Marstrand

Drop Down Menu

	W I L H E L M M A R S T R A N D (1 8 1 0 - 1 8 7 3)

"En dans i det frie på Ischia", 1847, Ribe Kunstmuseum. Ischia er en ø i Napolibugten, i baggrunden ses Vesuv.

"Open Air Dance in Ischia", 1847, Ribe Art Museum. Ischia is an island in the bay og Naples, in the background is Mount Vesuvius.

"Parti fra Canale Grande, Venezia", ca. 1854, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"View from the Canale Grande in Venice", c. 1854, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.

Marstrand, Wilhelm (1810-1873). Dansk maler af miljøskildringer, familiebilleder og portrætter. Ungdomsværkerne hører med til guldalderkunsten. Marstrand blev professor ved Akademiet i 1848 og var dets direktør fra 1853-59 og igen fra 1863-73. Han var elev af Eckersberg, der kom i hans barndomshjem og så den unge Marstrands tegninger og opfordrede til, at han kom på Akademiet. 1836-40 var Marstrand i Rom. Hans romerske billeder/italienske genrebilleder fik international anerkendelse.
Det Waagepetersenske familiebillede viser hans store evne for figurfremstillinger. Humor og fortællelyst viser han i Holberg-fremstillingerne. I 1870 fik Marstrand til opgave at udføre historiemalerier til festsalen/solennitetssalen på Københavns Universitet og nåede inden sin død i 1873 at udføre billedet "Indvielsen af Københavns Universitet i Frue Kirke 1479" (1871). Billedudsmykningen i festsalen blev fuldført efter Marstrands intentioner af kunstnerne Carl Bloch, Vilhelm Rosenstand og Erik Henningsen.
Se dansk guldalder.

Carl Bloch, "Portræt af maleren Wilhelm Marstrand", 1867,
Den Hirschsprungske Samling. Marstrand er gengivet som 57-årig
i det år hans kone Grethe døde 42 år gammel af tyfus. Bloch
havde været elev af Marstrand på Akademiet.
Carl Bloch, "Portrait of the Painter Wilhelm Marstrand",
1867, The Hirschsprung Collection.

1	"En flyttedagsscene", 1831, Nivaagaards Malerisamling/"Moving Day Scene", 1831, The Nivaagaard Collection.
2	"En gadescene i hundedagene", 1832, Statens Museum for Kunst/"Street Scene During the Dog Days", 1832, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3	"Nøgen mandlig model", u.å. Indtil 1833 var Akademiets nøgenmodeller kun mænd/"Nude Male Model", s.a.
4	"Arkitekten Gottlieb Bindesbøll", 1834, Statens Museum for Kunst. Gottlieb Bindesbøll tegnede Thorvaldsens Museum. Han var Marstrands ven og far til Thorvald Bindesbøll. "The Danish Architect Gottlieb Bindesbøll", 1834, National Gallery of Denmark, Copenhagen. Thorvaldsens Museum is designed by Gottlieb Bindesbøll. He was Marstrand's friend and the father of the architect Thorvald Bindesbøll.

1	"Musiksoirée hos Waagepetersen", 1834, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Christian Waagepetersen (1787-1840) var hofvinhandler og kunstmæcen. Waagepetersens interesse for musik afspejlede sig i hans tre sønners navne, som var Mozart, Haydn og Beethoven, og han holdt hver uge koncerter i sit hjem, det nyklassicistiske palæ, i Store Strandstræde 18 i København, der opkaldtes efter ham (Den Waagepetersenske Gård). På billedet ses centralt Waagepetersen med cello og hans søn Mozart med violin. "Music soirée in the House of *Waagepetersen", 1834, The Museum of National History at* Frederiksborg Castle. Christian Waagepetersen (1787-1840) was a Danish wine merchant and patron. His three sons were named after his favorite classical composers Mozart, Haydn and Beethoven, and every week he held concerts in his home in Store Strandstræde 18, Copenhagen. Waagepetersen is seen centrally in the painting with a cello and next to him his son Mozart with a violin.
2	"Auktionsscene", 1835, Nationalmuseum, Stockholm. En kaotisk scene, hvor nogle damer hiver i en uniformsjakke, der er på auktion. Auktionarius ses yderst til venstre med en fjerpen bag øret. "Auction Scene", 1835, Nationalmuseum, Stockholm.
3	"Professor C.W. Eckersberg", 1836, Nationalmuseum, Stockholm. "Professor at The Royal Danish Academy of Fine Arts C.W. Eckersberg", 1836, the father of Danish Golden Age Painting, Nationalmuseum, Stockholm.
4	"Familien Waagepetersen", 1836, Statens Museum for Kunst. Se Wilhelm Bendz' billede "Familien Waagepetersen". Se også dansk guldalder. På billedet ses Waagepetersens hustru Albertine, deres børn og barnepigen, der bærer familiens yngste. Drengen ved bordet, der vender enden mod beskueren, viser en tegning af en person, der rækker tunge. Begge drenge ser mod beskueren, pigerne er optaget af leg. Billedets private karakter skildres også ved den åbne dør yderst til højre, hvor soveværelsets himmelseng kan anes. *"The Waagepetersen Family"*, 1836, National Gallery of Denmark, Copenhagen. See "The Waagepetersen Family", by the artist Wilhelm Bendz. See also Danish Golden Age.

1	"En fængselsscene i Rom", 1837, Nivaagaards Malerisamling. Fængselscelle på gadeniveau, hvor de indespærrede forbryderne spiller kort med de lovlydige udenfor. På fængselsmuren ses en tegning af en politisoldat. "Prison Scene in Rome", 1837, The Nivaagaard Collection.
2	"Skt. Antoniusfesten i Rom", 1838. Skt. Antonius/"The Feast of St Antonio in Rome", 1838.
3	"Landskab med ruiner", ca. 1838, Nivaagaards Malerisamling/"Landscape with Ruins", c. 1838, The Nivaagaard Collection.
4	"Romerske borgere forsamlede til lystighed ved et osteri", 1839, Nivaagaards Malerisamling. "Roman Citizens Gathered for Festivities at an Osteria", 1839, The Nivaagaard Collection.

1	"Den hellige familie på flugten", før 1841, Nivaagaards Malerisamling. Flugten til Egypten fra Herodes' Barnemord i Betlehem. Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: "Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel." Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Fra Egypten kaldte jeg min søn." (Matthæusevangeliet 2,13-15). *"The Holy Family on the Flight"*, before 1841, The Nivaagaard Collection.
2	"Kong Christian 8.", 1843, Rosenborg Slot/"King Christian VIII", 1843, Rosenborg Castle.
3	"Ung kampagnol", 1845-48, Nivaagaards Malerisamling. Kampagnol = bonde. "Young Campagnol", 1845-48, The Nivaagaard Collection. Campagnolo = peasant.
4	"Scene fra Macbeth", u.å., Ribe Kunstmuseum. "Macbeth", tragedie, 1606, af William Shakespeare. På vej hjem fra krig møder den skotske adelsmand Macbeth tre hekse, der spår, at han bliver landets næste konge. Af sin ambitiøse manipulerende hustru lady Macbeth bliver han presset til at myrde den regerende kong Duncan, og billedet viser den nat, hvor mordet skal foregå - Macbeth ser skræmt ud, han holder mordvåbnet i sin hånd, hans hustru holder fast i ham og leder ham mod målet. I bondeanger over at have presset sin mand til at myrde kongen, begår lady Macbeth selvmord. "Scene from Macbeth", s.a., Ribe Art Museum.

1	"Don Quixote og Sancho Panza ved en skillevej", efter 1847, Nivaagaards Malerisamling. Romanen "Don Quixote" (1. del 1605, 2. del 1615) er af den spanske forfatter Miguel de Cervantes (1547-1616). Don Quixote er en høj og mager forarmet adelsmand, der bilder sig ind at være ridder og drager afsted på sit gamle øg Rosinante for at udøve ridderbedrifter, og med sig har han sin følgesvend, den lille omfangsrige Sancho Panza, hvis ridedyr er et æsel. "Don Quixote and Sancho Panza at a Crossroads", after 1847, The Nivaagaard Collection.
2	"Don Quixotes første hjemtog", efter 1847, Nivaagaards Malerisamling. "Don Quixote's First Ride Home", after 1847, The Nivaagaard Collection.
3	"Don Quixote betragter sin hjelm efter at have givet den et sværdhug", ARoS Aarhus Kunstmuseum. "Don Quixote Contemplating His Helmet after Chewing it with His Sword", ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
4	"En dans i det frie på Ischia", 1847, Ribe Kunstmuseum. Ischia er en ø i Napolibugten, i baggrunden ses Vesuv. "Open Air Dance in Ischia", 1847, Ribe Art Museum. Ischia is an island in the bay og Naples, in the background is Mount Vesuvius.

1	"En englænder forfulgt af tiggere i Rom", 1848, Ambassadør John L. Loebs danske kunstsamling. "An Englishman pursued by Beggars in Rome", 1848, The Ambassador John L. Loeb Jr. Danish Art Collection.
2	"Ernst Meyer", 1848, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot/"Ernst Meyer", 1848, The Museum of National History, Frederiksborg Castle.
3	"Må jeg låne de to brune heste?", 1849-52. Dobbeltportræt af Købmand Christopher Friedenreich Hage (1759-1849) og hans hustru Arnette f. Just (1778-1849), Nivaagaards Malerisamling. Ægteparret var bedsteforældre til Johannes Hage (1843-1923), som i 1908 grundlagde Nivaagaards Malerisamling. Billedtitlen er hustruens spørgsmål til sin mand. Parret ses i købmandsgårdens kontor. Ved købmandens fod ligger hunden Fenris og over rækværket hænger avisen "Fædrelandet". "May I Borrow the Two Brown Horses?", 1849-52. Double Portrait of the Merchant Christopher Friedenreich Hage (1759-1849) and his wife Arnette née Just (1778-1849), The Nivaagaard Collection.
4	"Portræt af Frederikke Wilhelmine Hage med børn", 1850, Nivaagaards Malerisamling. "Portrait of Frederikke Wilhelmine Hage with Children", 1850, The Nivaagaard Collection.

1	"Kunstnerens hustru og søn Poul", ca. 1852, Nationalmuseum, Stockholm. Poul var Marstrand og hans hustru Grethes første barn (Grethe Marstrand (1824-1867), egl. Margrethe Christine f. Weidemann). "The Artist's Wife and Their Son Poul", c. 1852, Nationalmuseum, Stockholm.
2	"Den døde pige", 1852/53. Afdøde Margrethe Kristine blev bare fire dage gammel. Hun var ægteparret Marstrands andet barn, de fik i alt seks børn, to drenge og fire piger. "The Dead Girl", 1852/53. The little girl Margrethe Kristine died when she was four days old. She was the second-born of the couple's six children, two boys and four girls.
3	"Portræt af frøken Vilhelmine (Ville) Hage, senere fru Ville Heise (1838-1912)", 1853, Nivaagaards Malerisamling. Portrættet af den 15-årige Ville var bestilt af hendes far købmand, godsejer og politiker Alfred Hage. Hun var søster til stifteren af Nivaagaards Malerisamling Johannes Hage, og hun blev gift med komponisten Peter Heise. "Portrait of Miss Vilhelmine (Ville) Hage, later Mrs Ville Heise (1838-1912)", 1853, The Nivaagaard Collection.
4	"Kirkefærd i Dalarne i Sverige. Til Leksands sognekirke i Dalarne kommer folket i deres store kirkebåde over Siljansøen om søndagen til gudstjeneste", 1853, Statens Museum for Kunst. "Churchgoers Arriving by Boat at the Parish Church of Leksand on Lake Siljan, Sweden", 1853, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

1	"Parti fra Canale Grande, Venezia", ca. 1854, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "View from the Canale Grande in Venice", c. 1854, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.
2	"Parti fra Canale Grande i Venedig. Palazzo Falier", ca. 1854, Den Hirschsprungske Samling. "View from Canal Grande in Venice. The Palazzo Falier", c. 1854, The Hirschsprung Collection, Copenhagen.
3	"Rejsende i Venedig", skitse, ca. 1854, Den Hirschsprungske Samling. Marstrand opholdt sig i Venedig fra 1853-54, og der var efter hans mening for mange turister, og de værdsatte ikke byen, måske derfor har han i sit billede vist en turist, der er faldet i søvn på en gondoltur - enten har sejlturen eller bogen han holder kedet ham i søvn. "Travelers in Venice", sketch, c. 1854, The Hirschsprung Collection.
4	"Italiensk landskab", u.å., Nationalmuseum, Stockholm. UNDER 50'ERNE "Italian Landscape", s.a., Nationalmuseum, Stockholm.

1	"Portræt af fru Vilhelmine Heise, født Hage (1838-1912)", 1856, Nivaagaards Malerisamling. "Portrait of Mrs Vilhelmine Heise, née Hage (1838-1912)", 1856, The Nivaagaard Collection.
2	"Portræt af Otto Marstrands to børn og deres vestindiske barnepige, Justina Antoine, i Frederiksberg Have, 1856-1857", Statens Museum for Kunst. Otto Marstrand, Wilhelm Marstrands bror, var konsul på St. Thomas, en del af Dansk Vestindien, hvor afrikanske slaver arbejdede i sukker- bomulds- og tobaksplantager. Pigernes forældre og storebror ses i baggrunden. Justinas ternede tørklæde symboliserer, at hun er en frigiven caribisk slave, og hendes dannebrogsfarvede klædedragt symboliserer, at hun som ansat hos familien Marstrand skal betragtes som værende dansk. *"Portrait of Otto Marstrand's Two Children and Their West-Indian Nanny Justina Antoine in Frederiksberg Gardens, 1856-1857"*, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3	"Eggert Christopher Tryde" (provst i København og kongelig konfessionarius), 1858. "Eggert Christopher Tryde" (rural dean in Copenhagen and royal confessor), 1858.
4	"Portræt af skuespillerinden Johanne Luise Heiberg", 1859-59, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. *"Portrait of Actress Johanne Luise Heiberg"*, 1859-59, The Museum of National History at* Frederiksborg Castle*.

1	"Portræt af B.S. Ingemann", 1860, Sorø Akademi. Ingemanns Hus er en del af Sorø Akademi. Portrættet er malet i anledning af digterens 70-års fødselsdag. Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var lektor ved Sorø Akademi, hvor han underviste i sprog og litteratur og skrev historiske romaner. Af salmer har han bl.a. skrevet "I østen stiger solen op", "Dejlig er jorden" og "Julen har bragt velsignet bud". "Portrait of B.S. Ingemann", 1860, Sorø Academy. The portrait was painted on the occasion of Ingemann's 70th birthday. The poet, playwright and novelist Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) was professor of the Danish language and literature at Sorø Academy, and Ingemann's house is part of the academy.
2	"Judaskysset", efter 1860, Nivaagaards Malerisamling/"Kiss of Judas", efter 1860, The Nivaagaard Collection.
3	"Dans i et osteri", ca. 1860, Nivaagaards Malerisamling/"Dance in an Osteria", c. 1860, The Nivaagaard Collection.
4	"Kunstnerens hustru og børn i atelieret på Charlottenborg", 1861-62, Statens Museum for Kunst. "The Artist's Wife and Children in the Studio at Charlottenborg", 1861-62, National Gallery of Denmark, Copenhagen.

Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp

"Christian IV om bord på "Trefoldigheden" under slaget i Kielerbugten 1. juli 1644", 1861, Ny Carlsberg Glyptotek.
"Christian IV on Board the Danish flagship "Trefoldigheden" during the Battle in the Bay of Kiel, 1st July 1644", 1861, Ny Carlsberg Glyptotek.

"Christian IV på Trefoldigheden", 1866, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Kongen mistede sit højre øje under søslaget i 1644 på Kolberger Heide (farvandet mellem Kielerfjord og Femern), og det var her "gotens hjelm og hjerne brast".

Søslaget blev udødeliggjort af Johannes Ewalds "Kong Christian stod ved højen Mast, 1779, (Nationalsangen/Kongesangen), hvor første vers lyder:

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge [sværd] hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?

King Christian IV on the flagship Trefoldigheden/The Trinity, The Museum of National History at Frederiksborg Castle.

During the battle against Swedish troops on Kolberger Heide on 1 July 1644, the king lost his right eye when a Swedish bullet hit a cannon on the Danish flagship. The battle ended with a narrow Danish victory. The naval Battle of Kolberger Heide was part of the Torstenson War 1643-45.

Christian 4.'s kapel i Roskilde Domkirke udsmykket af Marstrand i perioden 1859-66. I samarbejde med Heinrich Hansen udførte han "Kong Christian IV's Dom over Christopher Rosenkrantz" og "Christian IV på Trefoldigheden".
Christian IV's Chapel, Roskilde Cathedral decorated by Marstrand between 1859-66. Together with Heinrich Hansen he executed "The Judgment of King Christian IV on Christopher Rosenkrantz" and "King Christian IV on the Flagship Trefoldigheden".

"Portræt af maleren P.C. Skovgaard", 1866, Skovgaard Museet, Viborg/"Portrait of the Painter P.C. Skovgaard", 1866, Skovgaard Museum, Viborg.

"Den vantro Thomas", ca. 1870, Randers Kunstmuseum/"Doubting Thomas", c. 1870, Randers Museum of Art, Denmark.

1	"Kunsthistorikeren professor Niels Lauritz Høyen", 1868, Statens Museum for Kunst. Nederst på billedrammen står "Fra venner og Tilhørere, den 4. Juni 1868", og øverst på rammen står "N.L. Høyen". Portrættet er et bestillingsarbejde i anledning af Høyens 70-års fødselsdag. Høyen, Danmarks første kunsthistoriker, ses foran et stik af Rafael, "Disputa (teologi)", fresken er i Stanza della Segnatura, Vatikanmuseerne, Rom. *"The Art Historian* Niels Lauritz Høyen", 1868, National Gallery of Denmark, Copenhagen. Behind Høyen is Raphael's, "Disputa (theology)", the fresco is in Stanza della Segnatura, Vatican Museums, Rome.
2	"Ligvognstoget. Snefald, vinterdag ved Holmens Kirke", ca. 1870, ARoS Aarhus Kunstmuseum. "Procession with a Hearse. Falling Snow, Winter's Day af Holmens Church", c. 1870, ARoS, Aarhus Museum of Art.
3	"Ottilie, Julie og Christy Marstrand, kunstnerens tre døtre", ca. 1871. "Ottilie, Julie and Christy Marstrand, the Artist's Three Daughters", c. 1871.
4	Marstrands penselkrukke/Marstrand's paintbrush pot.
5-6	Karikaturer af Søren Kierkegaard, 1870. Huset i Bredgade hvor Kierkegaard døde i 1855. Kierkegaards gravsted, Assistens Kirkegård i København.

Ludvig Holbergs komedier i Marstrands fortolkning
Comedies by Ludvig Holberg interpreted by Marstrand

"Scene af Erasmus Montanus. 3. akt, 3. scene", 1865, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
"Scene from Erasmus Montanus. Act 3, Scene 3", 1865, ARoS Aarhus Museum of Art, Denmark.

Ludvig Holbergs komedie, "Erasmus Montanus Eller Rasmus Berg. COMOEDIE udi Fem ACTER", blev trykt i 1731.
Rasmus Berg, der har studeret i København, kommer tilbage til sin barndoms landsby for at gifte sig med sin forlovede Lisbed. Han kalder sig nu Erasmus Montanus. Han fører sig frem overfor alt og alle, han er arrogant og bedrevidende. Under studieårene i hovedstaden har Rasmus skrevet breve til sin far Jeppe Berg, der har tyet til degnen Per Degn, der anses for "en brav studeret Mand", for at få ham til at oversætte det, der var skrevet på latin. Per Degns latinkundskaber er kun remser eller bøjninger, men de rækker til at imponere Jeppe og de andre landsbybeboere, men ikke Erasmus, der kalder hans latin for klosterlatin (dårlig latin). Per Degn ser Erasmus som en trussel mod sin autoritet og må få ham til at fremstå som et fjols. Forældrene er stolte af deres "latinske" søn Erasmus, men broderen Jakob er ikke imponeret over hans lærdom, der bl.a. går ud på at hævde, at jorden er rund og ikke flad, en tese som får folk i landsbyen og ikke mindst Lisbeds far Jeronimus til at anse ham for en tosse og ikke værdig som svigersøn. Komedien ender dog med, at Erasmus må sige: "Min kiære Svigerfar, Jorden er saa flack, som en Pandekage, er han nu fornøyet."

I 3. akt, 3. scene diskuterer Erasmus med Per Degn og angriber hans latinske tågesnak: "Latin! om I kom i Skolen nu, kunde I ikke komme høyere end i Sinke-Lectien." ... "Jeg kand ikke svare dertil, det er lutter Pølse-Snak. Lad os tale Dansk sammen, som de andre kand forstaa, saa skal man strax faa at høre, hvilken Karl det er."
Bag Erasmus står hans mor Nille og græder fordi "Jeg har saa ont deraf, at min Søn skal give sig tabt i Latinen."

H.W. Bissen, "Ludvig Holberg (1684-1754)", u.å., Nivaagaards Malerisamling.
H.W. Bissen, "Ludvig Holberg (1684-1754)", s.a., The Nivaagaard Collection.

1	"Scene af Erasmus Montanus", ca. 1843, ARoS Aarhus Kunstmuseum/"Scene from Erasmus Montanus", c. 1843, ARoS Aarhus Museum of Art.
2	"Erasmus Montanus", III akt, 3. scene, 1844, Statens Museum for Kunst. "Scene from Erasmus Montanus", 1844, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
3	"Erasmus' standhaftighed", motiv fra Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus", 1731, III akt, VI Scene, før 1869, Sorø Kunstmuseum. "The Steadfastness of Erasmus", motive from Ludvig Holberg's "Erasmus Montanus", 1731, Act III, Scene VI, before 1869, Sorø Art Museum.
4	"Scene fra Holbergs Jeppe på Bjerget", akt III, scene 3, u.å., Den Hirschsprungske Samling. Komedien "Jeppe på Bjerget", 1722, handler om den fattige fæstebonde Jeppe, der ender i baronens seng. Jeppe bliver herset med af ridefogeden og sin kone Nille, der slår ham med krabasken Mester Erik, og degnen, som Nille ligger i med, gør ham til hanrej. Problemerne dulmer Jeppe ved at drikke sig fuld. Baronen og hans folk bærer den stærkt berusede Jeppe, der er faldet omkuld på en mødding, op i baronens seng, og da han vågner er han i tvivl om han er i himlen eller stadig lever, og i en forestilling om, at han er den nye baron koster han rundt med baronens tjenere (som billedet viser. Kvinden ved det veldækkede bord er ridefogedens kone, som han også danser med, men han ender med at falde om af drukkenskab og falde i søvn). I den korte stund Jeppe selv er baron nyder han at være den, der herser med andre frem for selv at blive herset med, men lykken varer kort, han ender på møddingen igen. Komedien er i virkeligheden en tragedie, historien om et godt menneske, der ikke kan finde ud af og ikke magter livet og dets tilskikkelser, og som omgivelserne griner af og træder på, og som gør livet tåleligt for sig selv ved at søge tilflugt i rusen. "Scene from Holberg's Jeppe of the Hill", act III, scene 3, s.a., The Hirschsprung Collection, Copenhagen.

1	"Motiv fra Ludvig Holberg: Barselstuen", 1845, Statens Museum for Kunst. "Scene from Ludvig Holberg's The lying-in Room", 1845, National Gallery of Denmark, Copenhagen.
2	"Scene fra Ludvig Holbergs Barselsstuen", u.å., Nivaagaards Malerisamling. "Scene from Ludvig Holberg's The lying-in Room, s.a., The Nivaagaard Collection.
3	"Philemon og hans anklagere" scene fra Holbergs "Det lykkelige skibbrud", 5. akt, 9. scene, (skitse), ca. 1859, Nivaagaards Malerisamling. "Philemon and his Accusers" scene from Ludvig Holberg's "The Fortunate Shipwreck", Act 5, Scene 9, (sketch), c. 1859, The Nivaagaard Collection.
4	"Helena Roed i rollen som Leonora i Ludvig Holbergs Det lykkelige skibbrud", 1855-61, Nationalmuseum, Stockholm. "Helena Roed, Acting as Leonora in Ludvig Holberg's *The Fortunate Shipwreck"*, 1855-61, Nationalmuseum, Stockholm.
5	Udsnit af "Holberg til kaffeselskab hos madame NN", ca. 1866. Excerpt from "Holberg in Coffee Party at Madame NN", c. 1866.