Drop Down Menu
Drop Down Menu
Drop Down Menu
SLÆGT
Den oldenborgske slægt
SØN AF
Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg
DØBT
Christian (12. april 1577 - 28. februar 1648)
HUSTRU
Anna Cathrine af Brandenburg (26. juli 1575 - 29. marts 1612)
BØRN
Frederik, døde kort efter fødslen, Christian = Den udvalgte Prins (se nedenfor), Sophie, Elisabeth, Frederik 3. og Ulrik
HUSTRU til venstre hånd
1615 gift med adelsfrøkenen Kirsten Munk (6. juli 1598 - 19. april 1658), der var datter af den adelige storgodsejer Ellen Marsvin (1572-1649). Kirsten Munk døde på Boller Slot ved Horsens Fjord, hvortil hun var blevet forvist.
BØRN
Kirsten Munk fødte Kongen 12 børn, hvoraf de 8 overlevede, bl.a. Leonora Christina, der blev gift med Corfitz Ulfeldt. Dorothea Elisabeth, der var det yngste barn, ville Kongen ikke vedkende sig, hun fik betegnelsen "Den kasserede frøken"
ELSKERINDE 1
Kirsten Madsdatter
BØRN
Christian Ulrik Gyldenløve
ELSKERINDE 2
Karen Andersdatter
BØRN
Hans Ulrik Gyldenløve
ELSKERINDE 3
Vibeke Kruse
BØRN
Ulrik Christian Gyldenløve og Elisabeth Sofie
VALGSPROG
"Regna Firmat Pietas", R.F.P. (Fromhed styrker rigerne)
DØDE
Rosenborg Slot.  28. februar 1648
GRAVSAT
Roskilde Domkirke  Se kort over kongelige grave
EFTERFØLGER
Frederik 3.
Konge af Danmark og Norge. Den længst regerende danske konge. Christian var den største renæssancebygger i skandinavisk historie.
Hans regeringstid var præget af de europæiske konflikter, der kulminerede i
Trediveårskrigen 1618-48. Nederlaget i slaget ved byen Lutter am Barenberg i Midttyskland i 1626 til den katolske feltherre Tilly, blev begyndelsen til den nedgang og krisestemning, der prægede resten af Kong Christian 4.'s regeringstid. 
Christian 4.'s Bibel (kaldet Kongebibelen og Lutherbibelen), 1633.
Christian 4. ca. 1616, malet af den nederlandske maler Pieter Isaacsz, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot. Kirsten Munk, Kongens hustru til venstre hånd. Kong Christian 4.'s åbne krone på Rosenborg Slot blev udført af guldsmed Dirich Fyring i Odense 1595-96. Kongen blev kronet den 29. august 1596. Kronen er åben svarende til de kroner som regenterne i Unionstiden anvendte.
Se kronregalierne.
Ulrik Langen, Weekendavisen, 29. september 2006, om Steffen Heibergs bog "Christian 4. - en europæisk statsmand", Gyldendal, 2006: "Christian fik 24 børn med fem forskellige kvinder." ... "En lübecker, der kom for skade at omtale Christian som "Christen, den forhorede skælm" under et værtshusbesøg, blev henrettet for sin brøde, da det kom kongen for øre." ... "kongens ambitioner og drømme "... "forestillingen om at blive det protestantiske Europas overhoved"... "Heiberg fremhæver også, hvordan et aldrig realiseret projekt fra 1620erne for udformningen af Ny København afspejlede Christians planer om at gøre København til den protestantiske verdens hovedstad, et evangelisk Rom. Desuden havde der i forbindelse med Christians besøg i England tilbage i 1606 svirret rygter om, at Christian søgte at vinde sin svogers, den engelske kong James, støtte til sit kandidatur som tysk-romersk kejser." ... "Christian så sin egen rolle i lyset af biblen. Som kristen konge var han forpligtet til, hvis det blev nødvendigt, at ofre sit liv på linje med Kristi offerdød for menneskets skyld. På Christians vanvittigt flotte kongekrone, som den odenseanske guldsmed Didrik Fuiren [Fyring] havde udført til Christians kroning i 1596, ses - blandt perler, diamanter, figurer og krummelyrer - tre pelikaner, der hakker sig selv i brystet for med sit blod at nære sine unger. Pelikanerne var et symbol på kongens forpligtelse til med sit blod at forsvare troen og sit folk."... "I 1615 mødte Christian den 17-årige Kirsten [Munk] og forelskede sig i hende. De blev gift efter hårde forhandlinger med Kirstens mor, Ellen Marsvin. For Christian var Kirsten hans livs kærlighed, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Christian behandlede hende forfærdeligt, hvilket der ikke var noget usædvanligt i. Men Christians største fejl var nok, at han ikke på noget tidspunkt indså, at hans kærlighed til Kirsten ikke var gengældt - eller i det mindste ikke med samme styrke som hans. Kirsten Munks utroskab var nok en konsekvens af dette. Det endte med, at Kirsten i bogstaveligste forstand satte kongen stolen for døren. Hun ville ikke have mere med ham at gøre, og fik i 1630 tilladelse til at rejse bort. Christian og Kirsten så aldrig hinanden igen. Forsmåelsen åd sig dybt ind i Christian og forbitrelsen over hendes utroskab forværredes kun med årene. De 18 spørgsmål til Kirsten Munk, som Christian i 1632 nedskrev til brug i et forhør over hende, taler deres tydelige sprog. Det er jalousien og selvpineriets detaljefiksering, der formulerer sig i vridende retoriske spørgsmål om hendes gøren og laden på givne tidspunkter."
Den udvalgte Prins Christian (1603-1647) var Christian 4.'s næstældste, men ældste overlevende søn, der som 5-årig i 1608 af Rigsrådet blev valgt som tronfølger. I 1626 fik han overdraget regeringsmagten mens Kongen førte krig i Tyskland, men var ifølge sin dominerende far en dårlig regent, der gjorde alt det forkerte, han levede et udsvævende liv og valgte de forkerte elskerinder. Det Store Bilager (at lægge bi = bryllup) blev betegnelsen for hans bryllup med Magdalena Sibylla af Sachsen i 1634. De storslåede festligheder varede en uge og skulle demonstrere, at Danmark-Norge trods den fejlslagne indblanding i Trediveårskrigen i 1625 stadig var en førende magt i Europa. Den udvalgte prins, hvis ægteskab med Magdalena Sibylla var barnløst, døde året før sin far under en kurrejse til Tyskland. Rigsrådet skulle nu vælge en ny tronfølger.
"Den udvalgte Prins Christian. Chr. IV's Søn, 1603-1647", Frederiksborg Nationalhistorisk Museum.
1 Christian 4. ved Niels Kaas' dødsleje, fotografi af Carl Blochs maleri fra 1880. Den 17-årige Christian får overrakt nøglerne til det kongelige skatkammer af den døende kansler Niels Kaas.
2 "Christian IVs kroningstog 1596", 1887, efter Otto Baches maleri.
3 Kroningstog, af Karel van Mander.
4 Christian 4. hos Tycho Brahe på Uranienborg på øen Hven, efter maleri fra 1831 af C.W. Eckersberg.
1 Kongen inspicerer arbejderne på Bremerholm, hvor Flådens skibsværft var beliggende.
2 "Kong Christian den Fjerde og Dronning Anna Catharine".
3 Retsalen på Københavns Slot under Christian 4.
4 Christian 4. som ringrider.
1 Kobberstik af Christian 4., omkr. 1615-20.
2-3 Statue af Christian 4., Nyboder.
4 Nyboder.
1 Buste af Christian 4., Rosenborg Slot.
1 Den syvaarige Eleonore troloves med Corfitz Ulfeld.
2 Prinsesse Leonora og Corfitz Ulfeld.
3 Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Maribo Kloster", 1882, Statens Museum for Kunst.
4 Kristian Zahrtmann, "Leonora Christina i Blåtårn", 1891, Statens Museum for Kunst. I Blåtårn, det store tårn på Københavns Slot, sad Christian 4.'s datter fængslet i 22 år fra 1663-85 efter at være blevet arresteret og anklaget for at være medskyldig i sin mand Corfitz Ulfeldts forræderi. Det var i Blåtårn hun skrev sin selvbiografi "Jammers Minde".
1 Christian 4., Slaget ved Listerdyb den 16. maj 1644, her blev den hollandske flåde fordrevet.
2
Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", 1866, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Den 1. juli 1644 indledtes Søslaget på Kolberger Heide, farvandet mellem Kielerfjord og Femern, under ledelse af Christian 4. om bord på sit flagskib "Trefoldigheden". Det var under dette 10 timer lange søslag mellem den svenske og den danske flåde, at kongen blev såret og mistede synet på sit højre øje, og det var her "gotens hjelm og hjerne brast" (Johannes Ewald, "Kong Christian stod ved højen mast", 1779). Slaget endte med en kneben dansk sejr.
Reklamemærket er frit efter Marstrands billede (ses når der klikkes på billedet).
3 Wilhelm Marstrand, "Christian IV på Trefoldigheden", Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke.
4 Christian 4.s blodplettede tøj fra Slaget på Kolberger Heide 1. juli 1644, Rosenborg Slot.
Statue af Christian 4., 1840, udført af Bertel Thorvaldsen og Christian 4.'s kiste, Christian 4.'s Kapel, Roskilde Domkirke.
Christian 4. stil (nederlandsk renæssancestil)  - se også renæssance
Christian 4. bygger Rundetårn.
1-2 Rosenborg slot, Christians 4.'s sommerresidens, der var færdigbygget i 1634. Kongen boede i slottets nordende og Kirsten Munk i sydenden. På Rosenborg slot, i dag museum, huses Den Kongelige Malerisamling, kronjuvelerne og Kong Christian 5.'s gobeliner/Rosenborgtapeterne, der nu er kommet tilbage til Rosenborg fra Christiansborg, hvor Dronningens gobeliner af Bjørn Nørgaard nu hænger. Se fotos fra Rosenborg slot.
3 Rundetårn og Trinitatis kirke. Rundetårn, påbegyndt 1637, er kirketårn og astronomisk observatorium.
4 Kollegiet Regensen.
5 Caritas springvandet på Gammel Torv i København, 1606, "springer" med gyldne æbler på dronningens fødselsdag. Figurgruppen symboliserer næstekærlighed.
6 "Christian 4. som bygherre", 2019, udført af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen. Statuen foran Børsen viser Kongen på en sokkel bestående af Rundetårn vendt på hovedet og flankeret af Børsen og Rosenborgs omvendte tårnspir.
1 Børsen, opført 1618-24, husede Københavns Fondsbørs til 1974.
2 Holmens Kirke, sømandskirke, indviet 1619. I kirken blev det nuværende regentpar viet i 1967.
3 Kongens Bryghus. Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen i København huser i dag Kongernes Lapidarium.
4
Frederiksborg Slot i Hillerød, opført 1600-20.
Slottet var oprindeligt herregården Hillerødsholm, som kong Frederik 2. overtog i 1560 og udvidede med to lave runde tårne, den karyatidesmykkede port og Herluf Trolle Tårnet (da herregården havde tilhørt Trolle). Kong Christian 4. byggede hovedparten af det nuværende slot. I den ydre slotsgård er en fontæne af Adrian de Vries, der er en kopi, da den oprindelige blev taget af svenskerne i 1658. Slottet har 3 fløje, nordfløjen/kongefløjen, vestfløjen/kirkefløjen med kirke og riddersal, og østfløjen/prinsessefløjen. I 1859 brændte slottet da en kakkelovn blev overophedet, og det meste af interiøret blev ødelagt. Slottet blev genopført med midler fra bl.a. brygger J.C. Jacobsen af arkitekt F. Meldahl. I 1878 blev slottet til nationalhistorisk museum. 
Der har været kongelige vielser i Frederiksborg Slotskirke, senest i 1995, da det nu fraskilte par H.K.H. Prins Joachim og Alexandra Christina, Grevinde af Frederiksborg blev gift. Storkorsriddernes våbenskjolde er ophængt i Slotskirken.
Se fotos af Frederiksborg Slot.

Mariaaltertavlen i Christian 4.s bedekammer. Tavlen i sølv og ibenholt er angiveligt fra o. 1600-tallet, den har et mestermærke tilhørende den tyske guldsmed fra Augsburg Matthias Wallbaum (o. 1554-1632). Tavlens hovedfelt viser bebudelsesscenen, hvor englen Gabriel bebuder Jomfru Maria, at hun skal føde Guds søn. Øverst ses den velsignende Gud Fader i solgissel. Over Jomfru Marias hoved ses Helligåndsduen. I topfeltet herover ses Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af muscicerende engle.
Ved slotsbranden i 1859 led bedekammeret stor skade, det blev rekonstrueret og udsmykket med 22 motiver fra Jesu liv udført af Carl Bloch.
5 Nyboder, påbegyndt 1631, gule rækkehuse bygget til sømænd i kongens flåde. Holberg, Pontoppidan, H.C. Andersen (Hyldemor), Kierkegaard m.fl. har skrevet om Nyboder, og i den sidste Scalarevy i 1930 sang Olga Svendsen Axel Andreasens vise "Nyboders pris": "Fjerde Kristian med det ene øje, som ved masten stod i røg og damp, tog det med komforten ej så nøje, i hans lave stuer er lidt svamp, men vi elsker dog de gule længer, hvor det grønne mos på taget gror, alle Holmens folk med hjertet hænger ved de gamle huse i Nybo'er." ... "Skal den grå cementbeton fortrænge Holmens gule by, næ, fy for fa'en".
Christian 4. ombyggede Koldinghus fra 1598-1603. Han opførte et stort tårn navngivet Kæmpetårnet fordi der i hjørnerne af tårnets flade tag stod fire statuer af antikkens kæmper Hannibal, Hektor, Scipio og Herkules. Kun Herkulesstatuen er stadig eksisterende. Under Kæmpetårnet opførtes et kapel (der erstattede det kapel som Christian 3. havde opført, og som blev beskadiget ved en brand i 1581).
Koldinghus efter Inger og Johannes Exners restaurering 1972-95.
Udsnit af Dronningens
gobelin Adelsvældet
En såret Christian 4. på det danske flagskib "Trefoldigheden" under søslaget ved Kolberger Heide 1644 mellem den svenske og den danske flåde. Under slaget mistede kongen synet på sit højre øje.
Drop Down Menu
Drop Down Menu
Se også/See Also
Dronningens gobeliner
Tapestries for
HM The Queen
Historiske krige
Roskilde
Domkirke
Roskilde
Cathedral
Jelling-
monumenterne
Digital Art

AI

Guder og helte
i græsk og romersk
mytologi
Nordisk mytologi
Skagensmalerne
The Skaw Painters
Dansk guldalder
Danish Golden
Age
 
Schweiz
Switzerland
Tyskland
Germany
 
Bayeux tapetet
Rafael/Raphael
Michelangelo
Leonardo
da Vinci
Dante
Alighieri
Drop Down Menu
ARS longa.dk
kontakt