Den danske kulturkanon

Drop Down Menu

	D E N D A N S K E K U L T U R K A N O N 2 0 0 6 The Canon of Danish Art and Culture 2006

Drop Down Menu

Initiativet til Den danske kulturkanon blevet taget i 2004 af kulturminister Brian Mikkelsen, og i januar 2006 blev dens indhold offentliggjort. Ideen var at udarbejde en liste over hovedværker i dansk kultur, som er og fortsat vil være en væsentlig del af vores fælles kulturarv. I alt syv kanonudvalg på hver 35 medlemmer, udvalgt ud fra deres faglige kvalifikationer, fik til opgave at udvælge væsentlige værker. Direktør for Det Danske Sprog og Litteraturselskab professor Jørn Lund blev leder af formandskabet. Kanonen indeholder 108 kunstværker inden for billedkunst, design og kunsthåndværk, arkitektur, film, litteratur, musik, scenekunst og børnekultur.
Den danske kulturkanon fik en broget modtagelse, eksempelvis blev udvælgelsesproceduren og indholdet udlagt som et politisk udtryk/regeringens kulturforståelse, som statslig smagsdommeri, nogle opfattede ikke Brian Mikkelsen som deres kulturminister og var imod, at deres værker indgik i kanonen.

In 2004 the Danish Minister of Culture, Brian Mikkelsen, announced the plan to compile a cultural canon, and in April 2005 he appointed seven canon committees corresponding to the seven main art forms within the Danish Ministry of Culture's remit: architecture, visual arts, design and crafts, film, literature, music, dramatic arts.

Billedkunst
Visual Arts

Bertel Thorvaldsen, 1803, "Jason med det gyldne skind", Thorvaldsens Museum.

Bertel Thorvaldsen, 1803, "Jason with the Golden Fleece", Thorvaldsens Museum.

Vilhelm Hammershøi, 1900, "Støvkornenes dans i solstrålerne", Ordrupgård, Charlottenlund.

Vilhelm Hammershøi, 1900, "Dust Motes Dancing in the Sunbeams", Ordrupgaard Collection, Copenhagen.

C.W. Eckersberg", 1813-1816, Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Colosseums tredie stokværk", Statens Museum for Kunst.

C.W. Eckersberg", 1813-1816, "A View through Three Arches of the Third Storey of the Colosseum", National Gallery of Denmark.

Solvognen, ca. 1300 f.Kr. (bronzealderen), kunstner ukendt, Nationalmuseet.

The Chariot of the Sun, c. 1350 BC. (Early Bronze Age), unknown artist, The National Museum of Denmark.

Jacques-François-Joseph Saly, 1771, Frederik 5.'s rytterstatue, Amalienborg Slotsplads.

Jacques-François-Joseph Saly, 1771, The equestrian Statue of King Frederik V, Amalienborg Palace Square.

Christen Købke, 1838, "Efterårsmorgen ved Sortedamssøen", Ny Carlsberg Glyptotek.

Christen Købke, 1838, "Autumn Morning on Lake Sortedam", Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen.

Unionsmesteren, ca. 1440, Opstandelsen, Undløse Kirke syd for Holbæk.

The Union Master, c. 1440, Resurrection, Undløse Church, south of Holbæk, West Zealand.

L.A. Ring, 1900, "Sommerdag ved Roskilde Fjord", Randers Kunstmuseum/L.A. Ring, 1900, "Summer Day at Roskilde Fiord", Randers Museum of Art.

Hans Brüggemann, 1521, Bordesholm alteret, Slesvig Domkirke.

Hans Brüggemann, 1521, Bordesholm Altar, Schleswig Cathedral, Germany.

Flora Danica, 1752-1803, flere kunstnere.

Flora Danica, 1752-1803, several artists.

Asger Jorn, 1957-1972, "Stalingrad", museum jorn, Silkeborg.

J.F. Willumsen, 1893-1928, "Det store relief", J.F. Willumsens Museum, Frederikssund.
J.F. Willumsen, 1893-1928, "The Great Relief", J.F. Willumsens Museum, Frederikssund.

Astrid Noack, 1937-1943, "Stående kvinde", Göteborgs konstmuseum.
Astrid Noack, 1937-1943, Standing Woman", Gothenburg Museum of Art.

Design og kunsthåndværk
Design and Crafts

Thorvald Bindesbølls livsværk. Vase, udstillet på TRAPHOLT.

Thorvald Bindesbøll's life's work. Vase, exhibited at Museum TRAPHOLT, Kolding.

PHs skærmsystem, fra 1925. Bedlampe i Tivoli.

PH's multi-shade system, from 1925. Flower bed lighting, Tivoli.

Verner Panton, 1960, Pantonstolen, Stedelijk Museum, Amsterdam.

Verner Panton, 1960, The Panton Chair, Stedelijk Museum, Amsterdam.

Vikingeskib, Skuldelev 2, bygget omkr. 1042 i Dublin. Ukendt.
Viking Ship Skuldelev 2, built around 1042 in Dublin. Unknown.

Knud V. Engelhardts livsværk, Knud V. Engelhardt (1882-1931).
Knud V. Engelhardts life's work, Knud V. Engelhardt (1882-1931).

Gedser Forsøgsmølle, 1957, Johannes Juul (1887-1969).
Gedser experimental wind turbine, 1957, Johannes Juul (1887-1969).

Kevihjulet, 1965, Jørgen Rasmussen (f. 1931).
Kevi Wheel, 1965, Jørgen Rasmussen (f. 1931).

Marie Gudme Leths livsværk, Marie Gudme Leth (1895-1997).
Marie Gudme Leths life's work, Marie Gudme Leth (1895-1997).

Facadesystem/Facade System, 2006, Fiberline Composites og schmidt hammer lassen.

Gertrud Vasegaard, 1956, testel/Gertrud Vasegaard, 1956, tea set.

Gunnar Aagaard Andersen, 1964, "Portræt af min mors Chesterfield". Stol af opskummet polymer. Udstillet The Museum of Modern Art, New York.
Gunnar Aagaard Andersen, 1964, "Portrait of My Mother's Chesterfield", exhibited at MoMA, New York.

Arkitektur

Architecture

C.F. Hansen, 1811-29, Vor Frue Kirke
København.

C.F. Hansen, 1811-29, Our Lady's Church, Copenhagen.

Nicolai Eigtved, 1749-, Frederiksstaden i
København med Amalienborg som det centrale bygningsværk grundlagt af Kong Frederik 5.

Nicolai Eigtved, 1749-, Frederiksstaden, a suburban area with Amalienborg as centerpiece founded by King Frederik V.

Arne Jacobsen og Erik Møller, 1937-42, Aarhus Rådhus.

Arne Jacobsen and Erik Møller, 1937-42, Aarhus City Hall.

Kay Fisker, C.F. Møller, P. Stegmann, C.Th. Sørensen, Aarhus Universitet, 1931-.

Kay Fisker, C.F. Møller, P. Stegmann, C.Th. Sørensen, University of Aarhus, 1931-.

Ukendt arkitekt, Hover Kirke Ringkøbing,
12. århundrede.

Unknown architect, Hover Church, Ringkøbing, 12th century.

Jørn Utzon, 1957, Sydney Opera House.

Peter Bredsdorff, 1947, Fingerplanen, en plan for Storkøbenhavns udvikling.

Peter Bredsdorff, 1947, The Finger Plan, planning directives for Greater Copenhagen.

Michael G. Bindesbøll og Vilhelm Klein, 1854-56, Lægeforeningens boliger på Østerbro i København, kendt som "Brumleby".

Michael G. Bindesbøll and Vilhelm Klein, 1854-56, terraced houses in Copenhagen, known as "Brumleby", designed for The Royal Society of Medicine.

Glorup Herregård opført ca. 1580 som en renæssancegård og ombygget i barokstil i 1743-44 af den franskfødte arkitekt Johan Philip de Lange (ca. 1700-1766) og igen ombygget 1762-65 af den danske arkitekt Christian Joseph Zuber (1736-1802) efter udkast af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799).

Glorup Manor built c. 1580 as a four-winged Renaissance manor and rebuilt in the Baroque style 1743-44 by the French born architect Johan Philip de Lange (c. 1700-1766) and again rebuilt from 1762-65 by the Danish architect Christian Joseph Zuber (1736-1802) after the draft of the french architect Nicolas-Henri Jardin (1720-1799).

Mariebjerg Kirkegård/Mariebjerg Cemetery. Gentofte 1925-35, Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945).

Dyrehaven Jægersborg/The Deer Park. Jægersborg, København, 1846, Rudolph Rothe (1802-1877).

Storebæltsbroens østbro mellem Sjælland og Sprogø, 1991-98, DISSING + WEITLING arkitektfirma a/s.
Eastern Bridge/The Great Belt Bridge.

Film

Du skal ære din Hustru

stumfilm fra 1925 af Carl Th. Dreyer (1889-1968). Om den tyranniske ægtemand, der i sin kones fravær lærer at ændre sin adfærd.

Vredens Dag

1943, af Carl Th. Dreyer (1889-1968). Handlingen foregår i 1600-tallet. En ung kvinde, Anne Pedersdotter, er gift med en ældre præst og forelsker sig i hans søn. Hun brændes på bålet fordi hun anses for med heksekunster at være skyld i sin mands død.
I 1617 underskrev Christian 4. "Forordning mod troldfolk og deres medvidere". Denne trolddomsforordningen førte til en stigning i hekseprocesser i Danmark.
I Danmark fandt den første officielle heksebrænding sted i 1540 i Stege på Møn. I 1693 blev den sidste officielle heks, Anne Palles fra Falster, brændt på bålet efter først at være blevet halshugget.

Ditte Menneskebarn

1946, af Bjarne Henning-Jensen (1908-1995) og Astrid Henning-Jensen (1914-2002). Filmatisering af Martin Andersens Nexøs roman.

Soldaten og Jenny

1947, af Johan Jacobsen (1912-1972).

Sult

1966, af Henning Carlsen (1927-2014), baseret på Knut Hamsuns roman af samme navn.

Bennys badekar

tegnefilm, 1971, af Jannik Hastrup (f. 1941) og Flemming Quist Møller (1942-2022).

Matador

tv-serie, 1978-82, af Erik Balling (1924-2005), skrevet af Lise Nørgaard. Korsbæk på Bakken.

Kundskabens træ

1981, af Niels Malmros (f. 1944).

Babettes Gæstebud

1987, af Gabriel Axel (1918-2014) efter Karen Blixens forælling af samme navn.

Pelle Erobreren

1987, af Bille August (f. 1948), baseret på Martin Andersen Nexøs roman af samme navn.

Festen

dogmefilm, 1998, af Thomas Vinterberg (f. 1969).

Idioterne

dogmefilm, 1998, af Lars von Trier (f. 1956).

Litteratur

Jammers Minde

1673-74, udgivet 1869, selvbiografi af grevinde Leonora Christina (1621-1698). Leonora Christina var datter af Kirsten Munk og Christian 4.

Præsten i Vejlbye

1829, novelle af Steen Steensen Blicher (1782-1848).

Den lille Havfrue

1967, eventyr af H.C. Andersen (1805-1875).

Enten - Eller

1843, af filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855).

Fru Marie Grubbe

1876, roman af J.P. Jacobsen (1847-1885).

Ved Vejen

1886, novelle af Herman Bang (1857-1912).

Lykke-Per

1898-1904, anden del af en triologi af Henrik Pontoppidan (1857-1943).

Kongens Fald

1900-01, roman af Johannes V. Jensen (1873-1950).

Vinter-Eventyr

1942, novellesamling af Karen Blixen (1885-1962).

Og andre historier

1964, novellesamling af Klaus Rifbjerg (1931-2015).

Sommerfugledalen

1991, digtsamling af Inger Christensen (1935-2009).

Lyrikantologi

24 lyriske værker.

Musik

Holger Danske

1789, opera i tre akter af F.L.Æ. Kunzen (1761-1817), tekst Jens Baggesen.

Otte morgensange og Syv aftensange

1837 og 1838, C.E.F. Weyse (1774-1842) digte af B.S. Ingemann.

H.C. Lumbye

Telegraph-Galop, 1844. Champagne-Galop, 1845, Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop, 1847. H.C. Lumbye (1810-1874).

Elverskud

opus 30, 1854, af Niels W. Gade (1817-1890).

Vølvens Spaadom

opus 71, 1872, af J.P.E. Hartmann (1805-1900), tekst af Frederik Winkel Horn.

Drot og Marsk

opera i fire akter, 1878, af Peter Heise (1830-1879), tekst Christian Richardt.

Maskarade

opera i tre akter, 1906, af Carl Nielsen (1865-1931), tekst Vilhelm Andersen efter komedie af Ludvig Holberg. Pedimentudsmykning med scene fra "Maskerade", Aarhus Teater.

Symfoni nr. 4

"Det uudslukkelige", 1916, af Carl Nielsen (1865-1931).

Antikrist

1923, opera af Rued Langgaard (1893-1952).

Symfoni nr. 3

symfoni for orkester og dobbeltkor, 1976, af Per Nørgård (f. 1932).

Symfoni-Antifoni

1977, af Pelle Gudmundsen-Holmgreen (1932-2016).

12 højskolesange

Den signede dag med fryd vi ser. Det var en lørdag aften. En yndig og frydefuld sommertid. Vi sletternes sønner. Jens Vejmand. Det er hvidt herude. Danmark, nu blunder den lyse nat. I Danmark er jeg født. Jeg ser de bøgelyse øer. Du gav os de blomster, som lyste imod os. Septembers himmel er så blå. Vi elsker vort land.

12 udvalgte sange

af Kai Normann Andersen (1900-1967).

Dansk Guldalder Jazz

Dansk Guldalder Jazz Vol. 1-4, 1988.

The Savage Rose

debutalbum 1968, af rockgruppen The Savage Rose.

Værsgo

debutalbum 1973, af Kim Larsen (1945-2018)

Svantes viser

1973, af Benny Andersen (1929-2018) og Povl Dissing (1938-2022).

Live sådan

1976, af rockgruppen Gasolin’.

Supertanker

debutalbum 1980, af rockgruppen Kliché.

Tidens tern

1980, af C.V. Jørgensen (f. 1950).

Stjerne Til Støv

1981, af Sebastian (f. 1949).

Aura

1984-85, af Palle Mikkelborg (f. 1941).

Nærmest lykkelig

1988, af popgruppen tv·2.

12 evergreens

Solitudevej. Er du dus med himlens fugle. Heksedans. To lys på et bord. Dansevise. Duerne flyver. Så længe jeg lever. Smuk og dejlig. Under Bøgen. Danmark. Danse i måneskin. Kald det kærlighed.

Scenekunst

Jeppe på Bjerget

1722, af Ludvig Holberg (1684-1754).

Aladdin, eller Den forunderlige Lampe

lystspil, 1805, af Adam Oehlenschläger (1779-1850).

Sylfiden

ballet, 1836, koreograferet af August Bournonville (1805-1879). Komponist Herman Severin Løvenskiold (1815-1870).

Indenfor Murene

skuespil, 1912, af Henri Nathansen (1868-1944).

Ordet

skuespil, 1932, af Kaj Munk (1898-1944).

Anna Sophie Hedvig

skuespil, 1939, af Kjeld Abell (1901-1961).

4 revynumre

Man binder os på mund og hånd, 1940. Skolekammerater, 1956. Brevet til Bulganin, 1957. Fingernummeret, 1974.

Etudes

1948, ballet med koreografi af Harald Lander (1905-1971). Musik af Knudåge Riisager (1897-1974) efter Carl Czernys etuder.

Enetime

1963, ballet af Flemming Flindt (1936-2009). Musik af Georges Delerue (1925-1992).

Julemandshæren

1974, Teatergruppen Solvognen.

Sort Sol live, Carlton og Wurst

1987-1988, af rockbandet Sort Sol.

Majonæse

1988, skuespil af Jess Ørnsbo (1932-2019).

Børnekultur

Byggelegepladsen

1931, Emdrup skrammellegeplads, af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen (1893-1979).

De små synger

sangbog med børnesange, 1948, redigeret af Gunnar Nyborg-Jensen (1912-1970).

Palle alene i verden

børnefilm, 1949, af Astrid Henning-Jensen (1914-2002) efter Jens Sigsgaards og Arne Ungermanns billedbog fra 1942.

Anders And og den gyldne hjelm

1954, tegneserie fra 1952 af Carl Barks (1901-2000).

Høj stol

børnestol, 1955, tegnet af Nanna Ditzel (1923-2005).

LEGO-klodsen

1958, af Godtfred Kirk Christiansen (1920-1995).

Silas og den sorte hoppe

1967, af Cecil Bødker (1927-2020).

Halfdans ABC

digtsamling over det danske alfabet, 1967 af Halfdan Rasmussen (1915-2002) illustreret Ib Spang Olsen (1921-2012).

Kaj og Andrea

tv-program for børn, 1971, Danmarks Radio, af Katrine Hauch-Fausbøll (f. 1945).

Go' sønda' morn'

1980, af Anne Linnet (f. 1953).

Gummi Tarzan

børnefilm, 1981, af Søren Kragh-Jacobsen (f. 1947) efter Ole Lund Kirkegaards børnebog af samme navn.

Nøddeknækkeren

hiphopversion af balletten Nøddeknækkeren, 2003, iscenesættelse og koreografi af Steen Koerner (f. 1968).