Gottorp Slot

Drop Down Menu

	G O T T R O P S L O T

Gottorp Slot ligger på en ø i Slien lidt vest for Slesvig centrum

Den oprindelige middelalderborg var sæde for Slesvigbispen. Frederik 1., konge af Danmark og Norge, hertug af Slesvig og Holsten, byggede borgen om til en renæssancefæstning, senere blev den residens for de Slesvig-Holsten-Gottorpske hertuger.
Under den "Store Nordiske Krig" i begyndelsen af 1700-tallet blev Gottorp inddraget under den danske krone. De hertugelige samlinger overførtes til København. I 1848 blev slottet benyttet som lazaret og derefter i næsten 100 år som kaserne.
Fra 1948 har slottet huset de Slesvig-Holstenske Landsmuseer - Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.

1161

Siden dette år har der ligget en borg på Gottorps slotsø, som blev opført af biskop Aage af Slesvig.

1268

Gottorp mageskiftes til hertug Erik 1. af Slesvig.

1340

Gottorp tilfalder de i Holsten regerende grever, Schauenburgerne.

Hertugdømmet Slesvig, hvis hovedby var byen Slesvig, var beliggende mellem Ejderen og Kongeåen. De tre hertugdynastier var Abelslægten (1232-1375) navngivet efter Erik Plovpennings bror Abel. Schauenburgerne (1386-1459) navngivet efter Gerhard 6. af slægten Schauenburg. Oldenborgerne (1460-) navngivet efter grev Christian af Oldenburg (den første konge af den oldenborgske slægt). Christian 1. blev valgt til hertug af Slesvig og Holsten efter hertug Adolf død i 1459 til trods for, at han havde accepteret gyldigheden af Constitutio Valdemariana (at hertugdømmet Sønderjylland/Slesvig aldrig måtte måtte have samme fyrste som kongeriget Danmark) - således opstod personalunionen mellem Danmark og hertugdømmerne (Slesvig og Holsten). Hertugdømmerne blev i 1867 indlemmet i Preussen.
Gottorp-hertugerne er en sidegren til den Oldenborgske slægt. De var stort set konstant i modsætningsforhold til de danske konger i 1600- og 1700-tallet. Under Den store nordiske Krig i begyndelsen af år 1700 var Gottorperne allieret med Sverige, hvorfor modsætningsforholdet til Danmark kulminerede.
Helstaten 1814-1864 omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig (kgl. dansk len), Holsten (tysk len, medlem af Det tyske Forbund) og Lauenburg (tysk len, medlem af Det tyske Forbund). Den danske konge repræsenterede som hertug Holsten og Lauenburg i Det tyske Forbund, der eksisterede fra (1815-1866). Fra 1871-1918 var Tyskland et kejserrige, der i 1919 blev efterfulgt af et parlamentarisk demokrati kaldet Weimarrepublikken, der varede til 1933, da Adolf Hitlers nazistparti kom til magten og indførte diktatur, der varede til 1945 da det besejrede Tyskland blev opdelt i zoner og besat. Slesvig-Holsten lå i den britiske zone. I 1949 fik de vestlige zoner en demokratisk grundlov og Forbundsrepublikken Tyskland var hermed etableret som et parlamentarisk demokrati.

1460

"Ribebrevet": Den danske konge Christian 1. af Oldenburg vælges til hertug af Slesvig og
greve af Holsten.
Ribebrevet af 5. marts 1460 er en aftale indgået mellem det holstenske ridderskab og kong Christian 1. Slesvig og Holsten skal forblive "ewich tosamend ungedelt" (udelt sammen til evig tid).

1492

Den middelalderlige borg hærges af brand, sydfløjen genopbygges med en toskibet gotisk hal.

1523

Hertug Frederik bliver konge af Danmark som Frederik 1., Gottorp forbliver hovedresidens. 1533 blev kongen gravsat i Slesvig Domkirke (se fotos af gravmælet, klik her).

1530

Opførelsen af vestfløjen i renæssancestil - et af de tidlige hovedværker i Nordeuropa. Karnaptårnet kaldes "Lygten" på grund af sine mange vinduer.

1544

Fra dette år er Gottorp Slot Slesvig-Holsten-Gottorp-hertugernes hovedresidens. Adolf, Frederik 1.'s yngste søn, bliver ved arvedeling hertug af Slesvig-Holsten-Gottrop.

1564-65

Østfløjen genopføres efter en brand.

1585-95

Nordfløjen opføres.

1616-59

Under hertug Frederik 3. bliver Gottorp et kulturelt midtpunkt i Nordeuropa, biblioteket
udbygges, og der indrettes et kunstkammer.

1665

Nyværkhaven med Globehuset nord for slottet fuldendes. Kæmpeglobussen i barokhaven er en rekonstruktion. Den originale globus blev givet til zar Peter den Store af hertug Karl Friedrich af Holsten-Gottorp i 1717 og placeret i tårnet i zarens kunstkammer. Den blev voldsomt beskadiget i en brand i 1747, hvor overfladen blev ødelagt og den blev restaureret. I 1941 blev globen konfiskeret af tyske tropper og kom tilbage til Tyskland, men vendte tilbage til Leningrad i 1947 og givet til videnskabsakademiet, der tidligere havde huset globussen, og placeret i det nyrestaurerede kunstkammertårn.

1697-1703

Sydfløjen udvides om ombygges i barokstil, den gotiske hal bevares.

1713

Fra Gottorp Slot blev hertugernes ejendele ført til København som krigsbytte. Efter inkorporeringen af det gottorpske Slesvig i det danske monarki i 1721 førtes hertugernes
righoldige kunstkammer og Gottorperbiblioteket samme vej.

Fra 1731

Residens for kongelige danske statholdere. En statholder er en person der i regentens navn
og på dennes vegne står i spidsen for styret af en landsdel eller et land med særlig status.

1749

De hertugelige samlinger, dansk krigsbytte af 1713, indlemmes i det Kongelige Bibliotek.

1848

Under "Treårskrigen" (1. Slesvigske krig fra 1848-50) blev slottet benyttet til lazaret.

1852

Gottorp slot bliver dansk.

1864

Prøjsisk kaserne, den oprindelige indretning går tabt, sidebygninger nedrives, hestestalde og eksercerhal bygges.

1871

Den store karnap i den indre gård ødelægges ved en eksplosion (genopføres 1985-87).

Fra 1945

Opsamlingslejr for flygtninge, til dels udlejet.

Fra 1948

De Slesvig-Holstenske Landsmuseer (Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen
Schloss Gottorf) får til huse på Gottorp Slot.

Gottorp Slot i 1864.

1	Slottets sydfløj i barokstil.
2-4	Vestfløjen i renæssancestil 1530 - et af de tidlige hovedværker i Nordeuropa. Karnaptårnet kaldes "Lygten" på grund af de mange vinduer.
5	Slottets nordfløj. Portal i renæssancestil.

1	Fontæne i slotsgården. Over det vandspyende væsen ses Frederik 1.'s monogram og kongekronen.
2	Nordtysk billedhugger, ca. 1750, "Diana".

1	Den Gotiske Hal, blev bygget 1492. Se billede fra hallen fra 1864.
2	Altertavle omkr. 1160.
3	Landkirchen alterskab, ca. 1380. Udført i international gotisk stil af kredsen omkring Mester Bertram fra Minden.
4	Andagtsbillede (Pietà - smertens moder) omkring 1450.
5	Skt. Mikael, 1. halvdel af 1400-tallet. Skt. Michael ses her som "Dragedræberen". Han betegnes også som "Sjælevejer". (se Michael Sjælevejer i Århus Domkirke). Johannes' Åbenbaring 12, 7-10: Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud.

1	Skt. Jørgen og dragen, fra Lübeckområdet. Dragen der terroriserede folk ved at spy giftig ånde boede i et hav foran en by i Libyen. Den krævede menneskeofre hver dag. En dag kom turen til prinsessen fra byen, hun skulle føres til dragen og ofres og accepterede sin skæbne, og klædt som brud blev hun sendt til dragen. Ridder Jørgen greb ind og besejrede dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med sin lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor ridder Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe. Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes Skt. Jørgen-legenden nordpå - en af middelalderens populære helgener og Englands skytshelgen (St George). Skt. Jørgen er skytshelgen for riddere, soldater og drengespejdere.
2	Lucas Cranach d.æ., 1521, "Syndefaldet".
3	Lucas Cranach d.y., "Lucretias selvmord". Den kyske Lucretia var en legendarisk heltinde i det antikke Rom. Hun blev voldtaget 510 f.Kr. af Sextus Tarquinius, søn af Lucius Tarquinius Superbus, den tyranniske etruskiske konge af Rom. Selv om hun var offeret begik hun selvmord da hun følte skam og ikke skyld og mente at selvmord ville bevidne hendes uskyld. Ifølge tidens traditioner døde hun en heroisk død.
4	Lucas Cranach d.æ.,"Kristus velsigner børnene".
5	Lucas Cranach d.æ., "Smertensmand". Kristus siddende med pinselsredskaber.

1	Lucas Cranach d.æ., 1525, "Aldersportræt af kurfyrst Friedrich den Vise af Sachsen (1463-1525)".
2	Jürgen Koberg (død ca. 1663), 1. halvdel af 1500 tallet, "Samaritanerkiste". I fyldningerne er der under hver bue scener fra historien om den barmhjertige samaritan. Lukas 10,30-37: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"
3	Rendsborgfragmentet af Gutenberg Bibelen, latinsk bind 1. trykt 1452-54 i Mainz. Se Gutenberg Monument, Strasbourg. Et fragment af en Gutenberg Bibel der blev opdaget i provstearkivet i Rendsborg i 1996. Ved nøjere undersøgelse viste det sig at være ægte. Fragmentet har endnu den gamle indbinding med en kæde, der skulle forhindre tyveri af Bibelen. Bindet svarer til den lybske indbinding af Cismar klosterets biblioteksbestand, der blev overtaget af hertug Christian Albrecht til det gottorpske bibliotek, som i dag hører til kostbarhederne i Det Kongelige Bibliotek i København. Da de gottorpske hertugers bibliotek indeholdt et eksemplar af Gutenberg Bibelen bind 2 (nu i København), med en indbinding fra Christian Albrechts regeringstid, var det nærliggende at tro, at disse to bind engang kunne have hørt sammen. Men nærmere undersøgelser og sammenligninger i anledningen af udstillingen "Gottorp i barokkens glans" viste, at de to bind var trykt på forskellige tidspunkter hos Gutenberg. Det er således uopklaret, hvordan det foreliggende eksemplar af Gutenberg Bibelen kom til Skt. Mariæ-kirkens senmiddelalderlige præstebibliotek i Rendsborg. Indtil opdagelsen af dette bind havde man verden over kendskab til kun 48 eksemplarer af Gutenberg Bibelen. På grund af deres omfang på 1282 sider består Gutenberg Biblerne som regel af to bind. Af denne 42-liniede latinske Bibel er der i alt kun trykt 180 eksemplarer. Bibelen er den første bog, der er trykt med bevægelige blytyper. I den tidlige bogtrykkerkunst blev initialer, overskrifter og begyndelsen af kapitler efter trykningen indføjet med hånden, derved virkede bogen som et dyrt håndskrift.

1	Julius von Strachen, ca. 1640-45, "Hertug Frederik III af Slesvig-Holsten-Gottorp". Frederik var lærd, from og interesseret i kunst og videnskab. Han udbyggede biblioteket på Gottorp Slot, arbejdede for at styrke skolevæsenet og støttede videnskabelige arbejder.
2	Pieter Isaacsz, omkr. 1620, "Portræt af Kong Christian 4. af Danmark".
3	Jakob van Doort, omkr. 1611, "Portræt af Kong Christian 4. af Danmark".

1	Slotskøkkenet.
2	Thomas Wolters, slutningen af 1800-tallet, "Væverske".
3	Jacob Alberts, 1892, "Kongestuen".
4	Johann Jürgen Sickert, 1863, "Loen i en gård i Vierlande".
5	Schlachtenturm (rustkammer?).

1	August Wilckens, 1899, "En sømand tager afsked". Restaureringer og fresker af Wilckens, se Møgeltønder kirke.
2	August Wilckens, ca. 1900, "Kvinder i kirke (Fanø)".
3	Staffordshire fajance.

1	Votivskib, 1600-tallet. Søfarende i havsnød gav et højtideligt løfte, et votum, om at ville give en model af deres skib til kirken, hvis Gud frelste dem fra druknedøden. Votivskibe er skænket af katolske sømænd i taknemmelighed for frelse, de hørte oprindeligt til kirker beliggende i havnebyer og ofte viet til Sankt Nikolaus, de søfarendes skytshelgen. Skikken med en skibsmodel i kirkens skib har bredt sig til hele landet, men betegnelsen votivskib vil være en forkert betegnelse, da der ikke ligger personer eller skib i havsnød til grund for at give modelskibet som gave til kirken, men f.eks. ønsket om at skænke en udsmykning.
2	A. Jacobsen, "Skibsbillede barken Kiel".
3	Bendix Grodtschilling d.æ. og d.y., 1685, "Fikserportræt af Kong Christian V af Danmark". Et portræt af Christian 5. fremkommer (et mix af hans forfædre), når maleriet betragtes gennem kikkerten.
4	Orazio Borgianni, ca. 1600, "Slaget ved Clavijo". Et legendarisk slag den 23. maj 844 mellem kristne og muslimer i regionen La Rioja i Spanien. Legenden, der er nedskrevet i 1100-tallet, fortæller at et mirakel hændte som ville ændre historiens gang på den Den Iberiske halvø (Spanien og Portugal). Det var på den tid da Skt. Jakob viste sig siddende på en stærk og smuk hvid hest. Synet af ham opmuntrede de kristne og skræmte de vantro som krysteragtigt vendte om efterladende slagmarken med mauriske lig og løb med strømme af blod efter sig der løb ud i floden Ebro flere mil fra stedet.

1-2

Stukdekorationer fra 1600-tallet, en del af slottets originale barokudsmykning.

1-3

Slotskapellet blev indrettet i 1590-93 og har som slottets eneste rum bevaret sit oprindelige udseende. Prædikestolen er fra 1590-91. Det hertugelige bederum på nordvæggen blev skabt i 1609-13. Alteret under bederummet er et arbejde fra 1666. De ældste dele af orglet er fra slutningen af 1500-tallet.

1-5

Hjortesalen, fuldført 1595, er en festsal fra renæssancen, der er udsmykket med legemsstore hjorte udført i stuk og med dekorative landskabsmalerier som baggrund. Loftshvælvingerne er udsmykket med fresker i sort-hvid.

1	Zar Peter 3.'s barnestol, begyndelsen af 1800-tallet.
2	Antoine Pesne, ca. 1740, "Elisabeth Christine, Dronning af Preussen".
3	Stefano Torelli, "Hertuginde Charlotte Amalie Wilhelmine".
4	Carl Gustaf Pilo, 1751, "Frederik 5.". Yndefuldt rokokoportræt. Kongen er klædt i rustning, i hånden har han sin kommandostav. Han er dekoreret med Elefantordenen. Hans hjelm (nederste venstre hjørne) er beklædt med strudsefjer. Hermelinskåben er dekorativt slænget. Kongen bærer paryk.

1-3	Rokokosalen/Der Plöner Saal også kaldet "Den Hvide Sal", stammer fra Plön Slot.
4	Balthasar Denner, 1750, "Herre i rød frakke".
5	Baltasar Denner malede i 1719 det berømte portræt af Peter Wessel Tordenskjold. Maleriet tilhører Frederiksborgmuseet. Siden 1865 har man kunnet købe en æske "Tordenskjold" (tændstikker).

1	Vilhelm Hammershøi, "Portræt af Alfred Bramsen".
2	Vilhelm Hammershøi, "Portræt af en ung kvinde".
3	Peter Ilsted, "Læsende kvinde".
4	Peter Ilsted, 1903, "Interieur".
5	Michael Ancher, 1910, "Bølger".
6	Max Klinger, 1912, "Najade og Kentauren".

1	Hans Fuglsang, 1913, "Kirkegård".
2	Hans Fuglsang, To damer på Café.
3	Hans Fuglsang.
4	Hans Fuglsang, 1914-15, "Selvportræt".

1	**Alexej von Jawlensky, 1917, "Mystischer Kopf. Asconeser Mädchen"** (mystisk hoved, kvinde fra Ascona).
2	**Alexej von Jawlensky, 1913, "Mädchenhaft"** (ungpigeagtig).
3	**Alexej von Jawlensky, 1913, "Mosaic"**.
4	Ernst Ludwig Kirchner, 1932, "Portræt af Manfred Schames".
5	Ernst Ludwig Kirchner.

1	Otto Mueller, 1925, "Landschaft mit gelbern Feld" (landskab med gul mark).
2	Otto Mueller, 1921-22, "Selvportræt mod højre".
3	Käthe Kollwitz, 1937-38, "Mutter mit totem Sohn - Pietà" (Moder med død søn - Pietà).
4	Käthe Kollwitz, 1934, "Selvportræt".
5	Ernst Barlach, 1932, "De læsende munke".

1	Ernst Barlach, 1912, "Schlafende Vagabunden" (sovende vagabonder).
2	Ernst Barlach.
3	Ernst Barlach, 1936, "Fløjteblæseren".
4-5	Ernst Barlach, 1927, bronze, "Mindesmærke fra Güstrow (Den svævende)". Figuren har Käthe Kollwitz' ansigtstræk. Denne afstøbning er den fjerde ud af fire. Den første afstøbning blev ødelagt af nationalsocialisterne, den skulle have været et mindesmærke for de faldne og placeret i Güstrow domkirke. At denne mest berømte Barlach-plastik blev reddet og således muliggjorde en videre afstøbning der befinder sig i Antoniterkirken i Köln, skyldes kunstnerens venner. Udførelsen i Güstrow, der i dag befinder sig næsten på det oprindelige sted, blev som eksemplaret på Gottorp støbt efter den reddede bronzefigur. Ideen om en svævende skulptur beskæftigede Barlach sig med allerede i 1912.

1	Ernst Barlach, 1928, "Åndekæmperen".
2	Ernst Barlach, 1937, "Den leende gamle".
3	Ernst Barlach, 1933, "Siddende gammel kvinde".
4	Ernst Barlach, 1931, "Trauernde Mutter mit Kind" (sørgende mor med barn). Hamburgermonumentet. Relieffet blev i 1931 udført af Barlach til erindring om de faldne i 1. Verdenskrig. Den officielle betegnelse er i dag "Monument for de faldne under begge Verdenskrige".

Nydambåden - ca. 320 e.Kr.

23 m lang, 2,30 m bred, besætning på ca. 45 mand

Den 18. august 1863 blev denne store robåd fundet i Nydam mose nordvest for Sønderborg. I hver side er fem planker af egetræ klinket sammen med jernnagler, beklædningen er bundet til spanterne og sat på en kølplanke. Formentlig er træet ved udtørring skrumpet omkring 15 procent siden udgravningen. Herved er bådens form forandret, oprindeligt må den have været bredere og mere sødygtig. I dag er omkring 70 procent af fartøjet bevaret originalt. Dele af bagbordsside og af den bageste del af skibet, ror, nogle spanter, naglerne og åretollene blev tilføjet under rekonstruktionen. Ved de fornyede udgravninger i Nydam har man fundet to rælingshoveder og dele af et dæk. Disse kan her ses i nøjagtig kopi. Årringsundersøgelser viser at båden er bygget omkring 320 e.Kr. Værftet må søges ved den vestlige eller den mellemste del af Østersøen. Båden er et halvt årtusind ældre end de kendte vikingeskibe. Denne bådtype var formentlig mere beregnet på militære formål i kystnære farvande end på godstransport. Relativ høj fart, uafhængighed af vind, manøvredygtighed i salt farvand og en stærk besætning gjorde fartøjet velegnet til hurtige angreb på fjendtlige kyster.
Efter udgravningen blev båden sat sammen på et loft i Flensborg. I 1877 kom den til Kiel til "Museum Vaterländischer Alterthümer" (Museum for fædrelandets oldtidsminder). I 1941 transporterede man på en skude Nydambåden over Kielerkanalen og Elben til Möllnersøen af frygt for luftangreb. Der forblev den ubeskadiget til krigsafslutningen. I 1946 blev den ad vandvejen transporteret til Slesvig op opstillet i Nydamhallen i foråret 1947.