contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

 

Drop Down Menu
 
H.M. Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen Of Denmark
Kunstner/Artist: Bjørn Nørgaard
Drop Down Menu
 
  I gobelinens hovedfelt ses øverst et ribbehvælv inddelt i 5 felter fra venstre mod højre ses:
I
1. felt et udefinerbart rovdyr, der korresponderer med et tilsvarende dyr i 5. felt, og kan tolkes som symbol på den hedenske verden. I 2. felt og 4. felt ses henholdsvis et musicerende fantasidyr spillende på et strengeinstrument og et fantasivæsen spillende violin. I 3. og centrale felt ses 3 fisk symboliserende Den Hellige Treenighed Gud Fader, Søn og Helligånd. Fisken er et Kristussymbol og symbolet på menneskene, disciplene som menneskefiskere (Matt. 4,19).  

Centrally placed at the top of the tapestry's main field is a ribbed vault divided into 5 panels.
From left to right:
1st panel shows an indefinable beast of prey corresponding with a similar beast of prey in the 5th panel and can be interpret as a symbol of the pagan world. In 2nd and 4th panel are a fantasy animal and a fantasy creature playing respectively a stringed instrument and violin. In the 3rd field is three fish symbolizing The Holy Trinity. The fish is a symbol of Christ and a symbol of man.
 
  I hovedfeltet nederst ses to hvælvingskapper.
I venstre kappe ses Niels Ebbesen (1308-1340), der dræber den Den kullede Greve (kullede = skaldede) Gerhard 3. af Holsten (ca. 1290-1340). Drabsscenen er vist som Skt. Jørgens kamp med dragen.
 
 
Niels Ebbesen fo'r da i harnisk brat
for landefred,
han gæstede greven en forårsnat,
og sværdet bed.
Fri vilde han enten dø eller leve,
livet han tog af den kullede greve,
da tyskerne reves om Danmark.
1
 
  Interregnum 1332-1340, hvor Danmark var pantsat til tyske grever, Jylland og Fyn til Gerhard 3. samt Sjælland og Skåne til Johan 3. af Holsten. Gerhard og Johan var fætre og regerede sammen. Niels Ebbesen, der hørte til den danske lavadel, blev nationens helt, da han dræbte den tyske pantbesidder, Den kullede Greve, i Randers i 1340. Ebbesen faldt samme år i slaget ved Nonnebjerget ved Skanderborg Slot, der var et af de blodigste slag i Danmarkshistorien.

Kaj Munks nationale besættelsesdrama "Niels Ebbesen" (1942) blev forbudt at udgive og opføre, da den tyske besættelsesmagt opfattede Niels Ebbesen som et symbol på den danske modstand og modstandsånden i det hele taget. I kappens højre hjørne nederst ses Gerhard 3. af Holstens våbenskjold 

At the bottom of the main field is two vaults.
To the left is Niels Ebbesen (1308-1340), killing the the bald Count Gerhard III of Holstein (c. 1290-1340). The scene is shown as St George Fighting the Dragon.
 
  I højre kappe ses Margrete 1. fremstillet som Barmhjertighedens Madonna (Kappemadonna alias "La Madonna della Misericordia", som kendes fra bl.a. Piero della Francescas altertavle fra ca. 1462). Nederst i hvælvingens ses Kalmar Slot i Sydsverige hvor Kalmarunionen blev bekræftet i 1397, på hendes dragt ses Unionsbrevet. Margrete er omgivet af en nøgle, tre kroner og et sværd, symboliserende hendes titel som "fuldmægtig frue og husbonde og hele rigets formynder" (Danmark, Norge og Sverige), officielt havde hun ikke titel af dronning.

Central placed is Queen Margaret I shown as Madonna of Mercy ("La Madonna della Misericordia"). The Queen is standing at Kalmar Castle (Southern Sweden), where the Treaty of Kalmar was signed in 1397 and brought The Kingdoms of Norway, Sweden, and Denmark together under a single monarch until 1523. On her dress is The Letter of Union, where the conditions of the Kalmar Union were listed. Margaret is surrounded by a key, three crowns and a sword, symbolizing her titel "powerful lady and mistress and The Kingdom of Denmark's Regent", official she has not title as queen. 
 
  Centralt i gobelinen ses Kong Valdemar 4. Atterdag (regeringsperiode 1340-1375). Det rige som Christoffer 2. havde mindsket drastisk genvandt Valdemar med undtagelse af Skåne. "I morgen er det atter Dag" skulle Valdemar have yndet at sige, måske fordi han på den måde kunne udsætte sine løfter til folket. Valdemar skulle have kaldt hansestænderne for en flok skræppende gæs, og Gåsetårnet i Vordingborg (ca. 1365) har sit navn efter den vindfløj/vejrhane, gås af rent guld, som Valdemar opsatte. Gåsen = sindbillede på fjenden, hansestænderne. Nuværende forgyldte gås er fra 1871.

Til venstre for Valdemar nederst ses Gåsetårnets guldgås.

Den lille person under Valdemars højre arm er Kong Valdemar 3. (regeringsperiode 1326-1330). Valdemar døde 1364 som hertug af Sønderjylland. 

Under Valdemar 3. ses Visby bymur, hansestad som Valdemar 4. Atterdag indtog i 1361, da han erobrede Gotland.

Bygningskomplekset til højre for Valdemar Atterdag er Vadstena Kloster, der er Birgittinerordenens moderstiftelse, der fortsat er bevaret og ligger i byen Vadstena i Sverige. Den hellige Birgitta (1303-1373) grundlagde ordenen i 1346, Den Hellige Frelsers Orden, hvis motto er "Amor Meus Crucifixus est" (min kærlighed er korsfæstet eller min kærlighed er den korsfæstede). Kirkesproget var latin, men Birgitta indførte prædiken på modersmålet. Birgittinerordenens krone er et hvidt kors og 5 røde cirkelformationer og symboliserer Kristi tornekrone og hans fem vunder. Da Birgitta fra Vadstena blev kanoniseret i 1391 skrev pave Bonifatius 9. "I disse sidste tider har den himmelske vingårdsmand besluttet, at noget godt også skulle komme fra Norden, og således har han kaldet en stærk kvinde fra det fjerne, fra de yderste egne", fra "Stærke kvinder i Herrens Vingård, Portræt af Birgittinerindeklostret i Maribo", Lisbeth Rütz, Katolsk Orientering, 05.09.2007. Birgitta er skytshelgen for pilgrimme, for læger, for en fredelig død, for Sverige og for Europa. Skt. Birgittas "Åbenbaringer" blev nedskrevet på latin af prioren for Alvastra cistercienserkloster Peter Olovsson. (Engelsk oversættelse af bog 1-3 ved Denis Searby).

Under Vadstena kloster ses en enhjørning, hest med snoet horn i panden, symbol på renhed, uskyld og kyskhed. Enhjørningen er Kristus. Han har hvilet i Marias skød, og har her antaget den menneskelige natur og givet sig hen for dem, som søger ham. I "Physiologus", en græsk bog af ukendte forfattere fra omkr. 2. årh. f.Kr., beskrives dyr, fugle og fantasivæsener etc. og deres symbolske og moralske betydning, og her fortælles at enhjørningen kan gøre vand, der er forgiftet af slanger, drikkeligt igen ved at gøre korsets tegn over det med sit horn. "Physiologus" var inspirationskilde for middelalderens kirkekunstnere. 

Centrally in the main field is King Valdemar IV Atterdag (reigned 1340-1375). Atterdag means "again a day", Valdemar was fond of saying "tomorrow is another day", maybe to postpone his promises to the people. Valdemar called the Hanseatic League a flock of cackling geese, and the Goose Tower in Vordingborg (c. 1365) is named after the weathercock, a goose of pure gold, placed by Valdemar to symbolize his enemy. The present gilted goose is from 1871.

To the left of Valdemar is the Goose Tower's golden goose.

The small person under Valdemar's right arm is King Valdemar III (reigned 1326-1330).

Below Valdemar III is Visby town wall, Hanseatic town which Valdemar IV Atterdag in 1361 captured, when he attacked Gothland.

To the right of Valdermar Atterdag is Vadstena Monastery, situated on Lake Vättern, in the Diocese of Linköping, Sweden, motherhouse of the Bridgettine Order.

Below Vadstena Monastery is a unicorn, symbol of purity, chastity and virginity. 
 
Marsti han udaf landet for
og vandt både hæder og ære:
hjemme blev kong Erik,
han lokket hans hjertenskære.
men fruen sidder i Sjælland, 
så mangt der hun sørger.
  Til venstre for Valdermar 4. Atterdag er figurerne set fra øverste venstre hjørne:

Kong Christoffer 1
. (regeringsperiode 1252-1259), søn af Kong Valdemar 2. Sejr. Christoffer blev i 1248 gift med Margrethe Sambiria af Pommern kaldet Margrethe Sprænghest, da hun skulle have været en dristig rytter.
Ordbog over det danske sprog: Spræng-hest, en. (glda. sprenghest (Script Min. I. 446)) tilnavn til Margrete (d. 1282), Kristoffer I's dronning (vel egl., til sprænge 1.1 ell. 4.4, om voldsom ell. dristig rytter(ske)). Holb. DH. I. 339. Aarb. 1877.56. I folkesagn kaldes Margrethe Sprænghest "Sorte Grethe".

Til højre for Christoffer ses en blå ansigtsmaske kronet med en tiara og foran masken ses krydsende sværd. Masken symboliserer Jacob Erlandsen (d. 1274), der i 1250 af paven blev udnævnt til biskop af Roskilde, og i 1254 udnævnt til ærkebiskop i Lund. Erlandsen genoptog den gamle strid mellem stat og kirke og kom i åben strid med kongen om en række kirkelige forhold så som ledningsbyrder, skattebyrder og bispevalg. Sværdene symboliserer hans kamplyst. Kongen fratog Erlandsens hans privilegier, han blev fængslet i 1259, men frigivet af enkedronning Margrethe Spænghest. Ved pavens mellemkomst blev der i 1272 opnået forlig med Kong Erik 5. Klipping (Glipping), og Erlandsen kunne vende tilbage til Danmark, men blev på den tyske ø Rügen dræbt af en pil fra en armbrøst, formentlig på Kong Eriks ordre.

Helfiguren til højre for Christoffer er Erik Klippings hustru Agnes/Agnete von Brandenburg
(d. 1304).

Ved hendes side ses siddende på en tronstol og med dolke i ryggen Kong Erik 5. Klipping (Glipping) (regeringsperiode 1259-1286). Han var mindreårig da hans far døde, og blev kronet som 10-årig, hans mor dronning Margrete (Margrete Sprænghest) var hans formynder. I 1282 undertegnede han, som den første konge, en skriftlig forpligtelse, en håndfæstning, som han holder i hånden, den fastlagde magtforholdet mellem kongen og stormændene. På håndfæstningen står "H" og "C", som står for Habeas Corpus, en garanti mod vilkårlig fængsling, ingen måtte således fængsles uden, at der var et lovgrundlag for en anklage. I 1286 blev Erik Klipping myrdet i Finderup Lade ved Viborg (se nedenfor).

To the left of Valdemar Atterdag is (from left to right):

King Christoffer I
(reigned 1252-1259).

To the right of Christoffer is a blue face mask crowned with a tiara, and in front of the mask is crossing swords - the mask symbolizes Jacob Erlandsen (died 1274), who in 1250 by the Pope was appointed bishop of Roskilde and in 1254 appointed archbishop of Lund. Erlandson took up again the old conflict between Church and State, and came into open conflict with the king about a series of ecclesiastical affairs. The swords symbolize his fighting spirit.

The figure to the right of Christoffer is the wife of Eric Klipping Agnes/Agnete von Brandenburg (died 1304).

By her side is, sitting on a throne with stabs in his back King Eric V Klipping (Glipping) (reigned 1259-1286). He was a minor when his father died, and was crowned at the age of 10, his mother Margret was his guardian. He is holdig the coronation charter, which he signed in 1282. The letters "H" and "C" stands for Habeas Corpus, a protection against illegal imprisonment. In
1286 Erik Klipping was murdered in a barn in Finderup near Viborg.
 
Otto Bache, "Marsk Stig og de sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Klipping på St. Cæcilia nat 1286", 1882, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. Klik på billedet for forstørrelse.
Otto Bache, "Marshal Stig and the Conspirators Ride from Finderup Barn after the Murder of Erik Klipping at St. Caecilia's Night 1286", 1882, The Museum of National History at Frederiksborg Castle, Denmark. Click on image for enlargement.
 

Kongemordet i Finderup lade


Marsken
(hærføreren) Stig Andersen ønskede hævn over Erik Klipping, der havde haft en affære med hans kone Ingeborg, mens han i Sverige kæmpede for kongen. Blandt Marsk Stigs medsammensvorne var kongens kammermester Rane Jonsen, der havde udtænkt, hvordan kongen kunne lokkes i en fælde. Rane overtalte kong Erik til at gå med på jagt i en skov nær Finderup lade, hvor andre medsammensvorne, forklædte som munke, ventede på at kongen og Rane skulle dukke op, men det trak ud, hvorfor de drog til Finderup, hvilket betød at Ranes plan om at kongen skulle omkomme ved et vådeskud ikke blev til noget. Rane førte kongen til Finderup, hvor de lagde sig til at sove i kirkeladen, hvor de sammensvorne med Marsk Stig i spidsen ankom og spurgte efter kongen, der havde gemt sig i halmen. Rane nægtede, at kongen var tilstede, men pegede samtidig på hans skjul, og kongen blev dolket ihjel. Kongen nåede dog at erklære Stig og Rane fredløse. I 1287 dømte Danehoffet (en domstol) en række af landets fremmeste mænd for delagtighed i kongemordet. På øen Hjelm ud for Mols Bjerge på Djursland opførte Marsk Stig i 1290 en borg, som i 1306 blev brændt ned af kong Erik 6. Menveds tropper. Kilder til "Mordet i Finderup Lade" er primært folkeviser2. Operaen "Drot og Marsk" fra 1878 af Peter Heise og Chr. Richardt, handler om mordet på Erik Klipping.
 
  Til højre for Erik Klipping med dolke i ryggen ses Kong Erik 6. Menved, (regeringsperiode 1286-1319). Han ønskede at genskabe Valdemar 2. Sejrs erobringspolitik i Nordtyskland. Han bærer Rostocks Rådhus, fordi han i 1302 blev lensherre over fyrstedømmet Rostock. Den tyske kong Albrecht 1. van Habsburg stadfæstede i 1304 afståelse af landene nord for floderne Elben og Elde. Da Erik Menved ville indtage fyrstedømmerne Wismar og Rostock mødte han kraftig modstand før byerne overgav sig. I 1316 tabte han Slaget ved Stralsund, og i 1317 blev der sluttet fred i Nordtyskland. Motivet på Erik Menveds skjold refererer til  Beowulf-aktionen i Sydney 1990, et samarbejde mellem Bjørn Nørgaard og Henning Christiansen. Beowulf er et epos skrevet på oldengelsk omkring år 700, og fortæller legenden om hvordan helten Beowulf kommer den danske kong Hrothgar til undsætning i hans kamp mod det usårlige uhyre Grendel, som det lykkes ham at dræbe, og herefter dræber han Grendels mor og kæmper med en drage. Beowulfmanuskriptet tilhører British Library, London. Digtet var en væsentlig inspirationskilde for J.R.R. Tolkien.

Til højre for Erik Menved ses hans hustru Dronning Ingeborg af Sverige (d. 1319).

Bag Ingeborg ses Kong Christoffer 2. (regeringsperiode 1319-1332). Han udstedte, presset af stormændene, en valghåndfæstning, der satte strenge betingelser for udøvelse af kongemagten og opkrævning af skatter. Riget var et kaos.

Under Christoffer 2. ses Ludwig 4. af Bayern (1283-1347), hertug af Bayern fra 1302, fra 1314 konge og fra 1322 leder af det tysk-romerske rige, han blev kronet til kejser i 1328.

Knælende under Ludwig af Bayern ses Kong Valdemar 3. (regeringsperiode 1326-1330), han erstattede Kong Christoffer 2. i 4 år.

To the right of Erik Klipping with stabs in his back is King Eric VI Menved (reigned 1286-1319). Menved wished to re-establish King Valdemar II (Valdemar the Victorious) policy of aggrandizement in Northern Germany. He is carrying the Town Hall of Rostock - in 1302, he became feudal overlord over the principality of Rostock. The motif on Erik Menved's shield refers to the Beowulf-action in Sydney in 1990, a co-operation between Bjoern Noergaard and Henning Christiansen.

To the right of Erik Menved is his wife Queen Ingeborg of Sweeden (died 1319).

Behind Ingeborg is King Christoffer II (reigned 1319-1332).

Below Christoffer II is Louis IV of Bavaria (1283-1347), duke of Bavaria from 1302, from 1314 German King, and Holy Roman emperor from 1328.

Kneeling under Louis of Bavaria is King Valdemar III (reigned 1326-1330).
 
  Mellem Erik 5. Klipping og Erik 6. Menved ses to ærkebiskopportrætter, øverst ses ærkebiskoppen af Lund Jens Grand, (d. 1327), nevø af den tidligere ærkebiskop i Lund Jakob Erlandsen. Jens Grand blev i 1280 domprovst i Roskilde, og i 1290 blev han af pave Nikolaus 4. indsat som ærkebiskop i Lund. Grand hævdede kirkens magt over for kongen. Han støttede Kong Erik 5. Klippings fredløse mordere og blev fængslet i 1294, han undslap og søgte tilflugt på Hammershus på Bornholm. Lænkerne refererer til fængslingen. Pave Bonifacius 8. dømte Kong Erik 6. Menved til at betale erstatning og genindsætte Grand i embedet, men i 1300 tog Grand til paven i Rom for at tale sin sag, og det endte med at han blev forflyttet til Riga (Letland) og bødekravet til kongen blev nedsat. Pave Clemens 5. udnævnte i 1310 Jens Grand til ærkebiskop af Bremen, imidlertid gjorde han sig upopulær med skatter og indblanding i diverse sager, og han måtte forlade sit embede, pave Johannes 22. støttede domkapitlernes og borgernes modstand mod ham. 

Under Jens Grand ses Esger Juul (d. 1325), biskop i Århus og ærkebiskop af Lund. Juul støttede Erik 6. Menved mod Jens Grand, men kom selv i strid med kongen, han flygtede til Hammershus og samlede de fredløse omkring sig, lyste kongen i band (udelukkelse fra det kirkelige fællesskab), hvervede lejetropper og søgte støtte i Sverige. Lunds kanniker udfærdigede et anklageskrift mod ham, som kongen indankede for paven. Juul flygtede til Pommern, da han ikke mere følte sig i sikkerhed på Bornholm. 

Under Erik Menveds skjold ses Kong Erik 4. Plovpenning (regeringsperiode 1241-1250). Eriks regeringstid var præget af stridigheder og krig med broderen Abel, han blev myrdet af Abels mænd og hans lig kastet i floden Slien nær Slesvig.  

Between Eric V Klipping and Eric VI Menved are archbishop portraits. At the top is the archbishop of Lund Jens Grand, (died 1327), nephew of the former archbishop of Lund Jakob Erlandsen. Grand was send to prison in 1294 because he supported the noblemen who were outlawed for the murder of Eric Klipping, he escaped to Hammershus Castle. The chain refers to his imprisonment.

Below Jens Grand is Esger Juul (died 1325), bishop in Aarhus and archbishop of Lund, he also escaped to Hammershus Castle after a conflict with the king. He excommunicated the king, recruited mercenaries and searched for support in Sweden. The canons of Lund drafted an indictment against him, and the king appealed the case to the Pope. Juul fled to Pom
erania.

Below Erik Menved's shield is King Eric IV Ploughpenny (reigned 1241-1250). His reign was characterized by conflicts, he was beheaded by the conspirators of his brother Abel, and his body dumped into the Schlei inlet near Schleswig. 
 
  Til højre for Valdermar 4. Atterdag ses:

Kong Håkon 6. Magnusson af Norge (regeringsperiode: 1355-1380 konge af Norge. 1362-1364 konge af Sverige).

Håkon var gift med Valdemar 4. Atterdags datter Margrete 1., som står foran ham, regent over Danmark, Norge og Sverige (regeringsperiode 1375-1412). Håkon og Margrete var formyndere for sønnen og barnekongen Oluf 2. Da Oluf døde blev Margrete udnævnt til regent med titlen "fuldmægtig frue og husbonde og hele rigets formynder", samme titel fik hun i Norge og Sverige. Margrete dannede Kalmarunionen (1397-1523), der i 1397 blev bekræftet på Kalmar Slot i Sydsverige, den var en af de væsentligste politiske begivenheder i Nordens historie, en politisk union, der forenede de tre nordiske riger. Margrete 1. foranledigede, at der nogle år efter hendes død oprettedes danske birgittinerklostre. Klostret fra 1416 kaldtes "Habitaculum Mariae" (Marias bolig), byen der voksede op omkring klostret fik navnet Maribo. Med reformationen forsvandt klostrets indbyggere, og først i 2003 kom birgittinerinderne tilbage til Maribo, og en svensk donation gjorde det muligt at opføre et moderne trefløjet klosteranlæg, der blev indviet i 2006, klostrets arkitekt var Finn Zeuthen. I 1446 indviedes klostret i Mariager, det blev nedlagt i 1588.

På Margrete 1.'s skød sidder, holdende kronregalierne, hendes søn Kong Oluf 2. (Håkonsen) (regeringsperiode 1375-87). Oluf var Konge af Danmark 1375-87 og af Norge 1380-87. Oluf måtte afgive en skriftlig erklæring om sin embedsførelse, en håndfæstning, hvor han blandt andet forpligtede sig til hvert år at indkalde til danehof, landets øverste domstol. 

Til højre for Margrete 1. ses Kong Erik 7. af Pommern (Regeringsperiode 1396-1439). Erik var fostersøn af Margrete 1. Gift med Philippa af England, datter af Henrik 4. Han var Unionskonge og videreførte Margrete 1.'s kamp for at knytte Slesvig til riget. I 1429 indførte han Øresundstolden. Interne konflikter førte til, at han blev afsat som konge, han opholdt sig en periode på Gotland, herefter levede han til sin død i Rügenwalde i Pommern.
Se "Kongehyldningsmonumentet" i Viborg, 1965, udført af Axel Poulsen, der viser Dronning Margrete 1. og Erik af Pommern.

Bag Erik 7. af Pommern ses Sigismund af Luxemburg (1368-1437), søn af Kejser Karl 4. Han giftede sig med Maria, datter og tronfølger af Kong Ludwig 1. af Ungarn, og da Ludwig døde i 1382 blev Sigismund konge af Ungarn, og fra 1433-1437 tysk-romersk kejser. 


Øverst til højre i feltet ses Kong Christoffer 3. af Bayern, (regeringsperiode 1440-1448), fra 1442 Unionskonge. Under Christoffer 3. ses hans hund, et symbol på troskab. 


Knælende over højre hvælvingskappe sidder Kong Christian 1. (regeringsperiode 1448-1481). Konge af Norge 1449-1481, konge af Sverige 1457-1464, hertug af Slesvig og Holsten. Han grundlagde 1479 Københavns Universitet. Christian 1. var den første konge af den oldenborgske slægt, han holder en lilje i sin hånd. 


En lilje er symbol på renhed og kyskhed og uskyld, den hvide lilje symboliserer Jomfru Marias uskyld. Under Christian 1. ses en slange, der traditionelt symboliserer det onde, djævelen, fristelsen, men historien om Kobberslangen (4. Mos. 21,4-9) viser slangen som en frelsende magt: "Men Herren sendte slanger, som bed folket, og mange israelitter døde. Da kom folket til Moses og sagde: "Vi har syndet, for vi har talt mod Herren og mod dig. Bed til Herren om, at han skal fjerne slangerne fra os!" Moses bad for folket, og Herren sagde til Moses: "Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet." Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet."


To the right of Valdemar IV Atterdag.

Behind him is Haakon VI Magnusson King of Norway (reigned: 1355-1380 King of Norway. 1362-1364 King of Sweden). Haakon was married to Margret I, daugther of Valdemar Atterdag. She stands in front of him. Haakon and Margret were guardians to their son and minor king Oluf II.

King Oluf II
(reigned 1375-87) is
sitting on his mother's lap holding the regalia. Oluf was King of Denmark from 1375-87 and of Norway from 1380-87.

To the right of Margret I is King Eric VII of Pomerania (reigned 1396-1439). Eric was foster-son of Margret I.

Behind Eric is Sigismund of Luxemburg (1368-1437), the son of the Emperor Charles IV.

Top right is King Christoffer III of Bavaria, (reigned 1440-1448), from 1442 Union King.

Kneeling above left vault is King Christian I (reigned 1448-1481). King of Norway 1449-1481, King of Sweden 1457-1464, Duke of Slesvig and Holstein. He was the founder of Copenhagen University. Christian I was the first king of the House of Oldenburg. He holds a lily in his hand, a symbol of purity, chastity and innocence, the white lily symbolizes Virgin Mary's innocence. Below the king is a serpent, traditionally symbolizing evil, but in The Bible the serpent is shown as a rescuing power. Moses made a copper serpent and mounted it on a standard, and when anyone was bitten by a serpent, he would look at the copper serpent and recover (The Fourth Book of Moses, 21,4-9
).
 
Teksten til venstre er skrevet på ældre nydansk, som er betegnelsen for sproget i perioden fra ca. 1500-1700.
Ordbogsværk til perioden er Otto Kalkars "Ordbog til det ældre danske Sprog", (1300-1700), bind I-IV, København 1881-1918.
Teksten til højre er en moderniseret udgave af ældre nydansk.
[Erik Klippings drab] (DgF 145 F) Erik Klippings drab (DgF 145 G)
De ere saa mange i Dannemarck,
vil alle herrer være;
de red dennem til Ribe
oc loed dennem kleder skere.
Nu stander landen i voffue.
Der er så mange i Danmark,
Som alle vil herrer være:
De rede dem til Ribe
Og lod dem klæder skære.
Nu stander landet i våde1.
Alle lod de dennem kleder skere
i graa-munckis lige;
det vaar icke giort for ander sag,
end deris rette herre vilde de suige.
Så lod de dem klæder skære,
og alle i munkelige;
så red de dem op i landet,
deres rette herre at svige2.
De vocte hammen tidt, de vocte hannem offte,
de vocte hannem alle tid;
de vocte hannem ocsaa den liden stund,
hand skuld til Finnerup ride.
De red i den bondes gård
Med skarpe spær i hænde;
alle havde de grå kolhætter3,
At ingen mand dem kendte.
Marsti ind aff dørren tren
met suerd i høyre hend;
kongen sidder hannem op igien,
såå giørlig han hannem kende.
Så ginge de dem i laden ind,
de stedtes dem på den lo;
vågen da lå den ædle herre,
han ville det ikke tro.
De slucte ud de voxe-liuss,
som for den herre skulde brende;
alt da sad de liden smaa-drenge,
saa saare mone deris øyen rinde.
 
"Hør du, Ranil Ienssøn,
og vilt du verie mit liff,
jeg giffuer dig min søster
oc halff min rige i min tid."
 
Det vor Ranil Ienssøn,
han hug i borde oc balck;
det vil ieg for sanden sige:
hand veriet sin herre som en skalck.
 
De stack hannem ind at skulder
oc ud aff venster side:
"Nu haffuer wi giort den gierning i dag,
all Danmarck bær for stor quide."
 
De stak ham gennem hærde4
stod ud af venstre side:

"Nu har vi den gerning gjort,
al Danmark bær for kvide."
 
Det vaar den liden smaa-dreng,
han loed icke lenger lide;
han strøg sadel aff ganger graa,
hand lagde den paa øx hin huide.
Det da så den liden smådreng,
sin herre han lide den kvide5;
han lagde sadel på ganger sin;
han lod ikke længer lide.
 
Dronningen sidder i højeloft6,
og ser hun ud så vide:
"Nu ser jeg den liden smådreng,
så hastelig monne han ride.
Han strøg sadelen aff ganger graa,
han lagde den paa øx hin huide;
end red hand til Skanderborg,
før solen gick til huile.
Han rider nu min herres hest,
jeg ræddes for sorg og kvide;

råde Gud Fader udi himmerig,
hvor min kære herre monne lide."
"Her sidder i, min naadige frue,
vel kled i skarlagens-skind!
weien er kong Erich,
i Finnerup ligger hans lig.
Ind da kom den liden smådreng,
og sagde hende derfra:
"Min herre han er i laden vejt7,
og alt landet stå i våde.
Vocter i vel ethers rige,
oc vocter i vel eders bo!
vocter i vel eders unge søn,
all Danmarck skal styre oc raade."
Min herre er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Forvarer vel hin unge hertug Knud,
al Danmark stander i våde".
"Det da skalt du haffue for tiden,
dog de er icke gode:
øl og mad oc heste-foder,
men wi leffuer bode."
Nu stander landen i vode.
"Det skal du have for tidingen,
dog de er ikke gode:
Klæde og føde i kongens gård,
imedens vi lever både.”
Nu stander landet i våde.
DgF = Danmarks gamle Folkeviser, 1853, samlet af sprog- og folkemindeforskeren Svend Grundtvig (1824-1883), hans arbejde blev forsat i 1900-tallet, og i 1976 omfattede værket 12 bind.
Forskningen i den danske folkevisetradition fra 1500-tallet er blandt andet baseret på adelige damers håndskrevne visebøger fra 1500-1600-tallet.
1. Nu stander landet i våde = Landet er i fare
2. svige = svigte, forråde
3. kolhætte = munkehætte
4. hærde = skulder
5. kvide = sorg, nød, elendighed
6. højeloft = den fornemste sal i en borg
7. vejt/weien = slået, myrdet

"Om Danemarks kvide der lød en sang",  N. F. S. Grundtvig (1839)

1. Om Danemarks kvide der lød en sang
så sørgelig:
Der var ingen konning i Danevang,
men borgerkrig.
Dansken var fredløs i skov og på hede,
herrer vi havde af himmelens vrede,
for tyskerne reves om Danmark.
7. Niels Ebbesen! sagde grev Gert pa jysk:
din frist er kort,
vil ikke i galgen du lære tysk,
så pak dig bort!
Skam skal du få med hr. Bugge på Halden,
hvor mange heste I så har på stalden,
for nu råder tysken i Danmark!
2. Det voldte en konning så svigefuld
som skum på vand,
det voldte to grever af jættekuld
i Holsterland,
mange om skylden og flere om skaden,
fjenden på borgen og falskhed på gaden,
da tyskerne reves om Danmark.
8. Niels Ebbesen svared et ord i hast:
Hæng tyv og skælm!
men hæng ingen ridder, før sværdet brast
med skjold og hjælm!
Vogt dig for, hvem du til fredløshed dømmer!
langt ej fra børn og fra hustru jeg rømmer,
mens tyskerne rives om Danmark.
3. Grev Gert var en kæmpe, en hals fuld hård,
som stål og jern,
og krigsmænd der strømmede til hans gård
fra nær og fjern.
Alting han voved for lidet at vinde,
spared som nælden ej ven eller fjende,
og tyskerne reves om Danmark.
9. Med tyskere vrede i tusindtal,
i kammen kry,
den kullede greve drog ind med bral
i Randers by.
Ilde han tured, og værre det tegned,
kvinderne bæved, og børnene blegned,
for tyskerne reves om Danmark.
4. Grev Hans var en kræmmer, holdt hus i Kiel
med høg og hund.
Han kaldtes den milde, for evigt smil
var om hans mund.
Ræven i skove og ulven på hede,
herrer vi havde af himmelens vrede,
da tyskerne reves om Danmark.
10. Niels Ebbesen fo'r da i harnisk brat
for landefred,
han gæstede greven en forårsnat,
og sværdet bed.
Fri vilde han enten dø eller leve,
livet han tog af den kullede greve,
da tyskerne reves om Danmark.
5. Niels Ebbesen var sig en riddersmand
på Nørreris,
og aldrig forstummer i hedeland
den herres pris.
Han tog af dage den kullede greve,
fri ville han enten dø eller leve,
da tyskerne reves om Danmark.
11. Sig hævned de holster ved Skanderborg,
dér faldt vor helt,
og sjunget der blev om Jyllands sorg
ved sund og bælt.
Aldrig hans minde dog lægges i mulde,
han stod i spidsen for jyderne hulde,
da tyskerne reves om Danmark.
6. Den kullede greve drog op i nør
i herrefærd.
Han rykkede frem, som han plejed før,
med ild og sværd.
Jyderne alle fra Randers til Ribe
danse han bød efter holsternes pibe,
for tyskerne reves om Danmark.
12 Forgangen er siden fem hundred år
i lyst og nød,
end Danebrog vajer, og Danmark står
i aften rød.
Kappes nu, alle småfugle i lunden!
nu er til sang om Niels Ebbesen stunden.
Lad tyskerne græde for Danmark!
 
Motiver i borduren/Border Motifs
Øverste venstre halvdel/Top left half
1 Kong Erik Menveds våbenskjold/King Eric Menved's coat of arms.
2 Den hellige Katharina af Siena (Caterina di Giacomo di Benincasa) (1347-1380). I en af hendes åbenbaringer, som hun modtog som 7-årig, gav hun Jomfru Maria det løfte, at hun ikke ville have nogen anden brudgom end hendes søn Jesus Kristus, som hun elskede af hele sin sjæl. "Kristus sagde i en mystisk vision til Katharina af Siena, der også gælder alle os andre: "Jeg er kærligheden, mit barn, men du vil aldrig kunne forstå, hvad det vil sige, hvor langt min kærlighed måtte gå, for du kender ikke det bundløse dyb, den gemmer i sig. Tro mig, det har ikke været en fornøjelse for mig at elske dig." www.kristenblog.dk, 24.08.2007, Elisabeth Bjoergit Fjordbank. Katharina blev helgenkåret i 1461. Hun er skytshelgen for Siena, Rom, Italien og Europa.
Saint Catherine of Siena (1347-1380).
3 Den hellige Jeanne d'Arc/Jomfruen fra Orleans (ca. 1412-1431) iført rustning. I i helfigur ses hun ofte med sværd, lanse og banner. Hun er skytshelgen for soldater og for Frankrig.
Saint Joan of Arc or The Maid of Orléans (c. 1412-1431) patroness of soldiers and of France.
4 Den hellige Birgitta af Sverige (ca. 1303-1373) også kaldet Birgitta af Vadstena. Hun stiftede i 1370 Birgittinerordenen. Hun var mor til Katarina af Vadstena.
Saint Bridget of Sweden (c. 1303-1373) aka Birgitta of Vadstena was the founder of the Bridgettine Order. She was the mother of Saint Catherine of Vadstena.
 
Øverste højre halvdel/Top right half
1 Mellem portrætterne ses hjortelignende dyr bærende tiara og liggende på et relikvieskrin. Motivet symboliserer Det store Paveskisma 1378-1417. Inden for det vestkirkelige område var pave- og kejsermagt udmattede efter Investiturstriden og korstogene. Fra 1309-1378 var pavemagten stort set sat ud af spillet under Det avignonske Fangenskab, der efterfulgtes af Det store Paveskisma, som følge heraf begyndte nationalkirkeligheden at tage form.
Between the portraits are deers
wearing tiaras and laying on a reliquary. The motif symbolizes The Great Papal Schism 1378-1417.
2 Den hellige Elisabeth af Portugal (1271-1336). Dronning til kong Denis af Portugal. Da hun blev enke ofrede hun sig fuldt og helt for at tjene Gud og hjælpe de fattige, og boede i nærheden af det klarissekloster, som hun havde grundlagt. Le Clarisse, nonneorden indstiftet i 1212 af Frans af Assisi. Hun blev Helgenkåret i 1626.
St. Elizabeth of Portugal (1271-1336). Married to Denis, King of Portugal, who died in 1325, and Elizabeth then retired to the Convent of
the Poor Clares which she had founded in Coimbra.
3 Kong Valdermar Atterdags våbenskjold/King Valdemar Atterdag's coat of arms.
 
Nederste venstre halvdel/Bottom left half
1 Margrete 1.'s våbenskjold med de tre kroner symboliserende Kalmarunionen.
Margret I's coat of arms. The three crowns symbolize The Treaty of Kalmar.
2 Niels Ebbesen (d. 1340)/Niels Ebbesen (died 1340).
3 Edward den Sorte Prins, engelsk prins af Wales (1330-1376)/Edward the Black Prince of Wales (1330-1376).
4 Bertrand Du Guesclin (ca. 1320-1380), fransk hærfører/Bertrand Du Guesclin (c. 1320-1380) constable of France.
 
Nederste højre halvdel/Bottom left right
1 Mellem portrætterne ses symboler på kampen mellem den verdslige magt symboliseret ved kronen og Magna Charta og den gejstlige magt symboliseret ved Himmelstigen over et ornatbånd.
Magna Charta = det store frihedsbrev, engelsk frihedsbrev fra 1215, som begrænsede magten for engelske monarker.
Between the portraits are symbols of the conflict between secular power (the crown of Magna Carta) and ecclesiastical power (Jacob's ladder).
2 Richard 1. Løvehjerte konge af England fra 1189-1199/Richard the Lionheart, King of England 1189-1199.
3 Dronning Margrethe 2.'s monogram/Queen Margrethe II's monogram.
4 Kong Erik af Pommerns våbenskjold/King Eric of Pomerania's coat of arms.
 
 
  Venstre side/to the left
 
1 Borgbyggeri. Øverst og nederst i feltet ses det gotiske ornament trepas, et trekløver indskrevet i en cirkel. Trepasformen gentages i nederste felt og i felterne i bordurens højre side.
Castle building.
2 Ridende mongoler øverst. Nederst Djengis Khan (ca. 1162-1227). Han var mongolsk khan (hersker/kejser) og militær leder. Han forenede de mongolske stammer og etablerede det mongolske kejserdømme.
Riding Mongols and Genghis Khan (c. 1162-1227) the creator and leader of the Mongol empire.
  Højre side/To the right
 
1 De fire stænder, gejstelighed, adel, borgere og bønder.
The four estates of the realm, clergy, nobility, burghers and peasants.
2 Den sorte Død, en smitsom form for pest, der fandtes i to forskellige variationer, byldepest og lungepest. Øverst ses den hellige Sebastian, der var skytshelgen mod pest, han er omgivet af to pestramte.
The Black Death and St Sebastian, patron of plague, surrounded by two people sick with plague.
 
 
Gobelinernes placering i Riddersalen
De Kongelige Repræsentationslokaler, beletage, Christiansborg Slot
The placement of the Tapestries in the Knight's Hall
the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace

Den første gang Bjørn Nørgaard anvendte tekstiler og vævning, var da han designede skitserne til de gobeliner, som H.M. Dronning Margrethe 2. fik i gave fra dansk erhvervsliv til sin 50-års fødselsdag den 16. april 1990. Gobelinerne, der blev vævet hos Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris, beskriver Danmarkshistorien fra vikingetiden til moderne tid. De blev i 2000 ophængt i Riddersalen, De Kongelige Repræsentationslokaler, Christiansborg Slot. Ved indvielsen den 12. april overdrog H.M. Dronningen gobelinerne til den danske stat.
Kartonerne til gobelinerne tilhører Køge Skitsesamling.

The first time Bjoern Nørgaard had made use of textiles and weaving was when he designed the sketches for the Queen's tapestries given in honour of HM Queen Margrethe II's 50th birthday on April 16, 1990, by the Danish business community. They were woven at the Beauvais tapestry manufactory in Paris (Le Mobilier National et les Manufactures Nationales des Gobelins et de Beauvais). The tapestries describing the period of Danish history from the Viking Age to Modern time, were in 2000 placed in the Knight's Hall, the Royal Reception Rooms, Christiansborg Palace. At the inauguration ceremony April 12 HM the Queen donated the tapestries to the State. The sketches belong to Køge
Skitsesamling (Sketch Collection).
 
Drop Down Menu
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
"Skide godt, Egon. Olsen-Banden på museum", Viborg Museum, 2016
Tyskland
Germany
Koldinghus
Koldinghus
Castle
Wien
Vienna
Isenheimalteret
Isenheimer Altar
Strasbourg
Victor Vasarely
Bergen-Belsen
 
Drop Down Menu