Stilen ses udtrykt i
kirkearkitektur,
kalkmaleri,
altertavler, billedskærerarbejder,
glasmaleri,
katedralskulpturer, træsnit,
håndskrevne bøger,
miniaturer. |
Motivvalget er primært religiøse motiver, mere
profane motiver ses i relieffer, malerier og
bogillustrationer.
Navnet gotik var en nedsættende betegnelse, der blev
brugt om stilen i renæssancen om barbarernes, de
uciviliserede goters stil, da man mente at de
klassiske normer ikke blev overholdt. Goterne var
germanske folkestammer i folkevandringstidens
Sydeuropa. |
De elementer som forbindes med gotikkens byggemåde
er
ribbehvælvene,
stræbebuer (murbue som spænder fra kirkens
midtskib til sideskibets ydermur),
stræbepillerne
(murpille udvendig på mur, der
forstærker muren, så den kan modstå tryk indefra) og
spidsbuen, der har givet stilen navnet
spidsbuestilen. |
I kirkearkitekturen ses nu slanke høje spir
og store vinduer, der kunne lede lyset ind i
kirken og større hvælvinger som konsekvens af, at
håndværkerne var blevet dygtigere til at beregne
pres, tryk og modtryk. Stilen stræber mod himlen i
sit udtryk, rummene er høje og lyse og i modsætning
til den
romanske arkitektur, er den gotiske stil let
og elegant. |
Katedralen er en bykirke
og en domkirke/hovedkirke, en biskopal kirke,
biskoppen har sæde her, og har et kollegium, der
består af administrative hjælpere. Kirken kan have
ejendomsbesiddelse, være knyttet til kongehuset og
donatorerne er oftest kongelige personer. |
Katedralen var i middelalderen en central bygning i
byernes liv, den var datidens rådhus, der
holdtes rettergang, og der blev foretaget kroninger.
Kirken var skole, bibliotek, kunstgalleri, teater og
der var markedshandel. Katedralen var rum og centrum
for en blanding af det verdslige og religiøse. Man
søgte at almengøre kristendommen. Adamsportaler
(Adams uddrivelse af paradis),
her sæde hvor folk idømtes
bøder. |
|
|
|
Skt. Denis |
Stilen begynder i Frankrig, hvor den første gotiske
kirke og den væsentligste kirke for den gotiske
arkitekturstil,
Skt.
Denis
uden for Paris blev indviet i 1143.
Abbed Suger stod for byggeriet og har nedskrevet sin
oplevelse af den færdige kirke, der af ham blev oplevet
som arkitektur, der henførte beskueren til et sted
mellem himmel og jord.
Katedralerne er Gesamtkunstværker,
idet kunstarterne (arkitektur, skulptur, maleri) spiller sammen til Guds ære. |
|
|
|
|
|
|
Lysmetafysikken
er væsentlig for middelalderen, man
ønskede et lysfyldt kirkerum. Middelalderteologerne mente, at for
at fatte Gud måtte man erkende ham i hver enkelt ting. Gud har sat
billeder mellem sig og menneskene, derfor
udsmykkes kirkerne rigt med mosaikker, guld
og ædelstene med malede billeder og med
glasmaleri. Gud er lyset selv. |
Gotiske kirker
i Danmark
omfatter kun et overhvælvet rum. Udvendig viser det stejle tag, stræbepillerne
og de spidsbuede vinduer, at man står over for en typisk gotisk bygning.
I
Danmark
ses stilen især i kirkearkitekturen og kalkmalerierne. Den gotiske arkitektur er ikke nær så udpræget i
Danmark som i Frankrig, højden er ikke så påfaldende og kun et par
danske kirker har udvendige stræbebuer til at tage hvælvingernes
sidetryk. |
|
|
Hvæltyper, klik på
billedet for forstørrelse.
Types
of vaults, click on
image for enlargement. |
|
De gotiske kirker kom til at præge købstæderne, men
ikke med det elegante franske arkitekturudtryk, men med
en tysk murstensgotik som konsekvens af den tyske
åndsindflydelse der prægede tiden.
Der findes ikke
rene gotiske landsbykirker i Danmark, men stilen ses i
om- og tilbygninger og kirkeudsmykninger, især i
altertavler gør den gotiske stil sig gældende. En
stor del af altertavlerne blev fremstillet i Lübeck,
der var et nordeuropæisk center for kirkekunst. |
I
1650 blev Skibbykrøniken fundet indmuret i
Skibby Kirke i Nordsjælland.
Krøniken er et latinsk håndskrift forfattet af den
katolske reformteolog og historiker
Poul
Helgesen om omhandler reformationstiden fra
omkring 1500-34.
Skibby kirke er fra 1100-tallet. Kalkmalerierne,
1150-1475, er malet direkte
på den hvide puds, og som noget nyt er malet på
hvælvingerne.
I koret findes unggotiske kalkmalerier fra ca. 1325. |
Gothic - church architecture, murals, altarpieces,
woodcarving, stained-glass painting, cathedral sculptors,
woodcut, handwritten books, miniatures. The choices of
motifs were primarily religious, profane motifs were seen in
reliefs, painting and book illustrations.
The term Gothic was a slighting name used in the Renaissance
to describe the barbarian, the uncivilized style of the
Goths, disrespecting the classical norms. The style begun in France, the first Gothic church,
St
Denis outside Paris, was inaugurated in 1143. |
The gothic church building was characterized by:
rib vaults, (a framework of diagonal arched ribs
carrying the cells which cover the spaces between them to
form an arched ceiling), flying buttress (a
free-standing buttress attached to the main structure by an
arch or a half-arch), buttress (a support, usually
brick or stone, built against a wall to support or reinforce
it). Slim tall spire and large pointed arch
windows, which could led the light into the church.
Opposite Romanesque Gothic was an elegant style. |
Light
metaphysics was important to the Middle Age, the churchroom
should be filled with light - to understand God he must be
acknowledged in every single thing - the opinion of
theologian of the age. God had set paintings between himself
and the humans, that is why, the churches were rich
decorated with mosaics, gold and precious stones, with
frescoes and stained glass. God is the light himself. To the
honour of God, the cathedrals were
"Gesamtkunstwerk" a synthesis of elements of
all branches of art. |
In paintings the space were organized, simple shadows were
seen along the contours. The figures of Christ, in natural
size, became more present. The delineation of characters
were measured calm. An incipient naturalism were seen in
e.g. plant ornamentation in architecture and flowers in
paintings. The presentation of humans became dynamic, more
realistic with gesticulations, the physiognomies individual.
The style was named "The beautiful style". |
|
|
|
Italy
-
Giotto,
a pioneer of linear perspective (the
central perspective was an Renaissance-invention).
Cimabue Florentine painter, frescoes in
Assisi.
Duccio "The Announcement of Virgin Mary's
Dead",
"Christ Entering Jerusalem".
Simone Martini,
Madonna-fresco in Siena town hall.
Pietro
Lorenzetti. Ambrogio Lorenzetti, landscapes and
architecture paintings.
Gentile
da Fabriano, the Cathedrals in
Milan,
Florence and
Siena. |
France - Avignon-Pietá. Jean Fouquet, court painter to Charles VII and later
to Louis XI. |
The
Netherlands -
Hubert
and
Jan van Eyck
invented the oil-based painting.
Melchior
Broederlam. The
Limbourg
brothers, miniature painters.
The Master of Flémalle.
Rogier van der Weyden.
Hugo
van der Goes.
Hieronymus Bosch. |
Germany
-
Cologne Cathedral.
Martin Schongauer. Matthias Grünewald, the
Isenheimer altarpiece
Musée d'Unterlinden, Colmar. |
Denmark -
Bernt
Notke, the altarpiece
for
Aarhus Cathedral.
Claus Berg, the Late Gothic altarpiece for
St Canute's Cathedral, Odense. |
Switzerland -
Konrad
Witz, altarpiece for St Peter's/Saint-Pierre's
Cathedral, Geneva. |
|
Stilens billedudtryk |
I
billedudtrykket organiseres rummet, og der ses en
enkel skyggelægning langs konturerne. Der lægges mere vægt på
fortællingen. Der ses et
ændret forhold til Kristus, figurerne af Kristus bliver mere nærværende og
ikke i overnaturlig størrelse. Personskildringerne er afmålte og rolige og
figuropfattelsen stiliseret i den tidlige gotik.
Der
er
en begyndende naturalisme, som ses
i bl.a. planteornamentik i arkitekturen og dyr og blomster i billedkunsten.
Menneskefremstillingen er præget af
S-svinget
i kvindefigurfremstillingen, der i højgotikken
bliver
en virkelighedsnær fremstilling med gestikulation
og dynamik. Stilen
kaldes "Den skønne stil",
med sine organisk svungne linjer.
Den romanske stivhed i billedudtrykket afløses i
Danmark omkring 1300-tallet af mere bevægelse i
figurerne og fysiognomierne
bliver individuelle. |
I
sengotikken
behandles motivet med
en større frihed, ingen faste rammer. Personerne bevæger sig i et
rum, og centralperspektivet (renæssancens opfindelse) anes.
Den italienske
maler
Giotto var perspektivets
banemand.
De hollandske
brødre
Hubert og
Jan van
Eyck opfandt oliemalingen ved
at blande olie og farver sammen. Interesse for
anatomi og naturgengivelse ses. |
De fleste danske kalkmalerier er fra sengotikken, og der blev malet direkte på den
friske kalk med lyse farver. I perioden afløstes det
flade bjælkeloft af ribbedelte hvælvinger. Hvælvinger
anvendtes som malegrund for kalkmalerier og øgede behovet
for kalkmalerier. |
|
|
Bernt
Notke
(ca. 1440-1509), billedhugger fra
Lübeck
og en
mester i altertavler.
Han
har fremstillet Danmarks største altertavle i
Aarhus
Domkirke, en
pentatyptichon, dvs. tavle med fire
fløje og et midterparti. På
tavlen står "Bernardus hoc fecit" (Bernt
gjorde dette). |
Claus Berg
(ca. 1470-1532), billedskærer og maler fra
Lübeck. Fra 1507 var
han
borger i
Odense og leder af et billedskærerværksted.
Berg, der havde et nært forhold til den stærkt
religiøse Dronning Christine, udførte
de næste 10-20 år arbejder for hende.
Altertavlen i Sankt Knuds kirke i Odense er en ca. 5 m
høj sengotisk fløjaltertavle.
|
|
|
|
|
|
Fabelvæsener
optræder i kalkmalerierne i Danmark i sengotikken |
Et fabelvæsen er et menneskelignende
væsen. Inspirationen til fabelvæsenerne kan være fra middelalderbogen "Mandevilles Rejser"1
(oversat
til dansk i slutningen af 1400-tallet), forfatteren
rejste i Østen, hvor han mødte disse væsener. En
anden inspiration kan være "Weltchronik"2 af Hartmann
Schedel.
I Homers "Odysseen" (800-600 f.Kr.) optræder
fabelvæsener.
Man troede væsenerne eksisterede ved verdens
ende, og mente de var skabt af Gud og således
måtte have en betydning, såsom at være Guds straf mod synd, at den der begik synd kunne blive vanskabt eller
afkommet kunne blive vanskabt som et fabelvæsen.
Fabelvæsenerne er ikke omfattet af Guds nåde, de er
hedenske skabninger. |
De 7 dødssynder |
Fabelvæsenernes funktion på kirkens vægge har været dels
dekoration, og der kunne være tale om satire, og de har
personificeret de 7 af middelalderens
dødssynder,
som det kan ses i Råby kirke.
Dødssynderne
eller lasterne er:
Dovenskab, gerrighed, frådseri,
utugt, hovmod, misundelse og vrede. |
|
|
Reformationen var under opsejling, hvorfor kirkens
mæcener kan have valgt motiver, der kunne holde almuen
i skak. Symbolerne for dødssynderne kunne minde om, at
gode og fromme gerninger, som aflad til paven, ville
medføre et rigt liv efter døden. De mere groteske
billeder kunne være moralens pegefinger, der hæver sig
over menigheden for at opdrage og afskrække.
Generelt ønskede man i kirkernes kalkmaleriudsmykninger
at
belære den ikke læsende menighed om Jesu liv. Op mod
1500-tallet ses billedfremstillinger af helgenmartyrier og
dommedagsbilleder. Der blev vist i
billeder hvilke rædsler et ikke fromt menneske kunne
komme ud for i helvede, og den paradisiske kontrast stod
her overfor.
Kalkmalerier med
fabelvæsener er malet i perioden 1480-1530, i sengotikken. |
1)
Mandevilles
rejser også kendt som bogen om Sir John Mandevilles
rejser, af ukendt forfatter, udgivet mellem 1357-1371,
beskriver en engelsk ridders rejser. Han forlod England
omkring 1322 og rejste gennem Ægypten, Etiopien, Indien,
Persien og Tyrkiet. De historier han kunne fortælle, da han
kom hjem, var intet mindre end fantastiske. Han fortalte om øer
hvis indbyggere havde menneskekrop og hundehoveder, om
folkefærd hvis eneste føde var duften af æbler, om pygmæer, hvis munde var så
små, at de måtte tage føde til
sig ved at bruge strå som sugerør, om racer af enøjede
kæmper der spiste rå fisk og råt kød.
Der er uvished om den ukendte forfatter var englænder eller
franskmand, imidlertid er der enighed om, at bogen oprindeligt
var forfattet på fransk (Les Voyages de Jean de Mandeville). |
|
|
2) Hartmann Schedel
(1440-1514), dr.med. og fra 1484 stadslæge i
Nürnberg. Schedels
"Liber chronicarum"/"Weltchronik"/
"Nürnberger Chronik" blev trykt 1493 i
Nürnberg af Anton Koberger. Værket indeholder omkring 1800
træsnit udført af Nürnbergkunstnerne Michael Wolgemut og
Wilhelm Pleydenwurff. Schedels historieopfattelse var baseret
på den kristne frelsertanke. Bogen er inddelt i syv tidsaldre
begyndende med skabelseshistorien og Adams tilblivelse og
sluttende med verdens endeligt. Krøniken var formentlig det 15.
århundredes mest ambitiøse bogudgivelse.
Fabelvæsenerne er også beskrevet i ægyptisk,
græsk og romersk mytologi. |
Eksempler
på fabelvæsener
- Træsnittene er fra Schedels
Weltchronik
Examples of
fabulous creatures
-
Woodcuts from Hartmann Schedel's
World Chronicle/Nuremberg Chronicle |
|
|
|
|
1 |
Blemmya
eller Akefal
er et
hovedløst
væsen med ansigtet på brystkassen. Dets
drikkebæger var lavet af menneskets hovedskal, og det skabte angst og frygt hos
dem, der så væsenet, der levede i Libyen.
Blemyah or Acéphale, headless creature with its face on its chest. |
2 |
Kyklop
er et
væsen
med et øje midt i panden. Kyklopsciapod
er et
etbenet
væsen med et øje. Arimasp
er en
lille kyklop med øje
midt i panden.
Cyclops
is a
creature with a single eye in the middle of its
forehead. |
3 |
Sciapod
er
en skyggefod, etbenet væsen med stor fod,
der kunne bruges som parasol. En steganopode menes at være identisk med en sciapod.
Sciapod,
"shadow foot/Umbrella foot",
is a one-legged creature with a single,
giant foot which he raised in the air
to protect himself against the sun. |
4 |
Antipode er et væsen, hvis fødder vender forkert/Antipode a creature with feet facing the wrong way. |
5 |
Panotti fra Skythien, er et væsen med ører så lange, at de dækker hele dets krop.
Panoti of Scythia is a creature with enormous ears that covered the entire body. |
|
|
|
|
Blandingsvæsener med elementer fra menneskets og
dyrets krop
Mixed
creatures with elements from the human body
and the animal body
Træsnittene er fra Schedels Weltchronik/Woodcuts
from Hartmann Schedel's World Chronicle/Nuremberg
Chronicle |
|
1 |
Cynocefal
har hundehoved og menneskekrop/Cynocephali
has the head of a dog and the body of
a man. |
2 |
Tranehals
med menneskekrop
og lang krum hals, ansigtet er oftest et menneskeansigt med langt spidst
næb. Tranehalsen i Aarhus Domkirke har skæg
i stedet for et næb (se
ovenfor).
Crane-neck,
human body and curved neck, the face
is most often a human face with long
sharp beak. |
3 |
Kentaur
er halv hest og halvt menneske/Centaur
half horse and half human. |
4 |
Havfrue
er halvt menneske halv fisk med en eller to
haler. I Norge var i 1500-tallet en uskreven fiskelov,
der drejede sig om, at fik man en havfrue i nettet,
skulle hun straks smides ud igen ellers brød stormen
løs. Havfruens aner er nereider og sirener. Sirenerne
kunne synge så smukt, at de søfarende kunne støde på
grund, endvidere kunne de spå. Kalkmaleri Aarhus Domkirke.
Mermaid
the head and torso of human female and
the tail of a fish. Mural Aarhus Cathedral. |
|
|
|
|
Fanefjord kirke på Møn.
Djævelen gør notater om to
kvindelige kirkegængeres
konversation, notaterne slettes hvis
kvinderne angrer deres synd.
Fanefjord
church
on the island Moen. The
conversation
between female churchgoers
is written
down by the devil, if the
churchgoers regretted, his notes
would be erased.
The devil was a Gothic mural motif,
mainly placed in the north-facing
distaff side. The devil urged to
intimate relations. His notes were
meant to be applied at the Day of
Judgment. From about the middle of
the 16th century, the first Danish
witch trial was executed, the
witched were assumed be allied to
the devil. |
|
Djævelen på væggen |
I gotikken maltes Djævelen på
væggen.
Djævlebillederne er hovedsageligt placeret i
spindesiden (kvindesiden som var nordsiden). Djævelen ægger til intime
forhold. Djævelens register skal bruges på dommens dag. I midten af
1500-tallet er den første hekseproces. Personer kan være i pagt med
Djævelen. |
Dommedagsmotivernes væsentlige rolle i
middelaldersamfundet har udgangspunkt i kristendommens
indførelse i Danmark. Accept af én Gud, der
afløser de mange nordiske guder. Én Gud i himlen, én konge på jorden.
Dødens nære eksistens skulle anskueliggøres i den bibelske tekst.
Dødssynder var almindelig lærdom, og præsten kunne pege på motiverne på
væggen. |
Efter 1250 var der nedgang i befolkningstallet, udbud af
arbejdskraften var mindsket, hvilket betød, at fæsterne
stod stærkere. Der var pest og dårlig
sundhedstilstand. Middelalderen forklarer pesten ved
hjælp af astrologien. Pesten skulle være udbrudt i
Kina. I 1349 kom pesten til Danmark, forklaringen søges
i stjernerne og Guds hævn. |
Kalkmaleriernes
forlæg er Bibelen og Biblia Pauperum
(Fattigmandsbibelen, en billedbibel for analfabeter). |
Horror vacui betyder frygt for det tomme rum.
Tomheden på væggen kan udfyldes med blomster eller anden
ornamentik. |
Kirkespil,
skuespil i kirken, som opføres af de gejstlige. En nar optræder altid i senmiddelalderen i kirkespil, han kan i Golgatascenen håne Kristus. |
Dommedagsmotiver. "Memento Mori" (husk
døden) spiller en stor rolle. |
|
|
|
"Ad
Mortem Festinamus"
"Mod døden iler vi" |
AD MORTEM FESTINAMUS!
PECCARE DESISTAMUS! |
MOD DØDEN ILER VI!
LAD OS AFHOLDE OS FRA SYND! |
|
|
Scribere
proposui de contemptu mundano,
Ut degentes seculi non mulcentur in vano.
Iam est hora surgere a sompno mortis pravo. |
Jeg skriver om tilværelsens
ubarmhjertighed
For at tiden ikke skal svinde
forgæves.
Snart er timen hvor vi ser
dødens fordærvelse. |
|
|
Vita
brevis breviter in brevi finietur,
Mors venit velociter quae neminem veretur,
Omnia mors perimit et nulli miseretur. |
Livet er kort, og snart vil det
slutte,
Døden kommer hastigt og
ubarmhjertigt,
Den ødelægger alt og ynker
ingen. |
|
|
Ni
conversus fueris et sicut puer factus
Et vitam mutaveris i meliores actus,
Intrare non poteris regnum Dei beatus. |
Hvis ikke du omvender dig og
bliver som barn igen,
Og ændrer dit liv til det bedre,
Vil du ikke som salig kunne
træde ind i Gudsriget. |
|
|
Tuba cum
sonuerit, dies erit extrema,
Et iudex advenerit, vocabit sempiterna
Electos in patria, prescitos ad inferna. |
Trompeten vil lyde på den
yderste dag.
Og dommeren vil vise sig og
kalde
de udvalgte til sit rige, de
fordømte til helvede. |
|
|
|
Dødedans er en fremstilling af døden,
symboliseret ved skeletter, der danser med personer fra alle sociale lag
og ses i fresker, malerier og træsnit (Hans Holbein d.y.) i
middelalderen og den tidlige renæssance. |
Temaer som synd, forsoning og dom
er væsentlige. De er mest udbredt i Danmark, og kan ses i 86 af
landets kirker. Kristus som verdensdommer, Ærkeenglen
Michael som sjælevejer og skærsildens pinsler. |
Ecce Homo
(se hvilket menneske) fremstilling af Kristus
med tornekrone, forhånet af jøderne eller de
romerske soldater. |
Påmindelsen
om menneskets dødelighed "Memento Mori" er anvendt i billed- og
digterkunsten, og er hyppigst forekommende i middelalderens og
renæssancens kunstneriske udtryksformer.
Versene der er typiske for
"Memento Mori" i middelalderdigtning er fra "Ad Mortem Festinamus",
en anonym monofonisk virelai (fransk versform) fra den catalanske
samling af senmiddelalderlige digte "Llibre Vermell de Montserrat" fra
1399. Manuskriptet tilhørte klostret i Montserrat udenfor Barcelona. |
|
|
|
|
|
Gotiske katedraler i Europa og Skandinavien
Gothic Cathedrals in Europe and Scandinavia |
|
|
|
|
|
|
|
Nidaros
domkirke /
Nidaros
Cathedral. |
|
|
Domkirken i Uppsala /
Uppsala Cathedral. |
|
|
|
|
Salisbury
Domkirke /
Salisbury
Cathedral. |
Canterbury
Domkirke /
Canterbury Cathedral. |
Domkirken
i York /
York
Minster. |
Domkirken
i Ely
"Skibet i vådområderne" /
Ely
Cathedral
"The ship of the Fens". |
Domkirken
i Wells /
Wells
Cathedral. |
Domkirken
i Winchester
Kong Knud 2. den Store
er begravet her /
Winchester
Cathedral. |
King's College
/
Chapel Cambridge. |
|
|
|
|
|
Unggotik 1150-1350
Early Gothic
1150-1350 |
|
|
Lorenzetti, Ambrogio
(Unggotik) |
|
Udsnit af "Det gode styre i Byen",
1338-40,
Palazzo Pubblico (rådhuset)
Siena, Italien. |
|
Lorenzetti, Ambrogio
(før 1317-ca. 1348),
italiensk maler. Landskabs-
og bybilleder med stor dybde. Utæmmet natur.
Mennesket har taget naturen i besiddelse.
Bror til Pietro Lorenzetti. |
|
|
Allegori over virkningerne af det
gode og det dårlige styre, 1338-1339
Sala dei Nove, i Palazzo Pubblico
(rådhuset) i
Siena, Italien.
Serien af fresker består af seks
scener: Allegori over det gode
styre. Allegori over det dårlige
styre.
Virkningerne af dårligt bystyre.
Virkningerne af det gode styre i
byen. Virkningerne af det gode styre
på landet.
The Allegory and
Effects of Good and Bad Government,
1338-1339
Sala
dei Nove, in Palazzo Pubblico (City
Hall) in
Siena, Italy.
The fresco series consists of six
scenes: Allegory of Good Government.
Allegory of Bad Government. Effects
of
Bad Government in the City. Effects
of Good Government in the City.
Effects of Good Government in the
Country. |
|
|
|
|
1-2 |
"Virkningerne af det gode styre i byen".
"Effects of Good Government in the City". |
3 |
"Virkningerne af det gode styre på landet".
Effects of Good Government in the Country. |
4 |
"Allegori over det gode styre".
"Allegory of Good Government". |
5-6 |
"Virkningerne af
dårligt bystyre".
"Effects
of Bad Government in the City". |
7 |
"Ærkeenglen Mikael", Palazzo Pubblico, Siena, Italien.
"Michael the Archangel",
Palazzo Pubblico,
Siena, Italy. |
|
|
|
|
|
|
Lorenzetti, Pietro
(Unggotik) |
|
"Nedtagelsen fra korset",
ca. 1320,
underkirken, Den hellige
Frans'
basilika, Assisi. |
|
Lorenzetti, Pietro
(ca. 1280-1348), italiensk maler. Bror til Ambrogio
Lorenzetti. |
|
|
1 |
"Stigmatisering af
Frans
af Assisi",
1320,
underkirken,
Den hellige
Frans'
basilika, Assisi.
Det var på Alvernerbjerget
(la Verna) i
Toscana Frans af Assisi blev
stigmatiseret. På bjerget bad Frans
til Gud. Legenderne fortæller, at
han længe havde fordybet sig i Jesu
død på korset, og at han i et syn så
en seraf (seksvinget engel), der bar
en korsfæstet person, og fra sårene
i den korsfæstedes hånd udsendtes
stråler, der skabte sårmærker på
Frans' krop identiske med Jesu fem
vunder. |
2 |
"Judas
har hængt sig",
ca. 1310-19,
underkirken,
Den hellige
Frans'
basilika, Assisi.
Se apostle. |
3 |
"Madonna
dei Tramonti"
(Vor Frue af solnedgangene), ca. 1330,
underkirken,
Den hellige
Frans'
basilika,
Assisi. |
4 |
"Den tronende Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af otte engle", 1340,
Galleria degli Uffizi, Firenze. |
5 |
"Den hellige Humilitas
bringer mursten til klostret",
ca. 1341,
Galleria degli Uffizi, Firenze. |
|
|
Duccio (Unggotik) |
|
"Maestà med
tyve engle og nitten helgener",
1308-11, Museo
dell'Opera del Duomo,
Siena. |
|
Duccio
(ca.
1250-1319), italiensk maler. Nyt billedrum,
ukorrekt perspektiv. |
Maestà
er
betegnelsen
for et
motiv, der
viser
Himmeldronningen
Maria med
Jesusbarnet
ofte omgivet
af engle og
helgener. |
Maestá er
ikke at
forveksle med
Majestas
Domini-motivet,
der ofte
anvendtes i
romansk
kunst og
viser
Kristus som
verdenshersker/verdensdommer
frontalt
siddende på
en
trone/regnbuen
med
jordkuglen
som
fodskammel. |
|
|
|
|
Cimabue
(Unggotik)
|
|
Cimabue (ca. 1240-1302), florentinsk maler. |
"Den
tronende Madonna med Jesusbarnet, fire engle og Frans af Assisi",
1278-80, underkirken, Den
hellige Frans' basilika, Assisi. |
Krucifix, ca. 1280,
Santa Croce, Firenze. |
"Santa Trinita
Maestà",
1290-1300,
malet til højalteret i kirken Santa
Trinità i Firenze. Siden 1919
har værket
tilhørt
Galleria degli Uffizi
i Firenze. |
|
|
|
Hammershus
(Unggotik)
|
|
|
Hammershus
på Bornholm
opført i
1200-tallet af Lunds ærkebiskop i forsvar mod kongemagten. Et tredelt borganlæg omgivet af en ringmur. Hovedborgen rummede Manteltårnet i 6 etager. Her opholdt sig de fredløse, der var dømt for mordet på
Erik
Klipping.
Borgen
blev i
1522
erobret
af
Kong Christian
2.
og
pantsat
til
Lübeck i
1525-75.
Efter
tabet af
Skåne,
Halland
og
Blekinge
mistede
Hammershus
sin
betydning
som
fæstning
og blev
brugt
som
statsfængsel
for
bl.a.
Corfitz
Ulfeldt
og
Leonora
Christina
i
1660-61.
Borgen
forfaldt
og
ruinen
blev
fredet i
1822. |
|
The
ruined
castle
of
Hammershus,
on the
Isle of
Bornholm,
Denmark
-
Northern
Europe's
largest
castle
ruin.
The
castle
was
built in
the
early
1200s.
The
following
500
years
the
castle
was
fortress
for
changing
men of
power,
and time
and time
again
the
castle
was
rebuilt.
In
1660-61
the
daughter
of
King
Christian
IV,
Leonora
Christina
and her
husband
Corfitz
Ulfeldt,
considered
to be
traitors,
were
prisoners
in the
castle -
a
dramatically
escaping
failed.
In 1743
the
rulers
final
gave up,
and
natives
of
Bornholm
could
freely
fetch
stone at
the
place,
which
fall
into
decay
till
1822,
where
the ruin
became
listed. |
|
|
Sainte-Chapelle
(Unggotik)
|
|
|
Sainte-Chapelle, Paris, klik
her. |
|
|
Mont
Saint Michel
(Unggotik) |
|
|
Domkirken i
Siena 1196-1348
(Unggotik)
Siena Cathedral
of Santa Maria Assunta aka The
Duomo
1196-1348 |
|
|
|
|
|
1-3 |
Statue af skulptøren
Nicola Pisano,
Uffizi
Galleriet, Firenze. Han udførte
katedralens prædikestol i Carrara marmor, 1265-68. Prædikestolen er det ældste
bevarede inventar i kirken.
Portrait statue of the sculptor Nicola
Pisano,
Galleria degli Uffizi, Florence. He executed the
pulpit of the cathedral, 1265-68, made
of Carrara marble. The pulpit is the earliest
remaining work in the cathedral. |
|
|
|
|
|
Notre Dame,
Vor Frue Kirke i Paris
(Unggotik) |
|
|
Notre
Dame, Paris, klik
her.
|
|
|
Katedralen
i Chartres
(1194-1220)
(Unggotik)
Chartres
Cathedral
(1194-1220) |
|
|
"Katedralen i Chartres",
1830, af
Jean-Baptiste
Camille
Corot,
Louvre, Paris. "The Cathedral
of Chartres",
1830, by
Jean-Baptiste
Camille
Corot,
Musée du
Louvre, Paris. |
|
Katedralen i
Amiens/Amiens
Cathedral
(Unggotik) |
|
|
|
Amiens
katedral
(1220-88),
Vor Frue Kirke i Amiens i Nordfrankrig. I 1152 blev en romansk kirke opført på
det sted, hvor katedralen ligger
i dag. I 1206 vendte
korsfareren
Wallon de Sarton
tilbage fra 4. korstog og bragte
hovedet af
Johannes Døberen med
sig fra Konstantinopel, hvortil
det mentes at være bragt engang
før korstogene, og Sarton gav
hovedet/kraniet til biskoppen af
Amiens. På grund af dette
relikvie blev kirken en
pilgrimskirke, og blev hurtig
for lille til at kunne huse
tilstrømningen af pilgrimme. I
1218 brændte kirken, og
biskop
Evrard de Fouilloy så det som en god anledning til
at opføre en ny og større kirke
i gotisk stil. Katedralen, der
var en af de største gotiske
kirker i 1200-tallet, blev
opført efter tegninger af Robert of Luzarches.
En nu fjernet inskription i
gulvet fra 1288 bekræftede at
byggeriet blev påbegyndt i 1220,
og at Robert de Luzarches var
arkitekten, og at hans
efterfølgere var Thomas de
Cormont og dennes søn.
Katedralen er et mesterværk, et
højdepunkt i gotisk
ingeniørkunst, arkitektur og
håndværk og er berømt for sine
billedskærerarbejder i sten i
vestportalen, for sine statuer,
glasmosaikvinduerne i
klerestoriet, labyrinten og
andre indlæg i gulvet.
Katedralen kom i 1981 på
UNESCO's liste over verdens
kulturarv.
|
|
Amiens
Cathedral
(1220-88),
Notre-Dame Cathedral in
Amiens, a city in Northern France, the capital
city of the Somme Département. A Romanesque
church was built on the site in
1152. In 1206
the crusader
Wallon de Sarton
was returning from the Fourth
Crusade and brought the head
of
St John the Baptist back from
Constantinople, where it is
believed to have been brougth to
sometime before the Crusades,
and the head/skull was given to
the Bishop of Amiens. Because of
the relic the church became a
major destinations for pilgrims,
and soon it proved too small to
accommodate such an influx of
pilgrims. In 1218 the cathedral
was destroyed by fire, and the
Bishop Evrard de Fouilloy
seized the opportunity to build
a new and larger cathedral in
Gothic style. The cathedral, one of the largest Gothic
churches of the 13th century, was erected on the
plans of Robert of Luzarches. A now removed
inscription made on the floor in 1288 testified
that the building activities had begun in 1220,
and named Robert of Luzarches as the architect, and as his
successors Thomas de Cormont and the latter's son.
The cathedral was a masterpiece of
Gothic architecture, it represented the height of Gothic
engineering, it was celebrated for the stone carvings on its
Western portals, its statues, the stained glass windows of
the clerestory and the labyrinth and other inlays of its
floor. Amiens Cathedral was added to UNESCO's
World Heritage List in 1981. |
|
|
|
1-5 |
Domkirken i Amiens/Amiens
Cathedral. |
5 |
Præsteboligen
beliggende lige overfor kirken/The
rectory
located opposite the church. |
|
|
|
1-2 |
I 1915, under 1. Verdenskrig, blev der
etableret
beskyttelsesforanstaltninger af
kirkens eks- og interiør i form at
22.000 sandsække, der blev anbragt
på store træstiladser. På billederne
ses beskyttelsen af kirkens
portaler. Kirken led ikke de store
skader under krigens luftangreb.
In 1915, during World War I, the
ex- and interior of the church were protected by
22.000 sandbags placed on a huge wooden frame. The
photos show the protection of the church's portals.
The Cathedral was not severely damaged by air raids
during World War I. |
3 |
Triforium af tvillingebuer ses nederst. Herover et galleri med 22 konger der strækker sig over hele facaden. Over kongegalleriet ses rosevinduet.
From bottom to top: Triforium of twin arcades, gallery of 22 kings, the rose window. |
4 |
Sydtårnet, fuldført 1366 og
nordtårnet, der er noget højre, fuldført 1406.
The south tower, completed in 1366 and
the north tower, reaching higher, completed in 1406. |
5-6 |
Ornamenter, skulpturer og gargoils (vandspyere), tagrendeafløb formet som et fantasivæsen/groteske, der spyer vandet væk fra muren. En gargoil var en beskytter, dens groteske form skræmte onde ånder væk. Gargoils ses ofte i gotiske katedraler.
Ornaments, sculptures and gargoyles a waterspout intended to carry rainwater away from the roof. The gargoyle was a protection against evil, its grotesque form frightened away evil spirits. Gargoyles were very common in Gothic architecture. |
|
|
|
|
1-6 |
Midterportalen.
I portalen ses
Kristus gengivet 3 gange:
1)
Kristi sejr over
Djævelen.
Centralt placeret, mellem de to døre, ses en skulptur af
Kristus kaldet
"Le Beau Dieu" (den smukke Gud). Kristus velsigner
med højre hånd,
og i venstre hånd holder han evangeliebogen. Han står på to
figurer, en løve og en drage, hvilket
symboliserer, at Gud overvinder Djævelen.
|
|
2)
Kristus som verdensdommer.
Tympanonen = Dommedag.
I
tympanonen sidder dommeren Kristus centralt placeret på en lav
stol, hans arme er hævet, dråber af blod kommer fra
hans vunder. Til venstre for
Kristus ses Jomfru Maria og til højre evangelisten Johannes
og bag dem engle med marterredskaber og
knælende engle. |
|
Under Kristus ses de
De frelste
(til venstre)
på vej ind i Himlen, de ledes forsigtigt af
engle, og over dem ses engle, der anbringer
kroner på deres hoveder. De fordømte
(til højre) er nøgne og de tvinges af djævle ind i munden på
Helvede selv. Englene over dem svinger
flammesværd og skubber dem ind i gabet på Helvedesdyret.
Figuren tættets på Helvedesdyrets mund forsøger at slippe
fri, men trækkes ind i munden af Djævelens arm.
|
|
Under rækken af frelste og fordømte ses
fire engle, der blæser i trompeter,
de vækker de døde, og man kan se sjælene rejse sig
fra deres grave løftende den tunge stenplade væk fra
deres kister, nogle beder og nogle ses forvirrede ud.
Hver enkel af disse sjæle vil blive dømt.
Centralt
placeret ses Ærkeenglen Michael (Michael
sjælevejer). Han holder en
vægt, og på den
venstre vægtskål ses Guds lam (= Kristus) og på
højre vægtskål er et djævleansigt, og vægtskålen
hælder til lammets side (de frelstes side). Sjælene
bliver vejet for at afgøre deres skæbne, om de skal
i Himlen eller i Helvede. En djævel under den højre
vægtskål trækker i vægtskålen for at få den til at
vippe til de fordømtes side. Se kalkmaleriet af
Michael sjælevejer i
Århus Domkirke. |
|
3) Den apokalyptiske
Menneskesøn ses lige over Kristus
som verdensdommer. Johannes' Åbenbaring
1,16:
"I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og
ud af hans mund stod et skarpt, tveægget
sværd, og hans udseende var, som når solen
stråler i al sin styrke."
Ved Kristi side ses to engle, den til
venstre holder solen, og den til højre
holder månen. |
|
Central portal.
Christ is represented
three times:
1)
Christ's Victory over
the Devil, a sculpture
between the doors shows
"Le Beau Dieu" (The Beautiful God), offers
his blessing with his right hand and holding
The Book of the Gospels in his left hand.
He stands on a lion and a dragon, ancient
symbols of sinn. |
|
2)
Christ as judge on Judgement Day. Tympanum
= Judgement Day. Christ with his arms raised
is centrally placed, drops of blood are
coming from his wounds. To the left of
Christ is Virgin Mary and John the
Evangelist to his right, and behind them are
angels bearing the The instruments of the
Passion and kneeling angels. |
|
Below Christ
is the redeemed souls (to the left)
crowned by angels on their way into heaven,
and the condemned souls (to the
right) are naked and forced by devils into
the Hellmouth. |
|
Below the
redeemed and damned souls are four
trumpeting angels wake up the dead. |
|
Centrally
placed is the Archangel Michael weighing
souls. |
|
3)
The
Apocalyptical Christ
placed above Christ as judge. Book of Revelation 1,16: "In
his right hand he held seven stars, and coming out of his mouth was
a sharp, double-edged sword. His face was like the sun shining in
all its brilliance." |
|
5-6 |
Statuer af lokale helgener ses i portalen/Statues of local saints are seen in the portal. |
|
|
|
1 |
Venstre sideportal,
Skt. Fermin
(sp.
San Fermín)
portalen,
hvor en statue af
Den hellige Firminus I (ca. 272 - ca.303) er
placeret mellem portaldørene. Han er skytshelgen for
bl.a. Amiens og
Pamplona
i Spanien, hvor der årligt holdes San
Fermín
festival, der er berømt/berygtet for sit tyreløb. Da
Fermín
missionerede i Frankrig blev han forfulgt og
mishandlet af hedningene, men stod fast på sin
kristne tro. Han led martyrdøden i Amiens, hvor han
blev halshugget.
Fermín
var Amiens første
biskop. |
|
Left side portal,
Portal of Saint Firmin.
Between the doors is a sculpture of Saint Firminus I
(c. 272 - c.303).
He is patron saint of
Amiens and
Pamplona
in Spain,
where his feast
San
Fermín
is held every year and
known because of the running of the bulls. On a
missionary journey to France
Firmin
was
persecuted and mistreated by pagans, but he stood
firm in his faith. He suffered martyrdom in Amiens
where he was beheaded.
Firmin
was the first
bishop of Amiens. |
|
2-5 |
Statuer af lokale helgener herunder de halshuggede martyrer. I firpasreliefferne ses stjernetegnene og under dem scener visende det arbejde, der svarer til årets måneder.
Sculptures of local saints including beheaded martyrs. In the quatrefoil reliefs are the zodiac signs and under the signs Labours of the Months. |
6 |
Pindsvin i firpas, som der hentydes til i GT, Sefanias' Bog, 2,14: "Flokke af dyr vil lægge sig der, alle slags vilde dyr. Pelikanen og hulepindsvinet vil tilbringe natten mellem dens væltede søjler, og fra vinduet lyder en klagende stemme. Der vil ligge murbrokker på dørtærsklen, og cedertræspanelerne vil være blottet".
I Vulgata gengives det hebraiske ord qipōd (lat. ericius = pindsvin), "et accubabunt in medio eius greges omnes bestiae gentium et onocrotalus et ericius in liminibus eius morabuntur vox cantantis in fenestra corvus in superliminari quoniam adtenuabo robur eius". I Nova Vulgata er ericius ændret til ugle: "Et accubabunt in medio eius greges, omne genus animalium. Et onocrotalus et ulula in capitellis eius morabuntur; vox cantat in fenestra, corvus in limine, quoniam tabulatum cedrinum sublatum est." |
|
Hedgehog
in
quatrefoil relief
as alluded to in
Old Testament, The Book of Zephaniah 2,14: "Herds shall lie down in her midst, all kinds of beasts; even the owl and the hedgehog shall lodge in her capitals; a voice shall hoot in the window; devastation will be on the threshold; for her cedar work will be laid bare." |
|
|
|
|
1 |
Højre sideportal,
Jomfru Maria portalen. Mellem de to døre ses en statue af Jomfru Maria som Himmeldronning, hun har krone på hovedet og holder Jesusbarnet. Maria træder på en slange hvilket symboliserer hendes sejr over Djævelen. I
Genesis 3,15 siger Gud til slangen
"Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen."
Over Marias hoved ses Pagtens Ark med De Ti Bud. Til siderne for Pagtens Ark ses patriarker.
I tympanonen er vist Jomfru Marias liv, til venstre hendes død, til højre hendes opstandelse.
Herover ses hendes kroning af engle. Blandt figurerne i portalens højre side ses Ærkeenglen Gabriel, der bebuder Maria, at hun skal føde Guds søn.
Figurerne står på baldakiner og under dem er små figurer, der relaterer til de store figurer, eksempelvis ses under Jomfru Maria Eva, der fristes med et et æble af Djævelen i skikkelse af en slange.
Jomfru Maria = den 2. Eva eller den nye Eva. Hvad Eva bandt med sin vantro, løsnede Maria ved sin tro. Umiddelbart hinandens modsætninger og alligevel ikke, da
Maria skal virkeliggøre den oprindelige plan Gud havde med Eva.
Da Maria i Bebudelsen af Jesu fødsel, Lukas, 1,38 siger: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.", da begynder hele frelsesprocessen og derfor knuser hun slangens hoved. |
|
Right side portal. Portal of the Virgin. The sculpture between the doors shows Virgin Mary with a crown which symbolizes she is the Queen of Heaven, and she holds the Infant Jesus. She is standing on a snake, symbolizing her victory over Satan. In Genesis 3:15, God says to the serpent: "I will put enmity between you and the woman, between your seed and her seed; He shall crush your head and you shall lie in wait for his heel." Above Virgin Mary is the Ark of the Covenant containing the two stone tablets of the Ten Commandments. On either side of the Ark of the Covenant are sculptures of the patriarchs. The tympanum shows the life of The Virgin, to the left her death, and to the right her resurrection and above she is crowned by angels. Among the figures to the right in the portal is the Archangel Gabriel announcing the birth of Christ to Virgin Mary. The figures are standing on baldachins, and below them are small figures relating to the large figures, for example beneath Virgin Mary is the Temptation of Eve, the devil is portrayed in the guise of a snake.
Virgin Mary = the New Eve. Luke 1,38: "I am the Lords servant," Mary answered. "May your word to me be fulfilled." Then the angel left her". With these words the process of salvation began, and that is why she crushes the snake's head. Mary shall realize God's original plan with Eve, the plan that God had in his mind and his heart form the very beginning of time. |
|
2-5 |
Labyrinten, 1288, en ottekantet geometrisk form. Labyrinten = en lang pilgrimsrejse, vejen til Gud. Dens centrum symboliserer det himmelske Jerusalem. Pilgrimme, der kom for at ære relikvierne af
Johannes Døberen, havde den tradition, at de gik på deres knæ på labyrintens sorte linjer. Labyrintens centrale felt, en kopi af originalen fra 1288 på
Musée de Picardie, havde en inskription, som sammenfattede kirkens bygningshistorie, eksempelvis at Mester Robert
(Robert af Luzarches) var kirkens arkitekt, og at hans efterfølgere var Thomas de Cormont og dennes søn. |
|
The Labyrinth, 1288, an octogonal geometric shape. The labyrinth = a long pilgrimage, the road to God. Its center symbolizes the Heavenly Jerusalem. The pilgrims, who came to venerate the relics of St John the Baptist, had
the tradition of walking along it on their knees by following the black line. The central stone, a copy of the original from 1288 in the Musée de Picardie, had an inscription, which summarised the history of the cathedral, for example that Master Robert (Robert of Luzarches) was the architect of the church, and his successors were Thomas de Cormont and the latter's son. |
|
6 |
Barok prædikestol/The Baroque pulpit. |
|
|
|
1-3 |
Højalteret/The
High Altar. |
4 |
Johannes Døberens hoved, som angiveligt skulle have været bragt til Amiens fra Konstantinopel af korsfareren Wallon de Sarton, da han i 1206 vendte tilbage fra 4. korstog. Et relikvieskrin blev udført til hovedet, som senere forsvandt og i relikvieskrinet er i dag en kopi af Johannes Døberens hoved.
Johannes Døberen virkede i øde områder ved Jordanfloden, han døbte Jesus og banede vejen for ham. Johannes Døberen var en barsk person, han revsede autoriteterne for deres mangel på fromhed. Matthæus, 3, 10: "Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." Han gik i rette med landsfyrsten Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), der til trods for, at han var gift, ville gifte sig med sin bror Philips hustru Herodias (mor til Salome), men Herodias ville ikke finde sig i, at Johannes Døberen angreb hendes og Herodes' moralbegreber, hvorfor Johannes blev lænket og sat i fængsel, og helst ville hun have ham slået ihjel. Lejligheden til at komme af med Johannes Døberen bød sig ved Herodes' fødselsdagsfest: Markus 6, 22: Da kom Herodias' datter [Salome] ind og dansede, og hun betog Herodes og hans gæster. Kongen sagde til pigen: "Bed mig om, lige hvad du vil, og jeg vil give dig det!", og hun fulgte sin mor Herodias råd og svarede: "Jeg ønsker, at du straks giver mig Johannes Døbers hoved på et fad." (Markus 6, 25). |
|
St John the Baptist's head, which reportedly had been brought back from Constantinople by the crusader Wallon de Sarton, when he in 1206 was returning from the Fourth Crusade. A reliquary was built to house the head, which was later lost, and the reliquary now houses a replica of the head. |
|
5-6 |
Johannes Døberen, "Ora pro nobis, (bed for os)/St John the Baptist, "Ora pro nobis, (pray for us). |
|
|
|
|
|
Højgotik
1350-1400
High Gothic
1350-1400 |
|
|
Odense Domkirke/Odense
Cathedral
(Højgotik) |
|
|
|
|
Domkirken/Sankt
Knuds
kirke
i
Odense.
Skulpturen
"Bylandskab",
1988,
foran
kirken
er
udført
af
Robert
Jacobsen.
The
Cathedral/Saint
Canute's
Cathedral
in
Odense.
The
sculpture
"Cityscape",
1988, in
front of
the
cathedral
is
executed
by
Robert
Jacobsen. |
|
Claus Bergs
altertavle,
ca. 1515-25.
Claus Berg's
altar,
c. 1515-25. |
|
|
|
|
1-5 |
Kirken er grundlagt i
1000-tallet, den brændte delvist
i 1247 og blev nyopført fra
omkring 1280. I 1499 blev den
genindviet efter at byggeriet havde stået på i godt 200 år. Kirkens tårn
kom først til omkring 1580.
I kirkens krypt er to romanske
helgenskrin med de jordiske
rester af kirkens skytshelgen
Knud 4. den Hellige, og hans
bror Benedikt, der
begge blev myrdet i
Sankt Albani
kirke i Odense. Byen blev på grund af Knud 4. den
Hellige en valfartsby, fordi det forlød, at der
skete mirakler ved kongegraven.
H.C. Andersen blev konfirmeret i
Sankt Knuds Kirke. |
|
The church was founded in 1000, partly
destroyed by fire in 1247, and rebuilt from about
1280. In 1499 the church was re-inaugurated after
200 years of construction work. The church tower was
built about 1580.
The
crypt houses the
relics of the patron saint
King Canute IV,
byname Canute
the Holy
and his brother Benedict, both
murdered in the nearby Saint Albani Church.
The Danish fairytale writer
Hans Christian Andersen was confirmed in the
church. |
|
|
|
|
1-5 |
Altertavlen,
1515-25,
er udført af
Claus Berg
(ca. 1470-1532), billedskærer og
maler fra
Lübeck. Fra 1507 var
Berg borger i Odense
og leder af et
billedskærerværksted. Han
havde et nært forhold til den
stærkt religiøse
Dronning Christine, hustru
til Kong Hans (d.1513), og udførte
de næste 10-20 år arbejder for
Dronningen. Den ca. 5 m
høje sengotiske
fløjaltertavle skåret i
egetræ, malet og
forgyldt er formentlig
bestilt af Enkedronning
Christine.
Oprindeligt var
altertavlen opført til
Graabrødre Klosters
senere nedrevne kirke og
blev i 1875 overført til
Sankt Knuds Kirke.
I altertavlens
midterskab ses centralt
placeret Kristus på
korset. Over Kristus
ses Jomfru Marias
Himmelkroning, til venstre
herfor ses engle med
Kristi Kors og til
højre ses engle der
bærer martersøjlen.
Under Kristus ses Jomfru Maria med
Jesusbarnet og Marias mor Anna.
I tavlens predella er
figurerne der omgiver
Kristus medlemmer af den
kongelige familie: tv.
Kong Hans
og den regerende Kong
Christian 2. (med skæg),
Kong Hans' søn og efterfølger,
th. ses Enkedronning Christine i
sørgedragt og Kong
Christians hustru Dronning Isabella.
Sidefløjene viser
Kristi Lidelseshistorie
begyndende fra øverste
felt i venstre fløj med
Nadveren og
Fodvaskningen og videre
frem til opstandelsen. |
|
Altarpiece,
1515-25, executed
by Claus Berg
(ca. 1470-1532), carver
and painter from
Lübeck
in Germany.
In
1507
Berg become
citizen of Odense. He
has a close relationship
with the wife of King
Hans, Queen Christine,
who has strong religious
beliefs and it was
probably her who ordered
the altarpiece. |
|
|
|
|
|
1-5 |
Prædikestolen/The
pulpit. |
|
|
|
1-2 |
Hovedorglets facade i barokstil
udført
1756 af organist og
orgelbygger Amdi Worm.
Main organ in Baroque style
executed in 1756
by organist and organ builder Amdi Worm.
|
3 |
Evangelisten Matthæus
med englen, ca. 1949, fra tidligere altertavle/Saint Matthew with
the Angel, c. 1949,
from a former
altarpiece. |
4 |
Evangelisten Johannes
med ørnen, ca. 1949, fra tidligere altertavle/Saint John with
the Eagle, c. 1949,
from a former
altarpiece. |
5 |
Krucifiks udlånt af Jens Galschiøt/Crucifix on loan from the Danish artist Jens Galschiøt. |
|
|
|
1 |
Krypten/The
crypt. |
2 |
Relief af reformatoren Hans Tausen (1494-1561)/Relief portrait of the Danish religious reformer Hans Tausen (1494-1561). |
3 |
Harald Stein (1840-1900), biskop over Fyens Stift fra 1889-99/Harald Stein (1840-1900), bishop of Funen from 1889 to 1899. |
|
|
|
1 |
Gravsted for
Kong Hans
(1455-1513)/The tomb of King Hans
(1455-1513). |
2 |
Gravsted for Dronning Christine (1461-1521)/The tomb of Queen Christine (1461-1521). |
3 |
Kong Knud 4. den Hellige blev den 10. juli 1086 myrdet foran alteret i den nærliggende Sankt Albani trækirke. I 1095 blev hans jordiske rester overført til Sankt Knuds Kirke. Ved helgenkåringen i 1101 blev han skrinlagt i dette egetræs helgenskrin, hvor kun fragmenter af udsmykningen af forgyldt kobberblik eksisterer. "Ørnetæppet" blev svøbt om hans knogler. Det vævede purpurfarvede silketæppe med ørnemotiver blev formentlig skænket af hans enke Edel.
The Danish King Canute IV, byname Canute the Holy, was in 1086 murdered in front of the altar in the nearby Saint Albani wooden church. In 1095 his remains were tranferred to Saint Canute's Church/Odense Cathedral. In 1101 King Canute was canonized and laid to rest in this shrine made of oak, only fragments of the ornament of gilded copper tin exist. The "Eagle blanket", probably donated by his widow Edel, was wrapped around his bones. |
4 |
"Ørnetæppet"/The "Eagle blanket". |
5 |
Benedikts skrin. Benedikt var bror til Knud 4. Hellige og blev dræbt sammen med 17 hirdmænd, da de forsvarede kongen i Sankt Albani kirke.
The Shrine of Benedict. Benedict, the brother of King Canute IV, was killed together with 17 men, when defending the king in the Church of Saint Albani. |
|
|
|
1 |
Thomas Hansen Kingo,
(1634-1703). Biskop og salmedigter. 23. Februar 1677
udnævntes han til biskop over Fyens Stift.
Thomas Hansen Kingo, (1634-1703). Bishop
and hymn writer. On February 23, 1677, he was
appointed bishop of Funen diocese. |
2 |
Gradual. En ny almindelige kirke-Psalmebog under behørige Noder & Melodier. Efter Kongelig Befaling til Trykken befordret af Thomas Kingo, D. Biskop udi Fyens Stift, Odense 1699.
Thomas Kingo's hymn book, 1699. |
3-4 |
Den forordnede nye Kirke-Psalme-Bog, Sorø 1765, efter Kongelig Befaling til Trykken befordret af Th. Kingo Doct., Biskop udi Fyens Stift. Thomas Kingo's hymn book, 1765. |
|
|
|
|
|
Aarhus
Domkirke/Aarhus
Cathedral
(Højgotik) |
|
|
Vor
Frue
Kirke og kloster,
Aarhus
(Højgotik)
Aarhus
Church of Our
Lady
and The Abbey Church |
|
|
Fanefjord
Kirke på Møn
(Højgotik)
Fanefjord
Church on
the island of Moen |
|
|
Elmelunde
Kirke på Møn
(Højgotik)
Elmelunde
Church on
the island of Moen |
|
|
Domkirken
i Köln/Cologne
Cathedral
(Højgotik) |
|
|
Domkirken i
Köln (påbegyndt 1248 afsluttet 1880'erne)
er
den første gotiske kirke i Rhinlandet. Forbillederne er de
franske katedraler. I kirkerummet
drejer alt sig om De Hellige Tre Konger, Caspar, Melchior og Balthazar. Kongerne
blev begravet i Jerusalem og under en pilgrimsrejse fandt Helena, mor til Konstantin 1., kongernes
ben, og de blev anbragt i Skt. Sophia katedralen i
Konstantinopel,
senere givet til Milano. I 1164 erobrede Frederik Barbarossa
Milano og relikvierne sendtes til Köln, hvor der blev
fremstillet et gyldent skrin til kongernes
jordiske rester, hvoraf nogle blev sendt tilbage til Milano.
Det
gyldne relikvieskrinskrin i katedralen førte til at kirken blev
en valfartskirke. I 1998 fejredes domkirkens 750 års jubilæum.
|
|
Cologne
Cathedral,
North Rhine-Westphalia, Germany, (1248-1880) - the cathedral
St Peter and Mary, the first Gothic Cathedral
in the Rhineland, influenced by French Gothic
Architecture. Germany's largest Cathedral,
five-aisled basilica with triple-aisled
transept.
Interior: The first monumental crucifix in
Northern Europe, a splendid example of Ottonian
art, ascribed to Gero and dated around the year
970. Altar painting of the city's patron saints
by Stephan Lochner (around 1450).
The cathedral was a sepulchral church of the
Three Magi (Balthasar, Melchior and Caspar). The
church became a pilgrimage church because of
The
Golden shrine containing their bones. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Helligåndskirken
i Flensborg
(Højgotik) |
|
|
Helligåndskirken (1386). Den danske kirke i
Flensborg.
Siden 1588 er der blevet prædiket på dansk.
Helligåndshospitalet der lå ved kirken blev
bygget i 1200-tallet. Sønke Kulle, en anset
borger i byen, financerede kirkebyggeriet og
donerede kirken til kalandbroderskabet eller
kalandet, det katolske præsteskabs gilde, der
opløstes med
Reformationen.
Dronning Margrete 1. var medlem af
broderskabet. Runde murpiller adskiller
hovedskib fra sideskib. I kirkerummet kan ses
sengotiske kalkmalerier. Barokalteret
er udført i 1719 af træskæreren Johan Zimmer.
Kirken har to skibsmodeller fra 1800-tallet,
henholdsvis "Tordenskjold" og
"Dania".
Bjørn Nørgaard
har udført en bronzeportal og
glasmosaikvinduer til kirken. Værkerne blev indviet i
december 2013. |
|
|
|
|
Sankt
Nikolai kirke
i Flensborg
(Højgotik) |
|
|
Sankt Nikolai
kirke (1390-1480) er indviet til de
søfarendes
skytshelgen
Sankt
Nikolaus. Kirken er Flensborgs største og ligger
ved
Südermarkt, byens største markedsplads.
Den oprindelige kirke var fra omkring år 1300.
Den nuværende kirke blev opført som en
hallekirke, hvis midter- og sideskibe er
lige høje og samlet under et fælles tag støttet
af munkestenspiller. Døbefonten fra 1497
er udført af bronzestøber Peter Hanssen. Kummen
bæres af de fire evangelister. Prædikestolen
i renæssancestil er udført af Heinrich Matthes i
1570. Rokokoalteret, hvis billede viser
Jesu Opstandelse, har erstattet den trefløjede
middelalderaltertavle.
Lysekronerne af messing er fra 1600- og 1700-tallet. I kirken findes et
renæssanceorgel
bygget af den københavnske hoforgelbygger
Nicolaus Maass i perioden 1604-1609. Orglets
facade er udført af billedskæreren Hinrich
Ringerinck fra Flensborg. |
|
|
|
|
|
|
I
slutningen af 1300-tallet, opstod en enkelt dominerende
stil over hele Vesteuropa, en blanding af
nordeuropæiske og italienske traditioner. Stilens
karakteristika er lyse farver, stor elegance og en
naturalistisk detaljegengivelse. Blandt stilens førende
kunstnere var
Simone
Martini (se
protorenæssance), Limbourg brødrene, Melchoir
Broederlam og Gentile
da Fabriano og
Lorenzo Ghiberti.
By
the end of the 14th century, a simple
dominant style arose all over Western
Europe, a fusion of North European and
Italian traditions. The style was
characterized by bright colours, a
chivalrous elegance, and a naturalistic
rendering of detail. Among the leading
exponents of the style were Simone
Martini (see
Proto-Renaissance), the Flemish Limbourg
Brothers, Melchoir
Broederlam and Gentile
da Fabriano
and Lorenzo Ghiberti. |
|
Fabriano, Gentile da
(International stil) |
|
|
Altertavlen
"Kongernes tilbedelse",
1423,
Galleria degli Uffizi, Firenze.
Tavlen betegnes også "Pala Strozzi" efter mæcenen af samme navn, en
bankier og intellektuel, der bestilte den til familiekapellet i
kirken Santa Trinità i Firenze.
Altarpiece "Adoration
of the Magi" aka Pala Strozzi, 1423,
Galleria degli Uffizi,
Florence. |
|
|
|
|
|
|
Predellaen/The Predella |
1 |
Jesu fødsel/Nativity. |
2 |
Flugten til Ægypten.
Flight into Egypt. |
3 |
Præsentationen i templet. Kopi af originalen, der tilhører Louvre.
Presentation in the Temple. A copy of the original in the Louvre. |
|
|
|
Fabriano, Gentile
da
(1370-1427).
Italiensk
maler.
De
fleste
af hans
arbejder
er
blevet
ødelagt
herunder
også
freskerne
til
Dogepladset
i
Venedig
og i
San
Giovanni
in
Laterano
(Skt.
Johannes
i
Lateranet)
i Rom.
Fabrinos
største
tilbageværende
værk er
altertavlen
"Kongernes
tilbedelse",
1423,
Galleria degli Uffizi Firenze,
malet
til
kirken
Santa
Trinità
i
Firenze.
Værket
placerer
Fabriano
på
højde
med
Ghiberti.
Fabriano, Gentile
da
(1370-1427),
Italian
painter.
Most of
his work
has been
destroyed
including
frescos
for
The
Doge's
Palace,
Venice
and for
St John
in
Lateran,
the
Cathedral
of Rome.
His
major
surviving
work is
the
altarpiece
"Adoration
of the
Magi",
1423,
Galleria degli Uffizi,
Florence,
painted
for the
church
of
Santa
Trinità
in
Florence,
which
placed
Fabriano
on a
level
with
Ghiberti. |
|
|
|
De fire helgener, 1425,
Galleria degli Uffizi, Firenze:
Maria Magdalene, Nikolaus fra Bari,
Johannes Døberen og
Skt. Jørgen.
De fire helgener er en del af Quaratesi altertavlen udført til Quaratesifamiliens kapel i San Niccolò Oltrarno i Firenze. Midterpanelet er på National Gallery i London og dele af predellaen i Vatikanmuseerne. |
|
The four saints, 1425,
Galleria degli Uffizi, Florence: St Mary Magdalene, St Nicholas of Bari, St John the Baptist and St George.
The four saints are a part of the altarpiece the Quaratesi Polyptych executed for the Quaratesi family's chapel in the Church of San Niccolò Oltrarno, Florence. The central panel is at the National Gallery, London and parts of the predella are in the Pinacoteca in the Vatican. |
|
|
|
|
|
|
Venstre
fløj:
Bebudelsen og Jomfru Marias
besøgelse.
Højre
fløj:
"Fremstillingen i templet" og "Flugten til
Ægypten", ca. 1394,
triptychon, Musée
des Beaux-Arts, Dijon.
Left
Wing panel:
"The Annunciation" and
"The Visitation".
Right
Wing panel: "Presentation in
the Temple" and "Flight
into Egypt", triptych c. 1394, Musée
des Beaux-Arts, Dijon. |
|
|
Broederlam,
Melchior
(International stil) |
|
Broederlam,
Melchior
(1381-1409). Flamsk
maler, en af de væsentligste malere indenfor den internationale
stil. Han arbejdede i Yperen i Belgien,
hvor han sandsynligvis også er født, og var hofmaler i Dijon hos hertug Filip den
Dristige af Burgund
(1363-1404)
- Dijon er hovedstaden i Burgund/Bourgogne, Frankrig. Efterladte
dokumenter fra tiden omtaler Broederlam som en travlt beskæftiget og
alsidig kunstner, imidlertid er de eneste bevarede arbejder af ham
to fløje fra
en altertavle, udført 1394-99, for karteuserne/La Grande Chartreuse
(munkeorden) i Champmol.
Altertavlen tilhører Musée des Beaux-Arts, Dijon.
Den internationale stil er karakteriseret ved sin blide maleriske kvalitet og
den detaljerede realisme.
Hver alterfløj består af to billeder.
Broederlam,
Melchior
(1381-1409).
Flemish painter, one of the most important
painters within the International Style. He
was active in Ypres in Belgium, where he
probably was born, and court painter in
Dijon to Philip
the Bold of Burgundy (1363-1404). Documents
of the period mentioned him as a busy and
versatile artist, however the only preserved
works by Broederlam are two wings of an
altarpiece, executed 1394-99, for the Carthusian monastery of Champmol
belonging to
Musée des Beaux-Arts, Dijon.
Each wing
contains two scenes or episodes from the
Biblical History. |
|
|
|
|
|
|
Alterskabets
venstre fløj:
"Bebudelsen" og
"Jomfru Marias Besøgelse"
Jomfru Maria
lytter til englens ord. Hun sidder ved en slags læsepult, der er placeret
i en åben gotisk arkitektur, en indgang, der fører videre til
bygningen bagved. De arkitektoniske elementer har stor detaljerigdom og
de åbne rum med de slanke søjler giver den stive bygning lethed.
Kontrasten til bygningens stivhed ses i figurernes skønhed og det
storslåede omgivende bjerglandskab med dets bløde linjer.
Proportionerne er ikke realistiske, figurerne/handlingen er det
væsentligste og mest fremtrædende, arkitektur- og landskabskulisserne
er stemningsskabende.
Lukasevangeliet 1,28-38 , Bebudelsen af Jesu fødsel: "Og englen kom ind til hende og hilste
hende med ordene: "Herren er med dig, du
benådede!"
Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv,
hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til
hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde
for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn,
og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive
stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren
skal give ham hans fader Davids trone, han skal være
konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke
være ende på hans rige." Maria sagde til
englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo
aldrig været sammen med en mand." Englen
svarede hende: "Helligånden skal komme over
dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes
helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth
har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om
hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette
måned,
thi intet er umuligt for Gud. "Da sagde Maria:
"Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig
efter dit ord!" Så forlod englen hende."
Figurerne til højre er jomfru Maria og Elisabeth.
Lukasevangeliet 1,39-45, Maria hos Elisabeth: "I de dage
brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind
i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen,
sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte
med høj røst: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit
livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til
mig? For da lyden af din hilsen nåede mine
ører, sprang barnet i mig
af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af
Herren, skal gå i opfyldelse." |
|
The left wing:
"The Annunciation" and "The
Visitation of Mary to Elizabeth"
Virgin Mary, listening to the angel's
announcement, is sitting in an open Gothic
architecture, an entrance, a kind of lectern
with an open book - the architectural
elements have a wealth of fine details, and
the open architecture with slim columns
gives variety and lightness to the rigid
building. The contrast to the stiffness of
the building is the figures beauty and the
grandiose surrounding mountain scenery with
its soft lines. The proportions are not
realistic, the figures/the episode is the
most important, the architecture- and
landscape-sceneries create the atmosphere.
Luke 1, 28-38, The
Annunciation: "Greetings,
favored one! The Lord is with you." But she
was much perplexed by his words and pondered
what sort of greeting this might be. The
angel said to her, "Do not be afraid, Mary,
for you have found favor with God. And now,
you will conceive in your womb and bear a
son, and you will name him Jesus. He will be
great, and will be called the Son of the
Most High, and the Lord God will give to him
the throne of his ancestor David. He will
reign over the house of Jacob forever, and
of his kingdom there will be no end." Mary
said to the angel, "How can this be, since I
am a virgin?" The angel said to her, "The
Holy Spirit will come upon you, and the
power of the Most High will overshadow you;
therefore the child to be born will be holy;
he will be called Son of God. And now, your
relative Elizabeth in her old age has also
conceived a son; and this is the sixth month
for her who was said to be barren. For
nothing will be impossible with God." Then
Mary said, "Here am I, the servant of the
Lord; let it be with me according to your
word." Then the angel departed from her."
Luke 1, 39-45, The Visitation:
"In those days Mary arose and went with haste
into the hill country, to a city of Judah,
and she entered the house of Zechari'ah and
greeted Elizabeth. And when Elizabeth heard
the greeting of Mary, the babe leaped in her
womb; and Elizabeth was filled with the Holy
Spirit and she exclaimed with a loud cry, "Blessed
are you among women, and blessed is the
fruit of your womb! And why is this granted
me, that the mother of my Lord should come
to me? For behold, when the voice of your
greeting came to my ears, the babe in my
womb leaped for joy. And blessed is she who
believed that there would be a fulfilment of
what was spoken to her from the Lord."
|
|
|
|
Alterskabets
højre fløj:
"Fremstillingen i templet" og "Flugten til Ægypten"
Arkitekturen i fløjen er
kukkasseteateragtigt og
landskabets proportioner er ukorrekte i forhold til figurerne, imidlertid
har Broederlam skabt dybde i kompositionen i langt højere grad end
det ses i mange tidligere nordeuropæiske arbejder, og billedet har store
maleriske kvaliteter som runde former og mørke bløde skygger,
der skaber indtryk af lys og luft.
Den blide maleriske kvalitet ses i de løst draperede klædedragter og folderne i Josefs
støvler, og
realismen i detaljerne ses i blade, blomster, æsel, Josef som bonde med
detaljeret oppakning og jomfru Maria med aristokratisk ynde og lange slanke
fingre. Broederlams optagethed af detaljerne, får billedet til at fremstå
som en forstørret miniature. Farverne blå og guld er jomfru Marias
farver, glorien i guld og klædedragten i blå, farver der i kristendommen
symboliserer fromhed (blå) og renhed (guld), den ubesmittede undfangelse.
Lukasevangeliet 2,22-40, Fremstillingen i templet: "Da deres
renselsesdage i henhold til Moseloven var gået, tog de ham med op til
Jerusalem for at bære ham frem for Herren - som der står skrevet i
Herrens lov: "Alt det første af mandkøn, der kommer ud af
moderlivet, skal helliges Herren" - og for at bringe offer, sådan
som det er foreskrevet i Herrens lov, et par turtelduer eller to
dueunger"...
Matthæusevangeliet, 2, 13-15 Flugten til Ægypten: "...Stå
op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Ægypten, og bliv dér,
indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet og slå det
ihjel"...
|
|
|
The
right wing:
"The Presentation in the
Temple" and
"The Flight into Egypt"
The architecture are proscenium theatre-like,
the proportions between landscape and
figures are incorrect, however Broederlam
has created a composition showing depth in
greater extent than seen in previous North
European works, the painting has great
painterly qualities - round shapes, dark
soft shadows, to create impressions of light
and air.
The International style is
characterized by its painterly qualities e.g.
loosely draped dresses and the realism in
the details e.g. the leafs, the flowers, the easel, Joseph depicted as a peasant, Virgin
Mary with aristocratic grace and long slim
fingers. Broederlam's interest in details
make the painting look like an enlarged
miniature. The
colors blue and gold is the
colours of Virgin Mary, the gold colour halo
and the dress in blue - in Christianity blue
symbolizes piety and gold symbolizes purity,
the Immaculate Conception. |
|
|
|
Luke 2, 22-40 The Presentation in the
Temple: "When the
time of their purification according to the
Law of Moses had been completed, Joseph and
Mary took him to Jerusalem to present him to
the Lord - as it is written in the Law of
the Lord, "Every firstborn male is to be
consecrated to the Lord" - and to offer a
sacrifice in keeping with what is said in
the Law of the Lord: "a pair of doves or two
young pigeons"...
Matthew 2, 13-15, The Flight into Egypt:
"Now after they had left, an angel of the
Lord appeared to Joseph in a dream and said,
"Get up, take the child and his mother, and
flee to Egypt, and remain there until I tell
you; for Herod is about to search for the
child, to destroy him." Then Joseph got up,
took the child and his mother by night, and
went to Egypt, and remained there until the
death of Herod. This was to fulfill what had
been spoken by the Lord through the prophet,
"Out of Egypt I have called my son."
|
|
|
|
"August"
fra Hertugen af Berrys tidebog.
"August",
The Very Rich Hours of the Duke of Berry.
|
|
|
Brødrene Limbourg
(International stil) |
|
Brødrene
Limbourg, sengotiske bogillustratorer og
miniaturemalere. De flamske
brødre Paul, Jean og Herman var sønner af billedhuggeren Arnold van Limbourg. I
begyndelsen af 1400-tallet var brødrene i lære hos en guldsmed i
Paris. Fra 1402-04 illustrerede Paul og Jean en Bibel for
Hertugen af Burgund, og da han døde fik brødrene opgaver for
hans bror
hertug
Jean af Berry (1340-1416), der var en magtfuld statsmand og mæcen.
De illustrerede hans tidebog (eller timebog) "Les très riches heures du Duc de Berry"
(1412-16, Musée Condé, Chantilly), som er et klassiske eksempel
på en middelalderlig tidebog, der er en katolsk kalender og
bønnebog med bønner og salmer til de faste bedetider på dagen. I
middelalderen og tidlig renæssance var tidebogen ofte udstyret med miniaturer, der kan have
et profant indhold.
Hertugen af Berrys tidebog anses for at være brødrenes største
værk, en
milepæl indenfor illuminationer, elegant og
sofistikeret kombinerende detaljeret naturalisme med dekorationer.
Brødrene Limbourg efterlod tidebogen ufærdig i 1416, den blev fuldendt omkring 1485 af Jean
Colombe.
Limbourg
Brothers,
Flemish brothers, Paul, Jean and
Herman, the sons of the sculptor Arnold van Limbourg, were
the most famous of all late gothic illuminators.
About 1400 the brothers were apprenticed to a
goldsmith in Paris, and from 1402-04 Paul and
Jean were illustrating a Bible for the Duke of
Burgundy in Paris. After the duke's death the
brothers entered the service of his brother, the
Duke of Berry, illustrating "books of
hours".
"Les très riches heures du Duc de Berry"
(The Very Rich Hours of the Duke of Berry),
painted between 1412-16, (Musée Condé,
Chantilly) is a classic example of a medieval
"book of hours", a collection of the
text for each liturgical hour of the day, a
calendar with illustrations, considered their
greatest work, a milestone of book illuminations
in a court style, elegant and sophisticated,
combining naturalism of detail with overall
decorative effect. "Les très riches heures
du Duc de Berry" was left unfinished in
1416, it was completed about 1485 by Jean
Colombe. |
|
|
|
|
|
Sengotik
1400-1525 og tidligt nederlandsk maleri
1420-1550
Late Gothic
1400-1525 and Early Netherlandish Painting
1420-1550 |
|
|
Det tidlige nederlandske
maleri kan også kategoriseres under sengotik eller
ungrenæssance.
Tidsmæssigt ligger stilen efter Den Internationale Stil
og er sammenfaldende med den italienske ung- og
højrenæssance, men er en selvstændig stilart forskellig fra
renæssancehumanismen, der præger den kunstneriske udvikling
i Italien. Værker udført af det tidlige nederlandske maleris
kunstnere udgjorde kulminationen af den nordeuropæiske
middelalderarv indeholdende renæssanceelementer.
De største af malerne var Jan van Eyck, Rogier van der
Weyden, Robert Campin (Flémalle-mesteren),
Hugo van der Goes og Hieronymus Bosch. De betegnes også
"flamske primitivister" uden at være primitive i gængs
forstand. Malerne var især aktive i Brügge og Gent. I deres
værker, der er religiøse malerier, altertavler til kirker
eller private andagtsbilleder og portrætter, ses i
figurfremstillingen en høj grad af realisme og i
billedrummet en stor grad af illusionisme samt en kompleks
ikonografi. Kunstnernes evner til følelsesmæssig formidling
betød, at beskueren kunne leve sig ind i f.eks. Kristi
lidelser. Landskabet er ofte detaljeret beskrevet, men
fremstår som mindre væsentlig baggrund for hovedmotivet.
Til stilen hører også skulpturer, tapeter, illuminerede
manuskripter/dekorerede håndskrifter, glasmaleri og udskårne
altertavler.
|
|
|
|
"Arnolfinis
bryllup",
1434, National Gallery, London. Hunden
i forgrunden er symbol på troskab. Skoene referer til "...Tag dine sandaler af, for det sted,
du står på, er hellig jord", Exodus
3,5.
"Arnolfini's
Wedding", 1434, National Gallery,
London. The dog symbolizes
faith. "... take your sandals
off your feet, for the place on
which you are standing is holy
ground", Exodus 3:5. |
|
|
|
Det konvekse
spejl/The convex mirror. |
|
|
Eyck,
Jan van
(Tidligt nederlandsk maleri) |
|
Eyck,
Jan van
(ca.
1385-1441),
nederlandsk maler, hofmaler, udførte portrætter og altertavler. Van Eyck blev født
i
Maaseyck ved Maastricht, han døde i Brügge.
Van Eyck stammer fra
samme egn af Nederlandene som miniaturemalere Brødrene fra
Limbourg, der ikke er uden forbindelse med den fornyelse af malerkunsten,
der i Italien var indledt med
Giottos
maleri. Van Eycks kunst havde dette som
forudsætning, men hans kunstneriske udvikling
var fuldstændig selvstændig og dannede
grundlaget for den gammelnederlandske
karakteristiske kunstopfattelse som var
atmosfærisk
perspektiv/luftperspektiv,
kolde og dæmpede farver og flere lyskilder. Han forbedrede oliemaleriet så markant, at man tilskrev ham opfindelsen
af olieteknikken.
Omkring 1422 arbejdede van Eyck for Johan af Bayern, greve af
Holland, og ved dennes hof i Haag udførte han dekorative opgaver. Da
greven døde i 1425, blev van Eyck hofmaler hos hertug Philip den Gode af Burgund, der havde
arvet Nederlandene fra sin fader, Philip den Dristige. Hertugen sendte van
Eyck på rejser af diplomatisk karakter, der fik betydning for hans kunst,
bl.a. var han i 1428 i Lissabon for at portrættere Philips den Godes
kommende hustru Isabella af Portugal. I 1429 var han tilbage i
Nederlandene, hvor han levede resten af sit liv, hovedsageligt i Brügge.
I samarbejde med broderen
Hubert udførte han i 1432 hovedværket alteret i Skt. Bavo i
Gent/Ghent. Det bærer en indskrift,
der meddeler at maleren Hubert van Eyck, som ingen har overgået, har begyndt arbejdet og hans broder Jan har fuldført det, på stifterne
Jodocus Vydts og Isabelle Borluuts opfordring.
|
|
"Arnolfinis
bryllup"
viser et brudepar, en italiensk købmand
fra Lucca, Giovanni Arnolfini, bosat i Brügge
og van Eycks ven, der står i en stue sammen
med sin brud, Giovanna Cenani, datter af en
italiensk købmand, der var bosat i Paris. Scenen
udspiller sig i spændingsfeltet mellem
sakralt/verdsligt. Arnolfini
står med ryggen til vinduet, hvorfra der
strømmer et køligt diffust lys ind i rummet,
hans højre hånd er løftet i en højtidelig
bevægelse, der minder om en velsignelse eller
en ed, med sin venstre hånd rører han
Giovannas højre hånd. En udskåret figur i
møblet bag parret synes at sidde på de forenede
hænder. Giovannas baggrund er den
store himmelseng, i sengestolpens træ er
udskåret et billede af Skt. Margaretha,
skytshelgen for kvinder i barnsnød (kvinder med
fødselsveer). Centralt i billedet, bag
brudeparret, ses et konveks spejl i hvilket der
ses to personer træde ind i rummet, den ene er
iført en rød dragt, den anden en blå. Personerne er
vidner til ceremonien, den ene formentlig
van Eyck selv. Hundens opmærksomhed er rettet mod personerne.
Spejlets form minder om en tornekrone, i rammen
er ti runde felter, med scener fra Kristi
lidelseshistorie. Spejlet er flankeret af
en bedekrans og en støvekost, der symboliserer, at
der tages vare på
hjemmet. Over spejlet ses, som et element i billedet,
kunstnerens signatur og årstal: Johannes de eyck fuit
hic 1434
(Johannes [Jan] de eyck var her 1434). I vindueskarmen
og på møblet under vindueskarmen ligger appelsiner,
der referer til frugtbarhed. Guds øje, der ser alt,
er der henvist til to gange - det tændte lys i
lampen og spejlet, hvor hele rummet reflekteres. Hunden
i forgrunden er symbol på troskab. Skoene referer til "...Tag dine sandaler af, for det sted,
du står på, er hellig jord", Exodus
3,5.
Arnolfinis hustru ser ud til at være i
lykkelige omstændigheder, hvilket fik nogle af 1970'ernes rødstrømper til
at forarge sig på brudens vegne. Imidlertid skyldes den vide kjole
tidens mode, og det ville i øvrigt have været utænkeligt, at en rig
købmand i 1400-tallet ville lade sig portrættere med sin gravide
hustru. En sådan nutidig forargelse over et datidigt billede
viser,
at man ikke kan tage et billede ud af dets kontekst, men må forstå
det ud fra dets samtid.
|
|
|
Over
det konvekse spejl står Johannes de eyck fuit
hic 1434 (Johannes [Jan] de eyck var
her 1434).
Above
the convex mirror: Johannes de eyck fuit
hic 1434 (Johannes
[Jan] de eyck was here 1434). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
"Madonna
med Jesusbarnet sammen med kannik Joris van der Paele",
1436, Groeningemuseet, Brügge, Belgien.
"The
Madonna and Child with Canon Joris
van
der Paele", 1436, Groeninge
Museum, Bruges, Belgium. |
|
|
|
Gentalteret
(fløjene åbne),
Skt. Bavo-katedralen.
The
Ghent Altar (altar wings open),
St Bavo's Cathedral. |
|
|
|
Gentalteret
(fløjene lukket).
The Ghent Altar (altar wings closed). |
|
|
|
|
|
|
"Pietà",
ca. 1465, Natioanl Gallery, London/"Pietà",
c. 1465, Natioanl Gallery, London. |
|
|
Weyden,
Rogier van der
(Tidligt
nederlandsk maleri) |
|
Weyden,
Rogier van der
(o. 1400-1464). Nederlandsk maler. Der er kun lidt viden om
hans kunstneriske løbebane. Der er ingen billeder, der uden en
vis tvivl, kan tilskrives ham, der findes ingen signaturer eller
samtidig dokumentation. I 1427 kom en Rogelet de la Pâture til
Robert Campins/Flémalle-mesterens værksted i Tournai og rejste
derfra i 1432 som Mester Rogier, og det er i almindelighed
accepteret, at det har været Rogier van der Weyden, selv om det
er uforståeligt, hvorfor han kom så sent i lære. Weyden menes af
få at være Robert Campin/Flémalle-mesteren, flere at han var
hans elev. I 1436 rejste Rogier til Bruxelles og blev udnævnt
til byens officielle maler. Bortset fra at han foretog en
pilgrimsrejse til Rom i 1450 i forbindelse med jubelåret, menes
han ikke at have forladt Bruxelles. Af hans profane arbejder var
bl.a. vægpaneler til rådhuset i Bruxelles, de blev ødelagt i 1695,
og de værker der har overlevet er enten religiøse billeder eller
portrætter. Han menes at have haft et stort værksted med mange
assistenter og elever, og mange af hans arbejder kendes i
forskellige udgaver. Hans følelsesmæssige og dramatiske stil fik
flere tilhængere end den rolige perfektion hos van Eyck. Hans
portrætter blev efterlignet og fik betydning for Nederlandsk
kunst til slutningen af 1400-tallet. |
|
|
|
Weyden,
Rogier van der
(born about 1400 in Tournai France (now
Belgium) - died 1464
in Brussels).
Dutch painter. Very little is known about his artistic career, he was not always the painter of the works ascribed
to him - signatures or contemporary documentation did not
exist. In 1427 a painter called Rogelet de la Pâture was
apprenticed in the workshop of Robert Campin/The Master of
Flémalle in Tournai and left the workshop in 1432 as Master
Rogier - in generally accepted that this was Rogier van der
Weyden. In 1436 Van der Weyden went to Brussels and settled
there permanently apart from making a pilgrimage to Rome on
the occasion of the Jubilee year 1450. He was appointed
official painter to the city of Brussels from 1436. His work
for the city included secular work e.g. four large panels
for the court room of the town hall (destroyed in 1695). His
surviving paintings were either religious pictures or
portraits. |
|
|
|
1 |
"Nedtagelsen
fra Korset", ca. 1435, Prado
Museet, Madrid/"The
Descent from the Cross",
c. 1435, Museo del Prado, Madrid. |
2 |
"Den
Hellige Lukas afbilder Jomfru
Maria", omkring 1440,
Museum of Fine Arts, Boston.
"Saint
Luke Drawing the Virgin", about
1440, Museum of Fine Arts, Boston. |
3 |
"Jomfru
Maria med Jesusbarnet"/"Madonna
i rødt", ca. 1440, Prado
Museet, Madrid.
"Virgin
with Child"/"Madonna in
Red",
c. 1440, Museo del Prado, Madrid. |
4 |
"Dommedag",
ca. 144550, alter i Hôtel-Dieu,
Beaune, Frankrig.
"The
Last Judgement",
c.
14451450,
altar in the Hôtel-Dieu, Beaune,
France. |
5 |
"Læsende
mand", ca. 1450. National Gallery, London/"Man
Reading" c. 1450.
National Gallery, London. |
6 |
"Portræt af Isabella
af Portugal, hertuginde af Burgund", omkring 1450, The J. Paul Getty Museum Los Angeles.
"Portrait of Isabella
of Portugal, the Duchess of Burgundy", about 1450, The J. Paul Getty Museum Los Angeles. |
|
|
|
Flémalle-mesteren
(Robert
Campin)
(Tidligt nederlandsk maleri) |
|
|
Robert
Campin, Flemalle Panels: Den Hellige
Veronica, ca. 1430, Frankfurt,
Staedelsches Kunstinstitut.
Se
mirakuløse
billeder af
Kristus.
Robert
Campin, Flemalle Panels: Saint Veronica,
c. 1430, Frankfurt, Staedelsches
Kunstinstitut. |
|
|
|
Werl
triptykonen,
1438,
trefløjet
altertavle, hvor
kun sidefløjene
er bevaret,
Pradomuseet,
Madrid. Tavlen
blev skænket af
den
franciskanske
teolog fra Köln
Heinrich von
Werl
(ca. 1400-1463),
der ses i
venstre fløj
sammen med
Johannes
Døberen. I højre
fløj ses
Den hellige
Barbara.
The Werl
Triptych,
1438, only the
altar wings has
been preserved,
Museo del Prado,
Madrid. The
altarpiece was
donated by the
Franciscan
theologian from
Cologne
Heinrich von
Werl
(c. 1400-1463)
seen in the left
wing together
with St John the
Baptist. In the
right wing is
Saint Barbara. |
|
|
|
Flémalle-mesteren
Nederlandsk maler, der virkede i 1. halvdel af 1400-tallet,
navngivet efter billeder i "Stadelsches Kunstinstitut" i
Frankfurt, der fejlagtigt blev formodet at komme fra Flémalle
ved Liège. Der er stor enighed i kunstvidenskaben om, at han er
identisk med
Robert
Campin, der var aktiv fra 1406-44, og
som var den ledende maler i sin tid i Tournai i Belgium, men ingen af hans
beskrevne billeder eksisterer. Identifikationen med Campin
bygger på
ligheder mellem Flémalle-mesterens billeder
og billeder af Jacques Daret og
Rogier van der Weyden, elever af Campin.
Hypoteserne om at Flémallemesterens billeder
er tidligere arbejder af van der Weyden, er der kun få, der mener er korrekt.
Selv om der stadig er tvivl om
Flémalle-mesterens identitet, er der ikke
tvivl om hans kunstneriske præstationer.
Han betød et radikal brud med den elegante
internationale gotiske stil og var sammen
med van Eyck en af grundlæggerne af den
nederlandske malestil. Ingen af de billeder,
der er tilskrevet Flémalle-mesteren er
daterede, med undtagelse af fløjene på Werl
altertavlen fra 1438 i Pradomuseet i Madrid.
Hans tidligste arbejde
menes at være "Gravlæggelsen" fra 1410/20, på Courtauld
Institute i London, denne triptykon har stadig den dekorative
guldbaggrund som anvendtes i middelalderkunsten, men
indflydelsen af Claus Sluter er tydelig i den skulpturelle
fasthed og dramatiske styrke i figurerne. Det mest kendte
arbejde, der er tilskrevet Flémalle-mesteren, er Mérode-Alteret, det har givet anledning
til også at kalde ham Mérode-mesteren, imidlertid er også
tilskrivelsen af alteret til ham blevet diskuteret.
Andre
arbejder der er tilskrevet ham er "Jomfru Marias giftermål" på
Pradomuseet, "Fødslen" og "Jomfru
Maria og Jesusbarnet foran et ildsted" på National Gallery i
London, hvor der også hænger tre portrætter, der forbindes med
Flémalle-mesteren. Kendetegnende for hans arbejder er
mindre vellykkede
forkortninger, overfladestruktur, reflekslys og skjult
symbolik. |
|
Master of Flémalle alias
Robert Campin who was active from 1406-44. In
art history it has generally been agreed that
the Master of Flémalle was identical with
Campin, a leading painter in Tournai in Belgium
- the identification with Campin has been based
on resemblance to the paintings of the Master of
Flémalle and paintings made
by apprentices of
Campin (Jacques
Daret and
Rogier van der
Weyden).
The paintings of the Master of Flémalle
represented a radical break with the elegant International
Style, and
together with van Eyck he was one of the
founders of the Dutch way of painting.
The
most famous work dedicated to the Master of Flémalle was
the Mérode Altar and also "The Marriage of the
Virgin", The Prado Museum, Madrid, "Birth of
Jesus" Musee des
Beaux-Arts, Dijon and "Madonna and Child Before a Fire
Screen", National Gallery, London. The Master of
Flémalle's paintings were characterized by less successful
foreshortenings, surface structure, reflection light and
hidden symbolism - nearly every detail contained a symbolic
message.
|
|
|
|
|
Flémalle-mesteren (Robert Campin) |
Mérode Alteret,
ca. 1425-28 |
Master of Flémalle (Robert Campin),
The Mérode
Altar, c.1425-28 |
|
|
|
Mérode Alteret, Metropolitan
Museum
of Art,
New York
(Cloister
Collection).
Alteret
er en
Triptykon,
et
trefløjet
alter.
Det er
fyldt
med
skjult
symbolik.
Næsten
hver
detalje
indeholder
et
symbolsk
budskab.
The Mérode Altar,
Metropolitan
Museum
of Art,
New York
(Cloister
Collection).
A
triptych,
an
altarpiece
made up
of three
wood
panels,
consisted
of one
central
panel
with two
wings
that
could
close
over the
cenral
panel,
the
wings
may be
decorated
on the
reverse. |
|
|
Midtertavlen
Ærkeenglen
Gabriel
bebuder
Herrens
komme
for
Jomfru
Maria
Rummet
for
"Bebudelsen"
er en
borgerstue,
det første borgerhjem
i en
altertavle.
I
vinduet
ses
våbenskjold
indfattet,
formentlig
tilhørende
mæcenerne. Da
englen
Gabriel
træder
ind
studerer
Jomfru
Maria
Loven og
Davids
salmer,
hun kan
også i
Bebudelsesscener
holde
Det
gamle
Testamente
i hånden
og pege
med en
finger
på
ordene
hos
Esajas,
kap.
7,14
"Se, den
unge
kvinde
skal
blive
frugtsommelig
og føde
en søn,
og hun
skal
give ham
navnet
Immanuel".
Liljen
er
symbol
på
uskyld,
den
ubesmittede
undfangelse.
Liljestænglen
har tre
blomsterblade,
de er et
treenighedssymbol
(Faderen,
Sønnen
og
Helligånden)
eller
også
henviser
de til
Marias
jomfruelighed
før,
under og
efter
inkarnationen.
Ofte i
Bebudelsesscener
ses
englen
Gabriel
holdende
et kors
i
hånden,
her ses
i lysets
stråler
fra
vinduet
et væsen
svæve
ind, det
bærer et
gyldent
kors
symboliserende
troen.
Kobbergryden
i nichen
og
håndklæderne
symboliserer
"Det
reneste
kar" og
"de
levende
vandes
kilde".
Lyset på
bordet,
der lige
er
slukket,
giver
anledning
til at
spørge,
hvorfor
det har
været
tændt
ved
dagslys,
og hvad
der fik
flammen
til at
gå ud -
måske
den
guddommelige
udstråling
fra
Herrens
nærværelse? |
|
The central panel
"The Annunciation",
the
archangel
Gabriel
announce
to
Virgin
Mary her
Divine
Motherhood
The room of the
Annunciation scene
is a sitting room in
a townsman house,
the first townsman
house represented in
an altarpiece. Coat
of arms are placed in the
windows, presumably belonging to the
patrons. When the archangel Gabriel
appears to the Virgin, she studies
the Law of the Bible or the Psalms
of David - in Annunciation scenes
she also could have pointed to
verses of Isaiah 7:14 "Look, the
young woman is with child and shall
bear a son, and shall name him
Immanuel". The lily
symbolizes innocence, the Immaculate
Conception. The three-lobed lily is
the symbol of The Holy Trinity, God
the Father, Son and Holy Ghost, or
it refers to the Virgins virginity
before, under and after the
incarnation. Often in Annunciation
scenes the archangel Gabriel is
holding the cross - in the panel a
flying creature in light beams bears
a golden cross, the symbol of
the Christian faith. The copper
pot in the niche and the towels
symbolize "The cleanest vessel" and
"The spring of living water". The
tallow candle on the table is just
blowed out - perhaps the Lord's
divine energy blowed out the candle?
|
|
|
|
|
Venstre fløj
viser de to donatorer, der knæler udenfor Jomfru Marias kammer. Roserne (Rosenbusken) symboliserer barmhjertighed, violerne ydmyghed og tusindfryd
blufærdighed. Blomstersymbolerne er knyttet til Jomfru Maria.
The left wing
shows two kneeling donors outside the Virgins room. The roses (rose bush) symbolize mercy, the
violets humility and the daisies modesty. The flower symbols are connected to Virgin Mary. |
|
|
|
Højre
fløj
Josef i sit værksted. Der har været overvejelser
over hvad den kasseformede genstand på bordet og en
lignende uden for det åbne vindue skulle forestille, "kasserne" er identificeret
som musefælder. Ifølge Den Hellige
Augustin
måtte Gud vise sig på jorden i menneskeskikkelse for at narre djævelen
"Herrens kors var djævelens musefælde".
The
right wing
shows Joseph working in his workshop.
The meaning of the two box-like objects (one on the table,
the other outside the open window) has been discussed. The
boxes have been identified as
mousetraps
- according to the Holy Augustin God has to reveal himself
in human form to dupe the devil "The cross of the Lord
was the devil's mousetrap".
|
|
|
|
Lukasevangeliet
1,28-38: "Og englen kom ind til hende og hilste
hende med ordene: "Herren er med dig, du
benådede!"
Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv,
hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til
hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde
for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn,
og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive
stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren
skal give ham hans fader Davids trone, han skal være
konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke
være ende på hans rige." Maria sagde til
englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo
aldrig været sammen med en mand." Englen
svarede hende: "Helligånden skal komme over
dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig.
Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes
helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth
har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om
hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette
måned,
thi intet er umuligt for Gud. "Da sagde Maria:
"Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig
efter dit ord!" Så forlod englen hende."
St
Luke's Gospel 1:28-38:
"The angel went to her and said, "Greetings, you
who are highly favored! The Lord is with you." Mary was
greatly troubled at his words and wondered what kind of
greeting this might be. But the angel said to her, "Do
not be afraid, Mary, you have found favor with God. You will
be with child and give birth to a son, and you are to give
him the name Jesus. He will be great and will be called the
Son of the Most High. The Lord God will give him the throne
of his father David, and he will reign over the house of
Jacob forever, his kingdom will never end." "How
will this be," Mary asked the angel, "since I am a
virgin?" The angel answered, "The Holy Spirit will
come upon you, and the power of the Most High will
overshadow you. So the holy one to be born will be called
the Son of God. Even Elizabeth your relative
is going to have a child in her old age, and she who was
said to be barren is in her sixth month. For nothing is
impossible with God." "I am the Lord's
servant," Mary answered. "May it be to me as you
have said." Then the angel left her."
|
|
|
|
|
Grünewald, Matthias
(Sengotik) -
SE
COLMAR |
|
|
Isenheimalteret,
1512-16,
Musée
d'Unterlinden,
Colmar/The
Isenheimer Altar,
1512-16,
Musée
d'Unterlinden,
Colmar. |
|
|
Schongauer, Martin
(Sengotik) |
|
|
Udsnit af
Orlier altertavlen, "Bebudelsen",
1472,
Musée
d'Unterlinden,
Colmar.
Detail of
the
Orlier Altarpiece, "The
Annunciation", 1472,
Musée
d'Unterlinden,
Colmar. |
|
Schongauer, Martin (omkring 1445-1491),
tysk sengotisk maler, og en af de største gravører og malere i
Rhinområdet i slutningen af 1400-tallet. Han kaldtes også "Smukke
Martin" på grund af sine
værkers elegance. Han blev født i Colmar
ind
i en familie, der stammede fra Schongau i Sydbayern. Hans far Caspar
Schougauer, der
var guldsmed, bosatte sig i Colmar i maj måned 1440.
Omkring 1450 modtog den unge Martin en grundlæggende uddannelse i
sin fars værksted, hvor strengheden og præcisionen i guldsmedefaget
fik stor indflydelse på hans senere beherskelse af en
burin (kobberstikkerens gravsik/en type
mejsel). Han stod i lære som maler før han i oktober 1465 blev
indskrevet på universitetet
i Leipzig.
I
Nürnberg besøgte han
hyppigt maleren Hans
Pleydenwurffs (1420-75)
værksted, hvor han fik
kendskab til værker
inspireret af de flamske
mestre. Schongauers stil
udviser en fin balance
mellem de
flamske primitivisters
naturalisme (=
tidligt nederlandsk maleri)
og de for det meste anonyme
Øvre Rhinmaleres
idealiserede elegance i
første halvdel af
1400-tallet. |
|
Schongauer, Martin
(around 1445-1491), German Late Gothic
painter, who was one of the greatest engravers and painters of the
Rhine area in the late 15th century. He was also known as "Martin
the beautiful" because of
the grace of his work.
He was born in Colmar into a family originating
from Schongau in southern Bavaria.
His father Caspar Schougauer was a goldsmith, who settled in Colmar in May 1440.
Around 1450 the young Martin received a solid grounding in his
father's workshop, where the rigour and precision of the
goldsmith's trade had a major influence on his future mastery of
burin engraving. He was apprentice
painter before enrolling at
the University of Leipzig in Oktober 1465.
In
Nuremberg he
frequented the Workshop of Hans Pleydenwurff (active between 1457-72),
where he learned about works
influenced by the masters of
Flemish art.
Schongauer's style shows a
fine balance between the
Naturalism
the
Flemish Primitives (=
Early Netherlandish
Painting)
and the
idealized elegance of the mostly
anonymous Upper Rhine
painters
in the first half of the
15th century. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Midterfeltet, venstre panel:
Jesus beder i
Getsemane Have.
Judaskysset.
Ecce Homo.
Korsbæringen.
The central panel,
left of center:
The Agony
in the Garden of Gethsemane.
The kiss of
Judas.
Ecce Homo.
Christ Carrying the Cross. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Midterfeltet, højre panel:
Nedtagelsen fra korset.
Gravlæggelsen.
Noli me tangere.
Den vantro Thomas.
The central panel,
right of center:
The Descent
from the Cross.
The Entombment
of Christ.
Noli me tangere.
The Incredulity of Saint
Thomas. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Højre sidefløj: Jesus
med korsbanner* stående på dødsrigets port
befrier Adam og Eva. Kristi
opstandelse. Kristi
Himmelfart. Jomfru Maria
og helgener.
*Jesu korsbanner, rødt kors på hvid bund,
svt. Skt. Georgs korsbanner, der har været
Englands nationale flag siden middelalderen.
Jesus
afbildes ofte med korsbanner
ved nedfarten til dødsriget
og ved opstandelsen.
Right wing:
Christ,
standing on the gate of Hell, liberates Adam and Eve.
The
Resurrection of Christ.
The Ascension of Christ.
Virgin Mary and Saints. |
|
|
|
|
|
|
1 |
Model af
dominikaneralteret/Model of
Altarpiece of the
Dominicans. |
2 |
Orlier altertavlen, "Bebudelsen", 1472. Paneler til altertavle bestilt af Jean d'Orlier præceptor ved Antonitterklostret i Isenheim fra 1460-90. Også paneler visende "Jesu fødsel" og
Den Hellige Antonius med Jean d'Olier ved sine fødder er et af de endnu eksisterende altertavledele.
Orlier Altarpiece, "The Annunciation", 1472. Panels of an altarpiece commisioned by Jean d'Orlier preceptor of the Antonite monastery in Isenheim from 1460-90. Also panels showing "The Nativity Scene" and "Saint Anthony with Jean d'Orlier at his feet, are still existing parts of the altarpiece. |
3 |
"Jomfru Maria med Jesusbarnet på måneseglet krones af to engle"/"The Virgin and Child on the Crescent crowned by
two angels". |
4 |
Skulptur af Martin Schongauer,
1857, udført af Auguste Frédéric Bartholdi,
Musée
d'Unterlinden, Colmar. Schongauermonumentet bestod oprindeligt af en høj sokkel, hvorpå statuen var placeret. Soklen, der fungerede som springvand, var prydet med fire figurer. Fra 1863-1958 stod monumentet centralt placeret i museets klosterhave - Unterlinden museet har til huse i et tidligere dominikansk nonnekloster grundlagt i 1252. Sculpture of Martin Schongauer,
1857, by Auguste Frédéric Bartholdi,
Musée
d'Unterlinden, Colmar. The Schongauer monument originally consisted of a large plinth on which the statue was placed. The plinth, which served as a fountain, was ornamented with four sculptures. From 1863-1958 the monument stood in
the centre of the museum's cloister garden - The Unterlinden Museum is located in a former Dominican convent founded in 1252. |
|
|
Vor Frue Kirke,
Strasbourg
(Sengotik)
The
cathedral of Notre-Dame, Strasbourg |
|
|
ØVRIGE
KUNSTNERE/OTHER
ARTISTS |
|
Eyck,
Hubert van
(1366-1426) |
Flamsk maler. Samarbejdede
med broderen
Jan
van Eyck
på altertavlen i
Skt. Bavo-katedralen
i Gent. |
|
Gent-alteret, Skt.
Bavo-katedralen, Gent, Belgien. |
|
Goes,
Hugo van der
(ca. 1440-1482) |
Flamsk maler. Inspireret af
Jan
van Eyck. Dramatisk
poetisk. |
|
Portinari-alteret
i Firenze, ca. 1475. |
|
Bosch, Hieronymus
(ca. 1450-1516) |
Nederlandsk maler og
grafiker.
I altertavlerne ses
fabelvæsener. |
|
"Lysternes have" ca.
1504,
Pradomuseet i Madrid. |
|
|
|
Witz, Konrad
(ca. 1400-1445) |
Schweizisk maler. |
|
"Peters
anden mirakuløse fiskefangst",
(Peters altertavle),
1444,
Musée d'Art et
d'Histoire, Saint-Denis. |
Johannes 21, 5-8:
"Han sagde til dem: "Børn, har I noget at spise?" "Nej," svarede de. Han sagde til dem: "Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst." De kastede det ud, og nu kunne de ikke
trække det
ind igen, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: "Det er Herren." Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig han var ellers nøgen og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb". |
|
Fouquet, Jean
(ca. 1420-1481) |
Fransk maler. Hofmaler hos
Karl 7. og efterfølgeren
sønnen Ludvig 11. |
|
"Portræt af Karl 7. af Frankrig,
(1403-1461)", Louvre. |
|
|
|
|
|
Brarupmesteren |
|
Brarupmesterens udsmykning i Hyllested
kirke på Djursland
Romansk kor og skib. Sengotisk tårn
og våbenhus.
Den romanske døbefont er dekoreret
med løvefigurer.
Den senbarokke altertavle med maleri
fra 1910 "Kristus og Børnene",
udført af Hans Henrik Schou.
Prædikestolen er fra 1700-tallet.
Kirken blev restaureret fra 1964-67
af arkitekterne N.M. Buhl og H.E.
Klithøj.
I
denne periode blev kalkmalerierne
afdækket.
I 1965-66 blev en række kalkmalerier
konserveret. Kalkmalerierne er
udført af Brarupmesteren. Motiverne
er dagliglivsscener i middelalderen
og bibelske motiver eksempelvis
syndefaldet, uddrivelsen, Adam
pløjer, skabelsen. Kristus som
verdensdommer og Mikael dræber
drager. Under restaureringen blev
opsat et nyt alterbord hvori der
indgår sengotiske figurer.
Brarupværkstedet var virksomt
omkring 1500. Værkstedet har
dekoreret bl.a. Brarup kirke på
Falster, Hyllested kirke og Gjerrild
kirke på Djursland. |
|
|
|
|
|
|
Nygotik ca. 1750-1900
Neo-Gothic
c. 1750-1900 |
|
|
Nygotik er en af
historicismens stilarter, dvs. en retning der efterligner
tidligere tiders kunst. Nygotik bygger på gotikkens formsprog, og er
en af de dominerende stilarter i kirke- og rådhusbyggeri i
Nordeuropa og USA. Stilen begyndte i England i 1700-tallet.
Parlamentsbygningen Westminster Palace er et af de fremmeste
eksempler på stilen. Også parlamentsbygningen i Budapest er i nygotisk stil og inspireret
af parlamentet i London. I USA er
Skt. Patricks Katedralen
i New York et eksempel på stilen.
Danske stileekeksempler er
Københavns Universitets
hovedbygning på Frue Plads, den katolske
Vor Frue Kirke i
Aarhus og Brattingsborg
Gods på
Samsø. |
|
Odense Rådhus/Odense
Town Hall
(Nygotik) |
|
1-3 |
Odense Rådhus,
1881-83, tegnet af arkitekterne Johan
Daniel Herholdt og Carl Lendorf i italiensk-gotisk
stil inspireret af
rådhuset i Siena.
Odense Town Hall,
1881-83, designed by the architects Johan
Daniel Herholdt and Carl Lendorf in Italian Gothic
style influenced by
the town hall of Siena. Odense is the native
town of
the fairy tale writer
Hans
Christian Andersen. |
3 |
På rådhuspladsen,
Flakhaven, er placeret skulpturen "Bylandskab",
udført 1988 af
Robert Jacobsen.
At the town square, Flakhaven, is the sculpture
"Cityscape", executed 1988 by
Robert Jacobsen. |
|
|
Sankt Albani kirke
i
Odense
(Nygotik) |
|
1-3 |
Den første Sankt
Albani Kirke i Odense var en trækirke, hvor
Kong Knud
4. den Hellige og hans bror Benedikt blev myrdet
foran alteret i 1086. Kongen blev efter sin død
begravet i kirken, men blev i 1101 skrinsat på
alteret i Sankt Knuds
Kirke. I kirkens krypt kan i dag ses de jordiske
rester af kongen og hans bror.
Den nuværende romersk-katolske
Sankt Albani Kirke
er opført i
perioden 1906-08. |
4 |
Relief af Carl den Gode, greve af Flandern og søn af Knud 4. den Hellige. Herunder relief af symbolet for evangelisten Lukas, den bevingede okse. |
5 |
Relief af Skt. Alban. Englands første martyr (død omkring 304). Hans relikvier bragtes til Odense af Knud 4. den Hellige, men hvor de findes i dag vides ikke.
Herunder relief af symbolet for evangelisten Lukas, den bevingede okse. |
|
|
|
1 |
Portalen er
skåret af C. Rasmussen, Odense. |
2 |
Den hellige Bonifacius
(680-754), Tysklands apostel fælder Tordenegen, viet til tordenguden Thor. På en missionsrejse erfarede Bonifacius at indbyggerne i Geismar om vinteren samledes omkring et stort gammelt egetræ, kaldet Tordenegen, for at tilbede Thor og ofrede ved egens rod et menneske, som regel et lille barn, til den hedenske gud.
Bonifacius
ville omvende byens indbyggere og ødelagde Tordenegen.
En legende foræller, at
Bonifacius
grundlagde traditionen om brugen af juletræer for at fejre Jesusbarnets fødsel. Da han i vrede fældede Tordenegen for at standse børneofringen, skete der det, at et ungt grantræ sprang op fra rødderne af egetræet, hvilket
Bonifacius
så som et tegn på den kristne tro, og hans følgere dekorerede træet med lys så
Bonifacius
kunne prædike for hedningene om natten. |
3 |
Den hellige Bonifacius' martyrdød. |
4 |
Ansgar sejler til Danmark. Ansgar (801-865)
bragte kristendommen til Danmark og det øvrige Norden. |
5 |
Knud 4. den Helliges martyrdød foran alteret i Sankt Albani Kirke. |
|
|
|
1-3 |
Altertavlen. Centralt
i tavlen ses Jomfru Marias Himmelkroning.
Herover ses en figur af ærkeenglen Michael
med vægtskåle. Michael kaldes også Michael
Sjælevejer, da han på dommedag vejer sjælene.
I nogle fremstillinger kan han ses med fingeren på
vægten til den dødes fordel. Under ham ses tv.
apostlen Peter
med himmerigets nøgler og th.
apostlen Paulus
med sværd og bog. De store figurer under apostlene
forestiller
Skt. Alban
og
Skt. Knud
(Knud 4. Den Hellige). I fodstykket ses
evangelister
og
engle. |
4-5 |
Alterbordet er opført i sandsten. Alterbordpladen hviler på fire søjler.
|
|
|
|
1-2 |
Altertavlen,
se ovenfor. |
3 |
Prædikestolen med fremstillinger af de fire kirkefædre
Ambrosius, Gregorius, Hieronymus, Augustinus og nærmest trappen Moses med Lovens Tavler. |
4 |
Kirkens orgel fra 1921 udført af det bøhmiske værksted Rieger. |
|
|
|
1 |
Pietà, Jomfru
Maria med Jesu afsjælede legeme. |
2 |
Skt. Josef med Jesusbarnet og renhedens lilje i hånden. |
3 |
Jesu Hjerte statue. Jesu hjerte er symbol på Frelserens kærlighed til menneskene. |
|
|
PERIODEN I ØVRIGT |
|
|
I Danmark begynder
den oldenborgske linje med Christian
1.
Patronatsretten, jus patronatus, var retten over en kirke eller
kirkeligt embede. Var en stormand bygmester, ejede han kirken og
bestemte hvem, der skulle være præst og indkasserede ofte selv kirkens
indtægter. Biskopperne i middelalderen sikrede sig patronatet over så
mange kirker som muligt for at sikre sig store indtægter.
Patronatsretten blev overtaget af kongemagten efter Reformationen i
1536, men blev nogle gange solgt til adelen.
I perioden udvikler den gotiske kunst sig i Europa i en tid med store
økonomiske og sociale ændringerne. Feudalsamfundene er i tilbagegang, og
magten koncentreres hos de første kongedømmer, de store bysamfund og
gejstligheden, ligesom nye velhavende klasser af handlende og bankierer
opstår omkring 1100-tallet. Borgerklassen begynder at gøre sig
gældende,
også som mæcener.
Laug og loger af arkitekter og billedhuggere
opstår og dermed værkstedstanken, der betyder at man kan modtage
bestillinger fra andre kirker.
Opkomsten af borgerskabet kontra feudalvælde får indflydelse på selve
kulturen. Man finder sig nødsaget til at finde bevis for Guds eksistens
(skolastik). I middelalderen er den filosofiske autoritet
Platon, senere
Aristoteles som baggrund for filosofi, og man kunne underbygge kirkens
dogmer med fornuft. Aristoteles kunne da bruges, kun nøgtern filosofisk
baggrund giver en logisk tankegang.
Dante
(1265-1321), Den Guddommelige
Komedie.
Den hellige Brigitta
(1302-73).
Dronning Margrete
1.
forener de nordiske riger
i Kalmarunionen 1397.
Den sorte død 1347-50. Pavesædet deles mellem Rom og Avignon (indtil
1417). Kirken svækkes. Bystater opstår i Italien. Hundredårskrigen
1337-1453. Johan Hus 1370-1415 begynder reformbevægelsen. |
|