Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
 
Gottorp Slot ligger på en ø i Slien lidt vest for Slesvig centrum.
Den oprindelige middelalderborg var sæde for Slesvigbispen. Den slesvigske hertug og danske konge Frederik 1. byggede borgen om til en renæssancefæstning, senere blev den residens for de Slesvig-Holsten-Gottorpske hertuger.
Under den "Store Nordiske Krig" i begyndelsen af 1700-tallet blev Gottorp inddraget under den danske krone. De hertugelige samlinger overførtes til København. I 1848 blev slottet benyttet som lazaret og derefter i næsten 100 år som kaserne.
Fra 1948 har slottet huset de Slesvig-Holstenske Landsmuseer -
Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf.
 
1161 Siden dette år har der ligget en borg på Gottorps slotsø, som blev opført af biskop Aage af Slesvig.
1268 Gottorp mageskiftes til hertug Erik 1. af Slesvig.
1340 Gottorp tilfalder de i Holsten regerende grever, Schauenburgerne.
Hertugdømmet Slesvig, hvis hovedby var byen Slesvig, var beliggende mellem Ejderen og Kongeåen. De tre hertugdynastier var Abelslægten (1232-1375) navngivet efter Erik Plovpennings bror Abel. Schauenburgerne (1386-1459) navngivet efter Gerhard 6. af slægten Schauenburg. Oldenburgerne (1459-) navngivet efter grev Christian af Oldenburg (den første konge af den oldenborgske slægt). Christian 1. blev valgt til hertug af Slesvig og Holsten da hertug Adolf døde i 1459 til trods for, at han havde accepteret gyldigheden af Constitutio Valdemariana (at hertugdømmet Sønderjylland/Slesvig aldrig måtte måtte have samme fyrste som kongeriget Danmark) - således opstod personalunionen mellem Danmark og hertugdømmerne (Slesvig og Holsten). Hertugdømmerne blev i 1867 indlemmet i Preussen.
Gottorp-hertugerne er en sidegren til den Oldenburgske slægt. De var stort set konstant i modsætningsforhold til de danske konger i 1600- og 1700-tallet. Under Den store nordiske Krig i begyndelsen af år 1700 var Gottorperne allieret med Sverige, hvorfor modsætningsforholdet til Danmark kulminerede.
Helstaten 1814-1864 omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig (kgl. dansk len), Holsten (tysk len, medlem af Det tyske Forbund ) og Lauenburg (tysk len, medlem af Det tyske Forbund ). Den danske konge repræsenterede som hertug Holsten og Lauenburg i Det tyske Forbund, der eksisterede fra (1815-1866). Fra 1871-1918 var Tyskland et kejserrige, der i 1919 blev efterfulgt af et parlamentarisk demokrati kaldet Weimarrepublikken, der varede til 1933, da Adolf Hitlers nazistparti kom til magten og indførte diktatur, der varede til 1945 da det besejrede Tyskland blev opdelt i zoner og besat. Slesvig-Holsten lå i den britiske zone. I 1949 fik de vestlige zoner en demokratisk grundlov og Forbundsrepublikken Tyskland var hermed etableret som et parlamentarisk demokrati.
1460 "Ribebrevet": Den danske konge Christian 1. af Oldenburg vælges til hertug af Slesvig og greve af Holsten.
Ribebrevet af 5. marts 1460 er en aftale indgået mellem det holstenske ridderskab og kong Christian 1. Slesvig og Holsten skal forblive "ewich tosamend ungedelt" (udelt sammen til evig tid).
1492 Den middelalderlige borg hærges af brand, sydfløjen genopbygges med en toskibet gotisk hal.
1523 Hertug Frederik bliver konge af Danmark som Frederik 1., Gottorp forbliver hovedresidens. 1533 blev kongen gravsat i Slesvig Domkirke (se fotos af gravmælet, klik her).
1530 Opførelsen af vestfløjen i renæssancestil - et af de tidlige hovedværker i Nordeuropa. Karnaptårnet kaldes "Lygten" på grund af sine mange vinduer.
1544 Fra dette år er Gottorp Slot Slesvig-Holsten-Gottorp-hertugernes hovedresidens. Adolf, Frederik 1.'s yngste søn, bliver ved arvedeling hertug af Slesvig-Holsten-Gottrop.
1564-65 Østfløjen genopføres efter en brand.
1585-95 Nordfløjen opføres.
1616-59 Under hertug Frederik 3. bliver Gottorp et kulturelt midtpunkt i Nordeuropa, biblioteket udbygges, og der indrettes et kunstkammer.
1665 Nyværkhaven med Globehuset nord for slottet fuldendes. Kæmpeglobussen i barokhaven er en rekonstruktion. Den originale globus blev givet til zar Peter den Store af hertug Karl Friedrich af Holsten-Gottorp i 1717 og placeret i tårnet i zarens kunstkammer. Den blev voldsomt beskadiget i en brand i 1747, hvor overfladen blev ødelagt og den blev restaureret. I 1941 blev globen konfiskeret af tyske tropper og kom tilbage til Tyskland, men vendte tilbage til Leningrad i 1947 og givet til videnskabsakademiet, der tidligere havde huset globussen, og placeret i det nyrestaurerede kunstkammertårn.
1697-1703 Sydfløjen udvides om ombygges i barokstil, den gotiske hal bevares.
1713 Fra Gottorp Slot blev hertugernes ejendele ført til København som krigsbytte. Efter inkorporeringen af det gottorpske Slesvig i det danske monarki i 1721 førtes hertugernes righoldige kunstkammer og Gottorperbiblioteket samme vej.
Fra 1731 Residens for kongelige danske statholdere. En statholder er en person der i regentens navn og på dennes vegne står i spidsen for styret af en landsdel eller et land med særlig status.
1749 De hertugelige samlinger, dansk krigsbytte af 1713, indlemmes i det Kongelige Bibliotek.
1848 Under "Treårskrigen" (1. Slesvigske krig fra 1848-50) blev slottet benyttet til lazaret.
1852 Gottorp slot bliver dansk.
1864 Prøjsisk kaserne, den oprindelige indretning går tabt, sidebygninger nedrives, hestestalde og eksercerhal bygges.
1871 Den store karnap i den indre gård ødelægges ved en eksplosion (genopføres 1985-87).
Fra 1945 Opsamlingslejr for flygtninge, til dels udlejet.
Fra 1948 De Slesvig-Holstenske Landsmuseer (Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf) får til huse på Gottorp Slot.
 
1 Slottets sydfløj i barokstil.
2-4 Vestfløjen i renæssancestil 1530 - et af de tidlige hovedværker i Nordeuropa. Karnaptårnet kaldes "Lygten" på grund af de mange vinduer.
 
1 Slottets nordfløj. Portal i renæssancestil.
2 Fontæne i slotsgården. Over det vandspyende væsen ses Frederik 1.'s monogram og kongekronen.
 
1 Nordtysk billedhugger, ca. 1750, "Diana".
2 Uli Lindow, 1982, "Pendant" (til "Diana").
 
1 Fritz Fleer, 1985, "Grosser Athlet" (stor atlet).
2 Bernhard Heiliger, 1983, "Kronos".
3 Volkmar Haase, 1984, "Drei Stelen" (tre steler).
 
1 Volkmar Haase, 1967-72, "Offenes Dreieck" (åben trekant).
2 Hans Wimmer, 1988-91, "Biga", "Zweigespann mit Wagenlenkerin" (tospand med vognstyrerske ). En Biga er en stridsvogn.
Hans Wimmer - se også nedenfor, klik her.
3 Klaus Kütemeier, 1998-2006, "Tierähnliche Form" (dyrelignende form).
4 Galleri for den klassiske modernisme.
 
1 Den Gotiske Hal, blev bygget 1492.
2 Altertavle omkr. 1160.
3 Landkirchen alterskab, ca. 1380. Udført i international gotisk stil af kredsen omkring Mester Bertram fra Minden.
4 Andagtsbillede (Pietà - smertens moder) omkring 1450.
 
1 Skt. Mikael, 1. halvdel af 1400-tallet. Skt. Michael ses her som "Dragedræberen". Han betegnes også som "Sjælevejer" (se foto fra Århus Domkirke, klik her).
Johannes' Åbenbaring 12, 7-10:
Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Og jeg hørte en høj røst i himlen sige: Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds og herredømmet hans salvedes, for vore brødres anklager er styrtet, han som dag og nat anklagede dem for Gud.
2 Skt. Jørgen og dragen, fra Lübeckområdet. Dragen der terroriserede folk ved at spy giftig ånde boede i et hav foran en by i Libyen. Den krævede menneskeofre hver dag. En dag kom turen til prinsessen fra byen, hun skulle føres til dragen og ofres og accepterede sin skæbne, og klædt som brud blev hun sendt til dragen. Ridder Jørgen greb ind og besejrede dragen ved hjælp af korsets tegn, hvorefter han gennemborede den med sin lanse. Prinsessen kunne nu lægge sit bælte om halsen på dragen og trække den med sig ind i byen, hvor ridder Jørgen dræbte den med et sværd efter at kongen og alle hans folk havde ladet sig døbe.
Dragen skal i kristen symbolik forstås som djævelen. I senmiddelalderen udstyredes personer med samtidsdragter. Med korstogene bringes Skt. Jørgen-legenden nordpå - en af middelalderens populære helgener og Englands skytshelgen (St. George).
Skt. Jørgen er skytshelgen for riddere, soldater og drengespejdere.
3 Lucas Cranach d.æ., 1521, "Syndefaldet".
4 Lucas Cranach d.y., "Lucretias selvmord". Den kyske Lucretia var en legendarisk heltinde i det antikke Rom. Hun blev voldtaget 510 f.Kr. af Sextus Tarquinius, søn af Lucius Tarquinius Superbus, den tyranniske etruskiske konge af Rom. Selv om hun var offeret begik hun selvmord da hun følte skam og ikke skyld og mente at selvmord ville bevidne hendes uskyld. Ifølge tidens traditioner døde hun en heroisk død.
 
1 Lucas Cranach d.æ.,"Kristus velsigner børnene".
2 Lucas Cranach d.æ., "Smertensmand". Kristus siddende med pinselsredskaber.
3 Lucas Cranach d.æ., 1525, "Aldersportræt af kurfyrst Friedrich den Vise af Sachsen (1463-1525)".
4 Jürgen Koberg (død ca. 1663), 1. halvdel af 1500 tallet, "Samaritanerkiste".
I fyldningerne er der under hver bue scener fra historien om den barmhjertige samaritan. Lukas 10,30-37: "En mand var på vej fra Jerusalem ned til Jeriko og faldt i hænderne på røvere. De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød. Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham. Han gik hen og hældte olie og vin i hans sår og forbandt dem, løftede ham op på sit ridedyr og bragte ham til et herberg og sørgede for ham. Næste dag tog han to denarer frem, gav værten dem og sagde: Sørg for ham, og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer tilbage. Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?" Den lovkyndige svarede: "Han, som viste ham barmhjertighed." Og Jesus sagde: "Gå du hen og gør ligeså!"
 

Rendsborgfragmentet af Gutenberg Bibelen, latinsk bind 1. trykt 1452-54 i Mainz.
Et fragment af en Gutenberg Bibel der blev opdaget i provstearkivet i Rendsborg i 1996. Ved nøjere undersøgelse viste det sig at være ægte. Fragmentet har endnu den gamle indbinding med en kæde, der skulle forhindre tyveri af Bibelen. Bindet svarer til den lybske indbinding af Cismar klosterets biblioteksbestand, der blev overtaget af hertug Christian Albrecht til det gottorpske bibliotek, som i dag hører til kostbarhederne i Det Kongelige Bibliotek i København. Da de gottorpske hertugers bibliotek indeholdt et eksemplar af Gutenberg Bibelen bind 2 (nu i København), med en indbinding fra Christian Albrechts regeringstid, var det nærliggende at tro, at disse to bind engang kunne have hørt sammen. Men nærmere undersøgelser og sammenligninger i anledningen af udstillingen "Gottorp i barokkens glans" viste, at de to bind var trykt på forskellige tidspunkter hos Gutenberg. Det er således uopklaret, hvordan det foreliggende eksemplar af Gutenberg Bibelen kom til Skt. Mariæ-kirkens senmiddelalderlige præstebibliotek i Rendsborg. Indtil opdagelsen af dette bind havde man verden over kendskab til kun 48 eksemplarer af Gutenberg Bibelen. På grund af deres omfang på 1282 sider består Gutenberg Biblerne som regel af to bind. Af denne 42-liniede latinske Bibel er der i alt kun trykt 180 eksemplarer. Bibelen er den første bog, der er trykt med bevægelige blytyper. I den tidlige bogtrykkerkunst blev initialer, overskrifter og begyndelsen af kapitler efter trykningen indføjet med hånden, derved virkede bogen som et dyrt håndskrift.

 
1 Julius von Strachen, ca. 1640-45, "Hertug Frederik III af Slesvig-Holsten-Gottorp".
Frederik
var lærd, from og interesseret i kunst og videnskab. Han udbyggede biblioteket på Gottorp Slot, arbejdede for at styrke skolevæsenet og støttede videnskabelige arbejder.
2 Pieter Isaacsz, omkr. 1620, "Portræt af Kong Christian 4. af Danmark".
3 Jakob van Doort, omkr. 1611, "Portræt af Kong Christian 4. af Danmark".
 
1 Slotskøkkenet.
2 Thomas Wolters, slutningen af 1800-tallet, "Væverske".
3 Jacob Alberts, 1892, "Kongestuen".
4 Johann Jürgen Sickert, 1863, "Loen i en gård i Vierlande".
5 Schlachtenturm (rustkammer?).
 
1 August Wilckens, 1899, "En sømand tager afsked". Restaureringer og fresker af Wilckens, se Møgeltønder kirke, klik her.
2 August Wilckens, ca. 1900, "Kvinder i kirke (Fanø)".
3 Staffordshire fajance.
 
1 Votivskib, 1600-tallet. Søfarende i havsnød gav et højtideligt løfte, et votum, om at ville give en model af deres skib til kirken, hvis Gud frelste dem fra druknedøden. Votivskibe er skænket af katolske sømænd i taknemmelighed for frelse, de hørte oprindeligt til kirker beliggende i havnebyer og ofte viet til Sankt Nikolaus, de søfarendes skytshelgen. Skikken med en skibsmodel i kirkens skib har bredt sig til hele landet, men betegnelsen votivskib vil være en forkert betegnelse, da der ikke ligger personer eller skib i havsnød til grund for at give modelskibet som gave til kirken, men f.eks. ønsket om at skænke en udsmykning.
2 A. Jacobsen, "Skibsbillede barken Kiel".
3 Bendix Grodtschilling d.æ. og d.y., 1685, "Fikserportræt af Kong Christian V af Danmark".
4 Orazio Borgianni, ca. 1600, "Slaget ved Clavijo". Et legendarisk slag den 23. maj 844 mellem kristne og muslimer i regionen La Rioja i Spanien. Legenden der er nedskrevet i 1100-tallet fortæller at et mirakel hændte som ville ændre historiens gang på den Den Iberiske halvø (Spanien og Portugal). Det var på den tid da Skt. Jakob viste sig siddende på en stærk og smuk hvid hest. Synet af ham opmuntrede de kristne og skræmte de vantro som krysteragtigt vendte om efterladende slagmarken med mauriske lig og løb med strømme af blod efter sig der løb ud i floden Ebro flere mil fra stedet.
 
1-2 Stukdekorationer fra 1600-tallet, en del af slottets originale barokudsmykning.
 
1-3 Slotskapellet blev indrettet i 1590-93 og har som slottets eneste rum bevaret sit oprindelige udseende. Prædikestolen er fra 1590-91. Det hertugelige bederum på nordvæggen blev skabt i 1609-13. Alteret under bederummet er et arbejde fra 1666. De ældste dele af orglet er fra slutningen af 1500-tallet.
 
1-5 Hjortesalen, fuldført 1595, er en festsal fra renæssancen, der er udsmykket med legemsstore hjorte udført i stuk og med dekorative landskabsmalerier som baggrund. Loftshvælvingerne er udsmykket med fresker i sort-hvid.
 
1 Zar Peter 3.'s barnestol, begyndelsen af 1800-tallet.
2 Antoine Pesne, ca. 1740, "Elisabeth Christine, Dronning af Preussen".
3 Stefano Torelli, "Hertuginde Charlotte Amalie Wilhelmine".
4 Carl Gustaf Pilo, 1751, "Frederik 5.".  Yndefuldt rokokoportræt. Kongen er klædt i rustning, i hånden har han sin kommandostav. Han er dekoreret med Elefantordenen. Hans hjelm (nederste venstre hjørne) er beklædt med strudsefjer. Hermelinskåben er dekorativt slænget. Kongen bærer paryk.
 
1-3 Rokokosalen/Der Plöner Saal også kaldet "Den Hvide Sal", stammer fra Plön Slot.
 
1 Balthasar Denner, 1750, "Herre i rød frakke".
2 Baltasar Denner malede i 1719 det berømte portræt af Peter Wessel Tordenskiold. Maleriet tilhører Frederiksborgmuseet. Siden 1865 har man kunnet købe en æske "Tordenskjold" (tændstikker). 
3 Vilhelm Hammershøi, "Portræt af Alfred Bramsen".
4 Vilhelm Hammershøi, "Portræt af en ung kvinde".
 
1 Peter Ilsted.
2 Peter Ilsted, 1903, "Interieur".
3 Michael Ancher, 1910, "Bølger".
 
Den gottorpske Jugendstilsamling.
Se også Jugendstil, klik her.
1 Max Klinger, 1912, "Najade og Kentauren".
 
1-3 Georg Tappert (1880 -1957). Tysk maler, født og død i Berlin. Han var søn af en skrædder. Han voksede op på Friedrichstrasse i Berlin, hvor han kunne observere modeverdenen og de letlevende damer. Efter endt læretid i faderens værksted begyndte han i 1901 sin kunstneruddannelse ved Akademiet i Karlsruhe, og arbejdede i 1903 som assistent for maleren, arkitekten og teoretikeren Paul Shultze-Naumburg. I 1905 vendte han tilbage til Berlin, hvor han havde sin første soloudstilling hos galleristen Paul Cassirer. Fra 1906-09 boede Tappert i Worpswede nord for Bremen, hvor var medstifter af en privat kunstskole. I 1910 grundlagde han sammen med Max Pechstein og andre ekspressionistiske malere berliner-kunstergruppen Neue Sezession. Oprettelsen skete i utilfredshed med Berliner Sezession (grundlagt 1898) som havde afvist kunstnere som Pechstein og Emil Nolde. I 1912 blev Tappert lærer på Staatliche Kunstschule i Berlin. Under 1. Verdenskrig blev han indkaldt til tjeneste i flyverkorpset, men kunne blive i Berlin og fortsætte med at male. I 1918 var Tappert en af grundlæggerne af den ekspressionistiske kunstnergruppe "Novembergruppe", som han udstillede sammen med til 1929. I 1919 genoptog han undervisningen i Berlin på den private Reimann-Schule og Staatliche Kunstschule. I 1933 blev Tappert, mens han var i færd med at undervise på Staatliche Kunstschule, hevet ud af klassen af nazistudenter som krævede hans afgang. Han blev midlertidigt fordrevet men begyndte at undervise igen samme år. I 1937 blev hans embede taget fra ham og hans kunst betegnet degenereret og hans værker blev fjernet fra alle offentlige samlinger i Tyskland. I 1944 blev hans atelier i Berlin bombet. Mere end hundrede af hans arbejder blev enten ødelagt af nazisterne eller forsvandt i branden, og han besluttede at holde op med at male. Kort efter 2. verdenskrigs afslutning var han med til at opbygge det nuværende Universität der Künste Berlin.
Se også billeder af Tappert nedenfor, klik
her. Læs om Ekspressionisme, klik her.
4 Ubekendt maler, 1907, "Portræt af Georg Tappert".
 
 
1 Hans Fuglsang, 1913, "Kirkegård".
2-3 Hans Fuglsang.
4 Hans Fuglsang, 1914-15, "Selvportræt".
5 Albert Aereboe, "Den plukkede blomst".
 
1 Albert Aereboe, 1916, "Selvportræt".
2-3 Albert Aereboe.
 
1 Emil Nolde, 1923, "Blumengarten P". Stiftung Rolf Horn, permanent samling på Gottorp Slot. Læs om Nolde, klik her.
2 Emil Nolde, 1906. "Schiffe" (skibe).
3 Emil Nolde.
4 Emil Nolde, "Südseeinsulaner" (indbygger på Sydhavsøerne).
 
1 Max Pechstein, 1913, "Stilleben mit Negerplastik".
2 Max Beckmann, 1923, "Gruppenbildnis Edenbar".
3 Karl Schmidt-Rottluff, 1914, "Melancholie".
4 Karl Schmidt-Rottluff. Se ekspressionisme, klik her.
 
1 Erich Heckel, "A.N." fra mappen "Elf Holzschnitte, 1912-1919" (elleve træsnit).
2 Erich Heckel, 1920, "Kaiser Wilhelm Museum, Crefeld".
3 Erich Heckel, 1918, "Mädchen am Meer" (kvinde ved havet).
4-5 Christian Rohlfs.
 
1 Alexej von Jawlensky, 1917, "Mystischer Kopf. Asconeser Mädchen" (mystisk hoved, kvinde fra Ascona).
2 Alexej von Jawlensky, 1913, "Mädchenhaft" (ungpigeagtig).
3 Alexej von Jawlensky, 1913, "Mosaic".
4 Ernst Ludwig Kirchner, 1932, "Portræt af Manfred Schames".
5 Ernst Ludwig Kirchner.
 
1 Otto Mueller, 1925, "Landschaft mit gelbern Feld" (landskab med gul mark).
2 Otto Mueller, 1921-22, "Selvportræt mod højre".
3 Max Pechstein, 1918, "Exotische Köpfe" (eksotisk ansigt).
4 Karl Schmidt-Rottluff, 1915, "Mutter" (Moder).
5 Matthias Mansen, 2011, "Lebensalter" (livsaldre).
 
1 Emil Schumacher.
2 Werner Heldt,  1933, "Stadtlandschaft" (bymiljø).
3 Werner Heldt.
4 Käthe Kollwitz, 1937-38, "Mutter mit totem Sohn - Pietà" (Moder med død søn - Pietà).
5 Käthe Kollwitz, 1934, "Selvportræt".
 
1 Käthe Kollwitz, 1922, "Das Opfer" (ofret).
2 Ernst Barlach, 1932, "De læsende munke".
3 Ernst Barlach, 1912, "Schlafende Vagabunden" (sovende vagabonder).
4 Ernst Barlach.
5 Ernst Barlach, 1936, "Fløjteblæseren".
 
Ernst Barlach, 1927, bronze, "Mindesmærke fra Güstrow (Den svævende)". Figuren har Käthe Kollwitz' ansigtstræk.
Denne afstøbning er den fjerde ud af fire. Den første afstøbning blev ødelagt af nationalsocialisterne, den skulle have  været et mindesmærke for de faldne og placeret i Güstrow domkirke. At denne mest berømte Barlach-plastik blev reddet og således muliggjorde en videre afstøbning der befinder sig i Antoniterkirken i Köln, skyldes kunstnerens venner. Udførelsen i Güstrow, der i dag befinder sig næsten på det oprindelige sted, blev som eksemplaret på Gottorp støbt efter den reddede bronzefigur. Ideen om en svævende skulptur beskæftigede Barlach sig med allerede i 1912.
 
1 Ernst Barlach, 1928, "Åndekæmperen".
2 Ernst Barlach, 1937, "Den leende gamle".
3 Ernst Barlach, 1933, "Siddende gammel kvinde".
4 Ernst Barlach, 1931, "Trauernde Mutter mit Kind" (sørgende mor med barn). Hamburgermonumentet. Relieffet blev i 1931 udført af Barlach til erindring om de faldne i 1. Verdenskrig. Den officielle betegnelse er i dag "Monument for de faldne under begge Verdenskrige".
5 Gerhard Marcks, 1946-48, "Die Lübecker Figuren". Nichefigurer til vestfacaden på Katharinenkirche i Lübeck.
Fra venstre mod højre: Brandstifter, Ung pige, Mor og barn, Kassandra, Profet, Kristus som Smertensmand.
 
1 Conrad Felixmüller, 1922, "Bildnis des Vaters" (faderportræt).
2 Conrad Felixmüller, 1930, "Die Zeichenschülerin" (akademieleven).
3 César Klein, 1912, "Portræt af Martha Klein".
4 Georg Tappert, 1919, "Komposition II".
5 Georg Tappert, 1930, "Selbst mit Halbmaske". (selvportræt med halvmaske).
 
1 Georg Tappert, 1927, "Stehende Elisabeth mit Tuch und Maske" (Elisabeth stående med sjal og maske).
2 Georg Tappert, ca. 1930, "Vom Alexanderplatz" (fra Alexanderplatz).
3 Georg Tappert, ca. 1930, "Sitzende mit Hut und Veilchenstrauss" (siddende med hat og lilla brystbuket).
4 Georg Tappert, 1925, "Karneval".
5 Georg Tappert.
 
1-2 Georg Tappert.
3 Georg Tappert, ca. 1927, "Negerin Nyassa mit Muschel" (negerinden Nyassa med kæde af muslingeskaller).
4 Georg Tappert, 1928, "Nyassa i profil".
5 Georg Tappert, ca. 1929, Nyassa mit Schlange" (Nyassa med slange).
 
1 Georg Tappert, ca. 1930, "Siddende nøgen kvinde".
2 Georg Tappert.
3 Gottfried Brockmann, 1931, "Maleren Paul Klees atelier i Düsseldorf II".
4-5 Gottfried Brockmann.
 
1 Martel Schwichtenberg.
2 Willi Nass.
 
1-2 Günter Haese, kinetisk kunst.
3 Karl Hartung, 1951, "Grosse Liegende" (Stor liggende kvinde).
 
1 Hans Wimmer, 1966, "La belle Africaine".
2 Hans Wimmer, 1936, "Portræthoved af Gabriele Wimmer".
3 Hans Wimmer, 1967, "Portræt af Oskar Kokoschka".
4 Oskar Kokoschka, 1933, "Signora delle Baggione".
5 Friedrich Karl Gotsch, 1922, "Vinterlandskab (Kiel Friedrichshof)".
 
1 Friedrich Karl Gotsch, 1962, "Abkehr" (forlade).
2 Friedrich Karl Gotsch, "Variation over Botticellis Venus".
3 Friedrich Karl Gotsch, 1945-48, "Ecce Homo".
4 Friedrich Karl Gotsch, 1965, "Europa auf dem Stier" (Europa på tyrens ryg).
5 Friedrich Karl Gotsch.
 
PopArt Schloss Gottorf  2012
PopArt Europa - Amerika
Aus der Sammlung Grosshaus
1 Plakat for udstillingen.
2 Tom Wesselmann, 1976, "Smoker".
3 Tom Wesselmann, 1982, "Lulu".
4 Tom Wesselmann, 1967, "Seascape (Foot)".
5 Tom Wesselmann, 1978, "Smoker (Silkscreen)".
 
1-5 Tom Wesselmann.
 
1 Tom Wesselmann, 1966, "Little Nude".
2 Tom Wesselmann, 1990, "Monica nude with Matisse".
3 Tom Wesselmann, 1999, "Monica reclining in chinese robe".
4 Tom Wesselmann.
 
 
Fritz Köthe
(1916-2005), tysk maler (fotorealist) og grafiker, især kendt for sine illusionistiske collager. Köthe er uddannet ved Staatliche Akademie für graphische kunste i Leipzig og ved Graphische Fachschule i Berlin. Han fik sit gennembrud med sine surrealistiske drømmebilleder, men fandt sin stil i 1960-erne med sine collagelignende billeder. Det var Köthes intention at skabe billeder som reflekterede bymiljøer.
Köthe beskrives i nyhedsmagasinet "Der Spiegel" 24.10.2005 som "BRD-Godfather of Pop" (Popkunstens gudfar i Forbundsrepublikken Tyskland).
Köthe kan ikke med rette betegnes som PopArt kunstner selv om han er tæt på stilen. Den typiske PopArt anvendte et billedsprog, der var enkelt og klart med genkendelige motiver, og det enkle og klare er ikke til stede i Köthes værker, det "afrevne papir" som indikerer, at der er tale om en collage og som ses malet i hans billeder slører overblikket.
Fritz Köthe, 1992, "E"
Fritz Köthe Allison, 1966
 
1 Andy Warhol, 1979, "Fiesta Pig" (festgris)
2 Andy Warhol, 1964,"Marilyn".
3 Andy Warhol, 1984, "Saint Apollonia".
4 Andy Warhol, "Cologne Cathedral" (Domkirken i Köln).
5 Andy Warhol.
 
1 Roy Lichtenstein, 1965, "The Melody Haunts my Reverie" (melodien følger mig i drømme)
2 Roy Lichtenstein, 1963, "Crying girl" (grædende pige).
3 Roy Lichtenstein, "Musical notes. Composition II" (noder, komposition II).
4 Roy Lichtenstein, "Water Lily" (åkande).
5 Roy Lichtenstein.
 
 

Nydambåden ca. 320 e.Kr.
23 m lang, 2,30 m bred, besætning på ca. 45 mand.

  Den 18. august 1863 blev denne store robåd fundet i Nydam mose nordvest for Sønderborg. I hver side er fem planker af egetræ klinket sammen med jernnagler, beklædningen er bundet til spanterne og sat på en kølplanke. Formentlig er træet ved udtørring skrumpet omkring 15 procent siden udgravningen. Herved er bådens form forandret, oprindeligt må den have været bredere og mere sødygtig. I dag er omkring 70 procent af fartøjet bevaret originalt. Dele af bagbordsside og af den bageste del af skibet, ror, nogle spanter, naglerne og åretollene blev tilføjet under rekonstruktionen. Ved de fornyede udgravninger i Nydam har man fundet to rælingshoveder og dele af et dæk. Disse kan her ses i nøjagtig kopi. Årringsundersøgelser viser at båden er bygget omkring 320 e.Kr. Værftet må søges ved den vestlige eller den mellemste del af Østersøen. Båden er et halvt årtusind ældre end de kendte vikingeskibe. Denne bådtype var formentlig mere beregnet på militære formål i kystnære farvande end på godstransport. Relativ høj fart, uafhængighed af vind, manøvredygtighed i salt farvand og en stærk besætning gjorde fartøjet velegnet til hurtige angreb på fjendtlige kyster.
Efter udgravningen blev båden sat sammen på et loft i Flensborg. I 1877 kom den til Kiel til "Museum vaterländischer Alterthümer" (Museum for fædrelandets oldtidsminder). I 1941 transporterede man på en skude Nydambåden over Kielerkanalen og Elben til Möllnersøen af frygt for luftangreb. Der forblev den ubeskadiget til krigsafslutningen. I 1946 blev den ad vandvejen transporteret til Slesvig op opstillet i Nydamhallen i foråret 1947.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu