Kontakt/Contact
© Kirsten Gress. All Rights Reserved.

arslonga.dk

 

Drop Down Menu
 
Drop Down Menu

Drop Down Menu

 
 
Christian 4. (1577-1648)

Regeringsperiode: 1588-1648

SLÆGT:
Den oldenborgske slægt.
SØN AF:
Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg.
HUSTRU:
BØRN:
Anna Cathrine af Brandenburg.
Frederik, Christian, Sophie, Elisabeth, Frederik 3. og Ulrik .
HUSTRU TIL VENSTRE HÅND:
BØRN:
1615 gift med Kirsten Munk.
Kirsten Munk fødte kongen 8 børn, bl.a. Leonora Christina, der blev gift med Corfitz Ulfeldt. Dorothea Elisabeth, der
var det yngste barn, ville Christian ikke vedkende sig, hun fik betegnelsen "Den kasserede frøken".
ELSKERINDE:
BØRN:
Kirsten Madsdatter.
Christian Ulrik Gyldenløve.
ELSKERINDE:
BØRN:
Karen Andersdatter.
Hans Ulrik Gyldenløve.
ELSKERINDE:
BØRN:
Vibeke Kruse.
Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie.
VALGSPROG:
"Regna Firmat Pietas", R.F.P. (Fromhed styrker rigerne) .
GRAVSAT:
Roskilde Domkirke.
EFTERFØLGER:
Frederik 3.
 
Konge af Danmark og Norge. Den længst regerende danske konge. Christian var den største renæssancebygger i skandinavisk historie.
Christians regeringstid var præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i
Trediveårskrigen 1618-48. Nederlaget i slaget ved byen Lutter am Barenberg i Midttyskland i 1626 til den katolske feltherre Tilly, blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der prægede resten af Christians regeringstid. 
 
  Christian 4. ca. 1616, malet af af den nederlandske maler Pieter Isaacsz, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.
  Kirsten Munk, kongens hustru til venstre hånd malet af den hollandske hofmaler Jacob van der Doort, 1623, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot.
  Christian 4.'s åbne krone på Rosenborg Slot blev udført af guldsmed Dirich Fyring i Odense 1595-96. Kongen blev kronet den 29. august 1596. Kronen er åben svarende til de kroner som regenterne i Unionstiden anvendte.
Se kronregalierne
 
Ulrik Langen, Weekendavisen, 29. september 2006, om Steffen Heibergs bog "Christian 4. - en europæisk statsmand", Gyldendal, 2006: "Christian fik 24 børn med fem forskellige kvinder." ... "En lübecker, der kom for skade at omtale Christian som "Christen, den forhorede skælm" under et værtshusbesøg, blev henrettet for sin brøde, da det kom kongen for øre." ... "kongens ambitioner og drømme "... "forestillingen om at blive det protestantiske Europas overhoved"... "Heiberg fremhæver også, hvordan et aldrig realiseret projekt fra 1620erne for udformningen af Ny København afspejlede Christians planer om at gøre København til den protestantiske verdens hovedstad, et evangelisk Rom. Desuden havde der i forbindelse med Christians besøg i England tilbage i 1606 svirret rygter om, at Christian søgte at vinde sin svogers, den engelske kong James, støtte til sit kandidatur som tysk-romersk kejser." ... "Christian så sin egen rolle i lyset af biblen. Som kristen konge var han forpligtet til, hvis det blev nødvendigt,  at ofre sit liv på linje med Kristi offerdød for menneskets skyld. På Christians vanvittigt flotte kongekrone, som den odenseanske guldsmed Didrik Fuiren [Fyring] havde udført til Christians kroning i 1596, ses - blandt perler, diamanter, figurer og krummelyrer - tre pelikaner, der hakker sig selv i brystet for med sit blod at nære sine unger. Pelikanerne var et symbol på kongens forpligtelse til med sit blod at forsvare troen og sit folk."... "I 1615 mødte Christian den 17-årige Kirsten [Munk] og forelskede sig i hende. De blev gift efter hårde forhandlinger med Kirstens mor, Ellen Marsvin. For Christian var Kirsten hans livs kærlighed, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Christian behandlede hende forfærdeligt, hvilket der ikke var noget usædvanligt i. Men Christians største fejl var nok, at han ikke på noget tidspunkt indså, at hans kærlighed til Kirsten ikke var gengældt - eller i det mindste ikke med samme styrke som hans. Kirsten Munks utroskab var nok en konsekvens af dette. Det endte med, at Kirsten i bogstaveligste forstand satte kongen stolen for døren. Hun ville ikke have mere med ham at gøre, og fik i 1630 tilladelse til at rejse bort. Christian og Kirsten så aldrig hinanden igen. Forsmåelsen åd sig dybt ind i Christian og forbitrelsen over hendes utroskab forværredes kun med årene. De 18 spørgsmål til Kirsten Munk, som Christian i 1632 nedskrev til brug i et forhør over hende, taler deres tydelige sprog. Det er jalousien og selvpineriets detaljefiksering, der formulerer sig i vridende retoriske spørgsmål om hendes gøren og laden på givne tidspunkter."
Kongen døde på Rosenborg Slot.
 
1 Otto Bache, "Christian IVs kroningstog 1596", 1887,

Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.

2 Christian 4.s blodplettede tøj fra Slaget på Kolberger Heide 1. juli 1644, Rosenborg Slot.
3 Buste af Christian 4., Rosenborg Slot.
4 Buste af Christian 4., Kongernes Lapidarium.
5 Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Maribo Kloster", 1882, Statens Museum for Kunst.
6 Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Blåtårn", 1891, Statens Museum for Kunst.
 
Christian 4. stil (nederlandsk renæssancestil)
se også renæssance
1-2 Rosenborg slot, Christians 4.'s sommerresidens, der var færdigbygget i 1634. Kongen boede i slottets nordende og Kirsten Munk i sydenden (Kirsten Munk var kongens anden kone, med hvem han fik 9 børn, blandt andre Leonora Christina, der med ægtemanden Corfitz Ulfeldt sad fængslet på Hammershus). På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu hænger. Se fotos fra Rosenborg slot.
3 Rundetårn og Trinitatis kirke. Rundetårn, påbegyndt 1637, er kirketårn og astronomisk observatorium.
4 Kollegiet Regensen.
 
1 Caritas springvandet på Gammel Torv i København, 1606, "springer" med gyldne æbler på dronningens fødselsdag. Figurgruppen symboliserer næstekærlighed.
2 Børsen, opført 1618-24, husede Københavns Fondsbørs til 1974.
3 Holmens Kirke, sømandskirke, indviet 1619. I kirken blev det nuværende regentpar viet i 1967.
4 Kongens Bryghus. Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen i København huser i dag Kongernes Lapidarium.
 
1-2 Frederiksborg Slot i Hillerød, opført 1600-20.
Slottet var oprindeligt herregården Hillerødsholm, som kong Frederik 2. overtog i 1560 og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle). Kong Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. I den ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi, da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har 3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I 1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med midler fra bl.a. brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I 1878 blev slottet til nationalhistorisk museum. 
Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i 1995, da det nu fraskilte par H.K.H. prins Joachim og Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i Slotskirken.
Se fotos af Frederiksborg Slot.
3 Nyboder, påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til sømænd i kongens flåde. Holberg, Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris": "Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp, tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt svamp, men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget gror, alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge Holmens gule by, næ, fy for fa'en".
4 Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", 1866, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Kongen mistede sit højre øje under søslaget i 1644 ved Kolberger Heide, og det var her "gotens hjelm og hjerne brast" (Johannes Ewald, "Kong Christian stod ved højen mast", 1779). Reklamemærket er frit efter Marstrands billede.
 

Udsnit af Dronningens
gobelin Adelsvældet

 
En såret Christian 4. på det danske flagskib "Trefoldigheden" under søslaget ved Kolberger Heide 1644 mellem den svenske og den danske flåde. Under slaget mistede kongen synet på sit højre øje.
 
  Dronningens gobeliner
Tapestries for HM The Queen
  Regenter
  PAS DE DEUX
ROYAL
  Kongelige portrætter
  Historiske krige
  Aarhus
  Marselisborg
Slot
Marselisborg
Palace
  Kongelige på frimærker
Royals on Stamps
  Bayeux tapetet
  København Copenhagen
  Sculpture by the Sea Aarhus
2009, 2011 2013, 2015
  Jelling
Monumenterne
  Kristne
højtider
  Danske julemærker
Danish

Christmas Seals
  Hjerl Hede
Hjerl Hede
Open Air
Museum
  Søby
Brunkulsmuseum
  Neoplatonisme
  Firenze
Florence
  Domkirken i
Pisa
The Field of Miracles Pisa
  Siena
  Dante
Alighieri
  Guareschi &
Don Camillo
  Rom
Rome
  Vittoriale
degli Italiani
  Milano
Milan
  Padova
Padua
  Palazzo Te
  Arquà Petrarca
  Schweiz
Switzerland
  Venedig
Venice
  Glasmuseet
på Murano
  Glasmuseet
Ebeltoft
  Berlin
  Jeff Koons
  New York
  Praglia abbedi
Praglia Abbey
  Barcelona
  Colonia Güell
  Madrid
  Victor Vasarely
  Frank O. Gehry Guggenheim
Bilbao
  Burgos  &  Pamplona
  Budapest
  Ægypten
Egypt
  Sans Souci, Potsdam
  Den danske kulturkanon
  Rosenholm Slot
Rosenholm Castle
  Kronborg Slot
Kronborg Castle
  Rafael/Raphael
  Rembrandt
  Vatikanstatens frimærker
  Prospektkort
  Leonardo da Vinci
  J.F. Willumsen
  Skagensmalerne
The Skaw Painters
  Glansbilleder
Scraps
  Michelangelo
  Dansk guldalder
Danish Golden
Age
  Den Gamle By
The Old Town, Aarhus
  Den Moderne By
The Modern
Town, Aarhus
 
Drop Down Menu