Vor_Frue_Kloster_Esrum

Drop Down Menu

V O R F R U E K L O S T E R/
S C T. M A R I Æ K I R K E
& E S R U M K L O S T E R

Vor Frue Kloster/Sct. Mariæ Kirke

Esrum Kloster

Romansk stil

Gotisk stil


	Vor Frue Kloster/Sct. Mariæ Kirke, Helsingør

Sct. Mariæ Kirkens vestgavl og klostrets vestfløj.

Omskærelsen - pagten mellem Gud og Israels stamfader Abraham.

Sct. Mariæ Kirke er sydfløjen af Vor Frue Kloster, karmeliterkloster, der opførtes i gotisk stil af hvidebrødre fra 1430-1500. En stor del af klostret og kirken brændte i 1450. Hele anlægget stod færdigbygget o. 1515.
Klostret blev nedlagt efter Reformationen og overgik til kronen. Fra 1541 husede vestfløjen skoler, bl.a. Latinskole. Østfløjen blev indrettet til hospital. Kirken blev anvendt til bl.a. stald og lagerplads. Frederik 2. besluttede at kirken skulle indrettes til tysk kirke efter ønske fra tyskere og hollændere bosat i byen.
Til 1904 var kirkerummet hvidkalket, og blev fra 1900-07 omfattende restaureret under ledelse af arkitekt H.B. Storck og fremstår nu i røde mursten.

Karmeliterordenen er en katolsk munke- og nonneorden. Den er navngivet efter moderklostret "Stella Maris" (havets stjerne, for Jomfru Maria som sømændenes skytshelgen) fra slutningen af 1100-tallet, der lå på Karmelbjerget i Israel syd for Haifa, og som i 1291 blev ødelagt.

Grundlæggeren af ordenen var formentlig den italienske korsfarer Berthold af Calabrien, der ifølge overleveringen bosatte sig på Karmelbjerget som eneboer og blev leder for en gruppe af eneboer, hvis forbillede var profeten Elias, der troede på, at han talte i Guds navn. Der står om Elias i GT i Første og Anden Kongebog.

Ordensreglerne lagde vægt på asketisk livsform, fattigdom og faste, munkene levede i ensomhed, stilhed og bøn. I 1226 godkendtes ordenen af paven.
I 1200-tallet kom munkene til Vesteurope, hvor de blev tiggermunke, dvs. havde aflagt løfte om fattigdom og givet afkald på personlig ejendom. Karmelitermunkene kaldtes "de hvide brødre", hvilket ikke svarer helt til den brune ordensdragt, men på ældre malerier ses medlemmer af ordenen iført store hvide kapper.

I begyndelsen af 1400-tallet kom ordenen til Skandinavien og Danmark på initiativ af Erik af Pommern.
Sankt Josefs Karmel, karmeliterkloster, lidt udenfor Hillerød blev grundlagt i 1999.

"Portræt af en karmelitermunk",
ca. 1620, af Luis Tristán, Prado, Madrid.

1	Ibsskal (= Skt. Jakobsskal) pilgrimsmærke, skal af kammusling som i middelalderen blev givet til pilgrimme, der havde valfartet til apostlen Jacobs grav i Santiago de Compostela i Spanien. (Ib afledt af Jacob).

1-2

Fratergården.

1-2

Klostergangen.

1	Kirkens hovedskib.
2	Rokokopulpitur i sideskibet.

1-3

Altertavle, barok, 1637. Maleriet, der viser Jesus i Getsemane Have, er inspireret af en tegning af Hendrik Goltzius. Til siderne for alterbilledet er marmorerede søjler (marmorimitationer hørte barokken til), der flankeres af profeterne Ezekiel og Daniel. Over søjlerne ses våbenskjoldene for tavlens donatorer lensmand/høvedsmand på Kronborg Frederik Urne (1601-1658) og hans hustru Karen Arenfeldt (1598-1673), kusine til Kirsten Munk.

I topstykket ses centralt den opstandne Kristus med sejrsfanen og med venstre fod hvilende på et kranium. Kristus flankeres af profeterne Esajas og Jeremias. Øverst er Christian 4.'s kronede monogram.

Christian 2.'s altertavle, "Dommedag", 1514-15, Sct. Mariæ Kirke, nu på Nationalmuseet.
Øverst i oliemaleriet ses Den Hellige Treenige Gud. Kristus med tornekrone holder sit kors, Helligåndsduen svæver, og den kronede Gud Fader løfter sin højre hånd i velsignelse.

Centralt i billedet ses Kristus som verdensdommer, han holder højre hånd op i velsignelse (herover ses en lilje) og har jordkuglen under sine fødder. Han er omgivet af musicerende engle, apostle, Jomfru Maria og Johannes Døberen. Bag Jomfru Maria ses yderst til venstre i skyen en person med baret formentlig ham, der har udført altertavlen.

De frelste, der bæres til Himlen af engle, ses i billedets venstre side, bag kongen ses ærkeenglen Mikael/Mikael Sjælevejer, der vejer sjælene på dommedag, men her støder han sin korsstav ned i hovedet på en djævel. Herover ses idyl med svaner i en sø, en hest og en bondegård.
De fordømte, der føres til Helvede, ses i billedets højre side, bl.a. en siddende kvinde bag dronningen, der som halssmykke bærer en levende slange. Herover en djævel djævel, der slæber af sted med en kvinde og holder fire fordømte i en lænke. Herover igen en bygning på hvis tag der står en helvedeshund, til venstre herfor en djævel og to hængte personer.

Nederst knæler ved bedepulte donatorerne Christian 2. og hans hustru Isabella/Elisabeth af Habsburg. Deres våbenskjolde ses mellem pultene. Ved begge donatorer ses hunde.

1	Mindesten foran alteret.
2	Døbefont af sandsten, 1584. På fontens kumme ses buede pilastre med halvfigurer, hermer,
3	Prædikestol, 1597, højrenæssance, udført af snedker Tyge.
4	Kongestol, 1653. På topstykket ses Frederik 3. og Sophie Amalies monogrammer. Herunder kongens valgsprog "Dominus providebit" (Herren vil være mit forsyn).

1-2

Stolestader, o. 1730, pilastre med dobbelte muslingeskaller.

1	Kirkeskibet "Sancta Maria". Herover i cirkelblændingen en freske visende "Pietà", Jomfru Maria med Kristi afsjælede legeme. Se Michelangelos Pietà-grupper.
2	Kirkeskibet "J. Dalsager", navngivet efter kirkens præst fra 1932-56 Johannes Dalsager.

1-2

Kirkens hovedorgel. Orglets facade er fra det orgel, som Johan Lorentz d.æ. byggede o. 1641.

Komponisten Dietrich Buxtehude (1637-1707) virkede som organist ved kirken i ca. otte år. Han rejste til Lübeck, hvor han blev organist ved Mariakirken. Hans far Johann Buxtehude (1602-1674) var organist ved Sct. Olai Kirke i Helsingør.

1	Gravsten over Peder Pedersen, død 1618.

1	Mindetavle over justitsråd Søren Dolmer (d. 1785), stifter af Øresunds Toldkammers Friskole for fattige børn. Da skolen ophørte i 1789 flyttedes mindetavlen til Sct. Mariæ Kirke.
2	Vievandskors. Ved en kirkeindvielse stænkede biskoppen vievand eller hellig olie (chrisma) på 12 steder på kirkerummets murværk, og her var malet eller blev malet et hjulkors. De 12 vievandsmærker svarer til de 12 apostle.

1-2

Engel, på nordvæggen i nordre sideskib.

Kirkens kalkmalerier er fra 1440-1500. I slutningen af middelalderen har kirken været dekoreret med flere kalkmalerier end dem, der i dag er bevaret.

Bebudelsen (til ve.). Englen Gabriel, der holder et scepter og et skriftbånd henvender sig til Jomfru Maria, der sidder ved en læsepult og holder en bog og et skriftbånd.
Maria hos Elisabeth, Lukasevangeliet, 1,39-45. Englen Gabriel bebuder både Jesu og Johannes Døberens fødsel.

Maria besøger sin slægtning Elisabeth da de begge er gravide. Elisabeth er gift med præsten Zakarias, og i sin alderdom føder hun Johannes Døberen "thi intet er umuligt for Gud".

Jesu fødsel og forkyndelsen for hyrderne. Jesusbarnet ligger på et klæde på jorden i stalden hvor han blev født. Maria og Josef knæler foran barnet. Til højre for Jomfru Marie ses en fløjtespillende hyrde, og foran ham ses en hund siddende på et skriftbånd. Øverst i kappen anes en flyvende engel med et skriftbånd.

De vise mænd fra Østerland, kongernes tilbedelse. Jomfru Marie ses siddende og holder det nøgne Jesusbarn. Knælende foran Jesusbarnet ses den ældste konge, han kysser barnets hånd. Bag ham står en tjener og holder hans krone. De to andre konger venter på, det bliver deres tur til at tilbede barnet. Kongernes gaver til den nyfødte var guld, røgelse og myrra.
Over Jomfru Maria ses Betlehemsstjernen, der ledte de vise mænd til jødernes nyfødte konge.
Da Jesus var født i Betlehem drog de vise mænd til Jerusalem og spurgte "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham". Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet fordi frelserens fødsel betød en trussel mod hans kongemagt. Herodes fortalte de vise mænd, at de skulle følge stjernen, de have set, den ville lede dem til Jesusbarnet, og herefter skulle de komme tilbage til Herodes og fortælle, hvor barnet var, så han selv kunne tilbede det, hvilket var usandt, han ville finde Jesus og dræbe ham. De vise mænd fik i drømme en åbenbaring, der fortalte, at de ikke skulle tage tilbage til Herodes, og da det gik op for Herodes, at han var blevet narret, blev han rasende og befalede, at alle drenge på to år og derunder under i og omkring Betlehem skulle myrdes. En engel havde allerede fortalt Josef at Herodes ville dræbe Jesus, hvorfor Josef, Maria og Jesus var flygtet til Ægypten.

Omskærelsen - pagten mellem Gud og Israels stamfader Abraham. Jomfru Maria holder det nøgne Jesusbarn, der står på alteret, bag hende ses en tjernerinde med en kurv med to duer, der skal ofres. Ypperstepræsten ses med en kniv, bag ham står en tjener med et fad.
Lukasevangeliet, 2-21: "Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv."

Flugten til Ægypten øverst i kappen (Matthæusevangeliet 2,13-15). Josef trækker det æsel som Jomfru Maria og Jesusbarnet, der er i svøb, sidder på.

Barnemordet i Betlehem. Herodes med krone og scepter sidder på en trone og foran ham ses tre soldater i rustninger, den ene har et barn hængende på sit spyd. Foran Herodes og soldaterne ses tre døde nøgne børn. Bag soldaterne ses en figur, der kan være en høstarbejder fra en tidligere fremstilling af sædeunderet (en folkelig overlevering), hvor en bonde oplyste soldaterne, der forfulgte familien på flugten til Ægypten, at de var kommet forbi, da kornet blev sået, men Gud havde ladet det vokse op på en enkelt nat, hvilket han ikke fortalte.

Indtoget i Jerusalem. Jesus ses ridende på et æsel mod byens port. Bag ham ses apostlene. I porten står en ung mand og breder en kjortel ud.

1	Nadveren. Jesus sidder midt for bordet omgivet af sine apostle. Apostlen Johannes hviler i Jesu skød. På bordet står et fad med et vildsvinehoved.
2	Fodvaskningen. Jesus er omgivet af apostlene, han knæler foran Peter, der ses nøgen. Nederst til højre ses Skt. Barbara.

1	Judaskysset. Judas omfavner Jesus. Bag dem ses soldater, en af den griber fat i Jesu arm. Siddende bag Judas ses Malkus, ypperstepræsten Kajfas tjener, med en lygte. Simon Peter skar Malkus' højre øre af (Johannesevangeliet 18,10). I højre kappe anes Jesu i bøn i Getsemane. Han knæler foran en klippe hvorpå, der står en kalk i hvilken, der er et kors med en tornekrans omkring.
2	Jesus for Pilatus. Pilatus sidder på en tronstol. Jesus, med bundne hænder, føres frem af tre personer.

Tornekroningen. Jesus sidder på en stol. To bødler presser med stave tornekronen ned over hans hoved. En mindre bøddel kækker en palmegren op mod Jesus.
Tornekroningen, Matthæusevangeliet 27,27-31: "Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: "Hil dig, jødekonge!" Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham."

Jesus på vejen til Golgata. Korsbæringen. Jesus bærer, hjulpet af Simon af Kyrene, et T-kors. Bag ham ses Jomfru Maria og Johannes. En soldat i rustning trækker i tovet om Jesu liv. Jesus spottes af en lille mand.

Vrængemasker, fantasiblomster og våbenskjold. Centralt i kappen ses et våbenskjold. På selve skjoldet ses en potte med hank og herover en hjelm med to fjer. Personen til højre i kappen holder et skriftbånd med teksten "hans pothorst", og det er ham, våbenskjoldet tilhører.

Hans Pothorst (o. 1440-1489) var sørøver, kaper, admiral og søfarer, der sammen med embedsmand og søfarer Didrik Pining (o. 1422-1491) i 1472 blev sendt på opdragelsesrejse i Nordatlanten af Christian 1. Det er omtalt, at de skulle have nået Newfoundland og dermed have opdaget Amerika før Columbus. Begge, der var i kongens tjeneste, kom formentlig fra Hildesheim, og drev med kongens vidende sørøveri på engelske skibe. Pothorst, der muligvis boede i Helsingør formodes at have doneret penge til nogle af kirkens kalkmalerier hvorfor hans våbenskjold ses på kirkeloftet.

Esrum Kloster

Esrum Kloster, indviet til Jomfru Maria i 1151, cistercienserkloster (tidl. benediktinerkloster), beliggende nord for Esrum Sø og centralt i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Klostret var et af middelalderens største klostre Nordeuropa og største jordbesidder i Nordsjælland og moderkloster til bl.a. Sorø Kloster.
Efter Reformationen fortsatte Esrum som kongeligt ejet kloster. I 1559 blev klostret lukket og de fleste af bygningerne revet ned bl.a. kirken, der formentlig havde ligheder med Sorø Klosterkirke. Det der i dag betegnes Esrum Kloster er en tidligere klosterfløj.

Cistercienserordenen, der kom til Danmark i 1144, udsprang af og var en protest mod Benediktinerordenens slaphed og hang til luksus og ønsket om at vende tilbage til en asketisk livsførelse.
Ordenen blev grundlagt af en gruppe benediktinermunke i 1098, moderklostret var klostret Cîteaux i Bourgogne i Frankrig. Ordenen fik stor udbredelse under Bernhard af Clairvaux (ca. 1090-1153). I 1113 kom Bernhard til klostret Cîteaux, og med ham fik det nyanlagte kloster stor tilstrømning. I 1115 blev Bernhard udsendt til at grundlægge klostret i Clairvaux, der fik succes i et sådant omfang, at der blev oprettet omkring 70 datterklostre. Bernhard regnes for cistercienserordenens grunlægger selv om han ikke grundlagte klostgret i Cîteaux, men fordi han var den centrale person i udbredelsen af ordenen.
Cisterciensermunkene levede efter Benedikt af Nursias motto "Ora et Labora" (bed og arbejd). Cistercienserne bar hvide kutter med sort kappe og kaldtes de hvide munke.
Klostrene blev nedlagt ved Reformationen.

Broder Rus' kælder. Rus' rist ses til højre i billedet. Et sagn fortæller at Broder Rus, der var djævelen selv, viste sig i klostret i munkeskikkelse og lokkede munkene i uføre. Han skulle være blevet martret på risten.

Esrum Kloster, 1677, efter Peder Hansen Resen (1625-1688), og dvs. efter hans "Atlas Danicus", som er en beskrivelse af dansk topografi og historie, og som bl.a. indeholder illustrationer af slotte, herregårde og klostre.

"Esrom Kloster", 1856, af Johann Gottfried Burman Becker (1802-1880), dansk apoteker, forfatter og illustrator. Tegningen er udført efter tegning fra 1837 af C.O. Zeuthen (1812-1890), dansk landskabs- og arkitekturmaler.

1	Klosterhaven, urtehave med læge- og reliktplanter, dvs. planter der levede i fortiden og er bevaret som levende fortidsminder fra dengang, der boede munke på klostret.
2-4	Esrum Møllegård ved Esrum Å. Den første vandmølle blev bygget af munke. Efter Reformationen blev møllen ved klostret nedlagt og flyttet til nuværende lokation (o. 1605). Den nuværende mølle blev opført i 1869. Morten Korch tv-serien "Ved Stillebækken" fra 1999 er optaget på stedet, og det der i serien betegnes Ringmøllen er Esrum Møllegård.

1	Epitafium, 1683, over Mads Lauridtzsøn og hans hustru Kirsten Jacobsdatter, der er portrætteret knælende og sammen med to døde småbørn.
2	Epitafium, 1575, over Oluf Mouritzen (d. 1573) og Anna Hardenberg. Over epitafiet ses en dronningefrise.
3	Epitafium over by- og rådstueskriver Jørgen Nielsen Rothenburg (d. 1737) og hans hustruer. Til siderne for maleriets barokramme ses figurerne tro (med kors) og håb (med anker).
4	Freske visende Dronning Dagmar og herover et epitafium fra 1681, over magister Christian Blichfeld, der ses sammen med sin hustru og søn.
5	Kongefrise, omkr. 1300-50. Fra venstre mod højre: Valdemar 1. den Store, Knud 6., Valdemar 2. Sejr og Valdemar den Unge.