kirken Sant'Ivo alla Sapienza i Rom, 1660, udført af Borromini, der også var arkitekten bag en af Roms væsentlige barokkirker S. Carlo Alle Quattro Fontane.

1750'erne

Børglum Kloster, som var ejet af Thurah fra 1750-56, ombyggede han i begyndelsen af 1750'erne.

1754-58

fire pavilloner til Frederiks Hospital, der nu er Designmuseum Danmark.

1755-57

Amaliegade 25, København, Thurahs eget hus.

1756

Gl. Holtegaard landsted Thurah opførte til sig selv, nu udstillingsbygning.

Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke i København er opført (1681-96), her støder barok og rokoko sammen. Generalbygmester Lambert van Haven var kirkens arkitekt, nederlandsk barok. Nicodemus Tessin har tegnet altret, der er udført af Quellinus i italiensk kirkebarokstil. Laurids de Thurah har tegnet det snoede spir, 1749-52, som var inspireret af spiret på kirken Sant'Ivo alla Sapienza i Rom udført af Francesco Borromini.

Clausholm Slot

Clausholm Slot (1699). Barokanlæg bygget af storkansleren grev Conrad Reventlow, der i 1684 overtog den daværende renæssanceborg, som han lod nedrive og erstatte af den nuværende trefløjede bygning.
I 1994 modtog slottets ejer Kim Berner Europa Nostra prisen for 1993 for den gennemgribende og smukt udførte restaurering af slottet. Prisen er EU's fineste udmærkelse inden for kulturarv, hvis formål er at give offentlig anerkendelse af forbilledligt initiativ og anerkendelsesværdige indsatser til bevaring og fremme af kulturarven, prisen blev overrakt af H.K.H. Prinsgemalen.
Frederik 4's. første hustru var Louise af Mecklenburg-Güstrow, som han var gift med til højre hånd, samtidig var han gift med Elisabeth Helene von Vieregg til venstre hånd. Kongen og hoffet måtte forlade København og tage ophold på Koldinghus, da det sidste store udbrud af pest fandt sted i 1711-12. Ved et maskebal på slottet mødte Frederik Anna Sophie Reventlow, de blev forelskede, og det følgende år bortførte kongen hende fra hendes hjem, Clausholm slot ved Randers, hvor moderen holdt hende indespærret, og giftede sig med hende til venstre hånd. Efter dronning Louises død i 1721 blev kongen gift til højre hånd med Anna Sophie, der blev dronning.

Gråsten Slot

Gråsten Slot (1759). Det første Gråsten slot var et jagtslot fra midten af 1500-tallet, det nedbrændte i 1603, og herefter blev der opført et nyt slot, som formentlig lå, hvor den nuværende sydfløj ligger.
Under storkansler Frederik Ahlefeldt (ejer af slottet 1662-82) og hans søn blev der i slutningen af 1600-tallet opført et stort barokslot, som nedbrændte i 1757, og kun slotskirken og nogle pavilloner overlevede branden.
Det nuværende slot er fra 1759, hvor en ny sydfløj blev tilføjet, og fra 1842, hvor midterbygningen blev opført. Augustenborgslægten ejede slottet fra 1825-1852 og igen efter 1864, i mellemtiden var slottet i Frederik 7.'s besiddelse. I 1920 overgik slottet til den danske stat, og det blev anvendt som bl.a. bibliotek, retssal og beboelse for dommeren og politimesteren. I 1935 blev Gråsten slot overdraget til sommerbolig for Kronprinsparret senere Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Efter Dronning Ingrids død (2000) er slottet nu sommerresidens for H.M. Dronning Margrethe 2. og Kronprinsparret. Slotshaven er en engelsk romantisk landskabshave, som er skabt af Dronning Ingrid.
Slotskirken blev ødelagt under de slesvigske krige og den kirke der ses i dag er en kopi af originalen.

Det blå antependium i Gråsten Slotskirke er udført i 2018 af H.M. Dronning Margrethe 2. Den blå farve er valgt fordi, det var en farve som Dronning Ingrid yndede. Det centrale motiv omhandler dåben. Gråstenæblet indgår i borterne samt blomsterne ridderspore og liljer. I forhængets venstre bort ses nederst tre margueritter, der symboliserer Majestæten og hendes søstres tilknytning til slottet. Antependiet er afløseren for det alterbordsforhæng, som Dronning Ingrid udførte i 1943 og skænkede til kirken.

Majestætens har også udført et antependium til slotskirken i Wittenberg i anledning af Reformationsjubilæet i 2017.

Graasten Palace (1759). Danish Royal Palace in South Jutland. The original Palace was a small hunting seat built in the middle of the 16th century, it burned down in 1603, and a new palace was built.
During the chancellor Count Frederik Ahlefeldt (the owner of the palace from 1662-82) and his son, was in the late 1600s built a huge baroque palace, which burned down in 1757 - the palace church and some pavilions survived.
The existing palace derived from 1759, where a new south wing was built, and from 1842, where the central building was added. The Augustenborg family was the owner of the Palace from 1825-1852, and again after 1864, in the meantime King Frederik VII took possession of Graasten. In 1920 the Danish state took possession of the palace, and it was used as library, courtroom, residence of the judge and the chief constable. In 1935 the palace was renovated for Crown Prince Frederik (later King Frederik IX) and Crown Princess Ingrid. After Queen Ingrid’s death, the palace is still used as a summer residence by the Royal Family. Queen Ingrid, who had a great interest in gardening, created the gardens as an English Landscape Garden.

De Lindehuset

De Lindehuset, Nørre Vosborg, opført 1770.

Frederiksberg slot

Frederiksberg Slot (1699-1703) på Solbjerg (Frederiksberg Bakke) i barokstil blev opført for Frederik 4. af arkitekten Ernst Brandenburger. Kongens rejser til Italien inspirerede ham til at opføre slottet i italiensk barokstil. Slottet, der oprindeligt var lille, blev udvidet nogle gange, i 1708-09 af arkitekten Johan Conrad Ernst, og fra 1733-38 blev fløjene tilføjet for Frederik 6. af arkitekten Lauritz de Thurah. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet sin nuværende form. På den pudsede facade ses 1. etage, beletage, som er den fornemmeste, kaldet piano nobile, her ses skiftende trekantede og halvrunde frontispicer over vinduerne, herover igen vandrette gesimsånd og øvest mezzaninen, en halvetage.
Frederik 6. benyttede slottet som sommerresidens. Barokhaven blev udført efter tegninger af officer og kartograf H.H. Scheel og landskabsarkitekten J.C. Krieger. Haven blev senere ændret til en engelsk landskabshave under ledelse af slotsgartner Peter Petersen. Det kinesiske lysthus blev opført i 1801 af Andreas Kirkerup, og Apistemplet blev opført i 1802-04 efter tegninger af N.A. Abildgaard.
I 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig har til huse i slottet.

Frederiksberg Castle, (1699-1703), Copenhagen. Built as Royal Castle for King Frederik IV by the architect Ernst Brandenburger. The castle was enlarged in 1708-09 by the architect Johan Conrad Ernst, and from 1733-38 the wings were added for King Frederik VI by the architect Lauritz de Thurah. With the enlargement in the 1730s, the castle got its present form.
King Frederik VI used the castle as his summer residence. The Baroque garden were laid out on designs by the officer and cartographer H.H. Scheel and the landscape architect J.C. Krieger, later the Gardens were transformed into romantic English landscape gardens under the leadership of the palace gardener Peter Petersen. The Chinese summerhouse was built in 1801 by Andreas Kirkerup, and the Apis Temple by N.A. Abildgaard in 1802-04.
In 1869 the Castle became state property of the Ministry of Defence, today it houses the Danish Army Officer School.

Charlottenborg

Charlottenborg, Det Kongelige Danske Kunstakademi/Charlottenborg, The Royal Danish Academy of Fine Arts.

Charlottenborg (1672-83), Kongens Nytorv 1., opført for Ulrik Frederik Gyldenløve. Da Kong Christian 5. (Gyldenløves halvbror) døde, blev slottet overdraget til hans enke Dronning Charlotte Amalie.
En del af Charlottenborg palæet blev i 1753 overdraget af Frederik 5. til kunstakademi under navnet "Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie", indviet 1754. Navnet ændredes i 1771 til "Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academie", og i 1814 til "Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster", og i 1968 til det nuværende navn "Det Kongelige Danske Kunstakademi".

På facaden mod Kongens Nytorv ses pilastre, der strækker sig over flere etager og fremhæver de væsentligste rum, festsalen. Facaden er inddelt i kælder, parterre, beletage og mezzanin.
Indtil omkring 1774 var det udenlandske kunstnere, der sørgede for forbindelsen til de kunststrømninger, der sås i Europa. Den første danske direktør var billedhuggeren Johannes Wiedewelt, han havde i Rom været venner med J.J. Winkelmann og havde studeret antikken. Bertel Thorvaldsen havde Wiedewelt og N.A. Abildgaard som lærere.
På Akademiet uddannedes arkitekter, billedhuggere, malere, og først i slutningen af 1800-tallet blev der oprettet alternative kunstskoler. Kunstnerne kunne vinde lille og store sølvmedalje og lille og store guldmedalje. Store guldmedalje medførte gerne en studierejse, der oftest gik til Rom, i visse perioder også til Paris.
Historiemaleri er motiver fra menneskehedens historie både i fortid og samtid. Også emner fra litterære forlæg og Bibelen regnes med under historiemaleri.
Historiemaleriet var det højest rangerende, herefter kom portrætmaleri og landskabsmaleri.

Fredensborg slot

Fredensborg Slot (1719-26) er bygget i etaper i 1700-tallet i fransk inspireret barokstil, og der er således sammenhæng mellem arkitektur og haveanlæg, som det kendes fra Versailles. I haven er bl.a. et orangeri og barokanlægget Normandsdalen med ca. 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere, se Johann Gottfried Grunds skulpturer fra Nordmandsdalen på Kongernes Lapidarium.

Fredensborg Palace North Zealand, Denmark, 1719-26, by the architect J.C. Krieger. The main building was inaugurated in 1722, the chapel in 1726. The original purpose of the palace was a hunting seat for the king. During the reign of King Christian IX (Father-in-law of Europe) Fredensborg became the setting for the royal family life for lengthy periods. Today the Royal Family uses the palace in the spring and in the autumn. The palace is often the setting for important events in the royal family e.g. the wedding of Crown Prince Frederik to Mary Donaldson, and HM Queen Margrethe II receives e.g. Heads of State from all over the world at Fredensborg during State Visits. There is a tradition that the State Visitors scratches their name with a diamond on a pane of window glass. The garden complex was designed by J.C. Krieger and reorganized in 1760s by Nicolas-Henri Jardin. In the garden are the "Valley of the Norsemen", an "Orangery" and sculptures by J. Wiedewelt.

Fredensborg, LEGOLAND.

Det Lichtenbergske Palæ - se "Horsens"

Stensballegaard

Stensballegaard. Foto anvendt med tilladelse fra Jannik Ahlefeldt-Laurvig, Stensballegaard Gods.

Stensballegaard hovedbygning, opført 1692-93, er tegnet af Ernst Brandenburger. Stensballegaard hovedgård er nævnt første gang i 1341. Efter 1690 erhvervedes Stensballegaard af baron Frederik Krag via hans kone Charlotte Amalie Griffenfelds mødrende arv.

Stensballegaard blev i 1748 ophøjet til stamhus, dvs. et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og ikke sælges. Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og godsejerne mistede deres privilegier. Fra 1928 har Stensballegaard været ejet af slægten Ahlefeldt-Laurvig.

Vær Kirke, hvor Peder Schumacher Griffenfeld er gravsat, var ejet af Stensballegaard til 1971, hvor kirken overgik til selveje.

Stensballegaard, Baroque manor, main building built 1692-93, designed by the architect Ernst Brandenburger.

Reformert Kirke i København 1688-89

Tysk-Fransk Reformert Kirke, opført i nederlandsk barokstil, 1688-89, på opfordring fra Christian 5.'s hustru Dronning Charlotte Amalie.

Kirkens arkitekt var formentlig den hollandske arkitekt og billedhugger Hendrik Brokham. Under storbranden i København i 1728 blev det meste af kirkens inventar ødelagt, og det nuværende er fra omkring 1730.
Den Reformerte Kirke er indrettet anderledes end den lutherske kirke. Prædikestolen, udført af Friedrich Ehbisch, er centralt placeret, forkyndelsen af Guds ord var det allervigtigste. Dekorationer så som malerier, fresker og skulpturer er distraherende elementer.

Den reformerte kirke adskiller sig fra folkekirken ved at bygge på de schweiziske reformatorer Ulrich Zwingli og Jean Calvins lære, der var inspireret af Martin Luthers kristendomsforståelse. I den reformerte kirke betragtes nadveren som et mindemåltid, i den evangelisk-lutherske kirke er Kristus nærværende i nadverens brød og vin, men ikke direkte Jesu legeme og blod, som i den romersk-katolske kirke og den ortodokse kirke, hvor man taler om transubstantiation som er den forvandling, der sker med brødet og vinen under messen, hvor det bliver til Kristi legeme og blod.

De franske protestanter (huguenotter) blev i 1685, med ophævelse af Nantesediktet, som havde givet dem religionsfrihed, forfulgt i deres hjemland og havde valget: "skik følge eller land fly".

At Danmark blev et af tilflugtslandene for de franske protestanter skyldtes ikke mindst Dronning Charlotte Amalie, der kom fra Hessen-Kassel i Tyskland og tilhørte den tyske calvinistiske kirke og ved sit ægteskab i 1667 med den daværende Kronprins Christian, senere Christian 5., fik ret til at udøve sin religion og gjorde en stor indsats for at hendes trosfæller i Tyskland, Holland og Frankrig skulle have den samme ret. Dronningens anstrengelser for sine trosfæller legaliserede religionen.

Dronning Charlotte Amalies søn, den senere Frederik 4., inviterede i 1719 franske protestanter, der efter flugten fra Frankrig havde slået sig ned i Brandenburg, til at bosætte sig i Fredericia, fordi de havde ry for at være pålidelige og arbejdsomme og derfor ville være en stor gevinst for den skrantende fæstningsby. Se Liselund.

The German-French Reformed Church in Copenhagen, Denmark, 1688-89. The church was built at the request of Queen Charlotte Amalie of Denmark, the wife of King Christian V. The Queen came from Hesse-Cassel in Germany and belonged to the German Calvinistic church (after the French-born Jean Calvin (1509-1564) - the Swiss reformers, Jean Calvin and Ulrich Zwingli, were inspired by the German Martin Luther). The Reformed Religion was forbidden in Denmark, the Queens efforts for her co-religionist from Germany, the Netherlands and France legalized the religion. Many Huguenots (French Protestants) fled to surrounding Protestant countries.

The Calvinistic doctrine differ from the Danish Lutheran Church e.g. the church service and the internal arrangement of the church building - the pulpit, carved by Friedrich Ehbisch, was central placed, the preaching of the word of God was the most essential. Decorations such as paintings, frescoes and sculptures were distracting elements.
The architect of the church was presumably the Dutch architect and sculptor Hendrik Brokham. During the Copenhagen conflagration of 1728 most of the church furnishings perished, which is why almost all the present ones date from about 1730. See Liselund.

ØVRIGE KUNSTNERE/OTHER ARTISTS

Thomas Quellinus (1661-1709/10). Hollandsk billedhugger, udførte epitafier til danske kirker.
Karby kirke på Mors med kalkmalerier, 1700.
Karel van Mander (1609-1670). Hollandsk maler, der bosatte sig i Danmark, hofmaler for Christian 4.
Abraham Wuchter (1610-1682). Hollandsk maler, afløste van Mander som hofmaler.
Albert Haelwegh (ca. 1600-1673). Hollandsk kobberstikker, virksom i Danmark. Stilistisk fællesskab med den hollandske gravør Jonas Suyderhoef (ca. 1613-1686).

Kanden er udført af Axel Johannes Krøyer (ca. 1685-ca. 1754).
The maker of the coffee pot was Axel Johannes Krøyer
(c. 1685-c. 1754).

Dansk barok sølvkaffekande, 1726

tilhører Designmuseum Danmark i København (før 2011 Kunstindustrimuseet).
Kaffekanden er en del af et sæt, der inkluderer en sølvbakke.

Inskription: I kandens bund indprikket 50 lod 1½ qt. I bakkens bund er indprikket 21 lod 3 qr.
Materialer: Sølv og træ.
Mål, vægt: Kaffekande, H. 23 cm B. 19 cm. 774 gr.
Sættebakke: Ø 21 cm. 303 gr.
Proveniens (herkomst): Købt på Arne Bruun Rasmussens auktion nr. 215 i 1968. Har tilhørt frk. Agnete Glud.
Gave fra Kunstindustrimuseets Venner (siden 2011 Designmuseum Danmarks Venner).

Mus. Nr.: 28/1968.

De faktuelle oplysninger er fra Charlotte Malte Kelly, Kunstindustrimuseet.
Mærkerne er anvendt med tilladelse fra Bjarne Bidstrup.

Danish Baroque coffee pot, 1726, with wooden handle, belongs to Designmuseum Danmark, Copenhagen. The coffee pot was a part of a set including a silver tray.

Provenance: bought at Bruun Rasmussen's auction in 1968 - Bruun Rasmussen Auctioneers of Fine Art, known worldwide, is one of Denmark's oldest auction houses. The coffee pot had belonged to Miss Agnete Glud, and was a gift to the museum from "The friends of the Museum of Decorative art" (since 2011 Designmuseum Danmark).

Fire københavnske stempler blev anvendt i perioden 1676-1852.
Four Copenhagen hallmarks were used in the period 1676-1852.

Bymærke: Københavnermærke (KM) 1726 - svarende til det viste eksempel bortset fra årstallet.
Det tretårnede Københavnermærke er det berømteste af alle danske sølvmærker, det kendes tilbage fra 1608, og med
sit årligt udskiftede årstal er det et af de lettest genkendelige og lettest datérbare stempler i verden.

Hvis genstanden er fremstillet i København efter 1676, vil den af guardeinen/guardejnen, embedsmand, der prøver finheden af ædle metaller i f.eks. guldsmedearbejder og mønter, i langt de fleste tilfælde være stemplet med københavnermærket (tre tårne i oval med årstal under). Kun ganske små genstande som saltkar og hovedvandsæg vil normalt mangle københavnermærket. I genstande stemplet efter 1852 vil årstallet undertiden være gentaget tydeligere med et særligt stempel, f.eks. "52" for 1852.

The town mark for Copenhagen: A hallmark of 3 towers above the date. Known since 1608. The silver coffee pot is from 1726.

Mestermærke for Ditlev Brasenhaver/The Maker's Mark for Ditlev Brasenhaver.

Sølvgenstande skal ifølge forordninger fra 1491 og 1496 altid bære mestermærke.
I perioden 1400-1870 har der i København virket over 1250 sølvsmedemestre.

Mestertempel for Axel Johannes Krøyer (ca. 1685 –ca. 1754) AK 1723 (Bøje 203) virksom 1718-1754, København.

Månedsmærke:
løvens tegn.
The mark of the month: the Lion.

Månedsmærke: Kaffekanden = Tvillingerne. Sættebakke = Krebsen.

The mark of the month: The coffee pot's mark = Gemini. The silver tray's mark = Cancer.

Hvis genstanden er fremstillet i København i tiden mellem 1685 og 1852, vil den yderligere, af afgiftsmæssige grunde, være stemplet med et månedsmærke, der angiver på hvilken årstid den pågældende genstand er indleveret til kontrol hos guardeinen.
Zodiakaltegnene 1676-1830.
Månedsmærket er det fjerde og mindst vigtige mærke i den københavnske fire-stempelordning 1676-1852. I tiden op til 1830 anvendte man himmeltegnene med mange variationer gennem ca. 150 år, og mærket fulgte tegnenes tidsintervaller.

PERIODEN I ØVRIGT

Enevælden eller absolutismen. Styreform i Europa fra ca. 1500-1800 med én magthaver. I den oplyste enevælde er den suveræne monark landsfaderen, hvis opgave er at sikre almenvellet og oplyse og tjene sine undersåtter. I 1660 blev indkaldt til stændermøde i København og støttet af adelige og gejstlige/borgerstand (bønderne var ikke repræsenteret) erklærer Frederik den 3. i 1660 arvekongedømme og enevælden bekræftes i Kongeloven i 1665. Enevælden brød sammen i løbet af 1800-tallet under liberalismens pres.

Frederik 3.'s kunstkammer blev oprettet af kongen på Københavns slot ca. 1650. Et af værelserne hed "Skilderigemakket". Omkring 1673 nævnes omkring 200 billeder i Kunstkammeret.
I 1600-tallet blev dansk museumsvæsen berømt i hele Europa gennem Ole Worms bøger og korrespondancer for dets bidrag til naturvidenskaben.

Thomas Kingo (1634-1703) dansk digter. Fyns biskop 1677. Hovedskikkelse i dansk barokdigtning. Fornyer af samledigtningen med sit "Åndelige Sjungekor" og "Den Forordnede Salmebog". Skrev hyldestdigte i barokstil til Christian 5.

Trediveårskrigen i Tyskland. Under Karl Gustav-krigene mister Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Skånske Krig. Store Nordiske Krig.
Holland og England dominerer verdenshandelen.

Ludvig 14. "Solkongen" i Frankrig.

Rene Descartes (1596-1650). Moliere (1622-73).

Newtons tyngdelov 1687.

"Udsigt til Konstantinbuen med Colosseum i baggrunden", 1742-45, J. Paul Getty Museum, Los Angeles. Se fotos fra Rom. "View of the Arch of Constantine with the Colosseum", 1742-45, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles. View photos from Rome.

"Udsigt til Konstantinbuen med Colosseum i baggrunden", 1742-45, J. Paul Getty Museum, Los Angeles. Se fotos fra Rom.
"View of the Arch of Constantine with the Colosseum", 1742-45, The J. Paul Getty Museum, Los Angeles. View photos from Rome.