Maribo_og_Engestofte

Drop Down Menu

M A R I B O D O M K I R K E &
E N G E S T O F T E K I R K E

Maribo Domkirke

Engestofte Kirke

Maribo Domkirke, beliggende ved Maribo Søndersø, er en gotisk murstensbygning, en treskibet hallekirke (midter- og sideskibe er lige høje og samlet under et fælles tag), hvælvingerne bæres af ottekantede piller.
Kirken blev indviet i 1416 til Jomfru Maria og Den Hellige Birgitta, og opført som en del af et Birgittinerkloster ved Søndersø i kirkelandsbyen Skimminge. Kirken og klostret blev, på baggrund af en donation fra Dronning Margrete 1., stiftet af og påbegyndt opført under hendes fostersøn Erik 7. af Pommern - byggeriet stod på til slutningen af 1400-tallet.
Kirken har haft klosterbygninger (dobbeltkloster dvs. for både munke og nonner) på begge langsider og ved vestenden. I dag er munkeklostret ikke eksisterende og nonneklostret en ruin (nordvest for kirken). Den sidste munk forlod klostret i 1551.
I 1556 blev klosteret omdannet til et adeligt jomfrukloster. Klosterjomfruerne skulle deltage i den reformerede gudstjeneste - efter Reformationen ændredes gudstjenesten og kirkerummet, f.eks. måtte der kun være ét alter og ikke helgenaltre.
Christian 4.'s datter med Kirsten Munk Leonora Christina blev i 1685 løsladt fra Blåtårn, det store tårn på Københavns Slot, og fik en bolig i klostret i Maribo, hvor hun boede til sin død i 1698 og begravedes i kirken (se gravstenen) - hendes lig blev fjernet kort tid efter gravlæggelsen, formentlig af nogle af hendes sønner, der begravede hende et ukendt sted.
I 1596 blev Maribos gamle bykirke ødelagt af brand, hvorfor klosterkirken overgik til at være bykirke. Det adeligt jomfrukloster eksisterede til 1621 og herefter blev dets bygninger og gods skænket til Sorø ridderlige Akademi for unge adelsmænd, som af Christian 4. blev oprettet i 1623. Klosterkirken blev stiftskirke i 1803 og i 1924 domkirke.
I slutningen af 1800-tallet blev det besluttet, at kirken skulle føres tilbage til sin originale form, men de oprindelige tegninger eksisterede ikke, hvorfor kirken i dag fremstår med det arkitektoniske udtryk, som den formentlig havde i 1400-tallet.
Tårnet blev opført i 1500-tallet og revet ned i midten af 1700-tallet og erstattet af en tagrytter på østgavlen. I 1890-92 hvor kirken blev restaureret af Hans Storck, fjernede han bl.a. tagrytteren og genopførte/tilføjede vesttårnet, det nuværende slanke tårn.

1	Prospekt af Maribo set fra nord, 1754 (udsnit).
2	Maribo den 8. august 1820.
3	Mariboe Kloster Kirke 24. juli 1857.
4	Maribo klosterkirke 1859. Tagrytteren over østgavlen er tegnet af tømrermester Luckmann. I 1891 blev den nedbrudt, da det vestre klokketårn blev genopført.

1	Østgavlens to portaler (kvinde- og mandedør) blev af Den Hellige Birgitta kaldet "Syndsforladelsens porte".
2	Sengotisk granitrelief på østgavlen viser Kristus på korset omgivet af sol, måne og marterredskaberne. Hullet i relieffet kan ikke forklares.
3	Orglet fik sin nuværende opbygning i 1985.
4	Stolestader.

1-4

Altertavle, 1641, udført af den tysk-danske billedskærer Henrik Werner - altertavlen i Elmelunde Kirke er også tilskrevet Werner.
I tavlens centrale felt ses "Den Sidste Nadver" og i nicherne til siderne for hovedfeltet ses til ve. evangelisten Markus med løven og evangelisten Johannes med ørnen. Under hovedfeltet ses i trepasform "Jesus i Getsemane have" flankeret af englehoveder. Også på storgesimsen ses englehoveder. I topstykket ses "Opstandelsen", der er flankeret af evangelistene Matthæus med englen og Lukas med oksen. På topgesimsen ses engle og øverst en Frelserfigur.
I kartouchen over topfeltet ses de hebraiske skrifttegn for JHWH (Jahve), Guds navn. I gesimserne citeres fra Johannesevangeliet, øverst står "Jeg er Opstandelsen og Livet" (Johannesevangeliet, 11,25).

1-3	Prædikestol i højrenæssancestil, 1606, udført af en lollandsk mester. I kurvens hovedfelter ses Kristus og de fire evangelister.
4	Sengotisk relief af Kristus på korset.

1	Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Maribo Kloster", 1882, Statens Museum for Kunst.
2	Teksten på gravstenen lyder: Herre hafde dit Ord icke wærret min Trøst da hafde jeg forgaaet i min Elendighed. Dette Begrafwelsissted tilhører Hendis Høybaarne Naade Grefwinne Leonora Christina hvorhelst trende af henders Sønner ærre nedsatte oc sielf hviler hun her siden den 6 Aprilis A^o 1698 da hun hafde lefvet 76 Aar 8 Maaneder oc 8 Dage.
3	Mindestøtte rejst i 1935 over Leonora Christina, inskriptionen lyder: "Leonora Christina Ulfeldt 1621-1698 i Maribo 1685-1698". Et vers på stenen er forfattet af hende selv og lyder: "Ey noget synnis tungt, for Ecte kierlighed, trofasthed er den dyd, man ej for blues Wed".

1	Kirkens ældste klokke støbt omkring år 1400. Formentlig ophængt i kirken ved indvielsen. Nedtaget i 1998.

Engestofte Kirke på Lolland

Den gotiske hvidkalkede kirke af munkesten med tagrytter ("kirketårn") er beliggende ved Maribo Søndersø ved herregården Engestoftes hovedbygning. Våbenhuset er opført som gravkapel i 1786 af Jørgen Wichfeld og omdannet til våbenhus i formentlig 1856. Tagrytteren med det ottekantede spir er formentlig opført i 1660, imidlertid angiver fløjstangen (med kugle og vejrfløj) året 1732, og det kan være opførselsåret.
Spidsbuevinduerne med kulørte glasmosaikker er fra restaureringen i 1856 ledet af arkitekten Theodor Zeltner (1822-1904).

Den sengotisk skabsaltertavle, o. 1510, tilhørte oprindeligt Maribo Domkirke, men blev erhvervet i 1648 af Barbara Wittrup til Engestofte. Tavlen har et hovedfelt og fire sidefelter.
Hovedfeltet: Rosenkransmadonna, Jomfru Maria som Himmeldronning i stråleglans på måneseglet med krone og scepter bærende Jesusbarnet. Johannes' Åbenbaring 12,1: "Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved." Ved bæltet på Jomfru Marias klædedragt hænger en rosenkrans (lat. rosarium, krone af roser) - snor med perler og kors, en bedekrans der anvendes når der bedes Mariabøn/Rosenkransbøn. Rosen var i middelalderen Jomfru Marias symbol. Rosenkransbønnen kombinerer bøn og meditation. Figuren omkranses af en gylden mandorla af roser og skyer og fem engle, der bærer skjolde med Kristi fem vunder, hænder, fødder og sidesåret, og holder marterredskaberne. Jomfru Maria er her symbol på kirken. Over Jomfru Marias hoved sidder Gud Fader og løfter højre hånd til velsignelse, og i venstre hånd holdes jordkuglen. Nederst ses to engle, der svinger røgelseskar. Til siderne for Jomfru Maria ses under baldakiner fire helgenfigurer, nederst helgeninder, til ve. Geneviève, skytshelgen for Paris, med krone, bog og kerte og til højre Lucia, med sine øjne (som hun rev ud) på et fad. Herover ses to mandlige helgener. Øverst i slyngværket ses to våbenskjolde.
I sidefelterne ses: Øverst til ve.: omskærelsen. Nederst til ve.: Skt. Klara af Assisi blandt sine nonner. Se "Den Hellige Klara sørger over Den Hellige Frans", overkirken i Den Hellige Frans' basilika, Assisi. Øverst til hø.: De Hellige Tre Kongers tilbedelse. Nederst til hø.: Skt. Birgitta omgivet af munke og nonner.

1-2	Nygotisk prædikestol, 1856, udført af billedskærer August Carl Wille (1823-1863), København og snedker Krøyer, Maribo.
3-4	Orglet er bygget af Bruhn & Søn Orgelbyggeri.

1	Kirkeskibet, en kogge.
2-3	Smedejernsdør, 1786. På dørfløjene ses runde felter. I feltet til ve. ses et kronet skjold med Jørgen Wichfelds initialer og herunder årstallet 1786, til hø. ses Wichfelds våben. I det buede gavlfelt ses centralt en vase og heromkring planteornamentik.
4	Mindetavle fra 1864. "Hædersminde over Peder Larsen, født i Forneby 6. dec. 1835, falden ved Dybbøl 17. marts 1864, og Hans Pedersen, født i Olstrup 4. febr. 1841, falden på Als 29. maj 1864". Herefter citat fra Johannesevangeliet 15,13: "Ingen haver større Kjerlighed end denne, at Een sætter sit Liv til for sine Venner." Herunder gravsten i barokstil, o. 1650. Kristus på korset ses centralt omgivet af rundbuearkader med syndefaldet og opstandelsen.

1-2	Epitaflium i empire, 1818, over stifteren af stamhuset Engestofte, etatsråd Jørgen von Wichfeld (1729-1797). Epitafiet er opsat af hans brorsøn Henning von Wichfeld. I nichen øverst ses en olielampe af hvidt marmor.
3	Mindetavle over Monica Wichfeld død i tysk fængsel 27. februar 1945.
4	Præstetavle. "Munke fra Maribo kloster betjente kirken til reformationen i 1536. Hr. Jens var den sidste papist og den første lutherske præst."

1-2	Stolestader og præstestol i nygotisk stil fra restaureringen 1856-57.
3	Kristusfigur, se Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke i København.
4	Tegning fra 1867 af den nyklassicistiske herregård Engestofte, opført 1805-07, beliggende ned til Maribo Søndersø i Naturpark Maribosøerne. Gården kendes fra 1200-tallet, var krongods i en periode, ejet af slægten Urne i 1500-1600-tallet og fra 1727-1967 af slægten Wichfeld. 1799 ophøjet til stamhus, dvs. et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og ikke sælges. "... i deslige Gods hverken Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse sælgis, eller afhændis", ifølge Christian 5.'s Danske Lov af 1683. Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og godsejerne mistede deres privilegier. Engestofte ejes i dag af familien Egeskov.