|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Arveprins Frederik (Frederik 6.'s farbror) og
Arveprinsesse Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.
Officielt var han søn af
Arveprinsen, men er antaget for at være søn af
Arveprins Frederiks generaladjudant
Frederik Vilhelm von Blücher, der var Arveprinsessens elsker |
|
|
|
|
Christian
Frederik
(18.
september
1786 - 20.
januar 1848) |
|
|
|
|
|
|
|
Frederik
Carl
Christian
(6. oktober
1808 - 15.
november
1863),
senere
Frederik 7.,
blandt
venner
kaldet Frits |
|
|
|
|
Caroline
Amalie af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
(28. juni
1796 - 9.
marts 1881) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
af en
blodforgiftning
20. januar
1848 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
|
"Christian VIII
(1786-1848) og Caroline
Amalie (1796-1881) i
salvingsdragt", udført
1841 af den franske
historimaler
Joseph Désiré Court. Statens
Museum for Kunst. |
|
|
| |
Christian var
gift med sin kusine Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, mor til den senere
Frederik 7. Ægteskabet blev opløst i 1810, da
Christian fik kendskab til hendes forhold til
komponisten Edouard Du Puy, hvorfor Prinsessen blev
forvist til Horsens. I 1929 rejste hun til Rom.
Christian giftede sig i
1815 med Caroline Amalie af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.
Som kronprins underskrev
Christian Frederik 17. maj 1814 en norsk fri
forfatning,
Eidsvollforfatningen
(Norges grundlov).
Christian Frederik var konstitutionel konge i et
selvstændigt Norge fra maj til august 1814, men
vendte hjem til Danmark som Kronprins, da Norge
samme år gik i personalunion med Sverige.
I 1840 blev Christian kronet i
Frederiksborg Slotskirke, han blev
den sidste enevældige konge.
I Christians
regeringsperiode voksede den liberale opposition
mod enevælden. En af lederskikkelserne var
juristen
Orla Lehmann.
Christian havde stor
interesse for kunst og videnskab. Han opkøbte
genstande fra det antikke Grækenland, som udgør
kernen af antiksamlingen på Nationalmuseet.
Den 31. august 1841
indstiftede Christian medaljen "Ingenio et
arti" (for ånd og kunst) der er blevet og
bliver tildelt
fremtrædende danske og
udenlandske kunstnere,
forfattere og
videnskabsmænd. På
medeljens forside er et portræt af
regenten og på bagsiden er en
gengivelse af
Bertel Thorvaldsens "Lysets
genius" fra 1841.
Billedkunstnere, der har
modtaget medaljen er:
Anna Ancher,
Agnes Slott-Møller,
Robert Storm P.,
Piet Hein,
Bjørn Nørgaard og
Per Kirkeby. |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Christian Frederik
efter Christian Hornemans pastel. |
|
2 |
Christian Friedrich og Caroline Amalie, kongens 2. hustru. |
|
3 |
"Kong
Christian
VIII,
1786-1848",
udført
af
J.V.
Gertner
i 1845. |
|
4 |
"Kong
Christian 8.",
udført
af
Wilhelm
Marstrand, 1843, Rosenborg Slot. |
|
5 |
Christian den 8.'s stue på Rosenborg Slot. |
|
6 |
H.M Kong
Christian 8.'s
ankomst til Föhr,
tryk, 1842.
Christian 8. havde
sommerresidens
i hovedbyen Vyk på
øen Før (tysk Föhr)
syd for
Sild. H.C. Andersen
besøgte i 1844
Kongefamilien på
Før. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1-4 |
Christian 8. |
|
5 |
Christian
8.,
buste på Nationalmuseet. |
|
6 |
"Dronning Caroline Amalie". Statue udført af Vilhelm Bissen, 1896, Kongens Have, København. |
|
7 |
"Dronning Caroline Amalie". Maleri udført af H.C. Jensen, 1879, Rosenborg Slot. |
|
8-9 |
Dronning Caroline Amalie. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Charlotte
Frederikke
af
Mecklenburg-Schwerins
gravmæle
i
Vatikanstaten
|
 |
.jpg) |
| |
Kong Frederik 7.'s mor (og Christian 8.'s første hustru) Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1784-1840) blev født i Schwerin i
Mecklenburg-Vorpommern og døde i Rom. Hun
er gravsat på
den tyske kirkegård i Vatikanstaten, da hun under opholdet i Italien konverterede til katolicismen.
Charlotte Frederikke boede i Horsens i 19 år først i en kort periode i
Det Lichtenbergske Palæ
og senere i "Palæet" på Torvet, hvor det russiske eksilhof boede fra
1780-1807. Hun måtte forlade sin søn, da han kun var et år gammel, og blev nægtet at se ham.
Da Frederik blev konge lod han sin moders gravsted udsmykke med en marmorstatue "Fredens engel", som blev udført af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau og som vogter over marmorsarkofagen.
Inskriptionen øverst på gavlvæggen: "Orate pro anima eius" betyder: "Bed for hendes sjæl". |
| |
|
| |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
