contactarslonga@gmail.com
 © Kirsten Gress. All Rights Reserved

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Møgeltønder kirke

 
  Fra 1661-1970 har Møgeltønder kirke hørt under Schackenborg og været en slotskirke og sognekirke, men i 1970 overgik kirken til selveje, hvilket vil sige den blev en almindelig sognekirke. Under en omfattende restaurering i perioden 1970-1988 blev kirken ført tilbage til det udseende, som den havde i 1740.
Indtil reformationen tilhørte kirken Ribebispen. Efter reformationen hørte kirken under Møgeltønder len og dermed først Møgeltønder Hus og senere barokslottet Schackenborg, der er bygget af Hans Schack mellem 1664-1667 på fundamenterne af det middelalderlige Møgeltønder Hus.

Den nuvæernde Møgeltønder Kirke
er formentlig den 3. kristne kirke på stedet. Det er sandsynligt, at den første kirke var en trækirke, hvilket dog ikke kan dokumenteres. Omkring år 1000 blev den første stenkirke bygget, herfra stammer den døroverligger, som ses indmuret i tårnet. Omkring år 1200 blev den første del af den nuværende kirke bygget.
Møgeltønder Kirke består af et romansk kor og skib med unggotiske øst- og vestforlængelser, sengotisk tårn, trappehus til pulpitur fra 1692 på skibets sydside, gravkapel fra 1763 på korets nordside og våbenhus fra 1898 ved korets sydside.
Kirkerummet domineres af den dansk-tyske maler og konservator August Wilckens' (1870-1939) kalkmalerier og hårdhændede restaureringer af 1500-tals (ungrenæssance) kalkmalerierne på korets vægge og hvælv i perioden 1894-98. I korets østkappe ses Kongernes tilbedelse, i de øvrige hvælvkapper ses musicerende engle og rankeværk i hvilke Wilckens har malet portrætter af sig selv, Hans Schack og dennes søn Otto Didrik Schack. På gjordbuen ses en apostelrække fra omkring 1275.

I kirkeskibet er stolestader og pulpiturer til kirkegængerne.
Stolestaderne blev opsat fra 1554 og fremefter, og der findes også et stolestaderegister på plattysk, der angiver pladserne for 17 navngivne bønderkoner. Der var mange regler omkring siddepladserne i kirken. Mændene sad på sydsiden i skibet og kom ind af en sydlig dør, mens kvinderne sad i nordsiden af skibet og kom ind af en nordlig dør. I tiden 1692 til 1911 kunne man sikre sig en fast plads i kirken mod betaling.
I skibet findes der tre pulpiturer, et i vestenden fra 1578 med landets ældste, intakte orgel fra 1679, et på nordvæggen fra 1691, afsmalnende mod øst til Schackenborgs stol fra 1692 med opgang i trappehuset.
 
1-2 Omkring år 1200 blev den første del af den nuværende kirke bygget.
3 Kirken blev indviet til de søfarendes helgen Skt. Nicolai. Det sengotisk tårn med det høje ottekantede pyramidespir tjente som sømærke ved besejlingen af Lister dyb mellem Sild og Rømø. Under en storm ved juletid år 1628 styrtede tårnet omkuld og ødelagde kirkens inventar. Et nyt tårn rejstes i løbet af en par år.
4-5 Sydsiden af kirken og kirkedøren.
 
1 Døroverliggeren der er indmuret i tårnet er fra den første stenkirke fra omkring år 1000.
2 Prædikestolen er i barokstil og fra 1694. I stolens felter ses engle holdende Arma Christi, Kristi marterredskaber, sværd, nagler og søjle. Prædikestolen bæres af vingeløse puttier.
Efter Kristi opstandelse ses marterredskaberne som symboler for Jesu løskøbelse af menneskeheden.
3 Døbefonten er romansk monolit af granit fra omkring 1200.
4 Fontehimmel fra omkring 1660 i bruskbarok. Motiverne er evangelisterne, havfruer og figurer med marterredskaber. Øverst ses en fugl, der hakker sig i brystet så det bløder. Pelikanen, der hakker sig i brystet og og mader sine unger med eget blod ses i kirkekunsten i middelalderen og senere og symboliserer Gud, der ofrer sin søn for menneskeheden. Fuglen på fontehimlen ligner ikke en pelikan.
 
1 Orglet fra 1679 regnes for at være det ældste kirkeorgel i Danmark. Det er skænket af den første greve på Schackenborg Hans Schack (1609-1676).
2-4 Den sengotiske altertavle er fra omkring 1500. I midterfeltet ses Jesus på korset på Golgata. Omkring ham svæver engle, der holder kalke til at opsamle Jesu blod. I sidefløjene er de tolv apostle. I topstykket ses Kristi opstandelse og herover ses tetragrammet, de fire hebraiske tegn der står for Guds navn, JHVH, som i den hebraiske Bibel skrives med fire konsonanter.
5 Træfigur i korbuen af Skt. Nicolai fra slutningen af 1400-tallet.
 
1 Jomfru Mariafigur i korbuen fra slutningen af 1400-tallet.
2 Grevepulpituret fra 1692 også kaldet "Grevindens Stolbur".
3-4 Pulpitur fra 1691. Det var egnens borgere der finansierede pulpituret, og deres navne står skrevet under pulpiturets billeder.
5 Stolestader.
 
1 Stolestader.
2 På epitafiet over Georg Ursin, der var godsforvalter på Schackenborg står:
"Stands, rejsende, og læs, hvad du ser indhugget i stenen i den nærstående væg. Gå derpå bort, og idet du sammenligner dette menneskelivs bedrageriske forløb med blomsternes levnedsløb, anstreng dig i alle måder på, at du må leve og dø så vel som muligt. GEORGIUS URSINUS afventer her legemets glorværdige genopstandelse".
3 Epitafium over en from mand: "Anno 1592 december 29 døde Pether Henricson udi Mogeltynder der hand var 127 aar gammel".
4 Kirkens lysekrone.
5 Kirkeskib.
 
1 Skibets træloft er bemalet af Johan og Sønnik Sønnichsen i 1740.
Øverst ses Jesu på korset på Golgata
. Den romerske soldat Longinus, stikker sit spyd i siden på ham. Ved korsets fod står Maria og disciplen Johannes. Til venstre for Longinus' hest ligger et kranium, en hovedskal - Golgata betyder hovedskalssted.
Nederst ses Dommedag.
2 Dommedagsscene. Øverst ses Kristus med lysende glorie siddende på en sky. Fårene skilles fra bukkene. De frelste er hos Kristus og de fortabte i Helvede. Basunblæsende engle kalder de frelste til Gud.
I Matthæus, 24, 30-31, står om Dommedag: "Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden."
3-5 August Wilckens' kalkmalerier og restaureringer.
6 Oprindelig Apostelrække fra omkring 1275.
 
  Schackenborg Slot i Møgeltønder.
I slotsporten ses prinseparrets monogram, et "M" for H.K.H. Prinsesse Marie og "J" for H.K.H. Prins Joachim.

Gennem 11 generationer har slottet tilhørt familien Schack. Det
sidste grevepar, lensgreve Hans Schack og lensgrevinde Karin Schack var barnløse og besluttede i 1978, at slottet skulle tilbage til kronen. I 1993 overtog Prins Joachim godset og i 2014 blev slottet solgt til "Schackenborg Fonden".
 
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
Historiske krige
Kristne
højtider
Regenter
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Jelling
Monumenterne
Reformationen
The Reformation
Bayeux tapetet
Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
Kongelige portrætter
PAS DE DEUX
ROYAL
Aarhus
Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013,
2015
København Copenhagen
Den danske kulturkanon
Barcelona

Jugendstil i Riga, Letland
Art Nouveau in Riga, Latvia
Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
Neoplatonisme
Dante
Alighieri
Firenze
Florence
Rom
Rome
Venedig
Venice
Glasmuseet
på Murano
Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
Schweiz
Switzerland
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo da Vinci
Berlin
Guareschi &
Don Camillo
Amsterdam
Jeff Koons
Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
 
Drop Down Menu