|
|
|
Maribo Domkirke,
beliggende
ved Maribo
Søndersø, er
en gotisk
murstensbygning,
en treskibet
hallekirke
(midter- og
sideskibe er
lige høje og
samlet under
et fælles
tag),
hvælvingerne
bæres af
ottekantede
piller.
Kirken blev
indviet i
1416 til
Jomfru Maria
og
Den Hellige
Birgitta,
og opført
som en del
af et
Birgittinerkloster
ved Søndersø
i
kirkelandsbyen
Skimminge.
Kirken og
klostret
blev, på
baggrund af
en donation
fra
Dronning
Margrete 1.,
stiftet af
og påbegyndt
opført under
hendes
fostersøn
Erik 7. af
Pommern
- byggeriet
stod på til
slutningen
af
1400-tallet.
Kirken har
haft
klosterbygninger
(dobbeltkloster
dvs. for
både munke
og nonner)
på begge
langsider og
ved
vestenden. I
dag er
munkeklostret
ikke
eksisterende
og
nonneklostret
en ruin
(nordvest
for kirken).
Den sidste
munk forlod
klostret i
1551.
I 1556 blev
klosteret
omdannet til
et adeligt
jomfrukloster.
Klosterjomfruerne
skulle
deltage i
den
reformerede
gudstjeneste -
efter
Reformationen
ændredes
gudstjenesten
og
kirkerummet,
f.eks. måtte
der kun være
ét alter og
ikke
helgenaltre.
Christian
4.'s
datter med
Kirsten Munk
Leonora
Christina
blev i 1685
løsladt fra
Blåtårn, det
store tårn
på
Københavns
Slot, og
fik en bolig
i klostret i
Maribo, hvor
hun boede
til sin død
i 1698 og
begravedes i
kirken (se
gravstenen)
- hendes lig
blev fjernet
kort tid
efter
gravlæggelsen,
formentlig
af nogle af
hendes
sønner, der
begravede
hende et
ukendt sted.
I 1596
blev
Maribos
gamle
bykirke
ødelagt af
brand,
hvorfor
klosterkirken
overgik til
at være
bykirke. Det
adeligt
jomfrukloster
eksisterede
til 1621 og
herefter
blev dets
bygninger og
gods skænket
til
Sorø
ridderlige
Akademi
for unge
adelsmænd,
som af
Christian 4.
blev
oprettet i
1623.
Klosterkirken
blev
stiftskirke
i 1803 og i
1924
domkirke.
I slutningen
af
1800-tallet
blev det
besluttet,
at kirken
skulle føres
tilbage til
sin
originale
form, men de
oprindelige
tegninger
eksisterede
ikke,
hvorfor
kirken i dag
fremstår med
det
arkitektoniske
udtryk, som
den
formentlig
havde i
1400-tallet.
Tårnet
blev opført
i
1500-tallet
og revet ned
i midten af
1700-tallet
og erstattet
af en
tagrytter på
østgavlen. I
1890-92 hvor
kirken blev
restaureret
af Hans
Storck,
fjernede han
bl.a.
tagrytteren
og
genopførte/tilføjede
vesttårnet,
det
nuværende
slanke tårn. |
|
|
|
|
1 |
Prospekt af Maribo set fra nord, 1754 (udsnit). |
2 |
Maribo den 8. august 1820.
|
3 |
Mariboe Kloster Kirke 24. juli 1857. |
4 |
Maribo klosterkirke 1859.
Tagrytteren over østgavlen er tegnet af
tømrermester Luckmann. I 1891 blev den
nedbrudt, da det vestre klokketårn blev
genopført. |
|
|
|
1 |
Østgavlens to portaler (kvinde- og mandedør) blev af Den Hellige Birgitta kaldet "Syndsforladelsens porte". |
2 |
Sengotisk granitrelief på østgavlen viser Kristus på korset omgivet af sol, måne og marterredskaberne. Hullet i relieffet kan ikke forklares. |
3 |
Orglet fik sin nuværende opbygning i 1985. |
4 |
Stolestader. |
|
|
|
1-4 |
Altertavle,
1641, udført af den tysk-danske billedskærer
Henrik Werner -
altertavlen i
Elmelunde Kirke er også tilskrevet
Werner.
I tavlens centrale
felt ses "Den Sidste Nadver" og i nicherne
til siderne for hovedfeltet ses til ve.
evangelisten Markus med løven og
evangelisten Johannes med ørnen. Under
hovedfeltet ses i trepasform "Jesus i
Getsemane have" flankeret af englehoveder.
Også på storgesimsen ses englehoveder. I
topstykket ses "Opstandelsen", der er
flankeret af evangelistene Matthæus med
englen og Lukas med oksen. På topgesimsen
ses engle og øverst en Frelserfigur.
I kartouchen over topfeltet ses de hebraiske
skrifttegn for JHWH (Jahve), Guds navn. I
gesimserne citeres fra Johannesevangeliet,
øverst står "Jeg er Opstandelsen og Livet"
(Johannesevangeliet, 11,25). |
|
|
|
1-3 |
Prædikestol i
højrenæssancestil, 1606, udført af en
lollandsk mester. I kurvens hovedfelter ses
Kristus og de fire evangelister. |
4 |
Sengotisk relief af Kristus på korset. |
|
|
|
1 |
Kristian Zahrtmann, "Leonora
Christina i Maribo Kloster", 1882,
Statens Museum for Kunst. |
2 |
Teksten på gravstenen lyder:
Herre hafde dit Ord icke wærret min Trøst da
hafde jeg forgaaet i min Elendighed.
Dette Begrafwelsissted tilhører Hendis
Høybaarne Naade Grefwinne Leonora
Christina hvorhelst trende af henders
Sønner ærre nedsatte oc sielf hviler hun her
siden den 6 Aprilis Ao 1698 da
hun hafde lefvet 76 Aar 8 Maaneder oc 8
Dage. |
3 |
Mindestøtte rejst i 1935 over Leonora Christina, inskriptionen lyder: "Leonora Christina Ulfeldt 1621-1698 i Maribo 1685-1698". Et vers på stenen er forfattet af hende selv og lyder: "Ey noget synnis tungt, for Ecte kierlighed, trofasthed er den dyd, man ej for blues Wed". |
|
|
|
|
1 |
Kirkens ældste klokke støbt omkring år 1400. Formentlig ophængt i kirken ved indvielsen. Nedtaget
i 1998. |
|
|
|
|
Engestofte
Kirke på Lolland |
|
|
|
|
|
|
Den gotiske hvidkalkede kirke
af munkesten med tagrytter ("kirketårn") er
beliggende ved Maribo Søndersø ved
herregården Engestoftes hovedbygning.
Våbenhuset er opført som gravkapel i 1786 af
Jørgen Wichfeld og omdannet til våbenhus i
formentlig 1856. Tagrytteren med det
ottekantede spir er formentlig opført i
1660, imidlertid angiver fløjstangen (med
kugle og vejrfløj) året 1732, og det kan
være opførselsåret.
Spidsbuevinduerne med kulørte glasmosaikker
er fra restaureringen i 1856 ledet af
arkitekten Theodor Zeltner (1822-1904). |
|
|
|
Den sengotisk skabsaltertavle,
o. 1510, tilhørte oprindeligt
Maribo Domkirke, men blev erhvervet i 1648
af Barbara Wittrup til Engestofte. Tavlen har et
hovedfelt og fire sidefelter.
Hovedfeltet:
Rosenkransmadonna,
Jomfru Maria som Himmeldronning i
stråleglans på måneseglet med krone og scepter
bærende Jesusbarnet. Johannes' Åbenbaring 12,1:
"Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde
klædt i solen med månen under sine fødder og med
en krone af tolv stjerner på sit hoved." Ved
bæltet på Jomfru Marias klædedragt hænger en
rosenkrans (lat. rosarium, krone af roser) -
snor med perler og kors, en bedekrans der
anvendes når der bedes Mariabøn/Rosenkransbøn.
Rosen var i middelalderen Jomfru Marias symbol.
Rosenkransbønnen kombinerer bøn og meditation.
Figuren omkranses af en gylden mandorla af roser
og skyer og fem engle, der bærer skjolde med
Kristi fem vunder, hænder, fødder og
sidesåret, og holder marterredskaberne. Jomfru
Maria er her symbol på kirken. Over Jomfru
Marias hoved sidder Gud Fader og løfter
højre hånd til velsignelse, og i venstre hånd
holdes jordkuglen. Nederst ses to engle, der
svinger røgelseskar. Til siderne for
Jomfru Maria ses under baldakiner fire
helgenfigurer, nederst helgeninder, til ve.
Geneviève, skytshelgen for Paris, med krone, bog
og kerte og til højre
Lucia, med sine øjne (som hun rev ud)
på et fad. Herover ses to mandlige helgener.
Øverst i slyngværket ses to våbenskjolde.
I
sidefelterne ses: Øverst til ve.:
omskærelsen. Nederst til ve.: Skt. Klara
af Assisi blandt sine nonner. Se "Den
Hellige Klara sørger over Den Hellige Frans",
overkirken i
Den Hellige Frans' basilika, Assisi. Øverst
til hø.:
De Hellige Tre Kongers tilbedelse.
Nederst til hø.:
Skt. Birgitta omgivet af munke og
nonner. |
|
|
|
|
1-2 |
Nygotisk
prædikestol, 1856,
udført af billedskærer August
Carl Wille (1823-1863), København og
snedker Krøyer, Maribo. |
3-4 |
Orglet er bygget af Bruhn & Søn Orgelbyggeri. |
|
|
|
1 |
Kirkeskibet,
en kogge. |
2-3 |
Smedejernsdør, 1786. På dørfløjene ses runde felter. I feltet til ve. ses et kronet skjold med Jørgen Wichfelds initialer og herunder årstallet 1786, til hø. ses Wichfelds våben. I det buede gavlfelt ses centralt en vase og heromkring planteornamentik. |
4 |
Mindetavle fra 1864. "Hædersminde over Peder Larsen, født i Forneby 6. dec. 1835, falden ved Dybbøl 17. marts 1864, og Hans Pedersen, født i Olstrup 4. febr. 1841, falden på Als 29. maj 1864". Herefter citat fra Johannesevangeliet 15,13: "Ingen haver større Kjerlighed end denne, at Een sætter sit Liv til for sine Venner."
Herunder gravsten i barokstil, o. 1650. Kristus på korset ses centralt omgivet af rundbuearkader med syndefaldet og opstandelsen. |
|
|
|
1-2 |
Epitaflium
i empire, 1818, over stifteren af
stamhuset Engestofte,
etatsråd Jørgen von Wichfeld (1729-1797).
Epitafiet er opsat af hans brorsøn Henning
von Wichfeld. I nichen øverst ses en
olielampe af hvidt marmor. |
3 |
Mindetavle over Monica Wichfeld død i tysk fængsel 27. februar 1945. |
4 |
Præstetavle. "Munke fra Maribo kloster betjente kirken til reformationen i 1536. Hr. Jens var den sidste papist og den første lutherske præst." |
|
|
|
1-2 |
Stolestader og præstestol i nygotisk stil fra restaureringen 1856-57. |
3 |
Kristusfigur, se Thorvaldsens Kristus i Vor Frue Kirke i København.
|
4 |
Tegning fra 1867 af den nyklassicistiske herregård Engestofte, opført 1805-07, beliggende ned til Maribo Søndersø i Naturpark Maribosøerne.
Gården kendes fra 1200-tallet, var krongods i en periode, ejet af slægten Urne i 1500-1600-tallet og fra 1727-1967 af slægten Wichfeld. 1799 ophøjet til stamhus, dvs. et jordegods der udelt skulle arves af ældste søn. Godset måtte ikke deles og ikke sælges. "... i deslige Gods hverken Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse sælgis, eller afhændis", ifølge Christian 5.'s Danske Lov af 1683. Ifølge Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse, og med lensafløsningen i 1919 ophævedes de helt, og godsejerne mistede deres privilegier. Engestofte ejes i dag af familien Egeskov. |
|
|
|